Hvornår skal du begynde at skrue ned for risikoen i din pensionsopsparing – og hvornår bør du lade være?
Forestil dig, at du står på toppen af et bjerg med dit pensionsmål tydeligt i horisonten. Du har klatret længe, lagt penge til side hvert eneste år og tålt både solskin og stormvejr på finansmarkederne. Men nu nærmer toppen sig hastigt, og ét spørgsmål trænger sig på: Skal du fortsætte den stejle opstigning med fuld fart, eller er det tid til at finde en mere jævn sti mod målet?
Det er her, begrebet glidepath – eller risikonedtrapning – kommer ind i billedet. En glidepath handler i al sin enkelhed om gradvist at sænke risikoen i din portefølje, typisk ved at skrue ned for aktieandelen og op for mere stabile investeringer, som du nærmer dig pensionsalderen. Lyder det fornuftigt? Ja. Er det altid den bedste løsning? Ikke nødvendigvis.
I denne artikel dykker vi ned i, hvornår en glidepath giver mening – og hvornår du måske bør beholde gashåndtaget lidt længere i bund. Vi gennemgår:
- Hvad en glidepath egentlig er, og hvordan den adskiller sig fra andre populære pensionsprodukter.
- De afgørende faktorer, der bestemmer, om risikonedtrapning passer til netop din økonomi og tidshorisont.
- Forskellige modeller og metoder – fra helt simple til avancerede målbaserede tilgange.
- Praktisk implementering, omkostninger, skat og faldgruber, du ikke må overse.
Uanset om du har hele pensionen i et livscyklusprodukt hos pensionsselskabet eller selv styrer porteføljen med ETF’er og investeringsforeninger, får du her en videnbank, der hjælper dig med at træffe klogere beslutninger om din pensionsopsparing.
Tag med os på rejsen – det kan være forskellen på en tryg pensionslanding og et ubehageligt turbulensfrit fald!
Hvad er en glidepath (risikonedtrapning) i pensionsopsparing?
En glidepath – på dansk ofte kaldet risikonedtrapning – er en forhåndsdefineret plan for, hvordan din porteføljes risiko løbende skrues ned, jo tættere du kommer på den dag, pengene skal bruges. I praksis betyder det typisk, at andelen af aktier reduceres gradvist til fordel for obligationer, kontanter eller andre mere stabile aktiver.
Sådan fungerer en glidepath i grove træk
- Akkumulationsfasen: I de tidlige år har porteføljen en høj aktieandel (fx 80-100 %), fordi den lange tidshorisont giver dig plads til at ride udsving af og høste den højere forventede afkastpræmie.
- Nedtrapningsfasen: Fra 10-15 år før forventet pension begynder aktieandelen gradvist at falde – ofte 2-5 procentpoint pr. år – mens mere stabile aktivklasser fylder mere.
- Pensionsfasen: Ved eller kort før udbetalingsstart ligger porteføljen på et lavere, men ikke nødvendigvis risikofrit, niveau (fx 20-40 % aktier), således at formuen fortsat kan vokse, men med mindre udsving.
Formålet: Dæmp sekvensrisikoen og stabilisér formuen
Når udbetalingerne nærmer sig, bliver sekvensrisiko – dvs. risikoen for, at markederne falder kraftigt netop som du skal til at trække penge ud – den største trussel mod din levestandard. En veltilrettelagt glidepath forsøger at:
- Reducere tabspotentialet i de kritiske år op til og lige efter pension.
- Jævne afkastet, så du undgår dramatiske formuesving, der kan tvinge dig til at sælge på bunden.
- Bevare noget vækst, fordi opsparingen stadig skal holde i 20-30 år efter pension.
Tre tilgange til glidepaths – Hvad er forskellen?
| Tilgang | Hvordan fungerer den? | Fordele | Ulemper / Begrænsninger |
|---|---|---|---|
| Livscyklusprodukter (danske arbejdsmarkedspensioner) |
Standardiseret tidsbaseret glidepath fastsat af pensionsselskabet. Alle på samme årgang følger (næsten) samme kurve. |
|
|
| Target-date funds (internationale fonde/ETF’er) |
Fonden nedtrapper automatisk risiko frem mod et angivet målår (f.eks. “2040”). Alt foregår inden for én fond. |
|
|
| Individuel tilpasning / DIY | Du designer selv din glidepath og justerer aktie-/obligationsandelen manuelt eller via rebalanceringsregler. |
|
|
Uanset modellen er grundkernen den samme: Risikoen skal stemme overens med, hvornår pengene skal bruges. Derfor starter resten af planlægningen – herunder om en glidepath overhovedet giver mening – altid med dit målår, dine indbetalinger og hvor afhængig du er af kapitalen til dit fremtidige forbrug.
