Har du nogensinde prøvet at sende en hastende betaling til udlandet, blot for at opdage, at pengene først lander dagen efter – eller endnu værre, to dage senere – fordi du ramte bankens cut-off-tid med få minutter? Øjeblikkeligt ryger valutakursen, leverandøren rykker for betaling, og gebyrerne hober sig op. Cut-off-tider er bankverdenens usynlige stoplys, og uanset om du er privatkunde, CFO eller iværksætter, kan det koste dyrt at overse dem.
På USD Finans dykker vi i denne guide ned i det, der for mange føles som en sort boks: Hvordan banker egentlig fastsætter deres sidste frister for valutatransaktioner, og hvad du konkret kan gøre for at få dine penge frem i tide. Vi afmystificerer begreber som instrueret vs. gennemført betaling, valørdatoer og compliance-screening, og vi giver dig actionable hacks til at undgå forsinkelser – fra SEPA Instant til SWIFT-rutiner og alt derimellem.
Sæt fem minutter af, og spar potentielt både timer, dage og kroner: resten af artiklen leder dig trin for trin gennem cut-off-junglen – så du fremover rammer grønt lys hver gang du trykker Send.
Hvad er cut-off-tider, og hvorfor er de vigtige?
Når du laver en valutabetaling – uanset om det er som privatperson, virksomhed eller treasury-afdeling – arbejder banken med en intern cut-off-tid. Det er det klokkeslæt, hvor en betaling senest skal være modtaget og godkendt af banken, hvis den skal ekspederes samme bankdag.
Fra instruktion til gennemførsel
- Instrueret betaling
Du har indtastet og godkendt overførslen i netbank, mobilbank eller via filupload/API. Betalingen er modtaget af banken, men ikke nødvendigvis sendt videre. - Gennemført betaling
Banken har trillet betalingen gennem sine egne systemer, screenet den for compliance, og sendt den ud i den relevante betalingsbane (SEPA, SWIFT, CHAPS m.fl.). Først her bliver beløbet definitivt trukket eller reserveret.
Falder din instruktion efter cut-off, rykker selve gennemførslen til næste bankdag – og det får en række konkrete konsekvenser:
Hvorfor er cut-off så vigtig?
| Parameter | Ved overholdt cut-off | Ved overskredet cut-off |
|---|---|---|
| Valørdato | T+0 eller T+1 afhængigt af betalingssystem | Skubbes typisk én bankdag (T+1/T+2) |
| Valutakurs | Kurs fastsættes samme dag; mindre kursrisiko | Kurs fastsættes næste dag; risiko for kursudsving natten over |
| Gebyrer | Standard- eller same-day-takster | Kan udløse haste- eller overnight-gebyr, hvis du vil indhente tiden |
| Modtagerens frist | Regningen/fakturaen kan bogføres samme dag | Risiko for forsinket levering, morarenter eller stoppet vareflow |
Illustration
Du vil sende 50.000 USD fra Danmark til en leverandør i New York:
- Bankens cut-off for USD same-day SWIFT er kl. 15:00 dansk tid.
- Instruktion kl. 14:45 → betalingen sendes med valør T+0, lander i New York før lukketid.
- Instruktion kl. 15:05 → gennemførsel næste dag; leverandøren modtager pengene T+1, muligvis to dage efter dansk tidspunkt på grund af tidsforskel.
Hvis leverandøren kræver betaling inden månedsluk, kan fem minutters forglemmelse altså koste både gebyr og et anstrengt kundeforhold.
Husk
Cut-off-tiderne varierer fra bank til bank og fra kanal til kanal (netbank, mobil, filial). Tjek derfor altid den konkrete tabel for “Sidste frister for udenlandske betalinger” hos din egen bank, før du trykker send.
Sådan fastsætter banker cut-off-tider
Cut-off-tiden er den seneste klokkeslæt, hvor banken garanterer, at en betaling kommer med i dagens clearing- eller afviklingsrunde. Fristen er ikke tilfældig; den fastsættes ud fra en række praktiske, tekniske og regulatoriske hensyn, som tilsammen udgør bankens “tidsmaskine” for udenlandske betalinger.
