USD Finans

Magasinet der gør dig klogere på penge

Kan jeg få friplads i en daginstitution? Reglerne for 2025

Kan jeg få friplads i en daginstitution? Reglerne for 2025

Friplads – ordet kan lyde som sød musik i enhver børnefamilies øregang, men hvad betyder det egentlig, hvor meget kan du spare, og ændrer reglerne sig igen i 2025? Hvis du har svært ved at navigere i junglen af indkomstgrænser, ansøgningsfrister og kommunale særregler, er du ikke alene. I takt med at daginstitutions­priserne stiger, bliver spørgsmålet om friplads stadig mere brændende for både førstegangsforældre og garvede børnefamilier.

I denne guide går vi i dybden med de nye satser og regler for 2025, så du hurtigt kan finde ud af, om din husstandsøkonomi berettiger til fuld eller delvis friplads – og ikke mindst, hvordan du søger den, uden at drukne i papirarbejde. Vi skiller fakta fra myter, giver konkrete eksempler, og peger på de faldgruber, som hvert år koster forældre dyrt.

Uanset om du er enlig forsørger, selvstændig på variable indtægter eller blot nysgerrig på, hvordan en ny kæreste kan påvirke din friplads, får du svarene her. Læs med, og tag kontrol over din børnepasningsøkonomi, før 2025 står for døren.

Hvad er friplads i daginstitutioner – og hvad dækker det i 2025?

Når man taler om “friplads”, taler man faktisk om to forskellige ordninger under dagtilbudsloven:

1. Økonomisk fripladstilskud

Dette er en indkomstafhængig nedsættelse af forældrebetalingen. Kommunen bruger din husstands forventede årsindkomst til at beregne, hvor meget du skal betale. Ved lave indkomster kan betalingen bortfalde helt (100 % friplads), mens den ved mellemindkomster trappes ned.

2. Socialpædagogisk (pædagogisk) friplads

Her er det barnets eller familiens sociale og pædagogiske behov, der udløser tilskuddet – ikke husstandsindkomsten i sig selv. Kommunen kan bevilge en socialpædagogisk friplads, hvis barnet eksempelvis har særlige udviklingsbehov, hvis familien har et massivt støttebehov, eller hvis der foreligger en børnefaglig undersøgelse, der peger på, at det er nødvendigt for barnets trivsel.

Hvad dækker fripladsen i 2025?

  • Grundtaksten: Selve pladsprisen til vuggestue, børnehave eller integreret institution dækkes helt eller delvist, afhængigt af om du har fuld eller delvis friplads.
  • Madordning: Mange kommunale og selvejende institutioner har en obligatorisk madordning. Nogle kommuner lader fripladstilskuddet omfatte hele eller dele af madordningen, andre ikke. Fra 2025 bevarer kommunerne friheden til at vælge, så du skal tjekke de lokale regler.
  • Åbningstidsmoduler: Hvis institutionen tilbyder deltids- eller fuldtidsmoduler, beregnes fripladsen ud fra den takst, du er tilmeldt.

Det friplads normalt ikke dækker

  • Frivillige tillægsydelser i private institutioner, fx ekstraordinære udflugter, temauger, tøjpakker eller forældrebetalte arrangementer.
  • Eventuelle gebyrer for sent afhentning, depositum ved opskrivning og andre administrative gebyrer.
  • Merbetaling i private daginstitutioner, der opkræver et beløb ud over den kommunalt fastsatte maksimal-takst (forældre kan her ende med at betale en rest selv ved fuld friplads).

Kommunale vs. Selvejende og privatdrevne dagtilbud

Reglerne for friplads gælder for alle dagtilbud, der er godkendt og tilskudsberettigede efter dagtilbudsloven, dvs. både kommunale, selvejende og private institutioner med driftstilskud. Men:

  • I kommunale og langt de fleste selvejende institutioner dækker fripladsordningen hele grundtaksten, når du får 100 % friplads.
  • I privatdrevne institutioner, som opkræver merbetaling, dækker fripladsen kun den kommunale tilskudsberettigede del. Forældre skal selv betale differencen.

Fra og med 2025 er ordningerne fortsat finansieret gennem kommunens tilskudsbudget, og grundprincipperne i denne gennemgang forventes uforandrede. De konkrete satser – og om madordningen medregnes – kan dog variere fra kommune til kommune og reguleres årligt i takt med pris- og lønudviklingen.

