Udgivet i Artikler

Guide for Besk Krydsord

Af Usd.dk

Har du nogensinde siddet med søndagskrydsen, blyanten truende tæt på at knække, fordi ledetråden simpelthen kun lød “BESK”? Du er ikke alene. Få danske krydsord kan hamle op med det lille, tilsyneladende uskyldige adjektiv, der kan betyde alt fra en bitter smag til en spydig bemærkning - eller noget langt mere pikant.

I denne guide folder vi ordet ud bogstav for bogstav og giver dig de mest typiske løsninger - sorteret efter længde. Vi ser samtidig på, hvordan du gennemskuer, om det handler om sure citroner, bidende humor eller frække hentydninger, og hvordan små detaljer i krydset kan pege dig i den rette retning.

Så før du rækker ud efter et viskelæder (eller googler i smug), så tag et kig herunder. Med vores kompakte liste over 3-, 4-, 5-, 6- og 7+-bogstavsløsninger samt hurtige løseteknikker er du klædt på til at knække enhver “besk” ledetråd - og måske endda blive den i selskabet, der altid leverer det sidste manglende ord.

Hvad dækker ledetråden besk over?

De fleste møder først ordet “besk” som en smagsbeskrivelse - f.eks. en besk øl - men i krydsord verdenen dækker ledetråden over flere betydningsfelter. Krydsløseren skal derfor hurtigt afgøre, hvilken nuance der efterspørges, ellers risikerer man at spilde tid på den forkerte associationsrække.

  1. Smag: Angiver en bitter, skarp eller krads smag (fx bitter, skarp).
  2. Tone/attitude: Beskriver en hård, bidsk eller spydig måde at tale på (fx barsk, bidsk, spydig).
  3. Anstødelighed/frækhed: Bruges om noget frækt, sjofelt eller obskønt (fx fræk, sjofel, obskøn).
  4. Snavs/urenhed: Kan også henvise til noget snavset eller beskidt (fx snavset, uren).

I krydsord sigter ledetråden næsten altid efter én af disse fire grupper, og opgaven er at bruge tværbogstaver, temaord og eventuelle bøjningsendelser til at fastslå, om “besk” denne gang er bitter i smagen, bidsk i tonen, vovet i indholdet eller simpelthen snavset. Når du har placeret meningen, falder de mulige synonym-længder ofte hurtigt på plads.

Besk krydsord 3 bogstaver: hurtige bud

Når der kun er tre felter til rådighed, begrænser det mulighederne, og klassiske krydsord sloges ofte om de samme korte svar. De hyppigste bud på “besk” i denne længde er derfor:

  • SUR
  • RÅ (stavet RAA i visse ældre eller engelskinspirerede skemaer)

SUR rammer først og fremmest den smagsmæssige vinkel - det bitre eller syrlige, som når kaffe bliver stående for længe eller en vin har kraftigt garvesyre-bid. Ordet kan også dække den “sure mine” eller halv-barkse tone, man møder i en kortfattet bemærkning, og passer derfor fint til både den konkrete og overførte betydning af “besk”.

RÅ/RAA bruges oftere, når krydset peger mod noget skrapt, ubearbejdet eller hårdt i udtrykket. Det kan være en “rå bemærkning”, der stikker lidt dybere end blot surhed. Husk at dobbelttjekke krydsende ord: har bladet droppet de danske æ/ø/å, skal du skrive RAA i stedet for RÅ; ellers vil krydsene ikke falde på plads.

Besk krydsord 4 bogstaver: korte og skarpe synonymer

Fire bogstaver er et sweet-spot i de fleste danske krydsord: kort nok til at passe ind mange steder, men langt nok til at have flere konsonanter, der kan krydse andre ord. Når ledetråden lyder «besk», peger skemaet ofte mod en skarp tone eller en lidt fræk karakter - præcis det, de tre hyppigste firebogstavsløsninger rammer.

