“Dask” - et lille ord med stor slagkraft. Uanset om du er garvet krydsordsnørd eller blot hygger dig med weekendens sudokusektion, støder du før eller siden på den drilske ledetråd: “Dask (3)” … eller måske “Et dask (5)”. Ét øjeblik tror du, svaret er åbenlyst - næste øjeblik går blyanten i stå. For hvad kan “dask” egentlig dække over?
Det viser sig hurtigt, at ordet gemmer på flere betydningslag end de fleste regner med: fra et hurtigt klap på skulderen til billedet af en dagdriver, der dovent dasker rundt i sommervarmen. Og så er der den kuriøse detalje, at DASK også var navnet på Danmarks første elektroniske computer.
I denne guide samler vi de mest brugte - og de mest overraskende - løsninger, så du kan afkode enhver “dask”-ledetråd på få sekunder. Vi gennemgår de bedste bud fra 3 til 10 bogstaver, afslører historien bag computerakronymet, og deler smarte strategier, der hjælper dig i mål, når felterne driller.
Skarp blyant klar? Så lad os give krydsordet et dask, der kan mærkes!
Hvad kan “dask” dække over? Direkte, overført – og et par overraskelser
Dask bruges oftest i sin helt bogstavelige forstand: et let, fladt slag eller klap. I krydsord kan betydningen både være navneord (et dask) og udsagnsord (at daske). Ordene beskriver typisk den dæmpede lyd og den korte bevægelse, som når man giver et rap over fingrene eller et hurtigt klap på skulderen.
Ordet har også fået et overført liv i dagligdansk. Når man “daske rundt”, bevæger man sig uden mål, i et lavt tempo, og dermed glider betydningen over i dovenskab og dagdriveri. Heraf udspringer udsagnet “at dase”, som beskriver at ligge og slappe af uden at foretage sig noget nævneværdigt. I krydsord vil ledetråde som “slappe af”, “lade tiden gå” eller “gøre ingenting” ofte pege i denne retning.
Endelig gemmer der sig en lille teknologihistorisk overraskelse: DASK skrevet med versaler er ikke et slag, men Danmarks første elektroniske computer (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator) fra 1950’erne. Ser du ledetråde som “fork.”, “gammel computer” eller “EDB-pioner” i krydsordet, er det med stor sandsynlighed denne forkortelse, der skal skrives i felterne - og ikke et klask over nakken.
Dask krydsord 3 bogstaver
Kun tre tomme felter i krydsordet kan virke klaustrofobisk, men heldigvis findes der flere ultrakorte ord, der rammer betydningen af et let dask. Tænk først og fremmest på lyd og kraft - et hurtigt slag, der ikke nødvendigvis gør ondt, men som alligevel markeres i sproget.
De fire mest brugte løsninger er:
- RAP - den klassiske lyd for et knips eller et staccato-slag.
- PUF - signalerer et blødt stød, som når man prikker til nogen med albuen.
- TÆV - bruges ofte i flertal (“få tæv”), men krydsordsredaktører snyder af og til og sætter det i ental.
- HUG - lidt kraftigere end et rap, men stadig velegnet til småpladser.
Selv om alle fire ord dækker et fysisk slag, kan de også dukke op i figurlig form. En avis kan give en minister et verbalt “rap”, eller aktiemarkedet kan få et “puf” opad. Krydsordets ledsætning vil ofte afsløre, om du skal tænke konkret eller abstrakt.
Når en gåde spiller på dovenskab eller passivitet - “dasker rundt”, “driver den af” - er trebogstavsløsningerne mere sjældne, men RAP og PUF optræder stadig som humoristiske kontraster: et lille slag, der vækker den dovne til live.
Har du allerede én eller to krydsbogstaver, så afprøv hurtigt alle fire muligheder. De indeholder kun de fem konsonanter R, P, F, T, H og de to vokaler A, U - nemme at matche med de fleste tværgående ord. Mangler du stadig den sidste brik, så vend tilbage til ledetråden og spørg dig selv: er det en lyd (RAP), et stød (PUF), en afstraffelse (TÆV) eller et kraftslag (HUG)?
Dask krydsord 4 bogstaver
Fire bogstaver er ofte crossword-guld, fordi de kan koble flere lange ord sammen. Når ledetråden lyder “dask” - måske suppleret af “let slag” eller “slap bevægelse” - er det typisk de helt korte, kernesynonymer du skal fiske efter. De mest anvendte svar i danske krydsord er klap, slag, smæk og, i overført forstand, dase.
