Svider det ekstra på kontoen, hver gang du hæver kontanter i udlandet? Du er langt fra alene. Bag den tilsyneladende simple transaktion gemmer der sig et kompliceret maskinrum af kurser, gebyrer og skjulte tillæg, som let kan æde en pæn del af feriebudgettet – uden at du opdager det, før kontoudtoget tikker ind.
I denne guide dykker vi ned i syv afgørende faktorer, der bestemmer, hvor dyrt det egentlig er at bruge hæveautomaten i Barcelona, Bangkok eller Berlin. Fra den glitrende Dynamic Currency Conversion, der lover gennemsigtighed, men ofte koster dyrt, til bankernes egne procenttillæg og lufthavnsautomaternes berygtede “service fee” – vi afslører, hvad der foregår bag skærmen, og hvordan du kan vende gebyrjunglen til din fordel.
Sæt dig godt til rette, hold kortet klar, og læs videre, hvis du vil undgå at betale overpris for dine egne penge.
Valutakurs vs. interbankkurs: Hvad betaler du egentlig?
Når du hæver penge i udlandet, er valutakursen den største, men også mest usynlige, del af regningen. Her er de vigtigste elementer, der afgør, om du betaler tæt på den “rigtige” kurs – eller om du giver flere procentpoint ekstra til banken eller kortnetværket.
1. Hvad er interbankkursen (spotkursen)?
Interbank- eller spotkursen er den kurs, store banker handler med hinanden til i realtid. Det er den teoretisk billigste kurs for privatpersoner, men den er ikke direkte tilgængelig for dig ved hæveautomaten. Interbankkursen svinger fra sekund til sekund på de globale valutamarkeder og afspejler ren udbud/efterspørgsel uden detailtillæg.
2. Hvordan fastsætter visa og mastercard deres kurser?
- Hver bankdag indsamler kortnetværket spotpriser fra store likviditetsudbydere.
- Kursen “låses” typisk én gang pr. døgn og offentliggøres på netværkets hjemmeside.
- Netværket tilføjer et lille spread (typisk 0,10 – 0,40 %) for at dække egen risiko og omkostninger.
3. Bankens ekstra påslag oven på netværkskursen
Din egen bank eller kortudsteder kan vælge at:
- Bruge netværkets kurs uændret (sjældent billigst).
- Tilføje et valutatillæg – ofte 1,0 – 2,5 %.
- Anvende egen daglig kurs, som kan ligge væsentligt højere end både interbank- og netværkskurs.
4. Spreadet – Den skjulte margin
| Led | Eksempel på USD/EUR-kurs | Forskel til interbank |
|---|---|---|
| Interbank (spot) | 1,1000 | 0 % |
| Visa/Mastercard | 1,1030 | +0,27 % |
| Dansk bank (+1,75 % tillæg) | 1,1223 | +2,02 % |
I dette eksempel betyder blot 2 % i samlet spread, at du betaler ca. 15 kr. ekstra for hver 1.000 kr. du hæver.
5. Weekend- og helligdagstillæg
Når valutamarkederne er lukkede (typisk fredag kl. 22 – søndag kl. 22 CET), tager netværkene et weekendtillæg på 0,20 – 1,00 %. Det beskytter mod kursudsving, indtil markedet åbner igen. Hæver du lørdag aften, kan du altså opleve en markant dyrere kurs end mandag formiddag.
6. Hvor hentes kursen i praksis, når du hæver?
- Uden DCC: Automaten debiterer i lokal valuta; Visa/Mastercard konverterer, hvorefter din bank evt. lægger tillæg.
- Med DCC: Automaten konverterer selv til DKK til sin (dyrere) kurs. Her er bankens tillæg ofte 0 %, men DCC-kursen kan ligge 4-10 % over interbank.
7. Sådan minimerer du kurstab
- Hæv i lokal valuta og undgå DCC.
- Brug kort/debitkort med lavt eller intet valutatillæg.
- Undgå store hævninger i weekenden, hvis valutamarkederne er volatile.
- Tjek Visa/Mastercards daglige kurser online, så du ved, hvad “baseline” bør være.
Jo tættere din transaktion ligger på interbankkursen, desto mindre betaler du. Derfor handler det om at kende – og skære – de lag af tillæg, som skjuler sig mellem dig og spotmarkedet.
