Hvis du overvejer at starte din egen virksomhed, står du uden tvivl over for en spændende rejse. Når du vælger at blive selvstændig, er det oftest for at forfølge din passion – og det er en helt særlig livsførelse.
Men det kan også være en kompliceret proces til tider, og der er mange faldgruber undervejs. Derfor har vi samlet tre gode tips til dig, der gerne vil stifte en virksomhed. Når du følger disse tips, gør det forhåbentligt hele opstartsfasen en smule lettere for dig.
1. Vælg en selskabsform
Når du gerne vil starte dit eget firma, skal du først og fremmest blive afklaret med, hvilken selskabsform virksomheden skal have. På et overordnet plan har du mulighed for at vælge mellem to forskellige selskabsformer:
- Kapitalselskab
- Personligt ejet virksomhed
Det er ikke muligt at sige, at den ene selskabsform er bedre end den anden. Der er nemlig både fordele og ulemper ved begge dele. Derfor kræver det også, at du sætter dig ordentlig ind i, hvad begge selskabsformer indebærer. På den måde kan du bedst tage den rette beslutning.
Hvis du gerne vil stifte et selskab, der er personligt ejet, er der ikke noget krav om startkapital. Det vil altså sige, at du ikke skal have noget mindstebeløb stående på virksomhedens konto eller stille sikkerhed i andre aktiver.
Ulempen ved at vælge denne selskabsform er dog, at du selv hæfter personligt for de gældsforpligtelser, som virksomheden påtager sig. Så længe virksomheden er solvent og kan betale sine egne udgifter, er det ikke noget problem. Men hvis virksomheden får betalingsproblemer, eller hvis den går konkurs, skal du altså selv betale kreditorerne.
Hvis du i stedet vælger at stifte et kapitalselskab, vil du ikke hæfte personligt for de eventuelle gældsforpligtelser, som virksomheden ikke kan overholde.
Til gengæld kræver denne selskabsform, at du har mulighed for at indskyde en startkapital, når du stifter firmaet. Derfor skal du have beløbet i enten kontanter eller andre aktiver.
2. Vælg et passende navn
Det er også vigtigt, at du finder det rette navn til dit firma. Navnet skal nemlig afspejle, hvad firmet kan levere. Derfor er det også vigtigt, at firmaets navn passer til det.
Nogle navne er lette at komme på. For eksempelvis vælger håndværkere ofte at opkalde deres firma efter dem selv eller deres by. Det kan blandt andet være Efternavnsens Byggefirma eller Fiktiv Bys Murer.
Derimod er der andre firmaer, der bliver nødt til at være mere kreative, når de skal finde på et navn. Hvis du har svært ved at komme på et godt navn til dit firma, er det også en god idé at søge hjælp i historiebøgerne.
Her kan du nemlig finde flere guder, fiktive væsner og lignende, som du kan hente inspiration fra. Hvis du eksempelvis er fertilitetslæge og gerne vil starte din egen fertilitetsklinik, findes der flere guder, som har repræsenteret frugtbarhed. Det kan en god idé at hente din inspiration herfra.
I sidste ende er det naturligvis op til dig, hvad din virksomhed skal hedde. Det eneste krav fra lovens side er, at andre virksomheder ikke må hedde det samme. Her gælder et først-til-mølle-princip.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et bestemt navn allerede er optaget, kan du slå navnet op i CVR-registret. Her finder du nemlig navne på alle registrerede firmaer i Danmark.
3. Sørg for, at der er midler til advokatbistand
Når du ejer et firma, kan du næsten ikke undgå at få brug for advokatbistand på et tidspunkt. Derfor er det en god idé at afsætte midler til denne udgiftspost løbende. På den måde er du forberedt, når behovet opstår.