USD Finans

Magasinet der gør dig klogere på penge

Vidensbank

Hvorfor har mange ETF’er domicil i Irland?

0
Hvorfor har mange ETF'er domicil i Irland?

Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor navnet “IE” næsten altid dukker op, når du tjekker fakta­arket for din foretrukne ETF? Du er ikke alene. Fra brede S&P 500-trackere til nichefonde for grøn energi er Irland blevet det foretrukne hjemsted for europæiske børsnoterede fonde – også selv om selve ETF’en handles i Frankfurt, London eller København.

Men hvad er det egentlig, der gør den grønne ø så attraktiv for verdens største kapitalforvaltere? Er det blot lav skat, eller gemmer der sig et mere nuanceret samspil af EU-regler, finansiel infrastruktur og historisk arv? Og – vigtigst af alt – hvad betyder dét for dit afkast som dansk investor?

I denne artikel dykker vi ned i domicil-mysteriet og undersøger, hvorfor Irlands UCITS-ETF’er har erobret Europa. Vi ser på skatte­traktaterne, regulatoriske fordele og den fintech-infrastruktur, der får kapitalen til at flyde næsten friktionsfrit gennem Dublins fonds­gader. Til sidst sætter vi det hele i context for dig som dansk investor, så du kan vurdere, om et irsk domicil blot er en fodnote – eller en reel kilde til merafkast.

Spænd sikkerhedsbæltet, og lad os begive os ud på en kort tur over Nordsøen til Europas ETF-hovedstad.

Hvad betyder ETF-domicil – og hvorfor ser vi så ofte Irland?

Når du køber en europæisk ETF, står der som regel to forskellige “lokationer” på faktaarket:

Begreb Eksempel Funktion
Domicil (registreringsland) Irland, Luxembourg, Tyskland … Hvor selve fonden er oprettet juridisk, beskattet og reguleret.
Børsnotering (listing) Xetra (DE), Euronext (FR), Nasdaq CPH (DK) … Hvor investorerne kan handle ETF’en i praksis.

Domicil og børsnotering hænger altså sammen, men styrer to vidt forskellige forhold:

  1. Beskatning på fondsniveau
    Domicilet bestemmer hvilke dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er) fonden kan bruge til at reducere kildeskat på udbytter fra underliggende værdipapirer. Samtidig afgør domicilet, om der trækkes kildeskat, når ETF’en selv udbetaler udbytte til dig som investor.
  2. Regulering og investor­beskyttelse
    Fonden underlægger sig tilsynet i domicillandet. For de fleste europæiske ETF’er betyder det, at de er struktureret som UCITS-fonde (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities), hvilket giver høje krav til risikospredning, likviditet og information.
  3. Drift og infrastruktur
    Domicilet definerer reglerne for depotbank, revision, udstedelse/indløsning af andele, afvikling m.m.

Hvorfor vælger så mange forvaltere netop irland?

Over halvdelen af alle europæiske ETF-aktiver ligger i dag i irsk-registrerede fonde. Det skyldes en kombination af fordele, som er svære at matche andetsteds:

  • Effektive skatte­traktater
    Irland har én af de mest omfattende DBO-netværk i verden. For eksempel kan en irsk fond som hovedregel slippe med kun 15 % amerikansk kildeskat på aktieudbytter (versus 30 % for en fond domicileret i f.eks. Luxembourg uden “look-through”-adgang). Da kildeskat på fondsniveau ikke kan refunderes af investorerne, øger det nettoafkastet.
  • Ingen irsk kildeskat for udlændinge
    Bor du uden for Irland, opkræves der som hovedregel 0 % kildeskat på de udbytter, du modtager fra en irsk ETF. Det giver en enkel skatteadministration for både fond og investor.
  • UCITS-ekspertise og regulatorisk renommé
    Central Bank of Ireland er vant til at godkende og føre tilsyn med ETF-strukturer. Processerne er velafprøvede, og sagsbehandlingstiden er kort, hvilket sparer forvalterne tid og omkostninger.
  • Engelsksproget lovgivning og EU-medlemskab
    Forvaltere, depotbanker og advokater arbejder i et fælles, engelsksproget systemsæt – samtidig med, at fondene får fuld adgang til EU-markedet via UCITS-”passporting”.
  • Stærk infrastruktur i Dublin
    De fleste globale administratorer, market makere og clearingcentraler har stor tilstedeværelse i Irland. Det giver lave drift- og transaktionsomkostninger samt god likviditet.