  • grov - dækker det rå, upolerede eller hårde (fx «grov humor», «grov salami»).
  • fræk - bruges når «besk» betyder fræk, provokerende eller lidt uartig.
  • slem - passer til betydningen «uartig», «beskeden» eller «uacceptabel» (som i «slem bemærkning»).

Vælg mellem de tre ved at kigge på krydsende bogstaver og stemningen i resten af opgaven. Har du et O som andet bogstav, er grov oplagt; mangler du derimod et Æ i tredje position, peger alt på fræk. Og falder der et L i midten, er slem næsten altid rigtigt.

Hold samtidig øje med udgiverens stavestil: nogle ruder (især i ældre magasiner) undgår æ og skriver fraek; andre vil hellere have den rene danske stavemåde fræk. Tjek derfor hurtigt, om resten af skemaet bruger æ/ø/å eller ae/oe/aa, før du låser svaret fast.

En huskeregel: «Gå GROV når tonen er rå, vælg FRÆK når humoren er uartig, og brug SLEM når bemærkningen er decideret ufin.» Det lille rim gør det lettere at huske, selv når du sidder med kuglepennen og mangler det sidste ord i hjørnet.

Besk krydsord 5 bogstaver: de mest brugte løsninger

Fem bogstaver giver krydsordskonstruktøren plads til at nuancere “besk” på flere måder, men heldigvis er der en håndfuld velafprøvede løsninger, som går igen i både ugebladene og de store avis­kryds. Ordene kan groft opdeles i tre betydningsfelter: hård tone, uanstændighed og skarpe sanseindtryk.

Når ledetråden antyder en skarp eller hård tone - fx knyttet til kritik, sarkasme eller kølig adfærd - er det typisk et af disse fire ord, der passer:

  • barsk - hård, streng eller kold i tiltale
  • bidsk - småond, hvas eller let angribende
  • skarp - både mentalt og verbalt spids
  • skrap - hårdtslående eller utilgivende

Handler “besk” derimod om grænseoverskridende eller anstødeligt indhold - især i vittigheder, reklamer eller kunst - skal du lede efter:

  • vovet - fræk eller pikant, men ofte med et glimt i øjet
  • plump - grovkornet, direkte eller usømmelig

Endelig kan “besk” pege på et sanse­udtryk, der føles hårdt eller stramt. Her dukker disse to hyppigt op, især hvis krydsede bogstaver giver k-r-a- eller s-t-r- som start:

  • krads - sviende, stikkende eller skarp i lugt/smag
  • stram - ikke kun tætsiddende, men også hård eller skarp i tonen

Besk krydsord 6 bogstaver: lidt længere og mere præcise

Når krydsordet kalder på et seksbogstavs-ord til ledetråden “besk”, er der som regel brug for lidt mere nuance end de helt korte svar giver. Du skal beslutte, om betydningen hælder mod smag (bitter), sproglig tone (spydig/hånlig) eller anstødelighed (sjofel/obskøn) - og samtidig sikre, at ordlængden passer præcis til de seks felter.

  • BITTER - dækker den konkrete smagsoplevelse, fx kaffe eller mørk øl der er “besk”.
  • SJOFEL - når “besk” bruges om noget uanstændigt eller frækt, ofte i humor eller tale.
  • HÅNLIG - indikerer en nedladende, spydig tone; rammer krydsets behov for et følelsesladet tillægsord.
  • OBSKØN - endnu kraftigere end “sjofel”, anvendes om det groft anstødelige.
  • SPYDIG - fokuserer på den bidende, ironiske eller sarkastiske side af “besk” tale.

Tjek altid de krydsende bogstaver: BITTER begynder fx med B-I, mens HÅNLIG og SPYDIG oftere giver konsonantklynger som HN eller SPY, som hurtigt afslører den korrekte retning. Får du et ø i tredje position, peger pilen næsten sikkert mod OBSKØN. Lad derfor de små krydser styre, om det er smagen, tonen eller moralen der er “besk” i netop dit puslespil.

