USD Finans

Magasinet der gør dig klogere på penge

9 bankgebyrer, du kan undgå helt i hverdagen

9 bankgebyrer, du kan undgå helt i hverdagen

Små beløb gør en stor forskel – især når de ryger ubemærket ud af din konto i form af gebyrer. Hverdagens bankudgifter kan virke som ubetydelige dråber, men tilsammen fylder de hurtigt hele spande i budgettet. Alligevel betaler tusindvis af danskere hver måned for services, de enten slet ikke bruger eller nemt kunne få helt gratis.

Hos USD Finans har vi derfor samlet 9 konkrete gebyrer, der sniger sig ind i privatøkonomien – og viser dig trin for trin, hvordan du skærer dem væk. Fra de klassiske konto- og kortgebyrer til de mere skjulte overtræks-, valutapåslag og seddel­håndteringsafgifter i filialen. Målet er simpelt: flere penge til dig, færre til banken.

Sæt dig godt til rette, åbn din netbank i et nyt faneblad, og følg med. Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du kan trykke «opsig», «fra­vælg» eller «skift korttype» – og se saldoen vokse allerede fra næste måned.

Drop de faste konto- og servicegebyrer

Hver måned tikker der måske 29, 39 eller 79 kr. ud af din lønkonto, uden du rigtigt lægger mærke til det: konto-, pakke- og servicegebyrer. De lyder små, men løber hurtigt op i flere hundrede kroner om året – penge du kunne bruge på alt muligt andet. Sådan slipper du for dem:

1. Kend dine gebyrtyper

Gebyr Typisk størrelse Hvad dækker det?
Månedligt kontogebyr 19-59 kr. Drift af løn-, budget- eller opsparingskonto
Kontopakke/”kundeprogram” 49-129 kr. Samlet løsning med kort, netbank, betalingsservice m.m.
Servicegebyr 5-10 kr./postering Manuel håndtering – f.eks. betaling af girokort i filial

2. Forhandl først – Det koster kun et opkald

  • Ring til din rådgiver og bed høfligt om at få gebyret fjernet. Henvis til din samlede forretning i banken (lån, investering, forsikringer).
  • Sammenlign med konkurrenter. Har du konkrete, billigere tilbud, er banken langt mere lydhør.
  • Foreslå en mindsteaktivitets- eller lønindgangsaftale: ”Hvis jeg lover at min løn på 25.000 kr. går ind hver måned, kan I så droppe gebyret?”
  • Gå gerne efter ”kundeprogrammer”, hvor kontoen er gratis, hvis du samler boliglån, pension eller investeringer ét sted.

3. Vælg den rigtige (gratis) kontotype

  1. Studiekonto – gratis konto, kort og ofte billigere kassekredit for alle 18-29-årige på SU. Selv et enkelt aftenkursus kan være nok til at udløse status.
  2. Pensionistkonto – mange banker tilbyder gebyrfri konti for folk over 60 eller på pension.
  3. Lønkonto uden pakke – fravælg ”plus” eller ”total”-pakker. Du har sjældent brug for alle fordelene, men betaler for dem alligevel.

4. Drop duplikate løsninger

Ofte ligger der også et årsgebyr på papirkontoudtog, betalingsaftaler eller ekstra kort gemt i pakken. Gå din netbank igennem og slet:

  • Dobbelte opsparingskonti, du ikke bruger
  • Gamle børneopsparinger, som nu er tomme
  • Forældede betalingsserviceaftaler (f.eks. gammelt fitnessabonnement)

5. Hvornår skal du skifte bank?

Hvis banken nægter at fjerne gebyrerne, kan et bankskifte være den bedste løsning. Det betaler sig især når:

  • Du alligevel skal omlægge realkredit- eller billån – mange nye banker tilbyder kampagnerabatter på kontogebyrer de første 12-24 måneder.
  • Du har få produkter i banken og dermed nemt kan flytte dem digitalt (lønkonto, opsparing, eventuelt et forbrugslån).
  • Din nuværende bank trækker >600 kr. årligt i samlede gebyrer. En konkurrent uden gebyr betyder en garanteret skattefri besparelse.