Sammenfattende er domicilvalget ikke et tilfældigt flag på et faktaark – det har direkte betydning for både skatte­effektivitet, regulatorisk tryghed og driftsomkostninger. Og netop derfor ser du så ofte “Domicil: Irland” på faktaarket, selv når ETF’en handles på en børs tættere på dig.

Skattefordele: Traktater, kildeskat og skatteneutralitet

Irske ETF’er er populære, fordi de – set med skattemæssige briller – er designet til at “komme mindst muligt i vejen” for investorens afkast. Grundstenene er tre:

  1. Et bredt og gunstigt net af dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er)
  2. Ingen irsk kildeskat for udenlandske investorer
  3. Skatteneutralitet på fondsniveau

1. Dobbeltbeskatningsoverenskomster – Rabat på udenlandsk kildeskat

Irland har indgået mere end 70 DBO’er. Det betyder, at en irsk domicileret fond kan opnå lavere kildeskat på udbytter, end du som privat investor ofte kan få – især over for USA:

Kilde­land Standard kildeskat (direkte investering) Kildeskat for irsk UCITS-ETF
USA – aktieudbytte 30 % 15 % (artikel 10 i US/IE-traktaten)
Canada – aktieudbytte 25 % 15 %
Japan – aktieudbytte 15-20 % 10 %
UK – aktieudbytte 0 % 0 %

Eftersom ETF’en betaler kildeskatten, og du som investor normalt ikke kan få den refunderet, betyder hver procent, fonden sparer, direkte højere nettoafkast til dig. For en global aktie-ETF kan den irske traktatrabat alene løfte udbytteafkastet med 0,20-0,35 %-point om året sammenlignet med en tilsvarende ETF domicileret i f.eks. Luxembourg uden US-traktat.

2. Ingen irsk kildeskat for ikke-hjemmehørende

  • Irsk lovgivning (Section 739E TCA 1997) fritager UCITS-fonde for at indeholde skat på udbytter eller indløsninger til investorer, der hverken er irske skatte­residenter eller handler via et irsk fast driftssted.
  • Du modtager derfor 100 % af fondens udlodning – kun reduceret af kildeskatten, som fonden selv har betalt i de lande, den investerer i.
  • Der er heller ingen irsk “exit-tax”, stempelafgift eller arveafgift for udenlandske ejere af børsnoterede ETF’er.

3. Skatteneutralitet på fondsniveau

Irsk UCITS-struktur (PLC eller ICAV) beskattes efter et 0 %-regime på de fleste indtægter og avancer, så længe:

  1. Fonden er godkendt som “investment undertaking” af Central Bank of Ireland.
  2. Investorerne ikke er irsk skatte­pligtige (for dem gælder i stedet en exit-tax, som administreres af fonden).

Dermed kan fonden:

  • Opsamle kuponer, udbytter og realiserede kursgevinster uden irsk selskabsskat.
  • Geninvestere eller udlodde midlerne med fuld “through-put” til investorerne.
  • Undgå skat på handel internt i porteføljen – vigtigt for f.eks. rebalancering eller syntetiske replikationer.

Praktisk eksempel

Antag en amerikansk aktieportefølje med 2 % brutto­udbytte:

  • Direkte ejer (DK-skatteyder): 2 % × (1 – 30 %) = 1,40 % før dansk skat.
  • Irsk UCITS-ETF: 2 % × (1 – 15 %) = 1,70 % før dansk skat.

Differencen på 0,30 % om året lyder lille, men bliver substantiel via renters rente over et langt investeringsforløb.

Sammenfatning

Irlands kombination af traktater, fravær af lokal kildeskat og nul­beskatning på fondsniveau gør domicilet skattemæssigt attraktivt – både for globale ETF-udbydere, der ønsker maksimal effektivitet, og for danske private investorer, der profiterer af fondens lavere kildeskat uden at påtage sig ekstra kompleksitet.

EU-ramme: UCITS, tilsyn og distribution på tværs af lande

I takt med at ETF-markedet i Europa er vokset eksplosivt, er rammen for fondenes godkendelse og distribution blevet mindst lige så vigtig som selve investeringsstrategien. Irland har placeret sig centralt i dette økosystem, fordi landet – sammen med Luxembourg – fungerer som et af de foretrukne UCITS-domiciler. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste elementer i EU-reglerne, der gør irske ETF’er så attraktive for både udstedere og investorer.