Hvem kan få friplads? Kriterier, husstand og særlige situationer

  • Barnet skal være indmeldt i et kommunalt, selvejende eller privat dagtilbud, der er godkendt efter dagtilbudsloven (vuggestue, børnehave, integreret institution eller kommunal dagpleje).
  • Det er den betalingspligtige forælder/værge, der søger – typisk den, barnet har folkeregisteradresse hos.
  • Tilskuddet beregnes på baggrund af den samlede husstandsindkomst (mere herom nedenfor).
  • Friplads gives ikke til
    • privat pasningsordning med tilskud fra kommunen
    • tilskud til pasning af eget barn
    • frivillige ekstraordninger (fx sprogcamps, udvidede åbningstider) i private institutioner

Husstanden – Hvem tæller med i indkomsten?

Kommunen ser på den husstand, barnet bor i pr. 1. januar (eller ved ny indskrivning). Husstanden består af alle myndige personer på adressen, der er gift eller samlevende med den betalingspligtige. Det betyder:

  • Er du registreret som enlig på folkeregisteret og ikke samboende med en partner, er det kun din indkomst, der tæller.
  • Søskenderabat gives oven i et evt. fripladstilskud.

Samboende/ægtefæller

  • Begge voksnes personlige indkomster, inkl. kapital- og aktieindkomst, lægges sammen.
  • Ægtefællers indkomst indgår altid – uanset om vedkommende er biologisk forælder.

Delt bopæl (skilsmisse/separerede forældre)

  • Det er barnets adresse og den registrerede betalingspligtige, der er afgørende.
  • Vælger I delt betaling, oprettes der to opkrævninger – hver forælder kan søge friplads for sin andel ud fra egen husstandsindkomst.

Ny partner flytter ind i løbet af året

  • Fra den måned partneren tilmeldes adressen, skal I samlede indkomst opgives.
  • Kommunen kan efterregulere, hvis det giver lavere tilskud.

Friplads og søskenderabat – Sådan spiller det sammen

Har du flere børn i dagtilbud, trækker kommunen først den lovpligtige søskenderabat (billigste plads er gratis, de øvrige med 50 % rabat). Herefter beregnes fripladstilskuddet på den reducerede pris. Det giver reelt en større procentvis lettelse for familier med flere børn.

Særlige situationer

  • Udenlandske indkomster tæller, hvis de er skattepligtige i Danmark.
  • Modtager du SU, indgår den som personlig indkomst.
  • Børn anbragt i plejefamilie kan få fuld friplads efter socialpædagogisk vurdering – her gælder særlige regler.

Er du i tvivl om, hvordan netop din familiesituation påvirker fripladsen i 2025, kan du kontakte kommunens pladsanvisning eller benytte Borger.dk til at lave en prøveberegning.

Reglerne for 2025: Indkomstgrænser, beregning og hvad der tæller med

Indkomst­grænserne for friplads følger ikke skoleåret, men kalenderåret – og justeres hvert år 1. januar på baggrund af den generelle pris- og lønudvikling. Satserne for 2025 offentliggøres typisk i december 2024 i en bekendtgørelse fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet, hvorefter kommunerne indarbejder dem i deres takst­skemaer. Du får derfor først de helt præcise beløb, når kommunen opdaterer sin hjemmeside eller når Borger.dk åbner for ansøgninger på de nye satser.

Grundprincippet ændrer sig dog ikke:

  • Fuld økonomisk friplads tildeles, hvis den forventede samlede husstands­indkomst ligger under den nedre grænse (i 2024 var det 199.999 kr.; 2025-grænsen lander typisk lidt højere).
  • Delvis friplads gives ved indkomst lige over nedre grænse. Tilskuddet nedtrappes lineært – jo højere husstands­indkomsten er, desto lavere bliver tilskuddet. Når den øvre grænse nås, udløber retten helt.
  • Ingen friplads, når indkomsten overstiger den øvre grænse (i 2024 ca. 586.000 kr. for én betalings­pligtig; også den grænse forventes reguleret med nogle procent­point).