6. Tjekliste: Sådan bliver kontoen helt gebyrfri

  1. Log ind i netbanken og hent sidste 12 måneders gebyroverblik.
  2. Markér alle faste konto-, pakke- og servicegebyrer.
  3. Ring til rådgiver eller skriv via sikker mail: “Jeg vil gerne have mine faste gebyrer fjernet – ellers overvejer jeg at skifte bank.”
  4. Får du nej? Indhent tilbud fra mindst to konkurrenter (digital-first banker er ofte gebyrfri).
  5. Etabler evt. studiekonto, pensionistkonto eller lønkonto uden pakke – og flyt lønindgangen samme dag.

Med et par telefonopkald og lidt oprydning kan de fleste helt eliminere 90-120 kr. i månedlige konto- og servicegebyrer. Det svarer til 1.000-1.500 kr. om året – eller en ekstra ferieopsparing, som du helt sikkert får mere fornøjelse af end banken.

Hæv gratis: undgå gebyr i “fremmede” hæveautomater

Små hævegebyrer ser måske harmløse ud, men de kan hurtigt løbe op, hvis du hæver kontanter flere gange om måneden-særligt i automater, der ikke tilhører din egen bank. Her får du det fulde overblik over, hvad det koster, og hvordan du helt slipper for at betale.

Hævningstype Typisk gebyr* Hvorfor koster det?
I “fremmed” automat i DK 6-10 kr. pr. hævning Din bank skal afregne med den bank, der ejer automaten
I udlandet (automat) 30-75 kr. + 1-2 % valutapåslag Fast hævegebyr + gebyr for at veksle valuta
Over skranke i filial Op til 50 kr. Manuel ekspedition

*Tal baseret på prisbøger fra store danske banker, april 2024.

Sådan hæver du uden at betale én krone i gebyr

  1. Brug bankens egne – eller partner-automater
    De fleste banker tilbyder gebyrfri hævning i deres egne automater. Nogle har også indgået automat-partnerskaber (fx Nordea-Euronet), hvor du kan hæve gratis. Tjek kortets bagside eller bankens kortoversigt i appen.
  2. Få “kontant tilbage” i supermarkedet
    Når du betaler med dit debetkort i Netto, REMA 1000, SuperBrugsen m.fl. kan du bede om op til 2.000 kr. ekstra-helt gebyrfrit. Beløbet registreres som én kortbetaling, ikke en kontanthævning.
  3. Planlæg færre – men større – hævninger
    Har du brug for kontanter hver uge? Hæv fx 1.500 kr. én gang i stedet for 300 kr. fem gange og spar 5× hævegebyret. Læg pengene i en konvolut derhjemme, så budgettet ikke skrider.
  4. Betal med kort eller mobil i stedet
    Kontaktløs betaling, MobilePay og Apple/Google Pay er gratis i Danmark. Overvej om du overhovedet behøver kontanter-de fleste småbeløb (parkering, loppemarkeder, foreninger) kan efterhånden klares digitalt.
  5. Rejser du? Vælg kort med 0 % hæve- og valuta­gebyr
    Flere fintech-løsninger (Revolut, Wise, Lunar Premium) samt enkelte danske bankpakker giver gratis kontanthævning i udlandet op til et månedligt loft.
    Tip: Vælg altid “uden konvertering” (ingen DCC) på automaten, så slipper du for skjulte valutapåslag.
  6. Hold øje med beløbsgrænser
    Mange “gratis kort” har fx 2.000-3.500 kr. gratis pr. måned. Sætter du loftet til dit faktiske behov, undgår du både overforbrug og overraskelsesgebyrer.

Tjekliste i net-/mobilbank

  • Find kortets gebyroversigt – se feltet “Kontanthævning”.
  • Aktivér push-notifikationer for alle kontanthævninger for at spotte uventede gebyrer.
  • Notér nærmeste gratis hæveautomat på din daglige rute (arbejde, studie, træning).
  • Planlæg feriekontanter hjemmefra: Bestil valuta eller opret rejsekort med 0 % hævegebyr.

Med få ændringer i hævevanerne kan du sagtens spare 300-600 kr. om året – penge der gør mere gavn på din opsparing end i bankernes gebyrkasse.

Skær kortgebyrer væk: årsgebyr og ekstrakort

For mange danskere kommer kortgebyrer snigende som små, men faste udgifter, der over året kan løbe op i flere hundrede kroner. Heldigvis er det oftest de nemmeste bankgebyrer at skære helt væk, fordi udbuddet af gebryfrit plast (og nu også rent digitale kort) aldrig har været større.

