Hver eneste gang børne- og ungeydelsen tikker ind på kontoen, får du som forælder en kærkommen økonomisk hjælp til familiens hverdag. Men vidste du, at hvordan og hvem der modtager ydelsen, kan betyde forskellen på mange tusinde kroner om året? Fra indkomstaftrapning og pensionsfradrag til smarte investeringsvalg – der er flere knapper at skrue på, end de fleste er klar over.
I denne guide zoomer vi ind på reglerne, faldgruberne og de konkrete greb, der kan sikre, at du får mest muligt ud af statens bidrag til dine børn. Vi afslører, hvordan du lovligt minimerer aftrapningen, hvordan du lægger en slagplan for pengene – og ikke mindst, hvordan du sætter ydelsen i arbejde, så den vokser med dit barn. Kort sagt: Læs videre, og giv både din privatøkonomi og dit barns fremtid et markant løft.
Kend reglerne: satser, aldersgrupper, udbetaling og indkomstaftrapning
Børne- og ungeydelsen – i daglig tale “børnepenge” – er et skattefrit tilskud fra staten til forældre med hjemmeboende børn under 18 år. Ydelsen skal sikre, at familier har midler til barnets løbende udgifter som bleer, tøj, fritidsaktiviteter og lignende.
Satser og aldersgrupper
Beløbet afhænger af barnets alder og reguleres årligt. Tabellen viser cirka-satserne for 2024; tjek altid borger.dk eller Udbetaling Danmark for de nyeste tal.
| Aldersgruppe | Betegnelse | Udbetalingsrytme | Beløb pr. barn (2024) |
|---|---|---|---|
| 0-2 år | Børneydelse | Kvartalsvis | ca. 4.793 kr. pr. kvartal |
| 3-6 år | Børneydelse | Kvartalsvis | ca. 3.791 kr. pr. kvartal |
| 7-14 år | Børneydelse | Kvartalsvis | ca. 2.982 kr. pr. kvartal |
| 15-17 år | Ungeydelse | Månedlig (udbetales dog fortsat samlet hvert kvartal) | ca. 994 kr. pr. måned |
Hvornår udbetales pengene?
Børne- og ungeydelsen udbetales fire gange om året – typisk den 20. i januar, april, juli og oktober. Falder den 20. på en weekend eller helligdag, kommer pengene den foregående bankdag. Beløbet lander automatisk på den NemKonto, der er tilknyttet den registrerede modtager.
Indkomstaftrapning – Sådan beregnes reduktionen
Ydelsen er skattefri, men kan aftrappes, hvis én eller begge forældre har en høj indkomst.
- Indkomstgrundlaget tager udgangspunkt i den enkelte forælders personlige indkomst før AM-bidrag plus positiv kapitalindkomst (rente- og aktieindkomst). Typiske kilder er:
- Løn, bonus, provision, feriepenge
- Dagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp
- Overskud af selvstændig virksomhed
- Pensionsudbetalinger (rate eller livsvarig)
Indtægter som SU, børnebidrag og selve børne- og ungeydelsen tæller ikke med.
- Grænse og aftrapning: Overstiger en forælders årsindkomst det årlige loft (ca. 884.300 kr. i 2024), reduceres den del af ydelsen, som den pågældende forælder modtager, med 2 % af den overskydende indkomst. Er beløbet højere end den ydelse, forælderen skulle have haft, bortfalder ydelsen helt for denne forælder, men ikke nødvendigvis for den anden.
- Aftrapningen vurderes årligt ud fra den senest tilgængelige årsopgørelse. Har I uforudsete indkomstændringer, kan I bede Udbetaling Danmark om at justere forskudsvis.
Hvem får pengene?
- Fælles bopæl: Har barnet én folkeregisteradresse, går ydelsen som udgangspunkt til den mor, der står registreret som modtager. I kan frit ændre modtager.
- Delt bopæl: Bor barnet lige meget hos begge forældre (og det er registreret i CPR), kan ydelsen splittes 50/50. Hver forælder bliver vurderet separat i indkomstaftrapningen.
- Enlig forsørger: Som enlig modtager du hele ydelsen. Bemærk, at enlige har ret til supplerende børnetilskud – læs mere her.
