Har din portefølje i virkeligheden kun syv rigtige aktier? Hvis du – som de fleste passive investorer – bruger en klassisk S&P 500- eller MSCI World-ETF, er størstedelen af dine penge i dag parkeret i en håndfuld mega-caps som Apple, Microsoft og de øvrige “Magnificent Seven”. Det har indtil videre været en god forretning, men hvad nu hvis de store pludselig snubler?
I jagten på både bedre spredning og potentielt højere afkast falder mange over de såkaldte ligevægtede ETF’er, hvor alle selskaber får samme vægt – uanset størrelse. Konceptet lyder simpelt, men konsekvenserne for risiko, omkostninger og skat kan være alt andet end. Skal du virkelig bytte din velkendte markedsvægtede ETF ud for en ligevægtet, eller ender du bare med højere gebyrer og dårligere nattesøvn?
I denne artikel dykker vi ned i:
- Hvad det teknisk set betyder at være markedsvægtet vs. ligevægtet
- Hvilke fordele og ulemper de to tilgange hver især rummer
- Hvordan historiske afkast og risikotal ser ud, når man sammenligner de to strategier
- En praktisk beslutningsramme – inkl. konkrete UCITS-ETF’er – til dig som dansk investor
Uanset om du er ny i ETF-verdenen eller blot vil optimere en eksisterende portefølje, får du her et nuanceret svar på spørgsmålet: “Skal jeg vælge ligevægtede ETF’er frem for markedsvægtede?” Læs med, og bliv klædt på til at træffe et valg, der passer til både din risikoprofil og din investeringsstrategi.
Hvad er ligevægtede vs. markedsvægtede ETF’er?
Det første – og måske vigtigste – skel mellem ETF’er går på hvordan de underliggende aktier vægtes. To hovedmetoder dominerer:
1. Markedsværdivægtning (capital-weighting)
I et markedsvægtet indeks afspejler hvert selskabs vægt dets aktuelle børsværdi (aktiekurs × antal udestående aktier). Jo større selskabet er, desto større andel får det i indekset.
- Apple, Microsoft og Alphabet kan tilsammen udgøre 15-20 % af et klassisk S&P 500-indeks, selv om de blot er 3 ud af 500 aktier.
- Da vægtene udvikler sig automatisk med kurserne, behøver udbyderen kun sjældent at handle for at bibeholde vægtningen. Resultat: lav omsætningshastighed og lavere løbende omkostninger.
- Metoden giver dog høj koncentrationsrisiko; få mega-cap aktier styrer stor del af afkastet.
2. Ligevægtning (equal-weighting)
I et ligevægtet indeks tildeles hver enkelt aktie samme startprocent – f.eks. 0,2 % til alle 500 selskaber i S&P 500. Når kurserne bevæger sig, glider vægtene, og derfor kræver metoden hyppig rebalancering for at bringe vægtene tilbage til ”én mand, én stemme”.
- Standard for S&P 500 Equal Weight er kvartalsvis rebalancering, mens MSCI World Equal Weight gøres halvårligt.
- Hyppige handler giver højere turnover, hvilket kan øge TER, spreads og potentielt skat (især i ikke-akkumulerende ETF’er).
- Til gengæld får investoren mindre koncentrationsrisiko og større eksponering mod mid- og small-cap-aktier.
Sådan konstrueres og vedligeholdes indeksene
- Univers: Fastlægge regelsættet (fx S&P 500, MSCI World).
- Vægtning: Tildele vægte – enten proportionalt med markedsværdi eller ligevægt.
- Rebalancering: • Markedsvægtet: primært ved corporate actions (IPOs, fusioner). • Ligevægtet: fast kalender (kvartal, halvår) eller ved ± tolerancer.
- Omkostninger & implementering: ETF-udbyder replicerer (fysisk eller syntetisk) og opkræver en årlig totalomkostning (TER).
