Forestil dig, at du endelig har fået drømmekunden i hus. Den første medarbejder er ansat, og alt kører – indtil en uheldig hånd glider på værkstedets sav, eller kaffemaskinen på kontoret laver en skoldende omvendt latte ned ad armen på din nye deltidsassistent. Pludselig handler det ikke længere om vækstkurver, men om lægeregninger, erstatning og lovkrav.
Arbejdsskadeforsikring lyder måske som endnu et punkt på den endeløse to-do-liste, men uden den kan små virksomheder havne i en økonomisk malstrøm, hvor både virksomhed og ejer hæfter – personligt. Hvornår er du faktisk forpligtet til at tegne forsikringen? Skal den lille enkeltmandsvirksomhed med en enkelt freelancer medregnes? Hvad med praktikanten, der kun er der tre uger?
I denne artikel dykker vi ned i de danske lovkrav, de mest snedige grænsetilfælde og de potentielle bøder, hvis det går galt. Vi giver dig samtidig en praktisk tjekliste, så du kan få styr på forsikringen, før uheldet rammer. Læs med, og sørg for, at næste gang der opstår et uheld, er det kun på bundlinjen, du tager risici – ikke på medarbejdernes sikkerhed eller din egen økonomi.
Lovkrav i Danmark: Hvornår er forsikringen påkrævet?
Arbejdsskadeforsikringen er reguleret i arbejdsskadesikringsloven, og reglerne er ens for alle typer virksomheder – store som små. Nedenfor får du et overblik over, hvornår forsikringen er lovpligtig, og hvornår den kan tegnes frivilligt.
Hovedreglen: Forsikring fra første ansatte
Så snart din virksomhed beskæftiger bare én enkelt person, der modtager vederlag for sit arbejde, skal du tegne en arbejdsskadeforsikring. Det gælder uanset:
- Arbejdstid: fuld tid, deltid, studiejob eller spredte timer.
- Ansættelsesform: fast, midlertidig, sæson-, løntilskud eller projektansættelse.
- Lønudbetaling: kontant løn, naturalier eller resultatløn.
Hvem er omfattet af pligten?
| Virksomheds-/arbejdsgivertype | Krævet forsikring? | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Selskaber (ApS, A/S, IVS, P/S) | Ja, fra første ansatte | Også hvis medejere/ledelse selv udfører lønnet arbejde |
| Enkeltmandsvirksomhed med ansatte | Ja | Ejeren kan vælge frivillig dækning til sig selv |
| Interessentskab (I/S) med ansatte | Ja | Interessenterne betragtes ikke som ansatte, men øvrige lønmodtagere gør |
| Foreninger, fonde og menigheder | Ja | Gælder også ved deltidsansatte eller lønnede frivillige |
| Privat arbejdsgiver (fx hushjælp) | Ja | Forsikring kan tegnes via privat arbejdsgiverordning |
| Selvstændig uden ansatte | Nej (frivilligt) | Kan tegne frivillig forsikring & skal stadig betale AES-bidrag |
Selvstændige og ejerledere – Frivillig dækning
Som selvstændig erhvervsdrivende uden ansatte er arbejdsskadeforsikring ikke et lovkrav, men det kan stadig være en god idé at sikre sig selv mod varigt mén og tabt erhvervsevne. Frivillig dækning bestilles via eget forsikringsselskab, men dækker kun, så længe virksomheden eksisterer.
Aes-bidraget – En separat pligt
Uanset om du er forsikringspligtig eller ej, skal alle, der driver erhverv, betale det årlige AES-bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Bidraget finansierer erstatninger fra tidligere arbejdsskader og opkræves automatisk via CVR.
- Virksomheder med ansatte: Betaler AES-bidrag og tegner forsikringen.
- Selvstændige uden ansatte: Betaler AES-bidrag, men kan nøjes med frivillig forsikring.
Kort opsummeret
- Tegning af arbejdsskadeforsikring er obligatorisk fra første ansatte.
- Alle virksomhedstyper – fra enkeltmandsvirksomheder til fonde – er omfattet.