- Ny forældremyndighed, samlivsbrud eller flytning: Udbetaling Danmark bruger oplysningerne fra folkeregisteret. Meld derfor hurtigst muligt adresse-, civilstands- og forældremyndighedsændringer for at undgå fejlagtige udbetalinger eller tilbagebetalingskrav.
Nyttige links
• borger.dk – Børne- og ungeydelse
• Udbetaling Danmark – satser, kalender og selvbetjening
Tip: Lav en årlig “statusdag”, hvor I tjekker satser, indkomstforventninger og barnets adresse, så I ikke går glip af ydelsen – eller modtager mere, end I har ret til.
Minimer aftrapning lovligt: vælg modtager/split, indkomstplanlægning og fradrag
Selv om børne- og ungeydelsen (BU) som udgangspunkt er skattefri, kan den blive delvist aftrappet, hvis én eller begge forældre har en personlig indkomst over grænsen (se aktuelle tal på borger.dk). Heldigvis findes der flere fuldt lovlige måder at holde aftrapningen nede og stadig optimere den samlede familieøkonomi.
1. Vælg den rette modtager – Eller split ydelsen
- Udnyt forskelle i indkomst
Er jeres indkomster meget forskellige, kan det betale sig kun at lade den forælder med lavest indkomst stå som modtager – eller fordele ydelsen (50/50) for at få to separate fribeløb. Begge modeller vælges via selvbetjeningen hos Udbetaling Danmark. - Husk delt bopæl
Er barnet folkeregisteret med delt adresse, kan I per automatik få delt udbetaling. Tjek at begge forældres NemKonto er korrekt registreret – særligt efter flytning eller navneskift. - Reagér ved nyt familiemønster
Bliver I separeret, flytter sammen igen eller opnår fælles forældremyndighed, så anmeld det straks; den, der formelt står som modtager, er afgørende for aftrapningen.
2. Planlæg indkomstens timing
| Indkomsttype | Eksempel på timing | Effekt |
|---|---|---|
| Lønbonus / resultatløn | Få den udbetalt i januar fremfor december | Flytter hele beløbet til et nyt indkomstår – kan redde et kvartal eller et helt år fra aftrapning |
| Skattepligtige engangsvederlag | Arbejdsgiver aftaler ratebetaling over flere år | Sænker den personlige indkomst pr. år |
| Efterløn/fratrædelsesgodtgørelse | Placeres som engangsindskud på livrente | Fradrag + lavere BU-aftrapning |
3. Brug fradrag som buffer
- Pensionsindbetalinger – ekstra indskud på ratepension eller livrente giver fradrag i personlig indkomst. Overvej særligt slutåret før barnets konfirmations- eller efterskoleår, hvor BU-budgettet ofte er presset.
- Befordringsfradrag, kørselsordninger og A-kasse – sørg for at indberette alt korrekt på forskudsopgørelsen; BU-aftrapningen beregnes bagudrettet, så undervurderede fradrag kan give unødig tilbagebetaling.
- Negativ kapitalindkomst (fx renter på studielån) trækkes fra nedenunder; den kan trække personlig indkomst ned under aftrapningsgrænsen.
4. Hold øje med kapitalindkomst
BU-aftrapningen tager udgangspunkt i personlig indkomst før AM-bidrag plus positiv nettokapitalindkomst. Har du store rente- eller aktieafkast, kan aftrapningen ramme, selv om din løn er moderat. Overvej:
- At parkere frie midler i aktiesparekonto (lagerbeskattet separat) eller pensionsordning, hvor afkast ikke tæller med i aftrapningen.
- At realisere tab på værdipapirer samme år som store gevinster – tabet modregnes i positiv kapitalindkomst og kan redde fribeløbet.
5. Koordinér større livsændringer
- Barsel – lønnedgang under barsel kan tippe jer under aftrapningsgrænsen. Overvej at placere evt. bonus i barselsåret frem for året efter.
- Jobskifte – sign-on bonus, feriepenge og overlap mellem to arbejdsgivere kan betyde et kunstigt højt indkomstår. Forhandl øremærkede pensionsindskud eller rateudbetaling i stedet.
- Nedsat arbejdstid eller sabbat – ved deltid kan det være en fordel at lade den deltidsarbejdende modtage hele ydelsen, mens den anden partner bevarer sin lønmodtagerpension.
