Sådan opretter du en EUR/DKK-terminskontrakt i din bank

Har du et fremtidigt eurobeløb i sigte - måske en leverandørfaktura, en bolig i Spanien eller et EU-tilskud - men frygter, at kursen på EUR/DKK når at løbe fra dig? Så er en termin mere end blot bankjargon. Med en enkel kontrakt kan du låse den kurs, der passer til dit budget, og sove roligt, uanset hvordan markederne zig-zagger de næste måneder.

Men hvornår giver det egentlig mening at binde sig? Hvad koster det? Og hvordan sørger du for, at banken ikke tjener mere på spredet, end du gør på kurssikkerheden? I denne artikel guider vi dig trin for trin gennem processen - lige fra de første overvejelser til den endelige afvikling - så du kan oprette din EUR/DKK-terminskontrakt med åbne øjne og minimal friktion.

Uanset om du er CFO i en eksportvirksomhed eller privatperson med ferieboligdrømme får du svar på:

• Hvordan en termin fungerer, og hvorfor Danmarks fastkurspolitik ikke gør den overflødig.
• Hvilke dokumenter og kreditrammer banken kræver, før du kan handle.
• De præcise trin, du skal igennem i netbank eller via din treasury-rådgiver.

Spænd sikkerhedsbæltet - nu dykker vi ned i de valuta-nørdede detaljer, der forvandler kursrisiko til kurskontrol.

Hvad er en EUR/DKK-terminskontrakt – og hvornår giver den mening?

En EUR/DKK-termin er en bindende aftale om at købe eller sælge et bestemt euro-beløb til en forud aftalt kurs på en fremtidig dato (typisk 3 dage til 12 måneder frem). Dermed “låser” du kursen allerede i dag og eliminerer usikkerhed om, hvor mange kroner der skal betales eller modtages senere. Selvom Danmark fører fastkurspolitik over for euroen (centralkurs 7,46038 ± 2,25 %), svinger spot-kursen dagligt inden for båndet, og renteforskelle mellem Danmark og eurozonen betyder, at forward-kursen normalt afviger lidt fra dagens spot. En termin består derfor af spotkursen plus/minus såkaldte forward points, som afspejler netop den rente­difference.

Typiske anvendelser spænder fra virksomheder, der har europæiske leverandør- eller salgs­kontrakter, til privatkunder, der fx køber feriebolig i Spanien eller skal betale et semesters studieafgift i euro. Fordelene er budget­sikkerhed, beskyttelse mod ugunstige kurs­bevægelser og ingen løbende præmiebetaling som ved optioner. Til gengæld opgiver du muligheden for at drage fordel af en gunstig kursudvikling, og du kan blive pålagt margin­krav, hvis markeds­værdien bevæger sig imod dig. Omkostningerne er primært spreadet til banken (fx 2-10 øre afhængigt af beløb og løbetid) samt eventuelle administrations- og margin­gebyrer. Eftersom volatiliteten i EUR/DKK er relativt lav, vil spreads oftest være smallere end i mere flydende valutakryds.

Før du indgår en termin, er det værd at overveje alternativer: En valutaswap dækker både spot og termin i én pakke og bruges ofte til midlertidig finansiering, mens en valuta­option giver ret, men ikke pligt, til en bestemt kurs - til gengæld betales en kontant præmie. Med Danmarks stabile euro-bånd vælger mange derfor termin, når budgetforudsigelighed vægter højest og ekstra option-præmie ikke kan forsvares. Kort sagt giver en EUR/DKK-termin mening, når du har et konkret euro-beløb, en fast tids­horisont og et ønske om at eliminere kurs­risikoen til en kendt og relativt lav transaktions­omkostning.