1. Kend de typiske kortgebyrer

  • Årsgebyr på debetkort
    Visa/Dankort og Debit Mastercard koster typisk 100-200 kr. pr. år – men kun i nogle banker.
  • Årsgebyr på kreditkort
    Klassiske Mastercard/Visa kreditkort ligger fra 250 kr. til 1.000 kr. årligt afhængigt af rejseforsikring, lounge-adgang m.m.
  • Ekstra- og partnerkort
    Et ekstrakort til ægtefællen kan koste 50-150 kr. årligt.
  • Erstatningskort / “mistet kort”-gebyr på 75-100 kr. (kan ofte refunderes, hvis du vælger digitalt kort).

2. Vælg gebyrfri kort – En hurtig sammenligning

Udbyder Produkttype Årsgebyr Bemærkninger
Lunar Debit Mastercard 0 kr. Gratis digitalt og fysisk kort; 0 kr. oprettelse
Nordea Visa/Dankort (lønkonto) 0 kr. Gratis hvis lønkonto tilknyttes
Revolut Virtuelt Visa debit 0 kr. Flere virtuelle kort gratis; fysisk kort 49 kr. for levering
Santander Red Credit Mastercard 0 kr. Kortet tjener på renter; brug kun hvis du betaler saldoen fuldt ud hver måned

Tip: Listen er ikke udtømmende – tjek altid prislisten, før du bestiller.

3. Sådan slipper du for årsgebyret i din nuværende bank

  1. Forhandl. Ring til din rådgiver og bed om gebyrfritagelse. Har du løn-, opsparings- og boliglån samlet, siger mange banker ja for at fastholde dig.
  2. Udnyt kundeprogrammer. Danske Bank Ung, Nordea Fordelsprogram eller Sydbank Plus giver ofte gratis kort, hvis du opfylder et minimums-engagement.
  3. Fjern ubrugte ekstrakort. Har både du og din partner hvert jeres Visa/Dankort, men I bruger kun ét? Luk det overflødige kort – også kreditkort til gamle bonusordninger, du ikke længere deltager i.
  4. Opgrader smart. Betaler du allerede for et “Gold” kreditkort kun for rejseforsikringen? Tjek, om din indbo- eller rejseforsikring dækker det samme og spar kortgebyret.

4. Skift fysisk plast ud med virtuelle kort

  • Apple Pay / Google Pay / Samsung Pay understøtter nu de fleste danske banker. Slet plastikkortet fra pungen og brug mobilen eller smartwatch.
  • Virtuelle engangskort fra f.eks. Revolut eller Wise gør online-shopping tryggere – og de er gratis at oprette og nedlægge.
  • Mindre risiko for gebyrer ved tab/misbrug, fordi du blot lukker det virtuelle kort i appen og laver et nyt på sekunder.

5. Ryd op én gang om året

Lav et kort-tjek ved årsskiftet:

  1. Print eller eksporter kortlisten fra netbanken.
  2. Skriv årsgebyret ud for hvert kort og marker, hvornår det næste gang opkræves.
  3. Sammenlign med dit faktiske forbrug (se korttransaktioner).
  4. Luk de kort, du ikke har brugt de seneste seks måneder, før nyt gebyr trækkes.

6. Hvornår giver det mening at betale?

Nogle premium-kort kan stadig betale sig, hvis du:

  • Rejser meget og får lounge-adgang, forsikringer og no-FX (0 % valutagebyr).
  • Udnytter cashback/bonus, der overstiger årsgebyret.
  • Har behov for en rentefri kreditperiode på større køb.

Men vær ærlig om værdien. Får du mindre end gebyret i værdi, er det tid til at sige farvel til kortet.

Med en kombination af forhandling, smartere kortvalg og en årlig kort-dekluttering kan de fleste danskere let spare 300-1.000 kr. om året – helt uden at begrænse deres betalingsfrihed.