Hvorfor – og hvornår – giver risikonedtrapning mening?
En glidepath – den planlagte, gradvise nedtrapning af risiko i pensionsporteføljen – giver ikke mening i et vakuum. Hvorvidt den har værdi for dig, afhænger af en række personlige og markedsmæssige forhold, som spiller sammen. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste:
- Tid til pension
Jo kortere tid du har til første udbetaling, desto større effekt har et enkelt dårligt børsår på din levestandard. En glidepath reducerer eksponeringen mod aktiemarkedet netop i den periode, hvor sekvensrisikoen (rækkefølgen af afkast) er størst. - Afhængighed af porteføljen til løbende forbrug
Har du planer om at finansiere 60-80 % af din fremtidige indkomst via din pensionsordning, er du mere sårbar over for store tab kort før eller tidligt i udbetalingsfasen. Er pensionen derimod blot et supplement til fx tjenestemandspension eller ejendomslejeindtægter, kan du tåle større udsving – og en mindre aggressiv nedtrapning. - Formuens størrelse vs. årlige indskud
Hvis den eksisterende formue allerede er relativt stor set i forhold til dine resterende indbetalinger, vil et aktiekursfald slå hårdere igennem på slutkapitalen. En høj formue/indskud-ratio taler derfor for tidligere eller stejlere risikonedtrapning. - Risikotolerance og søvnbarometer
Nogle sover roligt, selv når aktier falder 30 %. Andre får ondt i maven ved et minus på 10 %. Glidepathen er et redskab til at sikre, at din risikoprofil stadig matcher dit temperament, når udbetalingsdatoen nærmer sig. - Fleksibel pensionsalder
Kan du vælge at arbejde to-tre år længere, hvis markedet crasher? Fleksibilitet i din tilbagetrækningstidspunkt reducerer effekten af sekvensrisiko og kan retfærdiggøre en fladere nedtrapning. - Alternative indkomstkilder
Folkepension, ATP, eventuel tjenestemandspension eller efterløn udgør illem twist mellem sikker indkomst og markedsafkast. Jo større de garanterede ydelser er, desto mere risiko kan du potentielt bære i opsparingen – eller udsætte din glidepath.
Markedsmiljøet – Renter, inflation og sekvensrisiko
De senere års skift fra nulrenter til højere obligationsrenter har ændret matematikken bag glidepaths:
| Miljø | Argument for glidepath |
|---|---|
| Høje renter | Obligationer giver igen et positivt realafkast og kan effektivt dæmpe sandbag-risikoen. |
| Lav inflation | Lav prisstigning gør kontanter/obligationer mere købekraft-stabile, hvilket styrker casen for lavere aktieandel. |
| Høj inflation | Øger behovet for realaktiver (aktier, ejendomme, TIPS), men sekvensrisiko består – glidepath kan ske langsommere og med større andel inflationsbeskyttede aktiver. |
Sekvensrisiko er stadig hovedargumentet: To porteføljer med samme gennemsnitsafkast kan give markant forskellig pension, hvis afkastene kommer i forskellig rækkefølge. Et stort negativt afkast, lige når du begynder at hæve penge, risikerer at udhule kapitalen permanent. En godt designet glidepath mindsker dette scenarie ved at bytte en lille del af forventet afkast for stabilitet.
Når glidepathen er mindre relevant
- Lang udbetalingshorisont: Planlægger du 30 år som pensionist og har en stærk arve- eller legacy-intention, begynder din tidshorisont reelt først at slutte om ~35-40 år. I så fald kan en høj aktieandel bevares længere.
- Stærk løbende indkomst: Er din fremtidige økonomi dækket af garanterede ydelser (fx tjenestemandspension) på et komfortabelt niveau, er du mindre følsom over for markedsudsving og kan køre en fladere eller ingen glidepath.
- Store, planlagte engangsindskud: Skal du sælge virksomhed/ejendom og hælde betydelige beløb ind i pension om få år, ændrer forholdet mellem formue og indskud sig senere – og det kan betale sig at udsætte nedtrapningen.