1. Betalingsbanen bestemmer tempoet
- SEPA Credit Transfer (EUR) – afvikles i eurozonens EBA Clearing med flere kørsler dagligt. De fleste danske banker har cut-off omkring kl. 14-15 CET for samme-dags afvikling.
- SEPA Instant (TIPS/RT1) – 24/7/365 inden for 10 sekunder. Ingen praktisk cut-off, men beløbsloft og krav om, at både afsender- og modtagerbank er tilsluttet.
- SWIFT MT103 / korrespondentbane – globale betalinger i fx USD, CAD, AUD eller ZAR. Settles løbende, men afhænger af Nostro-bankens tidszone. Typisk dansk cut-off: kl. 14-16 CET for USD, kl. 11-13 CET for asiatiske valutaer.
- GBP – CHAPS (high-value, same-day UK) vs. Faster Payments (24/7, < 2 timer). CHAPS kræver tidligere afsendelse (ca. kl. 12 CET) pga. lukketid kl. 17:40 UK.
- Fedwire (USD domestic) – hvis dansk bank bruger en amerikansk korrespondent, skal ordren normalt ligge inden kl. 16 CET (10 ET) for same-day.
2. Valuta og tidszoner
Afviklingen skal nå at ramme clearing-vinduet i modtagerlandets lokale tid:
| Valuta | Primær Clearing | Lukketid lokal tid | Typisk dansk cut-off |
|---|---|---|---|
| JPY | BOJ Net | 18:00 JST | 08:00-09:00 CET |
| USD | Fedwire | 18:30 ET | 14:30-16:00 CET |
| AUD | RITS | 16:30 AEST | 07:00 CET |
| GBP (CHAPS) | BOE RTGS | 17:40 UK | 12:00-13:00 CET |
Når sommertid skifter forskelligt i landene, rykkes danske cut-off-tider tilsvarende to gange om året.
3. Korrespondentbanker og kæden af banker
- Dansk bank sender til egen Nostro i valutaens hjemland.
- Nostro-banken kan have sin egen interne cut-off for at videresende.
- Hver ekstra led (intermediary) tilføjer typisk 1-2 timers buffer.
Jo mere straight-through processing (STP) banken har aftalt med korrespondenterne, desto senere kan den danske cut-off placeres.
4. Compliance-screening og sanktionstjek
- Alle udlandsbetalinger screenes mod OFAC, EU- og FN-lister.
- Betalinger med ufuldstændige oplysninger (manglende adresse, formålskode) kan ryge i manuel kø og misse dagens vindue.
- Høj-risiko-lande → yderligere tjek → tidligere intern frist.
5. Interne batch-vinduer
Bankens hovedsystem henter ordrer fra netbank, mobil og SWIFT-input i puljer, fx:
- Kl. 10:30 – første export til clearing
- Kl. 13:00 – anden pulje
- Kl. 15:30 – sidste same-day pulje
Cut-off sættes nogle minutter før sidste batch for at have back-office-tid til berigelse og fejlretning.
6. Kanal-afhængige forskelle
| Kanal | Fordel | Begrænsning |
|---|---|---|
| Netbank | Seneste frist, fordi ordrer går direkte i STP-flow | Beløbsloft kan være lavere end i filial |
| Mobilbank | 24/7 adgang; mulige instant rails | Nogle banker lukker for SWIFT efter kl. 17 |
| Filial/telefon | Mulighed for manuelle hasteordrer | Afhængig af åbningstid; interne gebyrer kan være højere |
7. Samlet formel
Cut-off = Seneste clearingtid i modtagerlandet
− (Korrespondentbank-buffer + Compliance-buffer + Internt batch-window)
Dermed kan den samme betalingstype få forskellige frister hos to banker, alt efter deres teknologi, korrespondentnet og risikoappetit.
Bottom line: Jo hurtigere betalingsbane og jo færre mellemled, desto senere kan din ordre indleveres – og jo større er chancen for same-day valør.