- Selvstændige uden ansatte vælger frit, men slipper ikke for AES-bidraget.
Hvem tæller som ‘ansat’? Grænsetilfælde og undtagelser
Det er ikke nok blot at kigge på ansættelseskontrakten eller CVR-registreringen, når man skal afgøre, om arbejdsskadeforsikringen er obligatorisk. Nøglen ligger i, hvordan arbejdet udføres i praksis, og om personen i arbejdsmiljølovens forstand må betragtes som lønmodtager.
Fra lønmodtager til selvstændig – De afgørende kriterier
- Instruktionsbeføjelse: Bestemmer virksomheden hvor, hvornår og hvordan arbejdet udføres? Jo mere styring, jo større sandsynlighed for lønmodtagerstatus.
- Arbejdsredskaber og materialer: Stilles de til rådighed af virksomheden, peger det mod ansættelse. Medbringer personen selv værktøj/bil mv., kan det tale for selvstændighed.
- Økonomisk risiko: Bærer personen selv risikoen for overskud/tab, eller modtager vedkommende fast løn/timeløn?
- Organisatorisk integration: Indgår personen i virksomhedens normale drift, deltager på møder, har firmamail osv.?
Opfyldes én eller flere af ovenstående, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) typisk betragte personen som lønmodtager – og så er forsikring påkrævet fra første time.
Typiske grænsetilfælde
| Persontype | Forsikringspligt? | Særlige bemærkninger |
|---|---|---|
| Ejerleder i ApS / A/S uden øvrige ansatte | Ja | Direktøren er ansat i selskabet og skal dækkes. |
| Enkeltmandsvirksomhed uden ansatte | Nej (frivillig) | Indehaveren kan tegne frivillig forsikring mod arbejdsskader. |
| I/S-partner | Nej (frivillig) | Partnerne betragtes som selvstændige; ansatte i interessentskabet skal dog dækkes. |
| Medhjælpende ægtefælle | Ofte ja | Er ægtefællen ansat på lønvilkår, gælder almindelig pligt. Ved medeje kan pligten bortfalde. |
| Lærlinge og elever | Ja | Obligatorisk, uanset om de modtager løn fra virksomheden eller skoleordning. |
| Studerende/praktikanter (ulønnede) | Som udgangspunkt ja | Bliver de instrueret og indgår i arbejdsgangen, skal de dækkes – også ved korte forløb. |
| Tilkalde- og vikaransatte | Ja | Ansvarsplacering afhænger af, hvem der har kontrakten – vikarbureau eller brugervirksomhed. |
| Frivillige | Normalt nej | Kan dækkes via kollektiv frivillig ordning. Krav hvis de modtager løn. |
| Bestyrelsesmedlemmer | Nej, med mindre de udfører lønnet, praktisk arbejde | Almindeligt bestyrelsesansvar dækkes ikke af arbejdsskadeforsikringen. |
Freelancere og konsulenter
Selv om en freelanceaftale faktureres via eget CVR-nummer, kan forsikringspligten stadig lande hos virksomheden, hvis:
- Freelanceren arbejder fast ét sted og kun for jer.
- I udsteder arbejdsinstrukser og stiller udstyr til rådighed.
- Vedkommende ikke bærer reel økonomisk risiko.
Er personen derimod frit stillet til at påtage sig opgaver hos flere kunder, prissætter selv sin ydelse og bruger eget værktøj, vil han/hun oftest selv skulle tegne forsikring som selvstændig.
Udenlandske medarbejdere og udstationering
Hovedreglen er, at medarbejdere, der arbejder i Danmark, skal være dækket efter danske regler – også selv om de er ansat af et udenlandsk selskab. Ved udstationering fra Danmark til et andet EØS-land gælder normalt danske regler de første 12 måneder (A1 attest). Længere ophold kræver ofte lokal arbejdsskadeforsikring. Små virksomheder bør konsultere både deres forsikringsselskab og Erhvervsstyrelsens vejledninger for at undgå huller i dækningen.
