Drømmer du om at skrue lidt op for indtægten, mens du er på dagpenge - uden at ryge ud af systemet? Du er langt fra den eneste. Mange ledige tager kortere vikariater, freelanceopgaver eller deltidsjob for at holde kompetencerne ved lige og forbedre økonomien. Men hvor går grænsen egentlig, før A-kassen svinger stopskiltet?
Sandheden er, at der ikke findes et fast kroner-og-ører-loft for, hvor meget du må tjene. I stedet handler alt om timer: Jo flere timer du arbejder, desto flere dagpengetimer bliver trukket. Alligevel florerer der myter og halve sandheder, som får selv erfarne jobsøgende til at famle i blinde.
I denne guide får du et klart overblik over hovedreglen, 30-ugers-reglen for supplerende dagpenge, og hvilke indtægter der tæller - eller ikke tæller - med i regnestykket. Vi gennemgår faldgruberne, viser regneeksempler og giver dig de praktiske tips, der sikrer, at du hverken går glip af penge eller kommer på kant med reglerne.
Klar til at få svar på spørgsmålet: “Hvor meget må jeg tjene ved siden af dagpengene?” Så læs videre - din økonomi vil takke dig.
Overblik: Hvor meget må jeg tjene ved siden af dagpengene?
Grundreglen er enkel: Der findes ingen “kronegrænse” for, hvad du må tjene ved siden af dagpengene. Det afgørende er, hvor mange arbejdstimer du har i den uge, dagpengene vedrører. For fuldtidsforsikrede regnes én uge som 37 timer, mens deltidsforsikrede har en ugenorm på 30 timer. Hver time, du arbejder - uanset om timelønnen er 120 kr. eller 1.200 kr. - fratrækkes time for time i din dagpengeudbetaling. Tjener du altså meget pr. time, beholder du blot en større løn og modtager tilsvarende færre dagpenge; selve modregningen er altid timebaseret.
Et par hurtige eksempler illustrerer, hvordan reglen slår igennem:
Eksempel 1 (fuldtidsforsikret): Arbejder du 10 timer i en uge, udbetales dagpenge for de resterende 27 timer (37 - 10).
Eksempel 2 (fuldtidsforsikret): Arbejder du 37 timer eller derover, får du ingen dagpenge den uge.
Eksempel 3 (deltidsforsikret): Job på 12 timer betyder, at du kan få dagpenge for 18 timer (30 - 12).
Bemærk, at alle former for arbejde tæller: fast ansættelse, vikariater, freelanceopgaver mv. - og at timerne skal indberettes i den uge, de er udført, selv om lønnen først kommer senere.
Supplerende dagpenge: 30-ugers-reglen, frigørelsesattest og deltid
Supplerende dagpenge er din mulighed for at kombinere et lønnet deltidsjob med dagpenge, så længe du opfylder tre grundlæggende betingelser: 1) Du står til rådighed for fuldtidsarbejde, 2) du angiver dine faktiske arbejdstimer på dagpengekortet, og 3) din arbejdsgiver udsteder en frigørelsesattest. Attesten er et skriftligt bevis på, at du kan opsiges med dags varsel, hvis du får et fuldtidsjob, og den skal ligge hos a-kassen, før de kan udbetale supplerende dagpenge. Uden frigørelsesattest får du ingen dagpenge for de uger, hvor du arbejder - uanset hvor få timer der er tale om.
Du kan højst bruge 30 uger med supplerende dagpenge inden for en rullende 2-årig periode. En uge tæller kun med, hvis to ting er opfyldt samtidigt: 1) Du har mindst én lønnet time, og 2) du modtager dagpenge for samme uge. Arbejder du f.eks. 12 timer i et vikariat i uge 32 og får dagpenge for de resterende 25 timer, forbruger du én uge af din 30-ugers-pulje. Har du omvendt et weekendvikariat på 10 timer i uge 33, men timerne kan afvikles som fri uden løn, så du ikke søger dagpenge, tæller ugen ikke med i puljen.
Reglerne gælder, uanset om arbejdet er et vikariat, fast deltidsansættelse, projektansættelse eller få timers “ring-ind-vagter”. De fleste fleksjob inden for butik, hotel og restauration, SOSU-vikariater og timelønnede opgaver i det offentlige håndteres således:
• Timeantal svinger: Du udfylder dagpengekortet fra uge til uge.
• Længere vikariat: Du får én frigørelsesattest, der dækker hele perioden.