Typiske frister på tværs af valutaer og betalingsmetoder
Skemaet nedenfor giver et hurtigt overblik over de mest udbredte betalingsbaner og deres typiske cut-off-tider set fra Danmark. Husk, at hver bank kan have egne – ofte tidligere – interne frister, og at alle tidspunkter er omtrentlige.
| Valuta & kanal | Betalingsbane / produkt | Typisk cut-off (dansk tid) | Afvikling / valør | Nøglepointer |
|---|---|---|---|---|
| DKK | Almindelig konto-til-konto (Bankernes Clearing) | ca. 14:00-15:00 | T+0 til dansk modtager | Afhænger af bankens sidste filaflevering til Nets. Efter cut-off kører næste bankdag. |
| Strak / Instant (Faster Payments DK) | 24/7 – ingen cut-off | Få sekunder | Gebyr kan forekomme. Beløbsloft (typisk 100.000 kr). | |
| EUR | SEPA Credit Transfer (SCT) | ca. 14:30 | T+0/T+1 | Samme cut-off i hele EØS. Afhængig af både afsender- og modtagerbankens batch-kørsler. |
| SEPA Instant (TIPS/RT1) | 24/7 – ingen cut-off | < 10 sekunder | Begge banker skal være tilsluttet. Beløbsloft 100.000 EUR (kan variere). | |
| USD | SWIFT-overførsel (wire) | ca. 13:00-15:00 | Same-day evt. T+0, ellers T+1 | Korrespondentbank i New York skal modtage inden Fedwire lukker (kl. 18 ET / 00 CET). |
| GBP |
|
|
|
CHAPS bruges til større beløb (>250.000 GBP). Begge ordninger kræver britisk modtagerbank. |
Sådan læser du tabellen:
- Typisk cut-off er det seneste tidspunkt, hvor du skal instruere betalingen for at opnå samme-dag-afvikling. Din netbank kan oplyse et tidligere internt skæringspunkt.
- Afvikling/valør beskriver, hvornår pengene normalt står til rådighed på modtagerens konto – forudsat at der ikke opstår compliance- eller korrespondentforsinkelser.
- 24/7-betalinger (DKK Strak & SEPA Instant) kører hele døgnet, men kan være begrænset af beløbsloft eller midlertidig nedetid.
- For USD og andre oversøiske valutaer kan amerikanske/asiatiske helligdage forskyde afviklingen, selvom der overføres inden for dansk cut-off.
- GBP CHAPS lukkes typisk mellem kl. 17-18 britisk tid; danske banker lægger ekstra buffer, hvorfor cut-off fremstår som middag dansk tid.
Skal pengene frem samme dag, er tommelfingerreglen at afgøre transaktionen mindst 1-2 timer før din banks officielle frist – særligt hvis du anvender mobilbank, hvor der kan forekomme forsinkelse i batch-indsendelsen.
Er du i tvivl om det nøjagtige klokkeslæt, så check bankens pris- og vilkårsliste, hvor både indenlandske og grænseoverskridende cut-offs skal fremgå.
Valørdato, helligdage og tidsforskelle
For at forstå, hvorfor en betaling kan nå frem samme dag eller først flere dage senere, er det afgørende at kende begreberne valørdato, bankdage, helligdage og tidsforskelle. Her gennemgår vi, hvordan disse faktorer spiller sammen, og hvad de betyder for både privatkunder og virksomheder.
Hvad er valørdato?
Valørdatoen er den dato, hvor midlerne rent faktisk står til rådighed for modtageren – og hvor renteberegningen begynder eller slutter for afsenderen.
- T+0 (samme dag): Transaktionen bogføres og renteberegnes samme bankdag.
- T+1 (næste bankdag): Midlerne er først rentebærende en dag senere.
- T+2 og derover ses typisk ved internationale betalinger i eksotiske valutaer eller hvor flere korrespondentbanker er involveret.
| Betalingsform | Cut-off overholdt? | Valørdato i praksis |
|---|---|---|
| DKK strak/instant | Ja (24/7) | T+0 – sekunder |
| EUR via SEPA (standard) | Ja (før ca. 16:00) | T+1 – næste euro-bankdag |
| USD via SWIFT | Nej (sendt efter bankens frist) | T+2 – grundet sen instruks + tidsforskel |
Bankdage i både afsender- og modtagerland
En bankdag er en dag, hvor både clearingsystem og banker holder åbent. Hvis blot ét led i kæden har lukket, stopper afviklingen.
- Dual bankdag-krav: For at opnå T+0 eller T+1 skal dagen være bankdag både i afsender- og modtagerland samt i eventuelle mellemliggende korrespondentbankers jurisdiktioner.