Slå valutagebyrerne: undgå FX-påslag og udenlandske transaktioner

Valutagebyrer er nogle af de mest usynlige – og dyrt betalte – af alle bankgebyrer. Når du betaler eller hæver i en anden valuta end kroner, kan der snige sig to typer gebyrer ind på bonnen:

Typiske omkostninger ved kortbetalinger i udlandet
Gebyrtype Hvad er det? Almindeligt niveau
Valutakurs-påslag (FX-påslag) Procenttillæg på bankens vekselkurs 1,0 – 3,0 %
Udenlandsk transaktionsgebyr Fast eller procentvis afgift pr. køb 5-30 kr. eller 0,8 – 1,5 %
DCC (dynamisk valutaveksling) Butikken/automaten “hjælper” dig med at betale i DKK 4-8 % dyrere end interbank-kursen

Sådan undgår du valutafælderne

  1. Betal altid i lokal valuta
    Når terminalen stiller spørgsmålet “Pay in DKK?”, så vælg Nej. Den dynamiske valutaveksling (DCC) lægger typisk 4-8 % oven i prisen – meget mere end bankens påslag.
  2. Vælg et kort med 0 % FX-påslag og 0 kr. udenlandske gebyrer
    Flere fintech-udstedere (f.eks. Revolut Standard, Wise, Lunar Pro eller N26 You) og enkelte danske bankkort (typisk premium-pakker) tilbyder fuldstændigt gebyrfri valutakøb. Tjek:
    • FX-påslag: skal stå 0 %
    • “Køb i udlandet”: 0 kr.
    • Gratis kontanthævninger op til et loft

    Skift midlertidigt primært kort på rejsen – eller permanent, hvis din nuværende bank nægter at matche vilkårene.

  3. Brug multi-valutakonti
    Apps som Wise eller Revolut lader dig veksle hjemmefra til interbank-kurs, gemme pengene på en USD, EUR eller GBP-konto og betale direkte derfra. Dermed slipper du både for kurs-påslag og DCC-risiko, fordi terminalen ser en “lokal” kortbetaling.
  4. Undgå hæveautomater med skjulte gebyrer
    Private “Euronet”- eller “CashZone”-automater viser sjældent gebyret eksplicit. Brug lokale bankautomater, der oplyser (“Fee for this withdrawal: 0 EUR”), eller hæv gratis kontanter i supermarkedet sammen med køb (cashback).
  5. Online-køb i udenlandsk valuta? Betal korrekt
    Webshops omregner undertiden til DKK ved checkout. Vælg “Pay in original currency” og lad dit gebyrfri kort håndtere kursen. Overvej en browser-udvidelse som “DCC-Watch”, der advarer, når shoppen skifter valuta.
  6. Tjek kortindstillinger i din mobilbank
    Flere banker (bl.a. Jyske Bank og Nordea) lader dig slå “0 % valutakurs” til mod et lille månedsabonnement. Regn efter: Rejser du ofte, er 29 kr./md. billigere end 2-3 % pr. transaktion.
  7. Hold øje med kursen – men jagt ikke sidste decimal
    En kursforskel på 0,2 % er mindre end én cappuccino på en weekendtur. Send i stedet energien på at fjerne de faste gebyrer; de æder langt mere af rejsedagbogen.

Bundlinjen: Kombinér et 0 % FX-kort med lokal valuta-betaling, og du neutraliserer hovedparten af bankernes valutagebyrer. Bruger du samtidig en multi-valutakonto som rejselomme, kan du i praksis shoppe globalt – uden at betale ekstra for det.

Farvel til overtræks- og rykkergebyrer

Et uautoriseret overtræk er noget af det dyreste, du kan udsætte din konto for. Banken hæver ofte både en høj overtræksrente og et kontant gebyr pr. dag eller pr. hændelse. Kommer der oven i købet afviste betalinger, lander der hurtigt rykkergebyrer fra både banken og dine kreditorer. Det tager bogstaveligt talt kun få timer at gøre regningen unødigt stor.

Hændelse Typisk gebyr Skjult omkostning
Uautoriseret overtræk 50-100 kr + 15-25 % årlig rente Rente beregnes dag for dag, også i weekenden
Afvist Betalingsservice-træk 0-75 kr pr. post Regningen forfalder stadig – nu med rykker
Første rykker fra kreditor 100 kr Kan eskalere til inkasso efter 3. rykker