Klap giver associationer til et hurtigt, fladt slag: et klap over skulderen, et klap på låret for at lokke hunden til. I krydsord indgår det især, når øvrige bogstaver giver K-A-P som mønster. Har du allerede et K og et P i enderne, er “klap” næsten altid en sikker gevinst.
Slag er det helt nøgterne ord - neutralt, enkelt, men derfor så brugt. Ordet passer både til fysiske sammenstød (“et slag i bordet”) og til overførte vendinger (“give et slag for sagen”). Ledetråden kan være så bred som “dask” eller “puf”, men også mere teknisk som “trommeslag” eller “hammerslag”, så tjek temaet i hele krydset.
Smæk er et populært valg, ikke mindst fordi bogstavet Æ hjælper med at binde danske kryds sammen på tværs. Ordet fremkalder både lyden og følelsen af et pludseligt, fladt slag; i nærliggende felter ser du ofte vokaler som E og Æ krydse hinanden, så hold øje med om din lodrette/horizontale serie mangler netop et æ.
Endelig kan ledetråden pege på handlingen “at dase” - at slappe af, drive den af, daske rundt uden mål. Denne betydning af dask ligger fjernere fra selve slaget, men dukker hyppigt op i søndagskrydser, hvor ordspil er en del af legen. Står der fx “dask - ikke fysisk” eller “slentrende”, er dase ofte det rigtige firebogstavssvar.
Dask krydsord 5 bogstaver
Når “dask” efterlyses med 5 bogstaver i et krydsord, er der som regel tale om et kort, onomatopoietisk ord, der gengiver lyden eller fornemmelsen af et let slag - men det kan også pege på en mere doven bevægelse. De mest brugte løsninger samler vi her.
| Muligt svar | Betydning | Brug i krydsord |
|---|---|---|
| KLASK | Tydelig, flad lyd ved et slag (mod f.eks. hud eller vand) | “Lyd af hånd mod overflade” |
| SMÆLD | Høj, sprød lyd - også brugt om piskeslag | “Knald, brag” |
| PLASK | Vand, der rammes eller flyttes brat | “Vandsprøjt” |
| SLASK | Sjappet lyd/slap bevægelse; noget vådt og slapt | “Våd klat, sjask” |
| DASKE | At slå let / at gå dovent omkring | “Slentre; puf” |
Klask, smæld og plask er rene lydord: de fortæller næsten sig selv i det øjeblik, man udtaler dem. Derfor dukker de ofte op i krydsord, hvor ledetråden nævner “lyd af slag” eller blot “slaglyd”. Husk, at alle tre ord både kan fungere som navneord (et klask) og som verber (det klasker).
Slask ligger tæt på de lydmalende varianter, men bærer ekstra associationer af noget vådt, klægt eller uformeligt. I overført betydning kan det bruges om dovne, sjuskede bevægelser - lige dér, hvor “dask” og “slask” overlapper.
Til sidst har vi selve udsagnsordsformen daske. Krydsordskonstruktører elsker denne, fordi den både kan betyde “at give et let slag” og “at drive formålsløst omkring” (fx “daske rundt i byen”). Følg altid ledetrådens tone: spørges der efter en handling, passer daske; efter en lyd eller genstand passer de fire øvrige.
Dask krydsord 6–7 bogstaver
Når felterne i krydsordet kræver seks eller syv bogstaver, bevæger vi os op i et spænd, hvor både bøjede former og mere malende udtryk for et let slag eller en doven bevægelse passer perfekt. Her kan selve grundordet dask foldes ud som dasket (datid/perfektum) eller dasker (nutid/ental), præcis som ledetråden måtte antyde en handling i gang eller noget, der netop er sket.
Står der i stedet noget om et slag på kinden, er lussing et oplagt bud. Ordet giver et tydeligt billede af en klaskende bevægelse, men det er samtidig tilpas neutralt til at optræde i mange krydsord - ofte markeret som “rødt” eller “på kinden”. Hvis ledetråden spiller på at “daske rundt”, altså bevæge sig formålsløst og i lavt tempo, kan løsningen være det syv bogstaver lange slentre.
- dasket - 6 bogstaver, datidsform: “han dasket ned ad gaden”
- dasker - 6 bogstaver, nutidsform: “hun dasker med tasken”
- lussing - 7 bogstaver, fysisk slag på kinden
- slentre - 7 bogstaver, overført: bevæge sig langsomt/daske rundt
Et godt tip er at kigge på endebogstaverne først: ser du et -et eller -er, kan det pege på de bøjede former af dask. Har du krydsbogstaver som l eller s i starten, er lussing og slentre hurtige kandidater. På den måde sparer du tid og undgår at lade blyanten daske unødigt rundt på krydsordsbladet.