• Flere arbejdsgivere: Der skal foreligge en attest fra hver arbejdsgiver.
Overskrider du 30 ugers forbrug, stopper dine dagpenge uanset dine øvrige timer, indtil du igen opfylder et nyt indkomstkrav og kan starte et nyt dagpengeforløb.
Kan din arbejdsgiver ikkevil ikkeikke tæller som forbrugte i 30-ugers-regnskabet, så du kan gemme dine uger til senere. Kontakt altid din a-kasse, før du skriver under, så du undgår dyre fejl og bevarer fleksibiliteten til at tage det næste fuldtidsjob, når det dukker op.
Hvilke indkomster modregnes – og hvilke gør ikke?
Alt, hvad der kan betegnes som arbejde, tæller i udgangspunktet time for time - uanset hvor meget du får i løn:
• Almindeligt lønmodtagerjob (også weekendarbejde, tilkaldevagter og vikartimer) modregnes med det præcise antal arbejdstimer.
• Honorarer, B-indkomst og freelanceopgaver omregnes til timer efter a-kassens omregningssats (typisk ved at dividere honoraret med din seneste timeløn eller en branchestandard).
• Bestyrelseshonorar betragtes som arbejde; a-kassen fastsætter normalt et timetal pr. møde og forberedelse, som modregnes.
• Arbejde i egen virksomhed/bibeskæftigelse kræver a-kassens forudgående godkendelse. Timerne, du bruger på virksomheden - også administration og markedsføring - skal opgøres og trækkes fra dagpengene.
Indkomster og godtgørelser, der som hovedregel ikke påvirker dagpengene direkte:
• Skattefri kørselsgodtgørelse efter statens takster.
• Refusion af udlæg (fx materialer eller rejseudgifter, som du blot får dækket).
Til gengæld kan visse udbetalinger standse eller udsætte retten til dagpenge, selv om de ikke modregnes time for time:
• Feriepenge/feriedagpenge for perioder, hvor du holder ferie, betyder, at du ikke kan få dagpenge samme dage.
• Fratrædelsesgodtgørelse (fx §2a-betaling) kan udløse en karensperiode, hvor du først kan modtage dagpenge efter et bestemt antal uger.
Reglerne er komplekse, og a-kasserne vurderer ofte konkret fra sag til sag. Få derfor altid en forhåndsvurdering, hvis du påtænker freelanceopgaver, bestyrelsesposter eller virksomhed ved siden af dagpengene. På den måde undgår du dyre efterreguleringer, hvis a-kassen senere når frem til et højere timetal end det, du selv har indberettet.
Indberetning, skat og faldgruber
Når du udfylder dit dagpengekort, er timetællingen alfa og omega: Du skal indtaste det præcise antal timer, du har arbejdet i den pågældende uge - uanset hvornår lønnen udbetales. For lønmodtagere er det som regel nemt at aflæse på vagtplan eller kontrakt; honorar- og freelancearbejde omregnes til timer efter a-kassens omregningssats (typisk bruttobeløbet divideret med din gældende timeløn i dagpengesystemet). Sørg også for at angive fravær, ferie eller sygdom korrekt, så du ikke efterfølgende skal tilbagebetale.
Ud over korrekt indberetning skal du leve op til rådighedsforpligtelsen: være aktivt jobsøgende, kunne møde med dags varsel og løbende opdatere din joblog. Glemmer du at melde arbejde, eller overvurderer du din tilgængelighed, kan konsekvensen blive karantæne, krav om tilbagebetaling eller i yderste fald udelukkelse fra dagpenge i op til 3 uger ad gangen. Sæt derfor en fast ugentlig påmindelse til at tjekke, at:
- alle arbejdstimer er indberettet
- frigørelsesattest er uploadet, hvis du har deltidsansættelse
- jobloggen opfylder a-kassens minimumskrav
Får du både løn og dagpenge, så justér din forskudsopgørelse, ellers risikerer du restskat: Indtast forventet løn på feltet “A-indkomst” og lad dagpengene stå i feltet “Overførselsindkomster”. De hyppigste faldgruber er:
- manglende frigørelsesattest - din ret til supplerende dagpenge bortfalder
- honorar/B-indkomst, der ikke bliver oplyst som timer
- for få indberettede timer i egen bibeskæftigelse
- efterregulering, når a-kassen modtager lønsedler, der ikke matcher dit dagpengekort
USD Finans