Hvad er ucits – Og hvorfor er det relevant?

UCITS står for Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities, et EU-direktiv der blev introduceret i 1985 og løbende opdateret (pt. UCITS V). Formålet er at skabe en fælles, høj standard for investorbeskyttelse og gennemsigtighed på tværs af EU. En UCITS-fond skal bl.a. overholde:

  1. Diversifikationsregler: Max 10 % af værdien i ét værdipapir (og højest 40 % i poster over 5 %).
  2. Begrænset gearing og afledte instrumenter: Anvendelse af derivater må kun ske til risikoreduktion eller effektiv porteføljestyring.
  3. Uafhængig depotbank: Fysisk adskillelse mellem fondens aktiver og forvalteren mindsker modpartsrisiko.
  4. Daglig NAV-beregning og indløsning: Giver løbende likviditet og mulighed for prisfastsættelse.
  5. Rapportering og gennemsigtighed: Halvårlige/årlige beretninger samt detaljeret prospekt.

For investorer betyder UCITS-stemplet, at regelsættet – uanset om fonden er registreret i Dublin, Paris eller Frankfurt – tilbyder samme minimumsniveau af sikkerhed og informationskrav.

Central bank of ireland: En specialiseret ucits-tilsynsmyndighed

Alle irske ETF’er skal godkendes af Central Bank of Ireland (CBI). Banken fører tilsyn med:

  • Fondens overholdelse af UCITS-reglerne (diversifikation, gearing osv.).
  • Prospekt, vedtægter og Fund Rules.
  • Kapital- og driftskrav til forvalteren (management company eller self-managed UCITS).
  • Løbende rapportering om porteføljesammensætning, risikomodeller og afkast.

CBI er kendt for at være både konstruktiv og effektiv; en godkendelsesproces tager typisk 6-8 uger for ”plain vanilla” ETF’er. Samtidig er myndigheden rutineret i at håndtere store globale udstedere som iShares, Vanguard og Amundi, hvilket giver en forudsigelig myndighedsdialog.

Eu-pasningsordningen: Ét domicil – Distribution i hele eu/eea

Så snart en ETF er UCITS-godkendt i ét medlemsland, kan den via ”passporting” markedsføres i alle andre EU- og EØS-lande uden yderligere lokal regulering (ud over en simpel registrering). Resultatet er:

Fordel Betydning for udsteder Betydning for investor
Skal kun forholde sig til ét primært tilsyn Lavere compliance-omkostninger Flere produkter tilgængelige på tværs af markeder
Hurtig markedslancering Kan rulle nye fonde ud i alle EU-lande samtidigt Nye tematiske/nisje-ETF’er når hurtigere de danske platforme
Standardiseret investorbeskyttelse Én regelbog (UCITS) at efterleve Ensartede rettigheder og information uanset bopælsland

For danske detailkunder betyder pasningsordningen, at en ETF hjemhørende i Dublin kan blive noteret på Xetra, Borsa Italiana eller Nasdaq Copenhagen uden yderligere ændring i fondsdokumenterne.

Priips og kid: Nøgledokumentet til detaildistribution

Siden 2018 har ETF’er til private investorer skullet udarbejde et PRIIPs KID (Key Information Document). KID’et er begrænset til tre sider og skal:

  • Opsummere mål, investeringsstrategi og omkostninger.
  • Indeholde standardiserede simulationsscenarier for afkast og risiko (SRI-skala 1-7).
  • Vise totalomkostningsprocent (RIY) i forskellige tidshorisonter.

Irland har implementeret PRIIPs-forordningen 1-til-1, og CBI kræver, at KID’et fremsendes som led i godkendelsesprocessen. Dermed kan ETF’en straks markedsføres til private investorer i hele EU, fordi MIFID II-distributører (banker, børsmæglere) kun må tilbyde produkter med gyldigt KID.

Hvorfor er kombinationen særlig stærk i irland?

  1. Specialiseret regulator + kort ”time-to-market”: Fremskynder lancering af nye produkter.
  2. Anglosaksisk retssystem: Letter kontraktudformning for globale udstedere, der ofte er hjemmehørende i USA eller UK.
  3. Engelsksproget dokumentation: Ét sprog til hele EU sparer oversættelsesudgifter.
  4. Kritisk masse: 1.300+ UCITS-fonde, hvoraf over 600 er ETF’er, skaber stordriftsfordele og ekspertise hos advokater, administratorer og market makere.

