Denne introduktion til grøn investering er lavet i samarbejde med aktieskole.com

Til dagligt hører vi om, at vi bør investere vores pension og vores opsparinger fremfor at lade dem stå i banken.

Vi får at vide, at det betaler sig på den lange bane, og at vi i sidste ende mister penge, hvis vi ikke skynder os at kaste vores surt opsparede penge efter nogle aktier.

Samtidig hører vi om, hvordan vores klode lider overlast og hvordan store firmaer, flytter hele produktioner ud til steder, hvor arbejder har langt dårligere rettigheder og lønninger.

Men hvad skal vi så gøre, hvis vi gerne vil sikre vores planet og ordentlige forhold for arbejderne, men samtidig også gerne vil investere vores penge?

Hvis man gerne vil investere med god samvittighed, kan bør man kigge nærmere på grønne investeringer.

Hvorfor investere?

Kort fortalt bliver vores penge mindre værd, når de står på en helt almindelig bankkonto. Det gør de fordi, at vi har inflation, hvilket betyder at prisen på alting stiger. Altså, hvis inflationen gør at alting stiger i pris, men vores opsparing ikke følger den udvikling, bliver pengene mindre værd.

Oven i hatten bliver vores forventede gennemsnitslevealder højere og højere, hvilket er en god ting. Det betyder også bare, at vores pensionsopsparing skal række længere i og med, at vi lever i længere tid.

De to faktorer kombineret med hinanden kan resultere i, at vi kan komme i problemer, hvis vi ikke aktivt har gjort noget ved det. Og en af de ting vi kan gøre, er at investere de penge vi tjener, fremfor at sætte dem ind på en almindelig lønkonto.

Når vi investerer vores penge i fx aktier i en virksomhed, sikrer vi nemlig at vores penge kan stige i værdi, fremfor at de kan blive overhalet af inflationen.

Det er selvfølgelig ikke nemt at begynde med at investere. Der er mange ting man skal være klar over. Hvilken strategi skal man bruge? Hvilke aktier er gode at købe? Er det overhovedet aktier, som man bør investere i?

Der er mange spørgsmål, der kan hobe sig op, hvis man ikke har så stor en viden om det. Derfor er det en god idé at få hjælp i starteden, enten fra ens egen bankrådgiver eller en investeringsrådgiver. Hvis du gerne selv vil kaste dig ud i det, men ikke ved du skal starte, kan du også læse mere her.

Hvad er grønne investeringer?

Der findes tusindvis af forskellige ting, som man kan investere i. Alt fra virksomheder, som sælger våben eller tobak, til tekstilvirksomheder, der får deres produkter produceret i ulande, under dårlige arbejdsforhold til alt for lav en løn. Mange af disse virksomheder efterlader også et negativt CO2-aftryk på vores klode, hvilket er med til at forværre klimakrisen, som påvirker os alle.

Men hvordan skal vi så investere vores penge, hvis vi gerne vil være ansvarlige og samtidig fremtidssikre os selv?

Over de sidste par år, er det blevet mere og mere populært at investere sine penge grønt. Det vil sige, at man smider sine penge i virksomheder, som man ved arbejder for at sikre den grønne dagsorden, og som samtidig lever op til en række minimumskrav ift. arbejdsforhold osv.

Samtidig kan det også, udover at være en god ting for klimaet og andre ting, være godt for ens afkast. Grønne investeringen kan hurtigt komme til at lyde idealistisk, og som investeringer uden det store afkast, men tværtimod.

Efterhånden som verden har fået øjnene op for de udfordringer som vi står med, er der også flere og flere, der forsøger at sætte skub på den grønne omstilling. Det betyder at en masse virksomheder, der producerer ting som fx vindmøller og solcelleanlæg vokser enormt meget.

Det betyder også, at man roligt kan købe aktier i disse virksomheder, uden være bekymret for om man nu skulle gå hen og tabe en masse penge.

Hjælper med at sprede ens investeringer

Et af de ældste råd i bogen, når det kommer til at købe aktier, er at man bør sprede sine investeringer ud. Det er efterhånden blevet lidt en kliché, men ikke desto mindre er det rigtigt.

Hvis man går all-in på ganske få investeringer, er der en langt større risiko for at miste sine penge, end hvis man har investeret i en masse forskellige ting.

Derfor, med det in mente, er det også en god idé at tilsidesætte, i hvert fald nogle af sine penge til investeringer i grønne tiltag og virksomheder. På den måde, kan man gøre sin portefølje mere mangfoldigt og skabe en større robusthed, overfor eventuelle nedgange.

Man kan også nøjes med udelukkende at investere grønt, og stadig sikre stor mangfoldighed i sine investeringer. Hver dag kommer der nye grønne tiltag, indenfor en masse forskellige brancher, som fx energi, fødevare og tekstil, for bare at nævne nogle få.

Invester med samvittigheden og hjælp klimaet

Vælger man at købe aktier, og investere sine penge i grønne virksomheder, hjælper man naturligvis ikke kun sig selv, men også kloden, som vi alle sammen lever på.

Der går ikke en dag, uden at man hører om hvordan klimaforandringerne kan forsage store oversvømmelser og voldsomt vejr. Noget som vi bl.a. var vidner til i sommers, da store dele af Tyskland, Holland og Belgien blev oversvømmet.

Disse begivenheder er ikke enkeltstående, men noget som vi ser ske oftere og oftere over hele kloden. Oftere og oftere hører man om begrebet ”klimaflygtninge”, der er folk der er flygtet fra, hvor end de nu kommer fra, fordi stedet er blevet ubeboeligt.

Vælger man at støtte disse virksomheder, fx en solcellevirksomhed, fremfor at købe en ny elbil, kan det hjælpe med at få sat et nyt solcelleanlæg i stand. På den måde kan man nemt opnå en større CO2 besparelse, end ved bare at købe en elbil til sig selv.

Der er mange virksomheder, som vi kan investere i og i og med, at den grønne omstilling kommer til at kræve rigtig store investeringer, er det også mere end nødvendigt, hvis verden skal nå i mål.

Send et signal til resten af verden

Udover alle de direkte effekter, både for din egen økonomi og for den verden vi lever i, er der også en række afledte effekter ved grønne investeringer.

En af dem er den signalværdi det har, når man at købe aktier i en vindmøllevirksomhed som fx Vestas, fremfor at købe aktier i fossile brændstoffer.

Man kan nemlig se, at flere og flere virksomheder, små som store, begynder at tænke klima, og generelt FN’s verdensmål, ind når de laver strategier.

Det er i høj grad forbrugernes fortjeneste, da den store efterspørgsel på grønne tiltag og virksomheder, som tager et ekstra ansvar, er med til at presse de store virksomheder til at tænke sig om. Virksomhederne kan nemlig godt mærke på bundlinjen, når forbrugerne vælger et produkt der er mere bæredygtigt, end hvad de selv tilbyder. Det gør at de bliver nødt til at tilpasse sig, hvis de fortsat vil have en eksistensberettigelse. Det samme gør sig gældende, når de kan se, at investeringerne går til de grønne virksomheder, fremfor dem selv.

Så når vi investerer grønt, er vi yderligere med til at sende et signal til hele verden, om at vi vil se handling og ansvarlighed overfor den klode som vi lever på.

Anbefalede artikler