88 18 46 65 - Hvem ringer fra dette telefonnummer?

Ringer din telefon gentagne gange fra 88 18 46 65 - og lægger de aldrig en besked? Du er langt fra den eneste, der undrer sig. Hver uge vælter det ind med nye beretninger fra danskere, der bliver kontaktet af det samme, vedholdende nummer - ofte om aftenen, i weekenderne eller midt i aftensmaden.

Er det en seriøs meningsmåling, et salgstrick eller decideret svindel? Svaret er ikke helt så ligetil, som man kunne håbe, for opkaldene bag 88 18 46 65 spænder fra legitime undersøgelser til frustrerende spam og mulig “spoofing”, hvor nogen udgiver sig for andre. Netop derfor har tusindvis allerede blokeret nummeret, mens andre leder efter forklaringen.

I denne artikel dykker vi ned i hvem der står bag, hvad formålet er, og hvordan du bedst beskytter dig mod uønskede eller tvivlsomme opkald. Læn dig tilbage, og få det fulde overblik, før du beslutter, om 88 18 46 65 bør have lov til at ringe næste gang - eller om det fortjener at ryge direkte på din blokeringsliste.

Kort om nummeret 88 18 46 65

Telefonnummeret 88 18 46 65 dukker i øjeblikket op på rigtig mange danskeres mobiler - oftest uden varsel og gerne på tidspunkter, hvor de fleste egentlig holder fri. De typiske kendetegn er:

• Gentagne kald - flere opkald samme dag eller spredt over flere dage.
• Skæve tidspunkter - aftener, weekender og helligdage er ikke usædvanlige.
• Kort ringetid - den, der ringer, lægger sjældent en besked, hvis man ikke når at tage telefonen.

På tværs af telefonfora og sociale medier beskrives nummeret typisk som ”spam” eller ”nuisance” (til gene). Mange brugere har derfor valgt at:

1. blokere nummeret i deres mobil,
2. aktivere teleselskabets spamfilter, eller
3. anmelde det til diverse spamdatabaser.

Kort sagt bliver 88 18 46 65 af de fleste opfattet som et påtrængende callcenter-nummer, der kan være svært helt at sætte et præcist afsendernavn på - og netop derfor ender det ofte med at blive kategoriseret som spam og hurtigt blokeret. Hvis du bliver ringet op, er det derfor klogt at være ekstra kritisk, inden du tager telefonen eller udleverer personlige oplysninger.

Hvem står bag? Epinion, callcentre og mulig spoofing

Når man slår 88 18 46 65 op i diverse nummeropslagstjenester, dukker særligt ét navn op igen og igen: Epinion. Det er et veletableret analyse- og konsulentbureau, som hyppigt benytter callcentre til at gennemføre telefoniske spørgeskemaundersøgelser. Derfor har mange helt legitimt talt med Epinion fra netop dette - eller meget lignende - nummer. Men billedet er ikke entydigt, og forklaringen kræver et par nuancer:

1. Epinion selv
   Epinion bekræfter, at de benytter både egne og eksterne platforme til udgående opkald, og at 88 18 46 65 tidligere har været et af deres faste undersøgernumre. Hvis du bliver ringet op om politiske holdninger (“Hvem vil du stemme på, hvis der var valg i morgen?”) eller om kundetilfredshed (“Hvordan vurderer du Radius’ service?”), er sandsynligheden derfor høj for, at der er tale om en legitim Epinion-undersøgelse.
2. Underleverandører og skiftende numre
   Epinion hyrer lejlighedsvis eksterne callcentre til at foretage dele af deres ringerunder. Når kontrakterne skifter, eller når systemer bliver omlagt, kan det betyde, at samme 88-nummer i en periode ejes af ét bureau og i en anden periode af et andet. Det forklarer, hvorfor nogle modtager opkald om helt andre emner - eller fra andre firmaer - selv om nummervisningen er identisk.
3. ”Udgiver sig for …” - mistanke om spoofing
   Flere brugere fortæller, at opkalderen præsenterede sig som kommunen, Radius, Movia eller endda som bankrådgiver. Når identiteten ikke kan bekræftes, kan der være to scenarier:
   • Forkert script fra callcentret: Telefonisterne kan have fået udleveret et manus der skal «åbne døren» til et salg, hvilket hurtigt glider over i ulovlig markedsføring.
   • Caller-ID spoofing: Nogen manipulerer den synlige afsender, så det ligner Epinion, men samtalen foretages reelt fra et helt andet sted. Spoofing er desværre let at udføre teknisk og bruges ofte i forsøg på phishing eller svindel.
4. Hvad betyder det for dig?
   Det afgørende er, at nummervisningen alene ikke garanterer ægtheden. Et legitimt Epinion-opkald vil typisk:
   • præsenteres med navn, firma og formål inden for de første sekunder
   • aldrig kræve CPR- eller bankoplysninger
   • acceptere et høfligt “nej tak” uden at presse på
   Møder du afvigelser - fx pres for økonomiske oplysninger, trusler eller manglende transparens - bør du antage, at der ikke er tale om Epinion, uanset hvad displayet viser.