Husk aes-bidraget
Selv når arbejdsskadeforsikringen ikke er lovpligtig (fx for selvstændige uden ansatte), skal alle registrere sig som arbejdsgiver hos ATP og betale det lovbundne bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så snart der udbetales A-indkomst. Det gælder også for kortvarige ansættelser, elever og arbejde af sporadisk karakter.
Brancher, arbejdsformer og risikoforhold for små virksomheder
Arbejdsskadeforsikringen er obligatorisk fra første medarbejder, uanset om virksomheden producerer software eller beton. Men præmien – altså det, du betaler til forsikringsselskabet – afhænger af den risikoklasse, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og forsikringsbranchen placerer din virksomhed i. Nedenfor får du et overblik over, hvordan branche, opgavetyper og moderne arbejdsformer spiller ind på både risikovurderingen og de praktiske forhold omkring dækningen.
1. Branche og opgavetyper – Hvorfor nogle koster mere
| Branche | Typiske risici | Eksempel på risikoklasse* |
|---|---|---|
| Bygge & Anlæg | Fald fra højder, tunge løft, maskiner, el-værktøj | 25 – 40 |
| Produktion/Let industri | Støjniveau, ergonomi, skæreværktøj, kemikalier | 15 – 30 |
| Detailhandel & E-handel | Kundeservice, kassebetjening, lagerpluk, løft | 8 – 18 |
| Restauration & Catering | Våde gulve, varme overflader, knive, skæve arbejdstider | 12 – 22 |
| Kontor, IT & Rådgivning | Skærmarbejde, stressrelaterede gener, rejse-/kørselsaktivitet | 2 – 6 |
*Risikoklasserne er illustrative. Hvert forsikringsselskab kan bruge egne inddelinger, men princippet er det samme: højere tal = dyrere præmie.
2. Arbejdsformer der påvirker dækningen
- Hjemmearbejde, fjernarbejde og coworking
Selv om medarbejderen arbejder fra privatadresse eller et delt kontorfællesskab, regnes aktiviteterne som arbejde udført for virksomheden. Arbejdsulykker, der sker under udførelse af arbejdsopgaverne – f.eks. fald på vej til printeren i hjemmekontoret – er dækket. Din virksomhed skal:- informere om ergonomi og arbejdsmiljøkrav
- have klare retningslinjer, så forsikringsselskabet kan vurdere, om skaden skete i arbejdstiden
- Kørsel i arbejdstiden
Ulykker under nødvendig kørsel (kundebesøg, varelevering, byggemøder) dækkes af arbejdsskadeforsikringen. Vær dog opmærksom på:- kollisioner/deliktkrav dækkes primært af motorkøretøjets ansvarsforsikring
- hvornår turen er “arbejde” (fx direkte hjem-kunde vs. privat afstikker)
3. Lønsum, tidsbegrænsede projekter og sæsonspidser
Som lille virksomhed kan lønsummen svinge markant over året – fra én fuldtidsmedarbejder til flere sæsonarbejdere. Præmien beregnes ofte som en procentsats af den forventede årlige lønsum, korrigeret ved årsafslutningen:
- Tegn altid forsikringen før projekt- eller sæsonstart – pligten indtræder øjeblikkeligt.
- Giv forsikringsselskabet løbende besked om væsentlige ændringer (fx nyt montage-hold i tre måneder).
- Vælg eventuelt et selskab med mulighed for rate- eller acontoafregning, hvis likviditeten er stram.
4. Praktiske tip til risikostyring
Selv om præmien følger branchen, kan gode sikkerhedsprocedurer ofte give rabat eller bonusordninger:
- Udfør årlig APV (arbejdspladsvurdering) og gem dokumentation.
- Brug certificeret sikkerhedsudstyr og hold intro for medarbejdere.
- Registrér nærved-ulykker; det viser proaktiv indsats over for både Arbejdstilsynet og forsikringen.