Praktisk tommelfingerregel
En simpel måde at vurdere behovet på er at spørge:
“Hvis min portefølje falder 20 % næste år, hvor meget må jeg så ændre min pensionsdato eller mit forbrug?”
Kan du ikke ændre noget uden livskvalitets-tab, er det et klart signal om, at en risikonedtrapning bør påbegyndes nu. Kan du derimod acceptere både udsving og en justering af udbetalingsplanerne, kan en mere offensiv strategi fortsat være passende.
Modeller for glidepaths: fra simple til målbaserede
Glidepaths kan designes på mange måder – fra helt mekaniske tidsplaner til avancerede målbaserede rammer. Nedenfor får du et overblik over de mest udbredte modeller og hvordan de allerede findes (eller kan implementeres) i danske pensionsordninger.
1. Klassiske – Og enkle – Modeller
| Model | Princip | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Lineær tidsbaseret nedtrapning | Aktieandelen reduceres med et fast antal procentpoint pr. år, fx fra 80 % som 30-årig til 20 % som 67-årig. |
|
|
| Tærskel-/volatilitetsstyret model | Risikoniveauet justeres, når volatilitet eller drawdown overstiger en fast grænse. Eksempel: Hvis 1-års realiseret volatilitet > 15 %, sænk aktieandel med 10 %-point. |
|
|
2. Målbaserede (goal-based) modeller
I stedet for at fokusere på tid fokuserer målbaserede modeller på målopfyldelse: Har du tilstrækkelig kapital til at finansiere dine fremtidige udbetalinger, og med hvilken sandsynlighed?
- Liability Matching / LDI (Liability-Driven Investment)
Porteføljen opdeles i:- En “sikkerhedsben” (obligationer, realkredit, rentederivater) der matcher forventede udbetalinger.
- En “vækstben” (aktier, alternative investeringer) der maksimerer afkastet på overskydende formue.
Herved sikrer man, at de første 10-20 års udbetalinger er (næsten) kurssikrede, mens længere horisonter stadig har aktieeksponering.
- Bucket-strategien
Formuen deles i tre mentale (og ofte fysiske) “spande”:- Likviditetsbucket: 1-3 års forbrug i kontanter/korte obligationer – dæmper sekvensrisiko.
- Indkomstbucket: 4-10 år, fx investment-grade obligationer, udbytteaktier.
- Vækstbucket: 10+ år – globale aktier, REITs, private equity.
Efterhånden som likviditetsspanden tømmes, fyldes den op fra vækstspanden, hvilket skaber en dynamisk – men intuitiv – nedtrapning.
- Risiko allokeret efter funded ratio
Funded ratio = porteføljens værdi / nutidsværdi af forventede udbetalinger.
Jo højere ratio, desto mere kan risikoen sænkes:- Under 80 % → behold høj aktieandel for at “indhente” målet.
- 80-110 % → gradvis nedtrapning.
- Over 110 % → fokus på kapitalbevarelse (flad eller ingen aktieeksponering).
Metoden er datadreven og tilpasses løbende livslang prognose samt rente-/inflations-skøn.
3. Hvordan ser det ud i danmark?
- Markedsrente vs. gennemsnitsrente
Markedsrenteordninger (det meste af nye indbetalinger) bruger typisk livscyklus-modeller med faldende aktieandel mod pension. Gennemsnitsrente har indbygget rentegaranti, hvilket i sig selv ligner et fastforrentet “liability-ben”; derfor er yderligere glidepath mindre udtalt. - Livscyklus i arbejdsmarkedspensioner
Selskaber som PFA, Danica, Velliv, AP Pension tilbyder ofte 3-4 risikoprofiler (Høj, Middel, Lav, Garant), hvor:- Høj risiko starter med 80-100 % aktier i 20’erne-30’erne, der trappes ned til 30-40 % ved 65 år.
- Lav risiko starter lavere og når ned på 10-20 % omkring pension.
Nedtrapningen er oftest lineær tidsbaseret, men enkelte selskaber kombinerer den med volatilitetsmål og funded-ratio-tjek (fx P+’s Balance-produkt).
- Internationale target-date-funds
ETF’er som Vanguard Target Retirement 2060 eller iShares LifePath følger en foruddefineret glidepath, der starter globalt aktietungt og lander omkring 30-40 % aktier ved pension. I modsætning til mange danske ordninger fortsætter de med en (relativt) høj aktieandel 10-15 år efter pension, fordi udbetalingsperioden indgår i deres design (= “through” i stedet for “to” pension).
