Kan jeg få boligstøtte som studerende i en lejebolig?

SU’en rækker sjældent langt, når huslejen først er betalt. Er du en af de tusindvis af studerende, der hver måned ser budgettet knage under vægten af stigende boligpriser, har du måske allerede spurgt dig selv: “Kan jeg egentlig få boligstøtte - og hvor meget?”

Svaret er heldigvis ofte ja, men reglerne kan virke snørklede: Skal du bo i en “rigtig” lejebolig med eget køkken? Hvad hvis du deler lejlighed med en roommate, bor på kollegium eller i en ungdomsbolig? Og hvordan spiller SU, studiejob og eventuel formue ind på det beløb, der tikker ind på NemKonto?

I denne guide får du et kort og kontant overblik over, hvornår studerende typisk kan få boligstøtte (boligsikring), hvilke krav og betingelser der gælder, hvordan din støtte beregnes, og ikke mindst hvordan du søger uden at falde i de klassiske fælder. Vi krydrer det hele med konkrete eksempler, tjeklister og insider-tips, så du hurtigt kan vurdere, om det er værd at gå i gang - og hvor meget du kan se frem til at spare på huslejen.

Læs med, og lad os få styr på støtten, så du kan bruge flere af dine penge på studiebøger (eller måske en ekstra kop kaffe i kantinen).

Overblik: Kan studerende få boligstøtte i en lejebolig?

Årsagen til, at du som studerende hører ordet boligstøtte (og ikke boligydelse), er enkel: Boligstøtte - også kaldet boligsikring - er den form for huslejehjælp, der er målrettet lejere under folkepensionsalderen. Boligydelse er derimod forbeholdt pensionister og følger andre regler. Som studerende i en almindelig lejebolig, på kollegieværelse eller i en ungdomsbolig kan du derfor udelukkende søge boligsikring, og din SU tæller som indkomst på lige fod med løn fra et studiejob, når Udbetaling Danmark regner din støtte ud.

Helt overordnet kan de fleste studerende få boligstøtte, hvis (1) der er indgået en gyldig lejekontrakt, (2) boligen råder over eget (tek)køkken, (3) du har folkeregisteradresse på stedet, og (4) husstanden samlet set holder sig under indkomst- og arealgrænserne. I resten af artiklen gennemgår vi de konkrete krav til boligen, beregner hvor meget du cirka kan få som henholdsvis enlig, par eller roommate, viser dig trin-for-trin hvordan du søger via borger.dk - og ikke mindst hvilke klassiske fejl, der gør, at studerende går glip af støtte eller risikerer tilbagebetaling.

Betingelser og krav for studerende i lejebolig

For at kunne få boligstøtte som studerende skal du først og fremmest bo i en almindelig lejebolig - altså en bolig, hvor der betales husleje til en udlejer, og hvor du har eget køkken eller tekøkken. Din folkeregisteradresse skal være på lejemålet, og du skal kunne fremvise en gyldig lejekontrakt. Støtten beregnes bl.a. ud fra antal beboere og boligens samlede areal (som regel maks. 65 m² for én person og +20 m² pr. ekstra beboer), ligesom kun en del af huslejen kan tælles med. Derudover ser Udbetaling Danmark på din skattemæssige indkomst (SU tæller med) og eventuel likvid formue, mens din samlivsstatus og om du har børn kan hæve eller sænke støtten.

Særlige boligtyper og situationer:
– Kollegier og ungdomsboliger: Du kan som udgangspunkt få boligstøtte, hvis boligen har eget køkken. Er der kun fælleskøkken, gives der normalt ingen støtte.
– Delelejligheder/roommates: Hver beboer søger individuelt; boligstøtten splittes efter areal og huslejeandel. Husk at alle skal stå på lejekontrakten eller have en intern fremlejekontrakt.
– Fremleje: Du kan få boligstøtte, når fremlejen er godkendt af udlejer, og kontrakten er tidsbegrænset i mindst 1 år. Huslejen må ikke overstige den, hovedlejeren selv betaler.
– Forældrekøb: Du kan som lejer (barnet) godt søge boligstøtte, men huslejen skal være markedsmæssig, og forældrene må ikke bo i boligen.
– Par eller enlig med børn: Er I to, regnes jeres samlede indkomst; har I børn, hæves arealgrænsen og støtteloftet. Husk at melde ændringer i indkomst, husleje eller beboerantal løbende for at undgå tilbagebetaling.

