Hvornår kan det betale sig at skifte elselskab?

Betaler du stadig den samme pris for strøm, som du gjorde sidste år? Hvis svaret er ja - eller hvis du faktisk ikke aner, hvad du betaler - er du langt fra alene. De seneste års vilde prisudsving har fået mange danskere til at stirre målløse på elregningen og tænke: “Kan det virkelig passe, at det skal være så dyrt?”

I virvaret af spotpriser, abonnementer, tariffer og introduktionstilbud er det dog let at gå kold, før man overhovedet får undersøgt, om der er penge at spare. Alligevel viser tal fra Forsyningstilsynet, at en gennemsnitlig husstand kan spare flere hundrede - nogle gange tusind - kroner om året blot ved at skifte elselskab på det rigtige tidspunkt.

Spørgsmålet er bare: Hvornår giver det faktisk mening at skifte, og hvornår er besparelsen så lille, at det hele løber ud i sandet? I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste tommelfingerregler, de skjulte faldgruber og de konkrete værktøjer, der gør det let at finde ud af, om du bør blive - eller bryde - med dit nuværende elselskab.

Læs med, og bliv klar til at:

• Genkende de tidspunkter, hvor et skifte virkelig kan mærkes på budgettet.
• Forstå din elregning fra øverst til nederst - og sortere i priser, tariffer og gebyrer.
• Beregne den faktiske besparelse, før du trykker “skift leverandør”.
• Navigere sikkert gennem de praktiske trin, så du undgår unødvendige bøder og gebyrer.

Sæt strøm til din privatøkonomi - lad os komme i gang!

Overblik: Hvornår kan det betale sig at skifte elselskab?

For de fleste husstande giver et skifte af elselskab først mening i nogle ganske bestemte situationer: når din bindingsperiode udløber, hvis der kommer en pludselig (og meldingspligtig) prisstigning, når dit forbrug ændrer sig markant - fx efter installation af varmepumpe, anskaffelse af elbil eller flere hjemmearbejdsdage - samt når et introduktionstilbud eller kampagnerabat løber ud. Netop i disse vinduer kan du frit udnytte konkurrencepresset, uden at betale ekstra for opsigelse eller dobbelt abonnement.

Som tommelfingerregel skal du sigte efter mindst 5-10 øre pr. kWh i prisforskel for, at skiftet er umagen værd for en almindelig familie på 3.000-6.000 kWh om året. Her er, hvad det cirka betyder i kroner og øre:

Husk altid at indregne abonnementspris, betalingsgebyrer og evt. velkomstbonusser. En lav kWh-pris kan hurtigt ædes op af 30-40 kr. i måneden i abonnement, mens en engangsbonus på 4-500 kr. kan vende et marginalt dyrere produkt til din fordel. Samtidig kan du ikke skifte dit netselskab, så tariffer og afgifter er faste; det er kun selve elhandelsprisen (spot eller fast) og kontraktvilkårene, du kan optimere.

Forstå din elregning: Pris, tariffer og gebyrer

En elregning består groft sagt af fire lag, som tilsammen ender på din bankkonto: 1) elhandelsprisen, som du selv kan vælge leverandør til; 2) netselskabets tariffer for at transportere strømmen, som er fastsat af dit lokale netselskab; 3) statslige afgifter & PSO; samt 4) moms på alle ovenstående poster. Netselskabets tariffer og statens afgifter udgør ofte 55-65 % af den samlede pris - og de er identiske uanset hvilket elselskab du vælger, fordi du ikke kan skifte netselskab. Det, du reelt konkurrencetjekker, er derfor elhandelsprisen og de tilhørende vilkår.

Elhandelsprisen kan komme i to hovedformer: spotpris og fastpris. Spotpris følger time-for-time-prisen på elbørsen Nord Pool og ændrer sig hver dag; du betaler typisk «spot + tillæg» pr. kWh samt et fast månedsabonnement (fx 19-29 kr.). Fastpris låser prisen pr. kWh for en aftalt periode (3-24 måneder), men er normalt højere fra start, fordi selskabet påtager sig risikoen. Vær opmærksom på, at selv en spot-aftale kan have timebaserede netselskabstariffer, så den endelige kWh-pris kan variere yderligere efter klokken. Brug din egen forbrugsprofil (fra f.eks. «Min side» hos netselskabet eller DataHub) til at vurdere, hvilken model der passer bedst - især hvis du har elbil eller varmepumpe, hvor natforbruget er højt.