Dynamic Currency Conversion (DCC): Valg af lokal valuta eller hjemvaluta
Når du sætter dit danske kort i en udenlandsk hæveautomat, registrerer automaten kortets landekode (BIN). Den kan herefter tilbyde Dynamic Currency Conversion (DCC) – et ”servicetilbud”, hvor automaten straks veksler beløbet til din hjemvaluta (DKK), så du ”ved, hvad det koster”. Problemet er, at DCC sjældent er gratis; ATM-operatøren lægger typisk et ekstra tillæg på 3-8 %, som kommer oven i din banks normale gebyrer. Derfor bliver totalprisen for hævningen næsten altid højere, end hvis kortnetværket (Visa/Mastercard) havde stået for konverteringen til en interbank-nær kurs.
Dcc versus lokal valuta: En hurtig sammenligning
| Hæv i lokal valuta | Hæv med DCC (hjemvaluta) | |
|---|---|---|
| Valutakilde | Visa/Mastercard spotkurs + 0-2 % korttillæg | ATM-operatørens egen kurs + 3-8 % DCC-margin |
| Gennemsigtighed | Kursen vises sjældent, men marginalen er lav | Kurs og procenttillæg vises på skærmen, men er høje |
| Ekstra bankgebyrer | Faste hævegebyrer/valutatillæg | Samme faste gebyrer + DCC-margin |
| Typisk samlet omkostning | 2-4 % | 5-10 % |
Hvorfor bliver dcc dyrere?
- Ekstra mellemled: ATM-ejeren overtager vekselforretningen og vil naturligvis tjene på det.
- Manglende konkurrence: Du står fysisk ved automaten og mangler kontanter – prissensitiviteten er lav, så marginen sættes højt.
- ”Bekvemmelighedsargumentet”: Psykologien i at se et beløb i kroner får mange til at acceptere den dyrere løsning uden at tænke over procenterne.
Sådan genkender du dcc i praksis
- På skærmen dukker et valg op som ”DKK 1.000 – garanteret valutakurs” eller ”Continue with conversion”.
- Kursen vises ofte sammen med formuleringer som ”Exchange rate includes a margin of 6,00 %”.
- Kvitteringen kan indeholde linjer som ”Markup” eller ”Opt-in DCC”.
Sådan fravælger du dcc
- Vælg altid local currency. Står automaten i Thailand, vælg THB; i USA, vælg USD osv.
- Læs alle knapper nøje. DCC‐tilbydere placerer ofte ”Accepter” som fremtrædende grøn knap, mens ”Fortsæt uden konvertering” kan være en mindre grå knap eller gemt under ”Other options”.
- Gentag afslaget om nødvendigt. Nogle automater spørger to gange for at sikre statistik på accept – sig nej begge gange.
- Skulle du komme til at vælge forkert, annuller hævningen og start forfra; DCC kan ikke fjernes efter godkendelse.
Når dcc alligevel kan give mening
Der er få nichesituationer, hvor DCC kan være OK – f.eks. hvis din bank tager et meget højt valutagebyr (5-6 %) og ATM-marginen er lavere. Det er dog sjældent tilfældet for danske banker, og du bør altid sammenligne procenterne på skærmen med din banks prisliste, før du accepterer.
Konklusion
DCC præsenteres som en service, men fungerer i realiteten som en ekstra indtjeningskilde for ATM-operatøren. Reglen er simpel: Hæv i lokal valuta, betal i hjemvaluta via kortnetværket – og spar de skjulte DCC-procenter.
ATM‑operatørens egne gebyrer og tillæg
Hæveautomaten er sjældent en neutral mellemmand. Udover kortudstederens egne gebyrer kan selve ATM-operatøren lægge flere lag af omkostninger oven på din transaktion. De tre mest udbredte er:
- Surcharge fee – et fast gebyr, der vises som “ATM fee”, “usage fee” eller “access fee”.
- Fast hævegebyr pr. transaktion – en procentdel eller et minimumsbeløb, som både banker og uafhængige operatører kan tage.
- Ekstra valutamargin – en skjult kursforringelse på toppen af den officielle Visa/Mastercard-kurs.
Surcharge fee – Når automaten selv vil tjene penge
Det lokale surcharge-gebyr opkræves af dem, der ejer automaten – ikke af din bank. Gebyret annonceres typisk på skærmen, før du bekræfter hævningen, og kan variere fra 10-15 (lokal valuta) til over 5 %. I Europa kaldes det ofte “Operatørens gebyr”; i USA ses betegnelsen “Foreign ATM fee”.