Konkrete ucits-etf’er på det danske marked
| Indeks | ETF (Ticker / ISIN) | Vægtning | TER | Rebalancering |
|---|---|---|---|---|
| S&P 500 | iShares Core S&P 500 (CSP1 / IE00B5BMR087) | Markedsværdi | 0,07 % | N/A (flydende) |
| S&P 500 Equal Weight | Invesco S&P 500 Equal Weight (SPXE / IE00B6YX5D40) | Ligevægt | 0,20 % | Kvartalsvis |
| MSCI World | iShares MSCI World (IWRD / IE00B0M62Q58) | Markedsværdi | 0,20 % | N/A |
| MSCI World Equal Weight | Xtrackers MSCI World Equal Weight (XEWL / IE00BGHQ0G80) | Ligevægt | 0,25 % | Halvårligt |
Konsekvensen i praksis: Når Apple stiger 50 %, vil vægten i en markedsvægtet ETF vokse automatisk, mens en ligevægtet ETF sælger Apple ned ved næste rebalancering og køber mindre succesfulde selskaber op. På den måde ”tager” den automatisk profit og geninvesterer i det, der er faldet bagud – en mekanisk value- og size-tilt, som historisk har givet perioder med bedre risikospredning, men også større afvigelse (tracking error) fra de brede benchmark.
Fordele og ulemper ved ligevægtning kontra markedsvægtning
- Mindre koncentrationsrisiko
I stedet for at 20-25 % af porteføljen ligger i de fem største amerikanske megacaps (som i et klassisk S&P 500-indeks), får hvert selskab i en ligevægtet version cirka 0,2 % vægt. Ét enkelt selskabs kursfald har derfor begrænset effekt på det samlede afkast. - Større eksponering mod mellemstore og mindre selskaber
Små og mellemstore virksomheder udgør typisk den lange hale af afkastfordelingen. Når alle får samme vægt, bevæger du dig systematisk ned ad størrelsesskalaen, hvilket giver et indbygget small-cap tilt. - Rebalanceringspræmie
Ligevægtede indeks rebalanceres som regel kvartalsvis. Det betyder, at du kontinuerligt sælger de aktier, der er steget mest, og køber dem, der er faldet – en indbygget “buy low, sell high”-mekanisme, som historisk har tilføjet et par ekstra basispunkter årligt. - Value-karakteristika
Fordi megacaps ofte handles til høje multipler, vil en ligevægtet portefølje i praksis få lavere pris/indtjenings- og pris/bog-nøgletal. Det kan give medvind i perioder, hvor value klarer sig bedre end growth.
- Højere omsætning → højere omkostninger
Kvartalsvis rebalancering betyder markant flere handler end i et passivt markedsvægtet indeks. Det løfter både den årlige TER og de interne handelsomkostninger. - Potentiel skattefriktion
Flere handler kan udløse større realiserede gevinster i en udbyttebetalende struktur. I en akkumulerende UCITS-ETF mærkes det mindre, men handlens skjulte spread-omkostning består. - Større afvigelser fra det “kendte” benchmark
Klare du væsentligt bedre eller dårligere end kollegaernes “almindelige” S&P 500? Ja. Det øger tracking error og risikoen for, at du kapper linen for tidligt af psykologi – ikke af strategi.
Markedsvægtede etf’er – Den klassiske, billige løsning
- Ultralav TER og omsætning
De største S&P 500-, MSCI World- og STOXX Europe 600-ETF’er koster 0,03-0,20 % årligt og rebalanceres næsten kun ved corporate actions. Det holder både bid-ask-spreads og skattemæssig friktion nede. - Høj likviditet
Milliardstore fonde med høj daglig omsætning betyder minimal slippage og mulighed for at handle til eller under NAV selv i stressede markeder.
Men pas på koncentrationen
- Megacap-dominans
“The Magnificent Seven” kan i dag udgøre over 30 % af S&P 500. Hvis én af dem rammes af regulering eller bryder sammen, mærker du det i hele porteføljen. - Risiko for bobletendenser
Markedsvægtning betyder, at stigninger leder til større vægt – ikke til profit-taking. I ekstreme perioder kan det bidrage til “self-reinforcing” bobler, hvor pris og vægt løber foran fundamentalerne.