- Weekendforskelle: Nogle lande (fx arabiske) har weekend fredag-lørdag, hvilket kan skubbe valørdatoen, selv når afsenderlandet har åbent.
Lokale helligdage og sommertid
- Helligdage er ikke harmoniserede internationalt. 1. maj er fx banklukket i Tyskland men normal bankdag i Danmark.
- Sommertid ændrer tidsforskellen. Mellem København (CET/CEST) og New York (EST/EDT) svinger forskellen mellem 6 og 5 timer, hvilket flytter SWIFT-cut-off hos danske banker med op til en time to gange om året.
- Clearingsystemer som TARGET2 for EUR er lukkede 8-10 helligdage om året, uanset at lokale banker måske har åbent.
Tidszoner og modtagerbankens egne frister
Selv hvis du rammer din egen banks cut-off, kan tidszonen gøre, at betalingen først når frem til modtagerbankens interne frist næste dag:
Eksempel: Du indsender en USD-betaling kl. 15:30 dansk tid (CET). Din banks frist er 16:00, men korrespondentbanken i New York har cut-off 17:00 EST (kl. 23:00 CET). Alt ser fint ud – men modtagerbanken har cut-off 16:00 lokal tid. Selvom beløbet ankommer til korrespondenten, står det først til rådighed næste bankdag hos modtageren.
Valutaveksling kan skubbe yderligere
Når der skal ske konvertering, fx DKK → USD, behandles transaktionen ofte i to led:
- Handel i bankens dealing-system (skal ske før den faste FX-cut-off, typisk kl. 15:00 CET for USD).
- Videresendelse via SWIFT efter den valuta-specifikke frist. Hvis et af disse led misser tidsvinduet, rykker valørdatoen typisk til T+2.
Sådan minimerer du forsinkelser
- Planlæg altid mindst én bankdag i buffer ved internationale betalinger.
- Tjek både afsender- og modtagerlandets helligdagskalender – fx via ECB eller lokale centralbanker.
- Send betalinger om formiddagen dansk tid, især til Amerika og Asien, for at imødegå tidsforskelle.
- Ved større beløb: Indgå en valør-garanti eller book en FX-forward, så du kender både kurs og dato.
Kort sagt: Valørdatoen er ikke kun et spørgsmål om hvornår du trykker “Send”, men et spil af kalenderforskel, tidszoner, cut-off-vinduer og eventuelle valutaskift. Jo flere led, jo større risiko for, at én lukket bankdag eller et par timers tidsforskel flytter datoen – og ofte også din renteberegning.
Bedste praksis: sådan rammer du fristerne
Uanset om du er privatkunde med behov for at sende feriepenge til familie, eller en virksomhed der skal betale en leverandør, gælder de samme grundregler, hvis du vil være sikker på at ramme bankens cut-off-tid. Følg nedenstående tjekliste – den sparer både tid, gebyrer og grå hår.
- Planlæg med en komfortabel buffer
Regn altid baglæns fra cut-off-tidspunktet. Læg mindst 30-60 minutters margin, så der er plads til to-faktor-godkendelse, eventuelle systemfejl eller et spørgsmål fra banken. - Vælg instant-løsninger når det er muligt
DKK Strak & EUR SEPA Instant kører 24/7/365 og rammer modtageren på få sekunder, forudsat at begge banker er tilsluttet ordningen. Det koster typisk lidt mere, men fjerner bekymringen om cut-off-tid. - Dobbelttjek modtageroplysninger
IBANfor betalinger i EØS og mange andre lande.BIC/SWIFT-kodefor især USD, GBP og andre ikke-EUR-valutaer.- Reference/meddelelsesfelt – sørg for at den stemmer overens med faktura eller kontrakt, så modtagerens bank ikke stopper betalingen.