Sådan forebygger du nulstillet saldo og dyre gebyrer

  1. Lav et simpelt budget – og hold det levende
    Brug bankens gratis budgetværktøj eller et regneark. Når du ved, hvad der går ind og ud hver måned, opdager du i god tid, når saldoen ser presset ud.
  2. Opret en bufferkonto
    Overfør et fast beløb (fx 3-5 % af nettolønnen) til en “buffer” samme dag, lønnen lander. Pengene ligger klar, hvis vaskemaskinen eller kontoen bryder sammen.
  3. Flyt betalingsdatoer, så de matcher din løn
    Mange udbydere lader dig selv vælge forfaldsdato. Flyt husleje, abonnementer og lån til 1-2 dage efter lønudbetalingen – så undgår du tom konto sidst på måneden.
  4. Aktivér gratis push-notifikationer
    Slå “lav saldo”-alarmer til i mobilbanken (0 kr.). En advarsel, når saldoen rammer fx 500 kr, giver dig tid til at overføre eller udskyde køb.
  5. Vælg en aftalt kassekredit
    Har du brug for fleksibilitet, så forhandl en kassekredit på fx 10.000 kr. Rentesatsen er typisk 6-10 % – langt under straffen ved et uautoriseret overtræk. Selv en mindre kredit kan eliminere samtlige overtræksgebyrer.
  6. Genbrug gamle rykkere som læring
    Tjek, hvornår og hvorfor tidligere rykkere opstod. Var der mønstre (ferien, jul, bilsyn)? Forbered din konto i de samme perioder fremover.

Konsekvensen af ét enkelt misset beløb kan hurtigt vokse til flere hundrede kroner i gebyrer – men med et par digitale værktøjer og lidt planlægning kan du helt undgå at betale en krone ekstra.

Sig nej til gebyr for straksoverførsel

Straksoverførsler – også kaldet ekspres- eller realtidsbetalinger – kan koste alt fra 5 til 30 kr. pr. gang i flere af de traditionelle banker. Det er sjældent nødvendigt, for der findes gratis (eller meget billigere) alternativer, hvis du blot organiserer dine betalinger rigtigt.

1. Planlæg i stedet for at haste

  1. Tjek bankens cut-off-tid. I langt de fleste banker går en “almindelig” overførsel samme dag, hvis du sender før fx kl. 18 på hverdage. Sørg for at have de faste regninger klar i god tid.
  2. Opsæt fremtidige betalinger. I net- og mobilbank kan du datere overførslen til forfaldsdatoen. Så bliver pengene trukket automatisk, og du slipper for at huske det i sidste øjeblik.
  3. Brug budgetkontoen. Har du en særskilt konto til regninger, kan du overføre én gang om måneden – gratis – i stedet for flere dyre straksoverførsler løbende.

2. Kend de gratis alternativer

Metode Pris Leveringstid Hvornår giver det mening?
Standard dansk overførsel 0 kr. Samme dag (inden for bankdage) Langt de fleste indlandsbetalinger
SEPA-overførsel (EUR) 0-5 kr.
Hos mange banker gratis
1 bankdag Til EU/EØS modtager i euro
MobilePay / P2P i appen 0 kr. Sekunder Til private venner og familie
Fintech-konto (Revolut, Lunar m.fl.) 0 kr. Sekunder Når både afsender og modtager har samme tjeneste

3. Vælg en bank der allerede tilbyder gratis realtime-betaling

  • Nye digital-banker som Lunar og N26 giver som udgangspunkt gratis straksoverførsel til andre danske konti.
  • Flere sparekasser og andelskasser har fjernet gebyret helt for privatkunder – spørg din nuværende rådgiver, ellers brug det som løftestang i en forhandling.
  • Tip: Brug bankernes prislister (kræver de at du logger ind) og sammenlign på Finansportalen. Finder du et sted, hvor du årligt kan spare et par hundrede kroner, er det ofte værd at skifte.

4. Brug overførsel med kort – Men kun når det er gratis

Nogle banker tillader, at du betaler en regning med dit debet- eller kreditkort. Gør de det uden gebyr, kan pengene stå hos modtageren i løbet af få minutter. Tjek dog om der tilføjes et skjult kortgebyr – ellers bliver besparelsen ædt op dér i stedet.

5. Sæt påmindelser op – Og spar dig selv for stress

Push-notifikationer i mobilbanken eller kalenderpåmindelser dagen før en større betaling forfalder, minimerer risikoen for, at du falder for fristelsen til at trykke på den dyre “overfør nu”-knap.

Konklusionen er enkel: Brug straksoverførsel, når det virkelig haster – og kun da. Resten af gangene kan du med få minutters planlægning holde pengene på dine egne konti og gebyrerne væk fra bankens.