Konklusionen er klar: Pligten til arbejdsskadeforsikring gælder alle brancher – men prisen afspejler risikoen. Ved at forstå din risikoklasse og tilpasse sikkerhedsindsatsen kan du både overholde loven og holde forsikringsomkostningen nede.
Sanktioner, ansvar og compliance
Selv om en arbejdsskadeforsikring ofte kun fylder få linjer i budgettet, kan manglende dækning hurtigt udvikle sig til en dyr og tidskrævende affære. Nedenfor finder du et overblik over de juridiske og økonomiske konsekvenser – og hvad du konkret skal gøre for at leve op til loven.
Konsekvenser ved manglende forsikring
- Bøder fra Arbejdstilsynet – typisk mindst 10.000 kr. pr. manglende forsikringsår og pr. ansat, men beløbet kan forhøjes ved skærpende omstændigheder.
- Regresskrav fra AES – staten/AES udbetaler erstatning til den tilskadekomne og kræver efterfølgende hele beløbet tilbagebetalt af arbejdsgiveren, inkl. sagsomkostninger og renter.
- Personlig hæftelse – ved grov uagtsomhed kan ejer, direktør eller bestyrelse holdes personligt ansvarlige, selv i selskabsformer med begrænset hæftelse (ApS, A/S).
- Manglende fradrag – erstatninger betalt uden lovpligtig forsikring er ikke fradragsberettigede driftsomkostninger.
- Skade på omdømme og relationer – dårlige omtalehistorier kan påvirke kunder, leverandører og rekruttering.
Bøder og regress – Hvem opkræver hvad?
| Myndighed/instans | Hvad kan de kræve? | Hvornår? |
|---|---|---|
| Arbejdstilsynet | Administrative bøder, eventuelt daglige tvangsbøder, påbud om straks at tegne forsikring. | Når de konstaterer, at virksomheden har ansatte uden arbejdsskadeforsikring. |
| Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) | Regress for alle ydelser og erstatninger, inkl. overdragede hospital- og behandlingsudgifter. | Efter hver enkelt skade/erstatningsudbetaling. |
| Domstolene | Personlig hæftelse, erstatningsansvar og evt. strafansvar ved grov uagtsomhed. | Hvis sagen indbringes af AES, medarbejder eller tredjemand. |
Krav til anmeldelse af arbejdsulykker
- Hvornår skal der anmeldes?
• Senest 9 dage efter første fraværsdag, hvis skaden medfører fravær udover tilskadekomstdagen.
• Straks, hvis ulykken er alvorlig (fx livsfare, amputation, større brud). Her skal både Arbejdstilsynet (telefonisk) og AES (digitalt) informeres. - Hvordan?
• Digital indberetning i EASY-systemet (aes.dk)
• Kopi til virksomhedens forsikringsselskab, hvis der er tegnet police. - Hvem gør det?
• Arbejdsgiver (altid) – og eventuelt læge/sygehus ved alvorlige skader.
• Den tilskadekomne kan selv supplere med oplysninger – fristen er 1 år efter skaden ved egne anmeldelser.
Dokumentation og samarbejde med aes
Opbevar relevant dokumentation i minimum fem år:
- Kontrakter, timesedler og lønsedler
- Ulykkesrapport, fotos, vidneudsagn
- Intern APV og risikovurderinger
- Korrespondance med forsikringsselskab og AES
Ved en sag vil AES typisk bede om detaljeret beskrivelse af arbejdsopgaver, udstyr og instruktioner, så de kan afgøre både årsag og erstatningsniveau. En hurtig og præcis levering af oplysninger reducerer sagsbehandlingstiden og risikoen for yderligere krav.
Arbejdstilsynets rolle
Udover at udstede bøder ved manglende forsikring fører Arbejdstilsynet tilsyn med, at:
- Arbejdsgiveren har gyldig arbejdsskadeforsikring – dokumenteres typisk ved kopi af police i forbindelse med tilsynsbesøg.
- Sikkerheds- og sundhedsregler efterleves (APV, instruktion, værnemidler).
- Alvorlige arbejdsulykker straks anmeldes.