Sammenfattende giver EU’s UCITS-ramme – kombineret med et effektivt irsk finanstilsyn og et velafprøvet passporting-system – et solidt fundament for, at irske ETF’er kan distribueres på tværs af hele kontinentet. For investorerne betyder det adgang til et bredt udvalg af regulerede fonde med høj gennemsigtighed og ensartet investorbeskyttelse, uanset om de købes via en dansk netbank eller en tysk online-broker.

Operationelle styrker: Infrastruktur, sprog og likviditet

I praksis er Irlands succes som ETF-domicil ikke kun et spørgsmål om skat og regulering – det handler mindst lige så meget om, hvor gnidningsfrit en fond kan lanceres, drives og handle hver eneste børsdag. Her spiller et stærkt operationelt fundament i Dublin en afgørende rolle.

1. Et komplet økosystem af specialister

  • Depoter & forvaltere: State Street, BNY Mellon, J.P. Morgan og Northern Trust har alle store custody-afdelinger i Dublin, hvilket gør det let for både nye og etablerede udstedere at finde en erfaren partner.
  • Fund administrators: Carne, Apex, IQ-EQ m.fl. leverer NAV-beregning, compliance-kontrol og rapportering i samme tidszone som de europæiske børser.
  • Market makere & autoriserede deltagere (AP’er): Jane Street, Flow Traders, Susquehanna m.fl. har trading-teams i Dublin, der sikrer stram bid/ask-spænd og høj sekundærmarkeds-likviditet.

2. Icsd-afvikling giver færre friktioner

De fleste irske ETF’er anvender den fælles International Central Securities Depository-model, hvor Euroclear Bank og Clearstream fungerer som primære værdipapircentraler:

  1. Alle udstedte andele registreres ét sted (single settlement pool).
  2. Cross-border overførsler mellem børser (f.eks. London, Xetra, Euronext) bliver internal transfers i ICSD’en – billigere og hurtigere end traditionelle CREST/Euroclear-landedeponier.
  3. AP’er kan skabe og indløse andele i samme struktur, uanset hvilken børs slutkunden handler på, hvilket reducerer spread og forbedrer prisdannelsen.

3. Engelsksproget jura & fælles finanssprog

Selvom Irland er EU-medlem, er engelsk officielt førstesprog i hele finanssektoren, og irsk selskabsret bygger på common law. Det gør juridiske dokumenter, prospekter og indgåelse af serviceaftaler nemmere for internationale aktører – især amerikanske og britiske udstedere, revisorer samt advokathuse.

4. Eu-pasning & problemfri krydsnotering

Funktion Fordel for ETF-udsteder Fordel for investor
EU-medlemskab UCITS-godkendelse hos Central Bank of Ireland kan “passeportes” direkte til hele EØS. Samme regulatoriske beskyttelse uanset nationalt marked.
Krydsnotering (LSE, Xetra, Euronext m.fl.) Én juridisk struktur, men flere handelsvinduer og valutaer. Højere handelsvolumen, lavere spread og mulighed for at handle i egen valuta.

5. Likviditet avler likviditet

Når store institutionelle investorer allerede bruger irske ETF’er som byggesten i porteføljer, tiltrækker det flere AP’er og flere market makere, som igen sænker transaktionsomkostningerne. Effekten bliver en selvforstærkende likviditets­cirkel, hvor både private og professionelle investorer får:

  • Tættere bud/udbud (bid-offer)
  • Større ordredybde hele handelsdagen
  • Mindre risiko for price impact ved store handler

Sammenlagt betyder kombinationen af infrastrukturen i Dublin, ICSD-modellen, engelsksproget jura og nemme EU-krydsnoteringer, at irske ETF’er kan lanceres hurtigere, handles billigere og forbliver mere likvide end mange konkurrerende strukturer – en klar fordel for både udstedere og danske investorer.

Sammenligning med andre domiciler: Luxembourg, USA m.fl.

Irland er langt fra det eneste mulige hjemsted for en europæisk ETF, men i praksis har landets kombination af skat, regulering og infrastruktur gjort Dublin til den de facto standard. Nedenfor sættes Irland i perspektiv over for to af de mest nærliggende alternativer – Luxembourg og USA – samt et par niche-domiciler.