Betal regninger uden dyre giro- og ekspeditionsgebyrer

Et indbetalingskort i papirform ser uskyldigt ud i postkassen, men kan hurtigt blive det dyreste stykke papir i din hverdag. Hver gang du manuelt betaler et girokort i banken, i en fysisk butik eller via PostNord, ryger der typisk et ekspeditionsgebyr på 10-50 kr. pr. regning – penge der er fuldstændig spildte, når der findes gratis alternativer.

Betalingsmåde Typisk gebyr Kan undgås?
Manuel betaling af girokort i bankfilial 30-50 kr. Ja
Indbetaling i kiosker/supermarkeder (f.eks. via Betalingsservice Scan & Pay) 10-25 kr. Ja
Online indtastning af indbetalingskort i netbank 0-5 kr. afhængigt af bank Ja
Automatisk Betalingsservice 0 kr.
Mobilbetaling med QR-scanning i netbank-appen 0 kr.

Sådan slipper du helt for gebyrerne

  1. Tilmeld regningen til Betalingsservice
    De fleste udbydere – fra forsyningsselskaber og forsikringer til streamingtjenester – tilbyder Betalingsservice. Når først en regning er tilmeldt, trækkes beløbet automatisk på forfaldsdagen, og du kan altid se, stoppe eller ændre betalingerne i din netbank. Det koster 0 kr.
  2. Aktivér e-regninger i netbanken
    Hvis leverandøren endnu ikke understøtter Betalingsservice, kan du næsten altid få regningen som en e-regning. Den lander digitalt i din netbank eller e-Boks, hvor du med ét klik godkender – uden ekspeditionsgebyr.
  3. Brug faste betalingsaftaler
    Til tilbagevendende udgifter (fx husleje eller børnehave) kan du aftale en automatisk konto-til-konto-overførsel én gang om måneden. Så forsvinder risikoen for både rykker- og ekspeditionsgebyrer.
  4. Scan QR-koden – drop manuel indtastning
    Mange indbetalingskort har i dag en lille QR-kode i bunden. Åbn mobilbank-appen, vælg “Scan & Betal”, og kameraet udfylder straks alle felter gratis. Du sparer både tid og gebyr samt fejlindtastninger, der kan udløse dyre “afviste betaling”-gebyrer.
  5. Sæt papirløs levering som standard
    Gå ind i e-Boks og hos dine leverandører og fravælg fysisk post. Papirudsendelser koster ofte 25-35 kr. ekstra pr. år pr. regning – og de lokker dig tilbage i den manuelle betalingsfælde.

Ekstra tip: Saml alt i én oversigt

De fleste netbanker og fintech-apps viser nu en kalender over kommende betalinger. Hold øje med denne, så du altid har dækning på kontoen og undgår unødige rykkergebyrer.

Konklusionen er enkel: Hver gang du trykker på “betal” ved skranken eller taster lange OCR-numre ind manuelt, smider du penge ud af vinduet. Brug Betalingsservice, e-regninger og QR-scanning i stedet – så er både processen og prisen helt strømlinet til 0 kr.

Ingen papir, ingen gebyr: gå 100% digital

Hver gang banken printer noget og sender det med posten eller som betalt sms, tikker der et gebyr ind på din konto. Gebyrerne virker små enkeltvis, men løber let op i et trecifret beløb om året. Heldigvis er de de nemmeste at slippe for – du skal blot sige farvel til papir og goddag til digitale løsninger.

Type Typisk gebyr Digitalt alternativ (gratis)
Papirkontoudtog pr. kvartal 20-50 kr. Kontoudtog som PDF i netbank/e-Boks
Brev ved rente- eller prisændring 25-40 kr. pr. brev Digital besked i e-Boks
SMS-adviseringer 0,75-1,50 kr. pr. sms Push-notifikationer i mobilbanken