Husk også stavemæssige finurligheder: enkelte bladudgivere bruger stadig oeboestroken-fri skrivning (OBSKOEN, SJOFEL), men de fleste danske krydsord bevarer æ, ø og å. Skulle feltet imidlertid vise ⟨OE⟩ i stedet for ⟨Ø⟩, er det blot en typografisk besparelse - ikke en indikation af, at dit svar er forkert.

Besk krydsord 7+ bogstaver: når krydset kræver flere tegn

Når rammen i krydsordet kalder på mindst syv bogstaver, bevæger vi os ofte væk fra den helt bogstavelige “bitre” smag og over i mere billedlige betydninger af besk - den hårde tone, frækheden eller det, der fremstår urent. Typiske langord er 7-bogstavsløsninger som snavset (noget er smudset til) og bidende (skarpt, sarkastisk). Har du plads til otte eller flere ruder, åbner felterne for nuancer som smagløs (8), sarkastisk (10) eller helt op til ondskabsfuld (12).

  1. Snavset - 7 bogstaver. Rammer den “urene” betydning; bruges tit i kryds, hvor andre ord i samme felt handler om skidt, pletter el.lign.
  2. Bidende - 7 bogstaver. God, hvis ledesætningen signalerer ironisk eller skarp tone (fx “besk bemærkning”).
  3. Smagløs - 8 bogstaver. Kombinerer idéen om mangel på god smag med den figurative “beske” kant.
  4. Grovsproget - 11 bogstaver. Passer til ledetråde om hårdt/ubandet sprog; ærligt men råt.
  5. Sarkastisk - 10 bogstaver. Når “besk” skal læses som syrlig humor.
  6. Ondskabsfuld - 12 bogstaver. Bruges sjældnere, men fylder godt i store skemaer - dækker den mest giftige ende af spektret.

Kig altid på krydserne: ender ordet på ‑et, ‑ende eller ‑isk? En “b” i startfeltet eller en “-fuld” afslutning kan hurtigt eliminere halvdelen af kandidaterne. Og husk, at nogle udgivere stadig undgår de “skandinaviske” bogstaver, så snavset kan blive til snawset, og smagløs til smagloes - tjek skemaets øvrige svar, før du låser dig fast.

Smag, tone eller anstødelighed? Sådan tolker du ledetråden

Første skridt er at identificere, hvilket betydningsfelt ledetråden “besk” bevæger sig i. I lighed med ord som “matador”, der kan signalere alt fra en tv-serie til et brætspil, spænder “besk” over flere separate sfærer. Kig på hele krydsordets tema: Er der andre ord om mad og drikke, sarkastiske bemærkninger eller måske lidt uartige hentydninger? Det giver ofte det første fingerpeg.

Smagssporet dukker typisk op i kryds, hvor der optræder madrelaterede ord som “gin”, “citrus” eller “bitter”. Her leder du efter løsninger som bitter, sur eller krads. Ser du fx allerede “gin” og “tonic” i skemaet, er “besk” næsten altid et smagsadjektiv - og svaret vil sjældent være længere end seks bogstaver.

Når krydset derimod rummer ord om følelser eller dialog - “ironi”, “hånlige”, “gloser” - peger det på tonebetydningen. Her er hurtige hit som barsk, bidsk, spydig eller skarp. Lad bogstavkryds bekræfte hårde konsonanter (sk, sp, bd), og husk at adjektiver som “bidsk” og “spydig” oftest står i grundform uden endelser.

Viser skemaet ord som “lummer”, “cabaret” eller “slibrig”, skal antennerne rettes mod anstødeligheds-feltet. Her lander vi på løsninger som fræk, sjofel, obskøn eller plump. Er der desuden markører for æ/ø/å-omskrivning (fx “sjofel” → “sjofel”, “obskøn” → “obskon”), så tjek avisens sprogpolitik, før du udfylder feltet - nogle udgivere bruger stadig ae/oe/aa-stavning.