Hvor er gebyret højest?
- Lufthavne og togstationer: Rejsende mangler ofte kontanter hurtigt og accepterer høje priser.
- Turist-hotspots: Uafhængige ATM-kæder som Euronet, Travelex og Cardtronics placerer maskiner tæt på seværdigheder og hoteller hvor konkurrencen er begrænset.
- Nattelivsområder: Barer og klubber har ofte private automater, som kan tage 3-7 € pr. hævning.
Faste hævegebyrer versus procenttillæg
ATM-operatøren kan vælge et fast beløb (fx 35 THB i Thailand) eller et procentuelt gebyr (fx 2,9 % i Tjekkiet). Dit effektive gebyr afhænger derfor af hævebeløbet:
| Hævebeløb | Fast gebyr 35 THB | Procentgebyr 2,9 % |
|---|---|---|
| 500 THB | 7,0 % | 2,9 % |
| 5 000 THB | 0,7 % | 2,9 % |
Som tabellen viser, rammer et fast gebyr hårdest ved små hævninger, mens et procenttillæg er relativt dyrt uanset beløb.
Skjult kursmargin på uafhængige automater
Der tales ofte om DCC, men selv når du vælger lokal valuta kan en uafhængig ATM forringe kursen bag kulissen. Automaten rapporterer en “lokal” spotkurs, som i realiteten ligger 1-2 % under Visa/Mastercards interbankkurs. Jo mindre regulering, des større fristelse til at lægge skjulte marginer ind.
Sådan genkender du en uafhængig atm
- Logoer fra virksomheder som Euronet, Travelex, Cashzone i stedet for en lokal bank.
- Automaten står frit på gaden, i en 7-Eleven eller ved en souvenirkiosk.
- Kort men aggressiv proces: få skærmbilleder, hurtig accept-knap af gebyr.
Transparens på skærmen – Din sidste chance for at sige nej
Regler i EU, USA, Australien m.fl. kræver, at surcharge fee og kurs anvendt skal vises inden du indtaster din PIN eller senest før den endelige accept. Vær opmærksom på følgende:
- Fuld gebyroplysning: Automaten skal vise både beløb og valuta for surcharge-gebyret.
- Nemt at afbryde: Der skal være en “Cancel”-knap, så du uden omkostning kan stoppe transaktionen, hvis gebyret er urimeligt.
- Kursinformation: Ved DCC skal kursen vises med totalbeløb i hjemvaluta; læg mærke til, om der også står “inkl. markup”.
Tip: Giver automaten dig kun to muligheder – “Accept” eller “Proceed”, men ingen “Cancel” – så træk kortet ud eller tryk ‘No’ på PIN-pad’en. Transaktionen annulleres, og du undgår gebyret.
Strategier til at minimere atm-operatørens gebyr
- Søg bankejede automater; de har ofte lavere eller ingen surcharge.
- Hæv større beløb ad gangen for at fordele et fast gebyr.
- Undgå hævninger i lufthavne og tæt på store attraktioner – gå 5-10 minutter væk.
- Kontroller skærmen nøje; afbryd hvis gebyret overstiger din smertegrænse.
Ved at være opmærksom på de lokale automatgebyrer kan du reducere dine kontante rejseomkostninger markant og sikre dig en mere retfærdig kurs.
Din banks og kortudsteders gebyrer for udenlandske hævninger
Når du står foran en udenlandsk hæveautomat, er din egen bank eller kortudsteder en lige så vigtig prisfaktor som selve automaten. Gebyrstrukturen er sjældent enkel, men kan typisk opdeles i fire hovedkategorier:
1. Faste hævegebyrer (atm withdrawal fee)
- Et fast beløb (f.eks. 25-40 kr.) som banken opkræver for hver kontanthævning i udlandet – uanset størrelse.
- Nogle banker har forskellige satser for EU/EØS og øvrige verden.
- Kan være 0 kr. på premium-konti, ungdomskort eller rejsekortløsninger.
2. Valutavekslingsgebyr (foreign currency markup)
- Et procenttillæg – typisk 1,00-2,50 % – som lægges oven på kortnetværkets egen kurs (Visa/Mastercard).
- Tillægget dækker bankens risiko og fortjeneste på valutahåndteringen.