Sådan bliver du helt papirløs

  1. Tilmeld e-Boks
    Log ind i net- eller mobilbanken og slå “Digital post fra banken” til. De fleste banker sender herefter automatisk kontoudtog, aftale­ændringer og årsopgørelser direkte til e-Boks.
  2. Aktivér digitale kontoudtog
    Under “Indstillinger” vælger du PDF eller CSV som standardformat og fravælger papir. Gem dem lokalt eller i skyen, hvis du vil have en offline-kopi.
  3. Skift fra sms til push
    I appen kan du under “Notifikationer” vælge gratis push i stedet for sms for saldo­advarsler, korttransaktioner og budgetpåmindelser.
  4. Afmeld papirpost hos kundeservice
    Mange banker lader dig fjerne papir helt med én markering-alt andet sendes digitalt. Få en medarbejder til at bekræfte, at alle printlister er sat til “digital”.
  5. Tjek dine konti én gang pr. år
    Kig under “Gebyr­oversigt” i netbanken. Dukker der stadig papir- eller sms-gebyrer op, så kontakt banken; nogle poster kan ligge gemt i ældre produkter eller børneopsparinger.

Ekstra fordele ved at blive digital

  • Hurtigere beskeder – du får ændringer i realtid i stedet for efter et par dage med posten.
  • Bedre overblik – alle dokumenter ligger samlet og søgbart i e-Boks eller appen.
  • Bedre sikkerhed – ingen følsomme kontooplysninger på fysiske papirer, der kan havne i de forkerte hænder.
  • Grønnere profil – færre breve og kontoudtog sparer både papir og CO₂.

Bundlinjen: Brug fem minutter på at trykke “Digital” alle de steder, banken tilbyder det, og eliminér let 200-400 kr. om året i unødvendige papir- og sms-gebyrer.

Undgå gebyrer for kontanthåndtering i filialen

Selv om kontanter fylder mindre i hverdagen, kan kontanthåndtering i bankfilialen stadig blive en dyr affære. Mange banker har flyttet omkostningen over på kunden for at få os til at gå digitalt. Derfor er det værd at kende dine alternativer.

Handling ved skranke Typisk gebyr (DKK) Gratis eller billigere alternativ
Indbetaling af sedler 25 – 40 kr pr. gang Indbetalingsautomat i foyer (0 kr)
Indbetaling af mønter 2 – 4 % af beløbet
(ofte min. 25 kr)
Mønttæller i automat eller brug mønterne i hverdagen
Kontant­udbetaling over 15.000 kr 50 – 100 kr
+ bestillingsfrist 1-2 dage
Planlæg og hæv over flere omgange i automat
Valuta­veksling (euro, USD m.m.) 30 – 75 kr + kurstillæg Rejsekort/kort uden valutagebyr eller bestil valuta online til afhentning

Sådan undgår du filial-gebyrerne

  1. Brug indbetalingsautomaterne
    De fleste større filialer og partner-netværk (fx Cash-In automater hos Nordea, Danske Bank m.fl.) tager imod både sedler og mønter gratis. Husk at:
    • Tjek åbningstiden – foyerer lukker ofte kl. 22.
    • Ryst mønterne fri for papirclips og fremmedlegemer – automaten spytter dem ellers ud.
  2. Planlæg dit kontantbehov
    Har du brug for et større beløb til loppemarked eller privat handel, så hæv lidt ad gangen i bankens egne automater dagene op til. De fleste kort tillader 2.000-5.000 kr pr. døgn uden gebyr.
  3. Få “kontant tilbage” ved kassen
    I supermarkeder som Føtex, Bilka, Netto og flere tankstationer kan du hæve op til 1.000 kr gratis, hvis du alligevel betaler med kort. Det tæller som en almindelig dankort-transaktion – ingen bankgebyrer.
  4. Drop filial-veksling af valuta
    Bestil valuta online via bankens netbank/app, hvor kurstillægget ofte er lavere, eller brug et rejsedebitkort med 0 % valutapåslag og hæv kontant lokal valuta ved ankomst.
  5. Digitaliser småbetalinger
    MobilePay, Apple Pay og kontaktløse kort minimerer behovet for mønter i hverdagen og dermed gebyrer for møntindbetaling.

Tip: Skal du indbetale mange mønter (fx fra en indsamlingsbøsse), kan du som regel gratis få dem talt hos Danske Spil-forhandlere eller enkelte supermarkeder med møntmaskiner og herefter modtage et tilgodebevis, som indsættes gebyrfrit på kontoen.

Jo færre manuelle skranketransaktioner du har, desto mindre betaler du – og banken sparer også tid. Gør kontanter digitale, brug maskinerne, og bevar pengene på din egen konto frem for i bankens gebyrkasse.

Indhold