Irland vs. Luxembourg – To eu-giganter

  • Skat på udbytter fra USA: Begge lande kan som udgangspunkt opnå 15 % kildeskat på amerikanske aktieudbytter, men irsk-domicilerede ETF’er slipper helt for hjemlig kildeskat til investor, mens Luxembourg opkræver en årlig “subscription tax” på op til 0,05 % af fondens NAV.
  • Fondsstruktur: Luxembourg tilbyder flere selskabsformer (SICAV, FCP, RAIF m.fl.) og er derfor populær til mere komplekse eller illikvide strategier, mens Irland har specialiseret sig i ETF-venlige ICAV-strukturer med færre løbende rapporteringskrav.
  • Regulatorisk tempo: Central Bank of Ireland er kendt for hurtig godkendelse af nye ETF-tranche-lanceringer (ofte < 24 timer), mens CSSF i Luxembourg typisk er en smule langsommere – en praktisk forskel når udbydere vil reagere hurtigt på markedsefterspørgslen.
  • Økosystem: Luxembourg scorer højt på private banking, wealth management og alternative aktiver; Dublin har et mere koncentreret ETF-netværk af market makere, seed-investorer og law-firms med ren ETF-fokus.

Samlet set vælger udbydere ofte Luxembourg, når

  1. strategien er ikke-traditionel (private debt, PE, infrastruktur), eller
  2. man henvender sig til institutionelle investorer, som i forvejen bruger Luxembourgs depot- og administratør-setup.

Usa-domicilerede fonde – Sjældent attraktivt for europæere

  • PFIC-regler: For EU-/EØS-personer beskattes amerikanske ETF’er som Passive Foreign Investment Companies. Det betyder kompleks årlig rapportering til skattemyndighederne og ofte en straf-sats (højeste marginalskat + rente) på gevinster.
  • Amerikansk boafgift: Dør man som ikke-resident med amerikanske værdipapirer, kan boet blive ramt af “estate tax” helt op til 40 % af formuen over 60.000 USD – noget europæiske depotbanker typisk ikke afdækker.
  • Kildeskat på udbytter: Selv med W-8BEN er kildeskatten til USA 15 %, altså den samme som fondsniveauet for en irsk/luxembourgsk ETF. Man får derfor ingen skattemæssig fordel, men til gengæld PFIC-ulemper.
  • Mangel på UCITS/PRIIPs: Uden UCITS-pas må amerikanske ETF’er ikke markedsføres i EU, og de mangler de lovpligtige KID-dokumenter. Mange europæiske platforme har derfor helt lukket for handel med dem.

Andre special-domiciler

Domicil Styrker Svagheder
Tyskland 0 % hjemlig kildeskat på fondsniveau; tæt på Xetra-likviditet. Tysk “investmentsteuer” kan give ekstra admin-lag; færre skatte­traktater end Irland.
UK Engelsk ret; store service-providers i London. Brexit betyder ingen UCITS; bruges mest til investment trusts, ikke ETF’er.
Nederlandene Lav årlig tilsynsafgift; populært til niche-ETF’er (f.eks. VanEck). Begrænset dobbeltbeskatningsnetværk; mindre økosystem end Dublin.

Aktivklassespecifikke forskelle

I praksis kan domicilet påvirke nettoafkastet forskelligt afhængigt af aktivklassen:

  • Aktier: Da langt størstedelen af globale aktieudbytter stammer fra USA, giver en 15 % amerikansk kildeskat via Irland eller Luxembourg en klar fordel over domiciler uden traktat.
  • Obligationer: Når indkomsten primært er rente, betyder traktaten mindre, fordi US Withholding Tax på kuponer ofte er 0 % til udenlandske investorer – her kan andre faktorer (gearing, repo-markeder, afvikling) afgøre valget.
  • Fysiske vs. syntetiske ETF’er: Syntetiske swaps kan strukturere udbytte-strømme så kildeskatten minimeres; derfor ser man stadig enkelte luxembourgske swap-ETF’er konkurrere med de irske.

Bottom line

Irland holder føringen, fordi landet rammer en sjælden tre-enighed af (1) lav eller ingen skat på fondsniveau, (2) lynhurtig og velkendt UCITS-regulering samt (3) et dybt, engelsksproget finans-økosystem. Luxembourg er den nærmeste rival og et stærkt alternativ til visse strukturer, mens USA-domicil i praksis er en blindgyde for de fleste europæiske detailinvestorer.