Kommune­systemet beregner rabatten måned for måned på baggrund af den indkomst, du selv skønner for hele kalenderåret. Hvis din faktiske årsopgørelse året efter viser en højere eller lavere indkomst, efterregulerer kommunen – du kan altså blive opkrævet restbetaling eller få penge tilbage.

Hvad tæller med i husstands­indkomsten?

Når kommunen regner på fripladstilskuddet, henter den som hovedregel samme indkomst­poster, som SKAT bruger til topskatte­beregningen.

  • Løn­indkomst (brutto A-indkomst før AM-bidrag)
  • SU, lærlinge­ydelser og andre skatte­pligtige uddannelses­ydelser
  • Overskud af selvstændig virksomhed
  • Positiv kapital- og aktie­indkomst (rente­indtægter, udbytter, kurs­gevinster)
  • Skatte­pligtige pensioner, dagpenge, kontant­hjælp mv.
  • Udenlandsk indkomst, hvis den er skatte­pligtig i Danmark

Hvad tæller ikke med?

  • Boligstøtte, børne- og unge­ydelse (»børnepenge«) samt børne­tillæg til enlige
  • Frikort­løn og andre skatte­fri indtægter
  • Negative kapital­indtægter (rente­udgifter)
  • Engangs­satser som erstatninger, lotteri­gevinster mv., medmindre de er skatte­pligtige

Vær opmærksom på, at husstand betyder alle voksne på barnets folkeregister­adresse pr. 1. januar – også ny kæreste eller ægtefælle, som ikke er biologisk forælder. Flytter du sammen, bliver deres indkomst lagt oveni fra den dato flytningen registreres.

Endelig skal du løbende justere dit indkomst­skøn, hvis du f.eks. bliver ledig, går på barsel, skifter job eller starter som selvstændig. Det gør du via Borger.dk eller kommunens plads­anvisning.

Tjek altid den lokale bekendtgørelse eller dit barns institutions­side for præcis information om 2025-satserne, da enkelte kommuner kan fastsætte lidt forskellige regler for fx mad­ordninger eller egne takst­trin.

Sådan søger du: Trin-for-trin, dokumentation og ikrafttræden

Den hurtigste vej til friplads går i dag via Borger.dk eller din kommunes pladsanvisning. Al kommunikation foregår digitalt med MitID, og du kan som udgangspunkt klare hele ansøgningen på 10-15 minutter – hvis du har tallene klar.

Trin-for-trin-guide

  1. Log på selvbetjeningen
    Gå til Borger.dk > Familie og børn > Dagtilbud eller kommunens egen pladsanvisning og vælg “Søg om økonomisk friplads”. Signér med MitID.
  2. Angiv den betalingspligtige
    Systemet spørger, hvem der betaler pladsen. Er I to forældre på samme adresse, tæller I som én husstand; er du enlig, sætter du kryds i “enlig forsørger”.
  3. Indtast forventet årsindkomst for 2025
    Skriv hele husstandens skattepligtige indkomst før AM-bidrag:
    • Løn, bonus, feriepenge og overarbejde
    • SU, dagpenge, barselsdagpenge, fleks- eller ressourceforløbsydelse
    • Overskud af selvstændig virksomhed
    • Positiv kapital- og aktieindkomst

    Vælg “0 kr.”, hvis du forventer ingen indkomst (fx på SU-klip eller ledighed).

  4. Vedhæft dokumentation
    Mange kommuner trækker tallene automatisk fra Skat, men har du netop skiftet job, startet virksomhed eller bor i udlandet en del af året, kan du blive bedt om:
    • Seneste lønsedler eller ansættelseskontrakt
    • Bekræftelse på SU eller stipendium
    • Budget- eller regnskabstal, hvis du er selvstændig

    Filer kan uploades som PDF eller billede.

  5. Godkend og signér
    Læs din ansøgning igennem, bekræft rigtigheden af oplysningerne, og signér med MitID. Du modtager øjeblikkeligt en digital kvittering.

Sagsflow og behandlingstid

  • Kvitteringsdato = den dato kommunen regner ansøgningen fra.
  • Normal sagsbehandling: 2-4 uger, men i højsæson (maj-juli) kan det tage længere.
  • Ikrafttræden: Når bevillingen er givet, gælder fripladsen fra første dag i den måned, hvor du søgte – ikke bagud for tidligere måneder.
  • Kommunen trækker rabatten direkte på din månedlige opkrævning eller PBS-aftale.