Løseteknikker: kryds, bøjninger, endelser og bogstavmønstre

Brug krydserne aktivt: Når du har én eller to bogstaver på plads, så læg mærke til de hyppige konsonantklynger, der næsten altid optræder i løsningerne på “besk”. SK, SP, SJ og KR er klassiske - fx giver _SKARP_ eller _SJOFEL_ sig hurtigt til kende, hvis klyngen bekræftes af lodrette kryds. Overvej også, om bogstaverne kan stå først eller sidst; en afsluttende -SK (som i bittersk) er mindst lige så sandsynlig som en indledende.

Afprøv bøjninger og afledninger: Mange krydsordsløbere glemmer, at redaktøren gerne “bøjer” adjektivet for at passe til rudemønstret. Har du fire felter, men ordet barsk virker oplagt, så test barsk e. Det samme gælder fem-feltede vovet versus seks-feltede vovede, eller skrap mod skrappe. Er der tale om en mere sjælden afledning, kan stram blive til stramme eller stramt. Brug krydserne til at se, om endelser som -E, -T, -EDE, -TTE giver mening.

Pas på formen - ubestemt eller bøjet? En tommelfingerregel er, at løsningen skrives i ubestemt ental (grundform), men økonomien i et skema kan tvinge redaktøren til at vælge en bøjning. Tjek ordenes længde i diagrammet: Mangler der ét bogstav til bidsk, kan svaret være bidske; mangler der to til hånlig, kan hånligt være det rigtige. Kig også på rodens betydning: henviser omgivelserne til direkte smag (bitter) eller overført tone (spydig), er det sjældent substantiver som bidskhed, men næsten altid et adjektiv - blot i den form der passer i nettet.

Pas på æ, ø og å – og mulige stavevarianter

Inden du låser dig fast på en løsning med æ, ø eller å, så kig først på resten af krydsordet. Mange danske blader og aviser trykker i dag de tre specialtegn uden problemer, men ældre samlesæt eller udenlandske udgivere (fx svenske kryds i danske magasiner) erstatter dem stadig med ae, oe og aa. Det kan betyde forskellen på, om “besk” bliver til FRÆK eller FRAEK.

Den samme problematik gælder de hyppige besk-synonymer, hvor netop specialtegnene indgår: rå, sjofel, obskøn, plump m.fl. Leverer skemaet med kun 7 kolonner, men ledetråden kræver 8, kan det være fordi du skal indsætte en dobbeltvokal. Her er nogle klassiske eksempler:

  • RÅ → RAA
  • FRÆK → FRAEK
  • BÆSK → BAESK
  • OBSKØN → OBSKOEN eller OBSKON
  • SJOFEL (ingen specialbogstav, men nogle sætter SJOFEL til SJOEFEL for at være konsistente)

Når du tjekker krydsene, skal du især holde øje med vokalpar, som pludselig “fylder” en kolonne mere end du regnede med. Får du for få felter, er det næsten altid et hint om, at du skal dobbelt-skrive vokalen. Omvendt: passer antallet perfekt, er chancen større for, at den rigtige rå-å eller fræk-æ skal stå i sin originale form.

Endelig kan digitale krydsplatforme blande kortene yderligere; nogle accepterer begge stavemåder, andre kun den ene. Et hurtigt tjek af udgiverens tidligere skemaer - eller en hurtig søgning i deres arkiv - giver dig som regel facit. Det er langt lettere at rette RAA til RÅ undervejs end at slette hele svaret, når felterne først er låst.

Som tommelfingerregel: Skriv først med æ, ø og å. Skulle du støde på plads- eller kompatibilitetsproblemer, så konverter til ae, oe, aa i anden omgang. På den måde bevarer du både den korrekte “beske” nuance og fleksibiliteten til at tilpasse dig redaktionens stavevalg.