- Nogle banker bruger en minimumssats (f.eks. 15 kr.) hvis procentdelen bliver meget lav ved små beløb.
3. Udenlandske netværks- og servicegebyrer
- Visa og Mastercard opkræver et international scheme fee, som din bank kan vælge at viderefakturere – typisk 0,2-0,4 %.
- Når hævningen sker uden for EØS, kan et cross-border-fee komme oveni (f.eks. 0,8 %).
- Står oftest skjult i prislisten under “øvrige gebyrer”, men indregnes i den samlede postering på kontoudtoget.
4. Minimum og loft pr. Transaktion
- Nogle banker har et maksimalt hævegebyr (f.eks. 50 kr.), så store beløb ikke bliver uforholdsmæssigt dyre.
- Omvendt kan et minimumsgebyr gøre små testhævninger kostbare – en 100 kr. hævning med 25 kr. fast gebyr svarer til 25 %!
- Overvej derfor få, større hævninger i stedet for mange små.
Eksempel på samlet gebyrregning
| Post | Typisk sats | Hævning på 2.000 kr. (DKK-ækvivalent) |
|---|---|---|
| Fast hævegebyr | 30 kr. | 30 kr. |
| Valutavekslingsgebyr | 1,75 % | 35 kr. |
| Netværksgebyr | 0,3 % | 6 kr. |
| I alt | 71 kr. (≈ 3,55 %) |
Sådan reducerer du omkostningen
- Premium-konti & rejsekort: Flere danske banker tilbyder guldkort eller rejsepakker, hvor hævegebyrer i udlandet er helt fjernet eller begrænset til et givent antal gratis hævninger pr. måned.
- Niche-udbydere og fintech-kort: Kort fra f.eks. Revolut, Wise eller Lunar giver ofte 0 kr. i hævegebyr op til et månedligt loft og bruger lavere valutamarkup (0-1 %).
- Kreditkort vs. debitkort: Visse kreditkort har højere hævegebyrer eller påløbne renter fra dag 1. Vælg debit eller charge card til kontantudtag.
- Saml hævningerne: Faste gebyrer bider hårdest ved små beløb. Planlæg færre, større kontantbehov.
- Tjek prislisterne hjemmefra: Bankernes gebyrer ændrer sig jævnligt; find seneste priser i prislisten under “Udenlandske kontantudtag” før afrejse.
Med det rigtige kort i lommen – og et overblik over både bankens og netværkets satser – kan du ofte skære den samlede hæveomkostning ned til 1-1,5 %, i stedet for de 3-5 % mange rejsende uforvarende betaler.
Korttype og netværk: Debit vs. kredit, Visa/Mastercard/Amex
Hvilket kort du stikker i automaten, og hvilket netværk (Visa, Mastercard, American Express m.fl.) der ligger bag, har en direkte indflydelse på den endelige pris pr. hævet krone. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste mekanismer.
1. Debet- vs. Kreditkort – Strukturel forskel i gebyrerne
- Debetkort (f.eks. Visa Debit, Mastercard Debit)
Hæver pengene direkte på din konto.
Typisk:- Lavere eller ingen “cash advance fee”.
- Renteudgift: ingen – beløbet debiteres med det samme.
- Valutagebyr fastsat af banken (typisk 1-2 % af beløbet) + netværkets egen margin på kursen.
- Kreditkort (f.eks. Visa Credit, Mastercard Credit, Amex)
Bliver bogført som et kontantforskud.
Typisk:- Ekstra “cash advance fee” (2-4 % – min. 25-50 kr).
- Rente fra hævedato, ingen rentefri periode.
- Samme valutagebyr som debetkortet plus ovennævnte tillæg.
2. Sådan fastsættes kursen hos de tre store netværk
| Netværk | Metode | Typisk marginal over interbank | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Visa | Daglig “Visa Wholesale Rate” baseret på spothandlede kurser | ≈ 0,8-1,0 % | Publiceres åbent; kursen fastfryses på behandlingstidspunktet (ikke hævetidspunktet). |
| Mastercard | “MC Rate” opdateres flere gange i døgnet | ≈ 0,6-0,9 % | Giver ofte en anelse bedre kurs end Visa i store valutaer. |
| American Express | Egen daglig spotkurspulje | ≈ 2,0 % | Højere margin og kontantforskudsgebyr; færre hæveautomater accepterer Amex. |
Marginalen er indbygget i kursen og kommer oven i bankens/automatens eventuelle procentgebyr.