Når du sammenligner aftaler, skal du også medregne diverse gebyrer og vilkår: binding (typisk 0-6 mdr. på spot, 6-24 mdr. på fast), oprettelsesgebyr (0-299 kr.), minimumsbetaling ved lavt forbrug, betalingsgebyrer (såsom 9,75 kr. pr. faktura uden Betalingsservice) og eventuelle grønne tillæg eller certifikater. Små gebyrer kan hurtigt udhule en tilsyneladende lav kWh-pris, så regn altid hele pakken om til «kr./år» baseret på dit eget kWh-forbrug (fx 4 000 kWh/år i lejlighed, 10 000 kWh/år i hus). Husk desuden, at du har 14 dages fortrydelsesret fra aftalens indgåelse, og at en eventuel slutafregning fra dit gamle elselskab kan indeholde et lukkegebyr, hvis du bryder en bindingsperiode før tid.

Sammenlign rigtigt: Sådan beregner du din potentielle besparelse

Først skal du kende dine egne tal. Log ind på Mit Energi­overblik (eller lignende portal fra dit netselskab) og hent dit årlige kWh-forbrug samt timeprofilen i CSV-format. Bemærk samtidig om du bor i pris­område DK1 (Vest) eller DK2 (Øst); spotpriserne kan afvige markant. Gå derefter til Elpris.dk og vælg ”Avanceret søgning”. Her kan du filtrere på prisområde, kontrakttype (fast/variabel), bindingsperiode og eventuelle grønne tillæg. Brug følgende fremgangsmåde:

1. Indtast dit årlige forbrug (fx 4.500 kWh) - portalen regner nu den samlede pris for hver aftale inkl. afgifter, tariffer og moms.
2. Importer eller indtast timeprofilen hvis du vil sammenligne spot­prisaftaler mere præcist; det viser, hvor meget du reelt rammer dyre timer.
3. Notér abonnements­pris, eventuelle oprettelses­gebyrer og bindingslængde for de 3-5 billigste aftaler.
4. Regn manuelt på kampagner: Fratræk velkomst­bonus (fx -400 kr) fra første års pris, men husk at dividere bonussen med dit forventede forbrug for at få ”øre pr. kWh”.

Nu skal du afgøre, om gevinsten er stor nok til at retfærdiggøre et skifte. En simpel break-even-beregning er: (Din nuværende øre/kWh - Ny øre/kWh) × Årsforbrug - (Nyt abonnement + Oprettelses­gebyr) + Velkomst­bonus. Er resultatet positivt og overstiger ca. 200-300 kr, dækker det normalt både besværet og risikoen for pris­stigninger undervejs. Overvej også fast vs. variabel pris: Fast giver ro i budgettet, men koster typisk 5-15 øre/kWh ekstra; variabel følger spot og er oftest billigst på lang sigt, især hvis du kan flytte forbruget til billige timer (fx med elbil eller varmepumpe). Tjek til sidst, om selskabet opkræver betalings­gebyr (fx +29 kr/mdl. for fysisk regning) eller har minimums­betaling ved lavt forbrug - små beløb som disse kan vælte regnestykket for lejligheder eller sommerhuse. Når du har den fulde økonomiske effekt sort på hvidt, er beslutningen enkel: Skift kun, hvis du sparer netto, ikke kun på selve kWh-prisen, men på hele elpakken.

Timing og proces: Fra beslutning til skifte

Vælg det rette øjeblik: Det bedste tidspunkt at skifte elselskab er typisk lige før din nuværende bindingsperiode udløber, så du undgår gebyr for førtidig opsigelse. Har du ingen binding, kan du kigge efter sæsonudsving: vintermånederne byder ofte på højere spotpriser, hvilket gør efterår/forår til gunstige skiftetidspunkter, når nye kampagner lanceres. Tjek også midlertidige introduktionstilbud - især dem med kontant bonus eller nedsat abonnement - men husk at regne på det samlede år. Ved flytning kan du frit vælge ny elleverandør uden ekstra omkostninger, så længe du bestiller mindst fem hverdage før indflytning. Efter bestilling får du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kvit og frit kan annullere aftalen. Selve leverandørskiftet tager normalt 5-10 arbejdsdage; dog kan en bindingsudløbsdato udsætte den praktiske ikrafttræden til månedsstarten efter.

Sådan foregår selve skiftet:

• Opsigelse/overdragelse: Den nye leverandør klarer det meste papirarbejde og siger automatisk din gamle aftale op.
• Afsluttende regning: Din nuværende leverandør sender en slutopgørelse baseret på sidste aflæsning fra din fjernaflæste elmåler. Tjek at perioden stemmer.
• Målerdata: Sørg for, at din elmåler er registreret korrekt (EAN-nummer og adresse). Ved fejl kan skiftet blive udsat.
• Kontrakt-tjekliste:
  • Bindingsperiode og opsigelsesvarsel
  • Model for prisændringer (fast/variabel, loft, varsling)
  • Abonnement, gebyrer og minimumsforbrug
  • Grønne tillæg (RECS/GO-certifikater) - hvad koster de, og kan de fravælges?
  • Eventuelle betalingsgebyrer (PBS, MobilePay, kort)