Bottom line: Jo mere enkel modellen er, desto nemmere er den at forstå – men desto større er risikoen for, at den ikke passer til din specifikke økonomi. Målbaserede modeller kræver mere data og styring, men giver til gengæld en glidepath, der tager højde for både markedsforhold og dine faktiske pensionsbehov.
Implementering i praksis: pensionsselskab vs. gør-det-selv
| Standard livscyklus (pensionsselskab) | DIY med ETF’er/fonde | |
|---|---|---|
| Design & drift | Automatisk nedtrapning, årlig rebalancering og risikostyring håndteres af selskabet. | Du sammensætter selv porteføljen, vælger glidepath og udfører rebalancering. |
| Omkostninger | Administrationsprocenter 0,3-1,0 % + underliggende fondsomk.; skalafordele. | Courtage + ETF-TER (typisk 0,05-0,25 %); evt. depotgebyrer. Lavere, men tidsforbrug. |
| Skat | PAL-skat (15,3 %) på afkast – ingen løbende beskatning i frie midler. | Aktie-/kapitalindkomst i frie midler (27/42 % + 37 %); PAL på pension. Kræver koordinering. |
| Fleksibilitet | Begrænset – fast model; tilvalg ofte kun “lav”, “middel”, “høj”. | Høj – kan tilpasse til personlig risikovillighed, alternative aktiver, ESG osv. |
| Behavioral bias | “Autopilot” reducerer risikoen for paniksalg. | Kræver disciplin; risiko for timing-fejl. |
Sådan implementerer og vedligeholder du din glidepath
Start med en strategisk aktieandel, f.eks. 80 % i god tid før pension, og planlæg et trinvis fald til 30-40 % ved pensionering. Resten fordeles på investment-grade obligationer, kontanter (2-3 års forbrug) og evt. real assets (REITs, infrastruktur) for inflationsafdækning.
- Aktieeksponering: Globale index-ETF’er (ACWI, S&P 500, EM) for bred spredning.
- Obligationer: Korte/mellemlange stats- og realkredit-ETF’er; TIPS/ILBs til inflation.
- Kontanter: Højrentekonto eller ultrakorte pengetanksfonde.
- Realaktiver: Op til 10 % i noteret infrastruktur eller ejendomsfonde.
2. Rebalancering: Hvornår og hvordan?
- Kalender: En gang om året (fx ved nytår).
- Band: Rebalancér kun hvis aktieandelen afviger > 5 pct.point fra målet.
- Event-drevet: Ved større livsbegivenheder (ny pensionsalder, jobskifte, arv).
Brug nye indbetalinger til at “styre” mod målallokeringen, så du minimerer salgsomkostninger.
3. Omkostninger: Hver basispoint tæller
En forskel på 0,5 %-point i ÅOP over 30 år kan koste +10 % af slutformuen. Sammenlign:
- Livscyklus i pensionskasse: ÅOP 0,70 % – alt inkl.
- DIY med ETF’er: ca. 0,20 % (0,10 % TER + 0,05 % courtage + 0,05 % depot).
Husk dog din egen “tidsomkostning” og risikoen for fejl – det kan æde besparelsen.
4. Skat & kontotyper – Koordinering på tværs
Pensionskonti (rate-, livs-, aldersopsparing): Afkast beskattes årligt med PAL 15,3 %. Logik: Højrisiko-aktiver (aktier, ejendomme) placeres ofte her, da skat lavere end i frie midler.
Frie midler: Aktieindkomst (27/42 %) på udbytter/realiserede gevinster; obligationer giver kapitalindkomst (op til 52 %). Her kan lavrisiko-aktiver give mening, da de i forvejen beskattes hårdere.
Praktisk koordination: Se hele formuen samlet. En 40 % aktieandel samlet kan godt være 60 % på pensionen og 20 % i frie midler, hvis det er skattemæssigt optimalt.
5. Opskriften i 5 trin
- Fastlæg din målpensionsalder – vælg herefter passende slut-aktieandel (typisk 30-50 %).
- Beslut om du stoler på pensionsselskabets glidepath eller vil skræddersy selv.
- Udrul en simpel ETF-portefølje, og lav en nedtrapningsplan (fx ‑2 pct.point aktier pr. år fra 55-67).