3. Ekstra gebyrer og “særlige regler” pr. Netværk
- Visa & Mastercard – fleste danske banker pålægger 0-2 % valutagebyr. Nogle premium-konti (f.eks. “Rejsekort”) sætter satsen til 0 %.
- Amex – kontantudtag giver som regel både højere kursmargin, 4-5 % cash-advance-gebyr og rente fra dag ét.
- UnionPay & andre regionale netværk – kan være billige lokalt, men danske banker tager ofte høj “international service fee”.
4. Hvem har de bedste (og dårligste) kurser i praksis?
Generel tommelfingerregel: Debetkort på Mastercard-netværket giver ofte den laveste samlede omkostning, mens kreditkort på Amex er dyrest. Men:
- Nogle fintech-udbydere (Wise, Revolut, Lunar) bruger interbankkurs + 0-1 % og 0 kr i hævegebyr op til et vist loft.
- Danske banker kan tilbyde VIP/Premium-kort (ex. Danske Bank Gold) med 0 % valutagebyr, men stadig fast hævegebyr.
- Amex-kort kan stadig være fordelagtige til flybonus, men sjældent til kontanthævninger.
5. Gode råd ved automaten
- Brug debetkort fremfor kreditkort til kontanter.
- Har du både Visa og Mastercard, så test et lille beløb for at se forskel – nogle automater viser totalbeløbet inkl. alle gebyrer før godkendelse.
- Undgå Amex til kontanter medmindre du absolut skal.
- Tjek bankens app eller prisliste før rejsen; flere banker giver mulighed for at slå valutagebyret fra i udlandet (men kun på udvalgte kort).
Ved at matche det rigtige kort med det rigtige netværk, kan du typisk spare 2-4 % pr. kontanthævning sammenlignet med den dyreste kombination.
Sted, regulatoriske forhold og valutaens likviditet
Hvor meget du reelt betaler for kontanter i udlandet afhænger ikke kun af kortet i pungen – det afhænger også kraftigt af hvor automaten står, hvilke regler der gælder i landet, og hvor likvid den pågældende valuta er på de globale markeder.
1. Geografi og lokale praksisser
- Nord- og Vesteuropa
I EU/EØS skal hæveautomater tydeligt oplyse eventuelle gebyrer, inden du godkender transaktionen. Det dæmper konkurrencen om “skjulte” gebyrer, men du kan stadig møde højere satser i turistzoner. - USA & Canada
“Surcharge fee” er fuldt lovligt og vises på skærmen. Typiske gebyrer ligger mellem 2-5 USD pr. hævning, men kan nå 7-10 USD i Las Vegas eller på hoteller. - Asien & Latinamerika
Oplysningskravene varierer fra land til land. I Japan og Singapore er gennemsigtigheden høj; i flere sydamerikanske lande kan ATM-operatøren skjule et tillæg i kursen i stedet for som et separat gebyr.
2. Regulatoriske krav påvirker gennemsigtighed
| Region | Krav om gebyroplysning (før godkendelse) |
Typisk effekt på pris |
|---|---|---|
| EU/EØS | Obligatorisk | Lavere skjulte spreads, men stadigt høje gebyrer i turistområder |
| USA | Obligatorisk | Høje faste “surcharges” – gennemsigtige men uundgåelige |
| Asien (udvalgte) | Varierende | Nogle lande (JP/SG) har streng regulering; andre lader operatørerne skjule marginen |
3. Valutaens likviditet driver selv kursen
Jo oftere en valuta handles globalt, desto strammere er spændet (spreadet) mellem købs- og salgskurs:
- Høj likviditet: USD, EUR, GBP, JPY – spread kan være 0,1-0,4 %
- Mellem likviditet: PLN, CZK, MXN – 0,5-1,0 %
- Lav likviditet: ISK, ARS, VND – 2-4 % (eller mere)
Derved kan et “gratis” hævekort stadig koste dyrt, hvis automaten anvender en svag kurs på en tyndt handlet valuta.
4. Lufthavn & hotel-atm vs. Bymidte-/banegårds-atm
- Lufthavne, hoteller og turist-hotspots
- Ofte drevet af uafhængige operatører (Euronet, Travelex m.fl.)