Sammenlignende overblik
| Ligevægtet ETF | Markedsvægtet ETF | |
|---|---|---|
| Koncentrationsrisiko | Lav | Høj (megacap-bias) |
| Faktor-tilt | Small/Value | Growth/Megacap |
| Omkostninger (TER + handels) | Mellem/høj | Lav |
| Likviditet | Mellem | Meget høj |
| Tracking error vs. klassisk benchmark | Høj | Lav |
| Adfærdsmæssig robusthed | Kræver disciplin | “Set and forget” |
Bundlinjen: Ligevægtede ETF’er giver mere spredning på tværs af selskabsstørrelser og en potentiel faktorpræmie, men kræver en højere tolerancetærskel for omkostninger, skat og periodevis underperformance. Markedsvægtede ETF’er er billige og simple – til gengæld køber du uundgåeligt en tung vægt i tidens største (og til tider dyreste) selskaber.
Hvad viser historikken om afkast og risiko?
Et kig i bagudrettet data illustrerer, at hverken den markedsvægtede eller den ligevægtede tilgang konsekvent er ”bedre” – de skiftes til at have medvind afhængigt af hvilke selskaber og faktorer, der driver markedet.
Overordnede mønstre
- 2000-2006: Efter IT-boblen fik smaller value-selskaber et comeback. Ligevægtet S&P 500 slog det markedsvægtede indeks med 6-7 %-point årligt, hovedsageligt fordi de dyreste megacaps faldt mest, mens små/mellemstore selskaber klarede sig bedre.
- 2009-2014: Begge strategier steg kraftigt, men ligevægt fortsatte en moderat outperformance, da genopretningen efter finanskrisen var bred.
- 2015-2021: Et FANG-drevet bull-marked vendte billedet. De fem største tech-giganter trak op til 25 % af S&P 500’s afkast; markedsvægtet slog derfor ligevægt med ~2-3 %-point årligt.
- 2022: Rotation mod value og stigende renter gav igen medvind til ligevægtede indeks, der faldt mindre end de megacap-tunge benchmarks.
Sammenlignende nøgletal – S&p 500 (usd, 20 år til ultimo 2023)
| Markedsvægtet | Ligevægtet | |
|---|---|---|
| Årligt geometrisk afkast | 9,8 % | 10,4 % |
| Årlig standardafvigelse | 15,0 % | 17,4 % |
| Maksimum drawdown (marts 2020) | -33 % | -36 % |
| Tracking error vs. markedsvægtet | – | 6,2 % |
| Sharpe-ratio (Rf = 0,5 %) | 0,62 | 0,57 |
Kilde: S&P Dow Jones Indices, egne beregninger. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig udvikling.
Hvad driver forskellene?
- Sektorvægte: Ligevægt giver automatisk mindre IT/communication og mere industri, finans og forbrug. I perioder hvor tech dominerer, halter ligevægt derfor bagefter.
- Faktor-eksponering: Ligevægt har systematisk size– og value-tilt. Det forklarer både dens relative styrke i value-markeder og svaghed i growth-dominerede faser.
- Rebalanceringspræmien: Fire kvartårlige omvægtninger tvinger ETF’en til at ”sælge dyrt og købe billigt”. Over lange perioder kan det tilføje 0,5-1 %-point årligt, men gevinsten ædes delvist af højere handelsomkostninger.
Risiko- og adfærdsdimensionen
- Volatilitet & drawdowns: Den højere eksponering mod mindre selskaber løfter både afkastpotentiale og udsving. Maksimum drawdown har historisk været et par procentpoint dybere end i markedsvægtede indeks.
- Tracking error: At ligge 5-7 % foran eller bagefter det ”officielle” benchmark i enkelte år er helt normalt. Den afvigelse kan være mental hård at bære – især når medierne fejrer rekorder drevet af megacaps, som du ikke ejer så meget af.
- Rebalanceringsdisciplin: En ligevægtet strategi virker kun, hvis du fastholder den mekaniske omvægtningsplan. Forsøger du at time processen, forsvinder den statistiske fordel.
Konklusionen fra historikken er altså todelt: Ligevægt giver en mulighed for højere langsigtet afkast via size/value-tilt og rebalancering, men kommer med større udsving, tracking error og adfærdsmæssige udfordringer. Dit endelige valg bør derfor afspejle både din faktortro og din evne til at holde fast, når dine afkastperioder afviger mærkbart fra naboens.