- Sæt reminder til årlig rebalancering, og brug indbetalinger til at finjustere.
- Efterse omkostninger og skat hvert tredje år – skift produkter om nødvendigt.
Bottom line: Standard livscyklus er god nok for de fleste – især hvis du prioriterer bekvemmelighed og adfærdsstyring. Vælger du DIY, kan du spare omkostninger og få større kontrol, men det kræver disciplin, viden om skat og et fast system for rebalancering og nedtrapning.
Overvågning, faldgruber og en enkel beslutningstjekliste
En glidepath er ikke et “sæt-og-glem”-værktøj. Den skal løbende kalibreres til livet, markederne og lovgivningen.
- Årligt helbredstjek
- Opdater tid til pension og forventet udbetalingsperiode.
- Sammenlign faktisk porteføljeallokering med den ønskede – og rebalancér.
- Kontrollér funded ratio (målet: nuværende formue + forventede indbetalinger i forhold til det ønskede udbetalingsforløb).
- Gennemgå omkostninger, skat og nye produkter i pensionsordningen.
- Hændelsesbaserede justeringer
- Ændret planlagt pensionsalder (frem eller tilbage).
- Store markedsbevægelser (±15 % på aktier eller ±1 pct-point på lange renter).
- Livsændringer: jobskifte, ægteskab, skilsmisse, arv eller større køb/salg af bolig.
- Ændrede offentlige ydelser (folkepensionsreform, ATP-ændring mm.).
Typiske faldgruber
- For stejl nedtrapning for tidligt – tabt langsigtet afkast kan overstige den sparede risiko.
- Manglende likviditetsbuffer – tvangssalg af aktiver ved udbetalinger under markedsuro.
- Ignorering af inflation – en 40 % obligationsandel lyder tryg, men kan være realt set risikabel.
- Blindhed for rentemiljøet – stigende renter knækker obligationskurser; faldende renter øger geninvesteringsrisiko.
- Ukoordinerede konti – aktier ligger måske dobbelt i både frie midler og pension, selv om du tror, du har nedtrappet.
- For høje omkostninger – dyr aktiv forvaltning kan æde det afkast, som den lavere risiko skal dække.
Enkel beslutningstjekliste
- Hvor mange år er der til første udbetaling?
- Hvilken andel af dit årlige forbrug skal dækkes af denne portefølje?
- Har du minimum 2-3 års kontant/obligationsbuffer til faste udgifter?
- Er obligationsdelen tilstrækkeligt diversificeret (stats- vs. kredit, kort- vs. lang løbetid)?
- Har du taget højde for inflation gennem realkreditsikring, realrenteobligationer eller aktiver med indtjeningsvækst?
- Ligger aktierne primært i lavbeskattede konti (PAL 15,3 %) og obligationer i frie midler med lavere afkastskat?
- Bliver glidepathen automatisk justeret, eller kræver den manuel rebalancering?
- Har du en exitplan, hvis markederne kollapser det første pensionsår?
Praktiske beslutningsstier
| Profil | Nuværende alder / år til pension | Afhængighed af portefølje | Typisk glidepath-valg | Handling næste review |
|---|---|---|---|---|
| “Vækst-Ivan” (høj løn, lav afhængighed) |
35 år / 30 år | Lav | 90 % aktier → 60 % aktier over 20 år, flad efter 65 |
Gør intet – behold høj aktieandel endnu 5-10 år |
| “Balance-Mette” (middel indkomst, færre alternative indtægter) |
50 år / 15 år | Mellem | 80 % aktier nu, lineært til 40 % ved 65 |
Fortsæt plan, men øg kontantbuffer til 1 års forbrug |
| “Sikkerheds-Ole” (ingen tjenestemandspension) |
60 år / 5 år | Høj | 60 % aktier nu, trapper til 20 % ved 65 |
Flyt 10 % til korte obligationer pga. renteudsving |
| “Fleks-Lene” (planlægger deltid, usikker dato) |
57 år / 3-8 år | Mellem | Tærskelstyret: behold ≥70 % aktier så længe funded ratio >110 %, ellers nedtrap | Genberegn funded ratio årligt; udskyd nedtrapning, hvis markederne falder & ratio forbliver >100 % |
Ved at kombinere regelmæssig overvågning, bevidsthed om faldgruber og en enkel tjekliste kan du sikre, at din glidepath forbliver et aktiv og ikke en autopilot mod uventede risici.