- Afklar gebyrmodel før du trykker “Send”
Model Hvem betaler gebyret? Hvornår er den relevant? OUR Afsender betaler alle gebyrer Typisk ved F/X-handler eller faste beløb der skal lande “fuldtallige” SHA Afsender og modtager deler gebyrer Standard for SEPA og de fleste private overførsler BEN Modtager betaler alle gebyrer Sjældent brugt; kan give modtager mindre nettobeløb - Hav dokumentation klar til compliance-screening
Banker er forpligtet til at spørge ind, hvis beløbet er højt eller formålet uklart. Scan faktura, kontrakt, pas mv. på forhånd, så en forespørgsel ikke skubber dig over dagens frist. - Overvej kurssikring ved større beløb
Usikker på hvornår betalingen faktisk afvikles? En spot-deal eller forward-aftale låser valutakursen og mindsker risikoen for, at en forsinkelse ændrer regnestykket. - Følg op på kvitteringer og status
Download SWIFT-MT103 eller SEPA end-to-end reference, hvis banken tilbyder det. Del kvitteringen med modtageren, så de hurtigere kan matche indbetalingen.
Holder du dig til ovenstående, rammer du ikke blot cut-off-tiden – du giver også både dig selv og modtageren ro i maven.
FAQ og eksempler
- Hvad sker der, hvis jeg misser cut-off-tiden?
Konsekvens: Din ordre bogføres først næste bankdag (T+1). Det kan betyde:- Ny valørdato og dermed renteeffekt.
- Valutakursen fastsættes efter næste dags markedskurs.
- Modtageren får pengene én bankdag senere – eller mere ved tidszone-/helligdagsforskydninger.
Kontakt banken straks, hvis betalingen er kritisk; nogle banker kan stadig presse en hasteoverførsel igennem mod ekstra gebyr.
- Kan jeg betale i weekenden eller på helligdage?
Ja, men kun via betalingsbaner, der kører 24/7:- DKK: Strak & SEPA Instant til EUR.
- Internationale SWIFT-overførsler og SEPA (standard) afvikles først næste fælles bankdag.
Overførsel via netbank eller mobil kan lægges ind, men bogføres først, når systemet åbner.
- Hvornår kan USD, EUR og GBP nå frem samme dag?
Valuta & bane Deadline (DK tid, typisk) Krav EUR – SEPA (T+0) ca. 14:00 Bank i SEPA-området, ingen helligdage EUR – SEPA Instant 24/7 Begge banker skal støtte SCT Inst USD – SWIFT same-day 12:00-14:00 Korrespondentbank i New York åben GBP – CHAPS 12:30-13:30 Modtagerbank er CHAPS-medlem GBP – Faster Payments 24/7 Begge banker er FP-medlemmer (grænse: £1-5 mio.) Bemærk: De nøjagtige klokkeslæt varierer fra bank til bank.
- Kræver instant-betalinger, at begge banker understøtter formatet?
Ja. Hvis enten afsender- eller modtagerbank ikke er tilmeldt ordningen, falder transaktionen tilbage på den langsommere standardbane (SEPA/SWIFT) og følger dens cut-off-tider. - Hvor finder jeg min banks præcise cut-off-tider?
- Bankens pris- og vilkårsbrochure (PDF på hjemmesiden).
- FAQ-sektionen i netbank eller mobilbank.
- Kundeservice – bed om “payment cut-off schedule”.
- For erhverv: Cash-management-aftalen eller MT101-servicekataloget.
- Tips til at fremskynde en betaling
- Initier betalingen minimum én time før bankens officielle cut-off.
- Vælg instant/strak, hvor det er muligt – gebyret er ofte lavere end haste-SWIFT.
- Tjek IBAN, BIC, referencefelt og modtagernavn – fejl giver automatisk afvisning.
- Ved store beløb: Forhåndsgodkend i banken og upload eventuel faktura/KYC-dokumentation på forhånd.
- Brug OUR-gebyrmodel, hvis modtageren skal have fuldt beløb uden fradrag.
- Følg op: Hent SWIFT-MT103-kopi eller SCT Inst-kvittering som bevis for afsendelse.
Eksempel – “det gik godt”
Kl. 09:15 lægger en dansk virksomhed en EUR-betaling på 250.000 € via SEPA Instant. Pengene er godskrevet en tysk leverandørs konto kl. 09:15:08, selv om det er lørdag.
Eksempel – “det gik skævt”
Kl. 14:10 sender samme virksomhed 50.000 USD via SWIFT med instruktion “same-day”. Bankens cut-off var kl. 14:00. Betalingen kører derfor som T+1, valørdato bliver næste bankdag i både Danmark og USA. Modtageren får først værdidato på tirsdag, fordi mandag er helligdag i USA (Memorial Day).