6. Tjek helheden – Ikke kun ydelsen
En krone sparet i BU-aftrapning er god, men kan koste dyrt, hvis du:
- har brug for likviditet her og nu (pensionsmidler er bundet)
- risikerer topskat ved flyttet bonus
- overser arbejdsgiverbetalte pensionstilskud, der forsvinder ved lønnedgang
Lav derfor altid en samlet beregning af skat, pension, kontanthånd og BU-ydelse. Brug evt. Skats beregningsprogram eller få hjælp af en uvildig rådgiver.
Huskeliste
- Opdatér NemKonto, bopæls- og forældremyndighedsoplysninger straks.
- Gennemgå forskudsopgørelsen hver november: er fradrag, pensionsbidrag og kapitalindkomst korrekte?
- Sæt kalenderpåmindelse til marts: kontrollér årsopgørelsen – her fremgår BU-aftrapningen.
Med få justeringer kan I ofte redde hele eller store dele af børne- og ungeydelsen – uden at gå på kompromis med den langsigtede økonomi.
Sæt pengene i arbejde: budget, børneopsparing og investering til barnets fremtid
Før ydelsen lander på NemKontoen, er det en fordel at vide, hvad den skal dække. Et mini-budget giver overblik og mindsker fristelsen til at lade pengene forsvinde i husholdningen.
| Kategori | Månedlig udgift | Note |
|---|---|---|
| Bleer/tøj | 300 kr. | 0-3 år |
| Fritidsaktiviteter | 250 kr. | Fodbold, musik m.m. |
| Opsparing | 400 kr. | Børneopsparing / investeringsdepot |
| Tandregulering | 150 kr. | Lang horisont |
| Øvrigt buffer | 200 kr. | Skoleture, gavepenge |
Brug barnets navn på budgetposterne, så I tydeligt kan se, hvor ydelsen ender. Når tallene er på plads, automatisér overførslerne fra NemKontoen til de relevante konti den dag ydelsen kommer.
2. Udnyt den klassiske børneopsparing først
- Maks. indskud: 6.000 kr. pr. år / 72.000 kr. i alt.
- Bindingsperiode: Barnet skal som udgangspunkt være fyldt 14 år før udbetaling kan påbegyndes – og senest 21 år.
- Skattefrihed: Rente- og afkast er skattefrie, hvis reglerne overholdes.
- Rentesats: Bankernes standardrenter er ofte lave – flyt derfor gerne til en bank med højere rente eller lavere omkostninger.
Når loftet er nået, eller hvis du ønsker højere risiko/forventet afkast, kan du supplere med et investeringsdepot.
3. Alternative opsparings- og investeringsveje
- Øremærket depot hos forældre – herefter overdrages værdipapirerne ved 18 år. Giver fleksibilitet i valg af fonde.
- Junior-depot i barnets CPR med forældre som værger. Kapitalindkomst beskattes hos barnet (ofte 0 kr., hvis barnet ingen anden indkomst har).
- Indeksfonde (ETF’er eller danske fonde) – brede, globale fonde med årlige omkostninger (ÅOP) på 0,2-0,6 %. Giver spredning og kræver minimal tid.
Definér tidshorisont og risiko:
| Mål | Tidshorisont | Placering |
|---|---|---|
| Første cykel / udstyr | 1-3 år | Højrentekonto |
| Konfirmation / efterskole | 5-8 år | Børneopsparing + 30 % aktier |
| Første bolig / kørekort | 10+ år | Indeksfonde 70-100 % aktier |
4. Almindelige faldgruber
- Manglende adresseopdatering: Flytter barnet, men CPR-adressen ikke opdateres, kan ydelsen standses.
- Forkert NemKonto: Skifter du bank, skal barnets NemKonto sættes op igen.
- Udlandsophold: Studien- eller arbejdsophold over 6 måneder kan påvirke retten til ydelsen – tjek reglerne først.
- Skift i forældremyndighed: Deling af ydelsen kræver aktiv anmodning til Udbetaling Danmark.
5. Lav et årligt serviceeftersyn
Brug fx barnets fødselsdag som fast dato til at:
- Opdatere budget og opsparingsmål.
- Tjekke, om børneopsparingen bør flyttes til bedre vilkår.
- Rebalancere investeringsdepotet.
- Sikre at NemKonto, adresse og forældremyndighed er korrekte.
På den måde sikrer du, at hele ydelsen arbejder for barnet – ikke kun den dag, den udbetales, men mange år frem.