Dask krydsord 8–10 bogstaver
Hvor krydsordet kræver 8 bogstaver, er et af de sikreste bud ørefigen - den lille, rappe dask på øret, som de fleste kender fra skolegårdens folkeskik. Et andet lige-langt og lige-så billedrigt slagord er kindhest, der netop rammer kinden med et (ofte opdragende) klask. Begge ord beskriver et fysisk, let slag, men de har hver deres farve: ørefigen lugter af drilleri, mens kindhest kan smage af røde kinder og gammeldags tugt.
Går ledetråden mere i retning af doven omgang med tiden end af håndfaste slag, så er det værd at tænke på de 9-10-bogstavs løsninger:
- dagdriver (9 bogstaver) - en person, der daske eller driver dagen bort uden mål.
- dagdriveri (10 bogstaver) - selve tilstanden eller det at daske rundt, ofte brugt let spydigt om lediggang.
Tip: Er du i tvivl om, hvorvidt “dask” skal forstås bogstaveligt eller billedligt, så kig på dine krydsbogstaver. Vokalerne Ø i ørefigen og I i dagdriveri skiller sig ofte ud i krydsordets mønster og kan hurtigt pege dig i den rigtige retning. Og husk, at æ, ø og å er rene gavebreve i danske krydsord - de optræder sjældnere og gør filtreringen af kandidaterne til et hurtigt, præcist dask frem mod løsningen.
Når “DASK” er med store bogstaver: dansk computer i krydsordet
I mange krydsordløsere går tanken straks til et let slag, når de ser ordet “dask”. Men dukker det op i versaler - DASK - bør antennerne rejse sig: Her er der som regel ikke tale om et klap, men om Danmarks allerførste elektroniske computer.
DASK stod for Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator og blev bygget af Regnecentralen i 1957. Maskinen fyldte et helt lokale, regnede med vakuumrør og markerede Danmarks indtog i EDB-alderen. Den teknologiske sværvægter gør sig altså bemærket som firebogstavsløsning i både historiebøger og krydsord.
Når konstruktøren vil signalere, at det er computeren, du skal finde, krydres ledetråden typisk med små markører. Hold især øje med:
- “fork.” - forkortelse
- “akronym” eller “initialord”
- “gammel computer”, “pioner-EDB” eller “Regnecentralens maskine”
Ser du et mønster som D _ S K i diagrammet, passer “DASK” ofte som hånd i handske - især hvis længden er fire bogstaver, og andre krydsende ord allerede giver dig D, S eller K.
Husk kontrasten: Et lille dask på skulderen er hurtigt glemt, men DASK i versaler peger mod en milepæl i dansk IT-historie. Registrér derfor altid om krydsordets ledetråd bruger store bogstaver; det kan være forskellen på en simpel lydmalende løsning og et stykke teknologisk danmarkshistorie.
Smarte strategier til at knække “dask”-ledetråden
Start med at fastslå ordklassen. Spørger krydsordet efter “et dask” (navneord) eller “at dask(e)” (udsagnsord)? Det afgrænser straks mulighederne: klap, rap, slag for navneord; daske, slentre, drive for udsagnsord. Kig også efter angivne bøjninger som “datid” eller “flertal”, som kan afsløre løsningen.
Udnyt krydsbogstaver og tema. Marker de allerede kendte bogstaver, og læg mærke til eventuelle tematiske hints (“lyd”, “gøre ondt”, “dovenskab” osv.). Et K som tredje bogstav peger fx mod klap, klask eller smæk, mens et endeligt R ofte betyder en udsagnsord-form som dasker. Skal krydsordet have en specifik længde, kan du hurtigt filtrere kandidater på den måde.
Overvej de lydmalende varianter - de er krydsordsfavoritter. Mange “dask-ord” gengiver selve lyden af et let slag eller noget slapt, der rammer:
| Fysisk slag | Overført/doven bevægelse |
|---|---|
| klask (5) | slentre (7) |
| plask (5) | drive (5) |
| smæld (5) | daske (5) |
| tæv (3) | dase (4) |
Husk de tre drilske vokaler - æ, ø og å. Krydsordsløseren glemmer dem let, men de gør underværker, når intet andet passer. Smæk, tæv, slask, ørefigen og kindhest er klassiske eksempler, der ofte dukker op netop fordi deres specialtegn låser brikkerne på plads.
Sidder du stadig fast? Brug en synonymordbog. Søg på “slag”, “slap bevægelse”, “dovenskab” eller specifikt “dask”, og du får hurtigt friske kandidater. Kombinér herefter med krydsbogstaverne - så knækker du som regel ledetråden på få minutter.
USD Finans