Hvad betyder det for danske investorer i praksis?

For dig som dansk privatinvestor er domicilet ikke blot en juridisk detalje – det kan mærkes direkte på det afkast, der lander på din konto efter skat. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste praktiske konsekvenser.

1. Lavere kildeskat i selve etf’en giver højere nettoafkast

En irsk ETF, der fx investerer i amerikanske udbytteaktier, betaler kun 15 % i amerikansk kildeskat takket være skatteaftalen mellem Irland og USA. Havde ETF’en været domicileret i et land uden sådan en aftale, kunne satsen være op til 30 %. Forskellen på 15 procentpoint bliver i praksis liggende i fonden og forrenter sig år efter år:

Bruttoudbytte (USD) Kildeskat (%) Udbytte efter skat
Irsk-domicileret ETF 1,00 15 % 0,85
ETF uden gunstig traktat 1,00 30 % 0,70

Ved 3 % udbytte og 10 års opsparing svarer de ekstra 0,15 USD pr. aktie til over 5 % i merafkast (før danske skatter) pga. renters rente-effekten.

2. Ingen mulighed for at tilbagesøge fondens kildeskat

  1. Direkte aktieinvestor: Køber du selv Apple-aktier, kan du som regel modregne de 15 % amerikansk kildeskat i din danske aktieskat.
  2. ETF-investor: Kildeskatten bliver betalt af ETF’en inden du modtager noget. For SKAT er den derfor usynlig, og du kan ikke få den refunderet eller modregnet.

Dermed er det altafgørende, at kildeskatten i fonden er så lav som muligt fra starten – præcis hvad det irske domicil hjælper med.

3. Dansk beskatning afhænger af skat’s klassifikation

I Danmark beskattes ETF’er efter to hovedregler, som bestemmes af deres struktur og SKAT’s officielle liste (Investeringsfondsoversigten):

ETF-type Beskatningsprincip Skattesats (2024) Praktiske noter
Aktiebaseret, akkumulerende
(“udloddende investeringsselskab”)		 Lager 27/42 % (aktieindkomst) Årlig beskatning af urealiserede gevinster
Aktiebaseret, udbyttebetalende
(“investeringsforening”)		 Realisation 27/42 % (aktieindkomst) Kun gevinst/tab ved salg + løbende udbytteskat
Obligationsbaseret eller blandet Lager ca. 37 % (kapitalindkomst) Kan påvirke topskattegrænsen
  • En irsk UCITS-ETF kan i princippet falde i alle ovenstående kategorier; domicilet afgør ikke beskatningen alene.
  • Tjek derfor altid:
    • Om ETF’en står som “investeringsforening” (realisation) eller “investerings­selskab” (lager) hos SKAT.
    • Om den er aktie-, obligations- eller blandet, hvilket påvirker, om gevinsten beskattes som aktie- eller kapitalindkomst.

4. Cash-flow og planlægning

Beskatningsformen påvirker både dit likviditetsbehov og den psykologi, der følger med at se skattekontoen vokse:

  • Lagerbeskatning: Skat opkræves årligt uanset om du sælger. Det kan give negative kontanter, hvis markedet stiger kraftigt – til gengæld udjævner det skattebetalingerne over tid.
  • Realisation: Du styrer timingen af skatten, men får større enkeltstående skattebetalinger, når du sælger eller modtager udbytte.

5. Opsummering – Sådan bruger du viden om domicil

  1. Vælg helst ETF’er, hvor domicilet har gode skatteaftaler med de lande, porteføljen investerer i (Irland er ofte bedst for amerikanske aktier).
  2. Accepter, at den kildeskat ETF’en allerede har betalt er endelig for dig – den kan ikke hentes tilbage.
  3. Tjek SKAT’s liste for at kende din danske beskatning – domicilet bestemmer ikke nødvendigvis om du beskattes efter lager- eller realisationsprincippet.
  4. Indregn årlig lagerbeskatning i dit cash-flow, hvis du vælger akkumulerende ETF’er, der klassificeres som investeringsselskaber.

Bemærk: Ovenstående er generel information og erstatter ikke individuel skatterådgivning. Skatteregler ændrer sig, og din personlige situation kan medføre undtagelser.

Website:

Related Story

Indholdsfortegnelse

→ Indhold