Pligt til at opdatere oplysninger

Din friplads er midlertidig og bygger på et indkomstskøn. Du skal derfor:

  • Give besked inden 14 dage, hvis husstandens indkomst ændrer sig væsentligt (± 5.000-10.000 kr. om måneden er typisk tærskel).
  • Opdatere adressen, hvis du eller barnet flytter, eller du får ny sambo/ægtefælle.
  • Melde, hvis barnet skifter dagtilbud eller kommunen.

Efterregulering

Når Skats årsopgørelse for 2025 er klar (marts 2026), laver kommunen en slutafregning:

  • Har du tjent mindre end forventet, får du penge retur.
  • Har du tjent mere, kommer der en efterbetaling – ofte over 3-6 rater.

Undgår du store udsving ved løbende at justere indkomsten i selvbetjeningsløsningen, slipper du for kedelige overraskelser.

Gode råd, faldgruber og ofte stillede spørgsmål

Selv om fripladsordningen er ens i hovedtræk, kan detaljer og takster variere fra kommune til kommune. Nedenfor finder du en samling af de hyppigste do’s and don’ts, så du undgår de mest gængse fejl – og får den hjælp, du har krav på.

  • Tjek madordningen – betaler fripladsen hele eller kun dele af beløbet?
    I flere kommuner indgår madordningen automatisk i forældrebetalingen og dermed i fripladsberegningen. Andre steder skal du stadig betale et mindre beløb, selv om du har fuld friplads. Spørg pladsanvisningen eller kig i institutionens forretningsbetingelser, før du laver budget.
  • Private og selvejende institutioner kan have merbetaling
    Fripladsen dækker kun den kommunale grundtakst. Hvis din private børnehave opkræver et servicegebyr for f.eks. ekstra ture eller økologisk mad, skal du som udgangspunkt selv betale. Bed institutionen udspecificere, hvilke dele af regningen din friplads fratrækkes.
  • Søskenderabat + friplads = ekstra rabat, men husk rækkefølgen
    Kommunen trækker først søskenderabat (ofte 50 % på det næstdyreste barn) og beregner derefter friplads på den reducerede egenbetaling. Det giver størst økonomisk fordel – men kun hvis alle børn står korrekt registreret på samme betalingspligtige.
  • Flytter du kommune? Søg igen!
    Friplads følger ikke automatisk med, når du skifter bopæl. Du skal indsende en ny ansøgning i tilflytningskommunen, ellers risikerer du at få fuld regning fra første dag i den nye institution.
  • Opdater din forventede årsindkomst løbende
    Barselsorlov, ledighed, SU eller skift fra fuldtid til deltid kan ændre din samlede årsindkomst markant. Log ind på Borger.dk eller kommunens pladsanvisning og ret beløbet – så undgår du store efterreguleringer, når Skattestyrelsens årsopgørelse lander.
  • Husk dokumentation for selvstændig virksomhed
    Driver du selvstændig virksomhed, skal du typisk indsende seneste årsregnskab eller budgetter, når du forventer lavere indkomst. Mangler tallene, kan kommunen lægge sidste års faktiske overskud til grund og give dig en ubehagelig regning.
  • Sådan klager du over en fripladsafgørelse
    Er du uenig i kommunens beregning, skal du inden fire uger sende en skriftlig klage til kommunen. Kommunen genvurderer sagen; fastholder den afgørelsen, videresendes klagen til Ankestyrelsen. Oplys hvorfor du mener, beregningen er forkert, og vedhæft dokumentation (fx lønsedler, årsopgørelse, bopælsattest).
  • Hold øje med de årlige satser
    Indkomstgrænserne reguleres som regel 1. januar. De endelige 2025-satser offentliggøres af Social-, Bolig- og Ældreministeriet og lægges på Retsinformation, Borger.dk og din kommunes hjemmeside. Sæt et kalenderreminder i december, så du kan justere din ansøgning, når tallene ligger klar.

Med ovenstående tjekliste i baghovedet står du væsentligt stærkere, når du skal navigere i fripladsjunglen – både i 2025 og fremover.

Indhold