Compliance-tjek – Undgå bøvl og bøder
Gør følgende til en fast del af virksomhedens HR- og økonomirutiner:
- Kontrollér forsikringspolicen årligt – stemmer risikoklasse og lønsum?
- Registrér nye ansatte samme dag de starter – også deltids- og sæsonmedarbejdere.
- Etabler et skriftligt ulykkesberedskab (hvem ringer til hvem, hvornår og hvordan?).
- Gennemfør kvartalsvis audit af APV’er og sikkerhedsprocedurer.
- Sørg for at AES-bidraget betales via eIndkomst – ellers ryger der automatisk rykkergebyrer på.
Med andre ord: Arbejdsskadeforsikringen er ikke et tilvalg, men et lovkrav fra den allerførste medarbejder. Har du orden i penalhuset, sparer du både tid, penge og potentielle søvnløse nætter.
Sådan kommer du i gang: tjekliste til små virksomheder
At få styr på en arbejdsskadeforsikring er hverken dyrt eller kompliceret, men det kræver, at man får de praktiske skridt klaret i den rigtige rækkefølge. Brug tjeklisten her som et arbejdsdokument – den kan nemt kopieres over i din egen to-do-app eller printes til opslagstavlen.
- Afklar, hvem der er “ansatte” – også de atypiske
Gennemgå alle personer, som udfører arbejde for virksomheden: deltidsansatte, vikarer, praktikanter, freelancere med fast instruktionsbeføjelse, mv. Skal du kun have dækket dig selv som ejer, kan du tilføje frivillig dækning (se punkt 4). - Registrér virksomheden som arbejdsgiver
Hvor? På Virk.dk under “Arbejdsgiver”.
Hvornår? Senest samme dag, den første medarbejder tiltræder.
Tip: Samtidig tilmeldes du automatisk til indberetning af løn via eIndkomst og modtager et CVR-nummer (hvis du ikke har et i forvejen). - Indhent tilbud hos mindst to forsikringsselskaber
Oplys branchekode, arbejdsopgaver, estimeret lønsum og antal arbejdstimer. Forsikringsselskabet bruger det til at placere dig i en risikoklasse, som fastsætter præmien.
Pro-tip: Spørg specifikt ind til:- Hvad der dækkes (er fx psykiske skader og pludselige løft inkluderet?)
- Samarbejdsrutiner med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
- Om fritidsulykker kan tilføjes til alle medarbejdere
- Vælg dækning og afgør eventuelle tilvalg
Dækningstype Obligatorisk? Anbefalet til Arbejdsskadeforsikring for ansatte Ja Alle med lønmodtagerstatus Frivillig arbejdsskade for ejer / selvstændig Nej Enkeltmandsvirksomheder, I/S-deltagere Fritidsulykke Nej Branche med høj fysisk belastning Sundhedsforsikring Nej Små teams, hvor sygefravær er kritisk - Indberet lønsum til AES og betal bidrag
AES-bidraget er lovpligtigt uanset hvilken forsikringsudbyder du vælger. Bidraget opkræves typisk én gang årligt baseret på den lønsum, du angiver i eIndkomst. - Opsæt interne procedurer for arbejdssikkerhed og ulykker
Sørg for en fast proces til at:- Registrere og anmelde arbejdsulykker senest 9 dage efter skaden.
- Informere medarbejdere om, hvordan de melder en skade.
- Føre logbog over skader og nærved-hændelser (kan efterspørges af Arbejdstilsynet).
- Vedligehold policen løbende
Ret præmiegrundlag, når virksomheden:- Ansætter eller afskediger medarbejdere
- Skifter eller udvider arbejdsopgaver/branche
- Øger eller reducerer den samlede lønsum væsentligt
Gennemgå policen mindst én gang årligt eller ved store organisatoriske ændringer.
Bottom line: Følger du punkterne ovenfor, minimerer du risikoen for bøder, regressager og dyre forsikringshuller – og du viser dine medarbejdere, at deres sikkerhed er en prioritet fra dag ét.