Forberedelse: Behov, dokumenter og prissætning

Første skridt er at definere din konkrete EUR-eksponering: Hvor mange euro skal du købe eller sælge, hvornår forfalder betalingen, og hvad er dit risikoniveau? Notér det forventede beløb i EUR, ønsket løbetid/valør­dato (f.eks. 3, 6 eller 12 måneder) samt om du har brug for fysisk levering af valutaen på forfald eller blot en difference­afregning (cash-settled). Dernæst vurderer du, om du ønsker at afdække hele beløbet eller kun en procentdel, om kontrakten skal tilpasses delvise leverancer, og om du eventuelt får brug for at rulle positionen videre, hvis projektet forsinkes. Jo mere præcist du kan beskrive behovet, desto skarpere pris og mere fleksible vilkår kan banken tilbyde.

Banken vil herefter afkræve ramme­aftaler og dokumentation: en kreditramme eller marginkonto til at dække eventuelle mark-to-market-udsving, legitimations­tjek (KYC) og en egnethedstest under MiFID II, som skal sikre, at du forstår produktets risici. Marginen fastsættes typisk som en procentdel af kontrakt­beløbet (1-3 % for EUR/DKK) og kan ændres, hvis markedet bevæger sig kraftigt. Du vil desuden blive bedt om seneste års­regnskaber, OPP-skema, og - for selskaber - dokumentation for tegnings­berettigede. Når alt er godkendt, får du adgang til bankens treasury-desk eller online trading-platform, hvor du kan indhente realtidspriser og indgå selve terminen.

Prisen på en EUR/DKK-termin består af spotkursen på handels­tidspunktet plus/minus såkaldte forward points, som reflekterer rente­forskellen mellem euro og danske kroner i løbetiden. Da Nationalbanken fastholder en snæver kurs­korridor over for euroen, er forward points normalt små, men bevæger sig dagligt med pengemarkeds­renterne. Banken lægger et spread oven i - typisk 2-7 øre afhængigt af beløb og løbetid - samt eventuelle etablerings- eller kasseafviklings­gebyrer. Bemærk også cut-off-tider (ofte kl. 15:30 CET for samme-dags valør) og likviditets­vinduer omkring større rente- eller inflations­annonceringer, hvor både spread og margin­krav kan udvides. En klar forståelse af disse omkostninger og tidsfrister hjælper dig med at vælge det bedste handelstidspunkt og undgå uventede udgifter.

Trin-for-trin: Sådan opretter du terminskontrakten i din bank

1) Kontakt bankens treasury eller din erhvervs-/privatrådgiver og oplys præcist hvad du vil handle:

• Retning: Skal du købe EUR og sælge DKK (import / opsparing) eller omvendt?
• Beløb: Angiv hovedstol, fx EUR 250.000.
• Løbetid/forfalds­dato: Typisk 1-12 måneder, men aftal frit.
• Afviklingsform: Fysisk levering (valuta veksles på forfald) eller differenceafregning (kun nettoafregning).

2) Underskriv ramme- og handelsaftaler digitalt. Hvis du ikke allerede har en ISDA/rammeaftale eller bankens standardterminskontrakt, skal den på plads først. Aftalen dækker: kreditgrænse/marginkrav, events-of-default, og at du accepterer MiFID-egnethedsvurderingen. Signaturen foregår typisk via MitID Erhverv eller bankens e-boks. Når aftalen er aktiv, sender treasury en handels­bekræftelse (”deal ticket”) i PDF eller SWIFT MT300, som du skal kvittere for inden for 24 timer.

3) Følg løbende mark-to-market og margin. Banken beregner dagligt værdien af din termin mod den aktuelle spotkurs.

• Hvis markedsværdien bevæger sig imod dig, kan du blive bedt om variation margin.
• Ved positiv værdi kan beløbet stå som sikkerhed eller udbetales efter aftale.
• Hold øje med cut-off tider (typisk kl. 15:00 dansk tid) for eventuelle margin calls.

4) Rul, luk eller afvikl.

• Rulle: Før forfald kan du indgå en modsatrettet handel og åbne en ny termin frem i tid. Du betaler/indtjener difference.
• Lukke før tid: Luk kontrakten helt ved at lave en modpost på samme valuta og beløb.
• Afvikle på forfald: Sikr, at de nødvendige konti er dækket senest T-2. Banken foretager automatisk levering.