- Kombinerer gerne både et fast hævegebyr og 2-6 % kursmargin
- Lever af “bekvemmelighed”: Rejsende accepterer en dyrere transaktion for at få kontanter hurtigt
- Bymidter, bankfilialer og togstationer
- Oftere bankejede automater med lavere eller ingen lokale surcharges
- Kursmarginalen er typisk nær kortnetværkets standard (0,2-1,0 %)
- Mere konkurrence mellem banker presser prisen ned
5. Praktiske råd
- Søg efter automater inde i selve banken eller ved større supermarkeder i stedet for i ankomsthallen.
- Hold øje med displayet: Hvis både et fast gebyr og en høj kurs vises, annullér og find en anden ATM.
- I lande med illikvide valutaer: Overvej færre, større hævninger for at minimere effekten af et bredt spread.
- Planlæg et mindre kontantbehov hjemmefra, så du kan vente, til du er ude af lufthavnen.
Ved at kombinere kendskab til lokale regler, bevidst valg af ATM-lokation og forståelse for valutaens likviditet kan du reducere dine samlede hæveomkostninger med flere procentpoint.
Beløbsstørrelse, antal hævninger og timing
Når det gælder kontanthævninger i udlandet, er selve hævebeløbet, antallet af hævninger og tidspunktet næsten lige så afgørende for din samlede omkostning som den valutakurs, automaten viser. Her er de vigtigste mekanismer, du skal kende:
1. Faste minimumsgebyrer vs. Procentgebyrer
- Fast hævegebyr: Mange banker tager f.eks. 30 kr. pr. hævning, uanset beløb.
- Variabelt valutagebyr: Ofte 1-3 % af beløbet, nogle gange suppleret af et minimum eller et maksimum (loft).
- ATM-surcharge: Lokale operatører kan lægge 2-5 USD eller et procenttillæg oveni.
2. Hvorfor færre, større hævninger ofte er billigere
Et fast gebyr udgør en større andel af små beløb. Se eksemplet nedenfor (forudsat 30 kr. bankgebyr + 1,5 % valutagebyr og ingen loft):
| Hævning | Beløb i lokal valuta | Fast gebyr | Variabel 1,5 % | Samlet gebyr | Effektiv gebyrsats |
|---|---|---|---|---|---|
| Lille | €100 (≈ 750 kr.) | 30 kr. | 11,25 kr. | 41,25 kr. | 5,5 % |
| Stor | €500 (≈ 3.750 kr.) | 30 kr. | 56,25 kr. | 86,25 kr. | 2,3 % |
Konklusion: Fem små hævninger à €100 ville koste 206 kr. i alt, mens én stor hævning på €500 kun koster 86 kr. – altså over halvering af omkostningen.
3. Loft pr. Transaktion kan vende regnestykket
Nogle banker pålægger et maksimalt valutagebyr pr. hævning – eksempelvis 40 kr. Hvis du rammer loftet, kan det være billigere at splitte hævningen:
- Hæver du 10.000 kr. på én gang, betaler du 40 kr.
- Hæver du 2×5.000 kr., betaler du stadig 2×40 kr. = 80 kr. – dyrere.
4. Timing: Weekend, helligdage og markedsvolatilitet
- Weekend-tillæg: Visa og Mastercard tilføjer typisk 0,2-1,0 % til kursen fra fredag aften til mandag morgen, fordi interbankmarkedet er lukket.
- Lokale helligdage: Hvis hjemlandets eller destinationens banker holder lukket, kan netværket låse kursen til en buffer, der kompenserer for risiko.
- Volatile perioder: Kraftige udsving (f.eks. ECB-møder eller politiske begivenheder) kan øge spreadet, så den “live-kurs”, automaten bruger, bliver mindre gunstig.
5. Praktiske råd
- Lav et budget for kontantbehov, og hæv færre, men større beløb – medmindre dit korts loftstruktur favoriserer det modsatte.
- Undgå hævninger sent fredag eller lørdag, hvis du kan, for at slippe for weekend-tillægget.
- Hold øje med maksimum pr. hævning i automaten (ofte 200-400 €) og planlæg derefter.
- Har du adgang til en multi-currency wallet eller et kort uden weekendpåslag, kan det være billigere at veksle på forhånd.
Sammenlagt betyder størrelsen på hævningen, antallet af hævninger og tidspunktet, du foretager dem, altså op til flere procent i forskel på din rejsebudget. En lille smule planlægning kan hurtigt spare dig hundredevis af kroner.