Sådan beslutter du: valg, kombination og praksis for danske investorer
Der findes ingen universalløsning, men du kan komme langt ved at stille dig selv fire grundspørgsmål:
1. Beslutningsrammen – Stil dig selv disse spørgsmål
- Tidshorisont: Har du 3, 10 eller 30 år? Jo længere horisont, desto større frihed til at bære midlertidig underperformance fra en ligevægtet strategi.
- Risikovillighed: Hvor store udsving kan du psykisk og økonomisk acceptere? Ligevægt giver typisk mere volatilitet end markedsvægt, fordi small- og mid-caps fylder mere.
- Tro på faktorer: Mener du, at size-, value– og rebalanceringspræmier vil blive belønnet på lang sigt? Hvis ja, taler det for at have (noget) ligevægt.
- Omkostningsfølsomhed: Vil du betale 0,10 % eller 0,30 % årligt? Ligevægtede ETF’er koster ofte 0,20-0,60 % p.a., mens brede markedsvægtede kan fås til 0,07-0,22 %.
2. Tre praktiske veje at gå
- Kun markedsvægtet (simpel løsning)
Én eller få ultra-billige ETF’er. Minimal tracking error og lav administration. - Kun ligevægtet (faktor-purist)
Tro på systematisk merafkast og vil acceptere større afvigelser fra brede benchmarks. - Kombination (core-satellite)
70-90 % i global markedsvægtet “core”, 10-30 % i ligevægtet “satellite”. Reducerer koncentrationsrisiko uden at skrue omkostningerne dramatisk op.
3. Quick-tjekliste før du trykker “køb”
| Parameter | Hvorfor det betyder noget | Hvad du kigger efter |
|---|---|---|
| TER (total expense ratio) | Løbende omkostninger er én af de bedste forudsigere for nettoafkast | < 0,25 % for core, < 0,45 % for satellite |
| Bid/ask-spread & volumen | Høje spreads spiser afkast ved handel | < 0,20 % spread og daglig omsætning > 1 mio. € |
| Rebalancering | Ligevægt kræver kvartals-/halvårs-rebalancering → højere turnover | Læs factsheet: frekvens og metode (buffer zones m.m.) |
| UCITS & struktur | Danske investorer bør holde sig til UCITS for regulering & beskatning | “UCITS compliant” + fysisk replikering, hvor muligt |
| Beskatning | Lagerbeskattet ETF (aktiebaseret) er standard; udbytte beskattes løbende | Foretræk akkumulerende (Acc) for at udskyde kontantudløb |
| Regioner & sektorer | Sørg for global spredning – også i ligevægtet del | Undgå overlap; se korrelation & sektorallokering i KIID/factsheet |
4. Eksempler på tilgængelige ucits-etf’er
| Type | ETF | Ticker (Børs) | TER | Besk. form |
|---|---|---|---|---|
| Markedsvægtet global core | Vanguard FTSE All-World UCITS ETF (Acc) | VWCE (Xetra) | 0,22 % | Lager, akkumulerende |
| Markedsvægtet USA | iShares Core S&P 500 UCITS ETF (Acc) | CSPX (Xetra) | 0,07 % | Lager, akkumulerende |
| Ligevægtet USA | Invesco S&P 500 Equal Weight UCITS ETF (Acc) | SPXE (Xetra) | 0,20 % | Lager, akkumulerende |
| Ligevægtet global | Xtrackers MSCI World Equal Weight UCITS ETF (Acc) | XDW0 (Xetra) | 0,25 % | Lager, akkumulerende |
5. Eksempel på simpel porteføljestruktur
En privat dansk investor med middel risikotolerance og 20+ års horisont kunne bygge:
- 80 %: Vanguard FTSE All-World (VWCE) – global, markedsvægtet core.
- 10 %: Invesco S&P 500 Equal Weight (SPXE) – USA-tilt mod ligevægt.
- 10 %: Xtrackers MSCI World Equal Weight (XDW0) – global ligevægtet satellite.
Kombinationen fastholder den brede markedsprisfastsættelse, men mindsker koncentrationsrisikoen mod de allerstørste selskaber. Rebalancér årligt eller ved 5-procentpoint afvigelser.
Husk: Ovenstående er illustrativt og ikke personlig investeringsrådgivning. Gør din egen research, læs KIID og overvej at konsultere en rådgiver, før du foretager investeringer.