Hvor meget kan du få? Sådan beregnes boligstøtten

Beregningsgrundlaget begynder med din støtteberettigede husleje: Det er kun huslejen ekskl. forbrug (el, varme, internet m.m.) og efter fradrag af eventuel boligydelse fra udlejer, der tæller med. Dernæst ser Udbetaling Danmark på boligens størrelse; som hovedregel må arealet højst være 65 m² for én person og +20 m² pr. ekstra beboer (fx 85 m² ved to personer). Ligger du over grænsen, nedreguleres den del af huslejen, der overstiger arealgrænsen. Samtidig findes der et loft for, hvor høj en husleje pr. måned, der kan indgå i beregningen (2024: ca. 7.800 kr. for én beboer, stigende med flere beboere). Jo flere personer der er registreret på adressen med folkeregisteradresse, desto højere loft og desto mindre regulering pr. kvadratmeter.

Din indkomst er det næstvigtigste parameter. For studerende tæller både SU, løn fra studiejob og andre skattepligtige indtægter (fx aktie- eller renteindkomst) - dog efter arbejdsmarkedsbidrag og et generelt fribeløb. Har du børn, forhøjes fribeløbet. Overskrider du fribeløbet, reduceres boligstøtten med ca. 2 kr. for hver 10 ekstra kroner, du tjener. Formue har først betydning, hvis den overstiger 876.600 kr. (2024), hvilket de færreste studerende gør. Ændrer din indkomst, husleje, antal beboere eller adresse sig i løbet af året, justeres støtten løbende - så husk at melde det på borger.dk senest 4 uger efter ændringen for at undgå tilbagebetaling.

Hvad betyder det i praksis? Tabellen viser typiske 2024-beregninger (antag husleje inkl. forbrug er 5.500 kr. - heraf 5.000 kr. støtteberettiget) - alle beløb er omtrentlige:

Ansøgning trin for trin, frister og typiske faldgruber

Sådan søger du trin for trin på Borger.dk: Log ind med MitID og vælg “Boligstøtte”. Systemet henter automatisk dine SU-oplysninger og indkomsttal fra SKAT; du skal derfor primært indtaste boligforholdene: lejekontraktens startdato, husleje pr. måned (ekskl. a-conto), boligens bruttoareal, antal beboere og evt. børn. Upload et tydeligt scan eller foto af lejekontrakten, og hvis huslejen senere reguleres, et huslejebreve eller ajourført betalingsoversigt. Afslut med at angive konto-nr. til NemKonto og godkend den foreløbige beregning, som vises med det samme. Tryk “Send”, og du modtager kvittering i din digitale postkasse.

Udbetaling, frister og behandlingstid: Boligstøtten udbetales bagud hver den første bankdag i måneden - første gang måneden efter du flyttede ind, forudsat at ansøgningen er sendt senest 30 dage efter indflytning. Søger du senere, får du støtte fra den førstkommende måned efter ansøgning. Udbetalinger reguleres én gang årligt i januar, når SKAT har årsopgjort din indkomst. Sagsbehandling tager typisk 2-4 uger ved komplette ansøgninger; i studie-”højsæsonen” (juli-oktober) kan der gå op til 8 uger, så søg i god tid.

Tjekliste - husk at melde ændringer på MinBoligstøtte:
• Flytning til ny adresse, midlertidigt udlandsophold eller kollegieværelse.
• Ændret husleje (fx årlig regulering eller skift fra fremleje til ordinær leje).
• Ændret beboerantal: kæreste flytter ind/ud, roommate stopper eller du får barn.
• Indkomstspring over fribeløbet - fx flere vagter i sommerferien eller lønnet praktik.
• Pause eller stop for SU, eller hvis du går under 23 timer/uge på studiet (kan påvirke indkomstgrundlaget).

Typiske faldgruber - og sådan undgår du dem: Mange glemmer at fratrække a-conto-forbrug i huslejen og indtaster derfor for højt beløb, hvilket medfører tilbagebetaling. Tjek din lejekontrakt, og angiv kun nettosalær for bolig. Husk også at “væltende” arealer (gang, bad, køkken) tæller med i boligarealet; opfinder du et tal, risikerer du efterkontrol. Bor I flere sammen, skal alle stå som beboere for at få fuld støtte - ellers bliver arealet pr. person for højt. Endelig: Gem al dokumentation i PDF/JPEG, så du hurtigt kan besvare Udbetaling Danmarks opfølgningsspørgsmål og få din støtte godkendt uden unødig forsinkelse.