Føles det som om dine penge forsvinder hurtigere, end MobilePay når at sige ding? Du er ikke alene. Mange af os klikker rundt i netbank, mens vi gætter på, hvor meget der egentlig går til husleje, streaming-abonnementer og de der spontankøb på Too Good To Go. Heldigvis findes der en enkel - og overraskende fleksibel - metode til at få overblik: 50/30/20-budgettet.
I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du omsætter reglen til et levende Excel-ark, der ikke kun afslører dine økonomiske vaner, men også giver dig konkrete tal på hvor du kan skrue op eller ned. Om du er studerende med SU, småbørnsforælder med presset økonomi eller freelancer med svingende indkomst, lærer du at tilpasse modellen, så den passer til netop din virkelighed.
Vi starter med at afmystificere selve reglen - hvad tæller egentlig som et “behov” i Danmark anno 2024, og hvordan håndterer vi skat, ATP og arbejdsmarkedspension? Derefter dykker vi ned i Excel-håndværket: fra smarte tabeller og datavalidering til betinget formatering, der blinker rødt, når weekenden har været lidt for sjov. Til sidst står du med en fuldblods budgetskabelon, som automatisk måler dine udgifter mod 50/30/20-målet - og giver dig ro i maven.
Lyder det som noget, din konto kunne have glæde af? Så læn dig tilbage, hent en kop kaffe og lad os sammen bygge et 50/30/20-budget, der virker i virkeligheden.
Hvad er 50/30/20-budgettet – og hvordan passer det til din økonomi?
50/30/20-reglen er en enkel tommelfingerregel til at fordele din nettoindkomst - altså løn efter SKAT, AM-bidrag og eventuelle automatiske pensionsindbetalinger - i tre hovedgrupper.
| Procent | Kategori | Typiske danske eksempler |
|---|---|---|
| 50 % | Behov | Husleje/boliglån, varme, el, dagligvarer, offentlig transport/bil, forsikringer, medicin, børneinstitution |
| 30 % | Ønsker | Café- og restaurantbesøg, streaming, ferie, hobbyudstyr, shopping, nyt elektronik |
| 20 % | Opsparing & gæld | Nødopsparing, rate-/aktiesparekonto, ekstraordinære afdrag på SU- eller forbrugslån |
Det er kun det beløb, der rent faktisk lander på kontoen, der indgår - har du fx en arbejdsgiverbetalt pensionsordning eller får du boligstøtte, skal disse ikke tælles med. Til gengæld skal medlemskab af A-kasse/fagforening (et behov) og eventuelle børnepenge (indkomst) medregnes. Fordelen ved metoden er, at den er hurtig at sætte op og giver et klart billede af, om du lever inden for dine midler. Begrænsningen er, at skellet mellem “behov” og “ønsker” kan være flydende (er en pendlercykel et behov eller et ønske?), og at huslejeniveauet i Danmark ofte kræver tilpasning af procentfordelingen.
Justér derfor efter din livssituation: bor du i storby med høj husleje, kan et 60/20/20-budget give mere mening, mens aggressive gældsafviklere ofte vælger 40/30/30. Sæt konkrete mål for nødopsparing (3-6 måneders faste udgifter), sinking funds til fx tandlæge eller julegaver og andre sæsonudgifter. Har du variabel indkomst (freelancer eller provisionsløn), kan du beregne en gennemsnits-basisløn til “50-delen” og lade alt derover fordeles 30/70 mellem ønsker og opsparing. I en parøkonomi kan procentfordelingen anvendes pr. person eller på den samlede husholdning, mens studerende ofte starter med lavere opsparingsprocent og fokuserer på minimering af udgifter. Selvstændige bør først trække virksomhedsskat, moms og ATP ud før nettolønnen fastsættes. Uanset udgangspunktet giver 50/30/20-tilgangen et rammeværktøj, som du kan tilpasse og justere måned for måned, så budgettet passer til netop din danske privatøkonomi.
Trin-for-trin: Sådan bygger du et 50/30/20-budget i Excel
1) Opret filen og de fire grundark: Start i et tomt regneark og omdøb fanerne til Oversigt, Indkomst, Udgifter og Kategorier. På Kategorier-arket laver du tre kolonner - Behov, Ønsker og Opsparing/Gæld - og udfylder dem med underkategorier som f.eks. “Husleje”, “Dagligvarer”, “Streaming” og “Ratepension”. Markér alle tre søjler, giv dem et navneområde (f.eks. KatListe) og brug derefter Data → Datavalidering → Liste i både Indkomst- og Udgifter-arkene, så hver linje får en rullemenu med kategorierne. På den måde sikrer du konsistent bogføring og kan filtrere eller pivotere uden fejlstavede kategorinavne.
2) Importér data og konverter til Excel-tabeller: På Indkomst opretter du kolonnerne Dato, Beskrivelse, Beløb og Kategori. Tilsvarende på Udgifter - blot med negativt fortegn, hvis du ønsker kontosaldo-visning. Hvis din netbank understøtter csv/Excel-eksport, kan du via Data → Hent & Transformer (Power Query) hente filen direkte ned, rense kolonner og loope fremtidige importer med et klik. Når data ligger i en Tabel (Ctrl+T), kan du beregne totalsummer pr. hovedkategori med SUM.HVISER(Udgifter[Beløb];Udgifter[Kategori];$A2), hvor $A2 peger på “Behov”, “Ønsker” eller “Opsparing”. I cellerne ved siden af regner du procenten af nettoindkomsten (Total_Behov/Netto_Indkomst) og opretter måltargets på 50 %, 30 % og 20 %. Brug betinget formatering (rød fyldfarve) hvis afvigelsen overstiger en selvvalgt tærskel, fx 5 %.
3) Byg Oversigten: På arket Oversigt linker du med simple =SUMIFS()-referencer til månedens totaler for indkomst og udgift. Tilføj nøgletal som Opsparingsrate (Opsparing/Netto_Indkomst) og Run-rate ((Sum Udgifter)/Dage_i_måneden). Indsæt et cirkeldiagram, hvor hver sektor viser faktisk %-andel vs. 50/30/20, og et søjlediagram med udviklingen over året (ved at sammenkæde flere måneders data). Nederst placerer du tre felter til langsigtede mål:
- Nødopsparing: antal måneders leveomkostninger og nuværende saldo
- Gældsafvikling: restgæld, minimumsydelse og “snowball”-betaling
- Sinking funds: kommende kørekort, julegaver, forsikringer - beløb divideret med måneder til forfald
4) Finpudsning og særtilfælde: Har du variabel indkomst, kan du på Indkomst-arket tilføje en kolonne Type (Basis / Bonus). Brug formlen GENNEMSNIT.HVIS() på de seneste 6-12 måneder for at finde din “gennemsnitsbasisløn” og læg en buffer-procent (fx 10 %) til side, før du fordeler bonus efter 50/30/20. Studerende kan flytte SU-lån fra “Indkomst” til “Opsparing/Gæld” for at synliggøre fremtidig afbetaling, mens par kan tilføje en kolonne Person for fælles vs. individuelle poster. Afstem hver måned: filtrer på tomme kategorier, dobbelttjek afrunding (+0,0001-trick) og sammenlign totalsummen i Udgifter med bankens kontoudtog. Når alt stemmer, kopierer du arkfanerne til en ny måned og starter forfra - så ruller dit 50/30/20-budget videre helt automatisk.
USD Finans