Kort sagt: 88 18 46 65 er som oftest koblet til undersøgelser for Epinion eller deres samarbejdspartnere, men nummeret kan skifte hænder, og spoofing gør det usikkert at stole blindt på displayet. Brug derfor altid sund skepsis og verificér afsenderen, før du deler personlige oplysninger.

Formål med opkaldene: meningsmålinger, kundetilfredshed – og nogle gange salg

Selvom 88 18 46 65 oftest beskrives som et undersøgelsesnummer, spænder motiverne for kontakt bredt - lige fra legitime meningsmålinger til grænseoverskridende salgsforsøg.

1. Klassiske telefonundersøgelser

Det hyppigste formål er at indsamle data til statistiske analyser:

• Politiske barometre - typiske spørgsmål er: “Hvilket parti ville du stemme på, hvis der var valg i morgen?” eller “Hvordan vurderer du regeringens håndtering af …?”
• Samfunds- og forbrugeradfærd - fx holdning til den grønne omstilling, inflation eller streamingvaner.

2. Kundetilfredsheds­målinger

En række brugere har fortalt, at opkaldene sker på vegne af energiselskabet Radius eller andre forsyningsselskaber:

“De ville bare høre, om jeg var tilfreds med mit seneste net-arbejde i området.” - Anmeldelse, 6/2023

Her er spørgsmålene typisk:

1. Hvor tilfreds er du med udbedringen af strømafbrydelsen?
2. Fik du tilstrækkelig information før og efter arbejdet?

3. Når linjen krydses til salg

En voksende del af anmeldelserne peger dog på, at samtalen hurtigt skifter fra “neutral måling” til telemarketing:

• Forslag om at skifte elselskab eller tegne abonnement på energirådgivning.
• Tilbud om “gratis” analyser, der i realiteten leder til et betalt produkt.

Dét er problematisk, fordi:

4. Mistanke om spoofing og svindel

Nogle fortæller, at medarbejderne udgiver sig for at ringe fra kommunen eller endda fra Radius’ kundeservice. Det kan være spoofing - altså at et andet firma maskerer sig bag 88 18 46 65 for at opnå tillid. Vær især opmærksom hvis:

• De beder om følsomme personoplysninger (CPR, MitID, bankoplysninger).
• De presser dig til at træffe en hurtig økonomisk beslutning.

Konklusionen er klar: Nummeret kan sagtens være legitimt, men der er også dokumenterede tilfælde, hvor grænsen til aggressiv eller ulovlig telemarketing overskrides. Brug derfor altid et kritisk filter, når du tager telefonen.

Opkaldstaktik: gentagne forsøg, flere numre og SMS-afsenderen 'Epinion'

Flere læsere beskriver en taktik, der i praksis minder om et batteri af tiltag designet til at få dig til at tage telefonen - koste hvad det vil.

1. Opkald i stimer

Typisk starter det med ét ubesvaret opkald. Ringer du ikke tilbage, følger yderligere to-tre opkald inden for samme time eller næste formiddag. Det opleves af mange som jagtende eller stressende, fordi:

• telefonen ringer, mens du er på arbejde eller spiser aftensmad
• nummeret ikke lægger besked på telefonsvareren, så du efterlades i uvished
• der ofte ringes efter kl. 18 - og i flere tilfælde lørdag eller søndag

2. Skift mellem flere numre

Blokerer du 88 18 46 65, kan næste opkald komme fra f.eks. 88 18 46 70 eller et fuldstændigt andet præfiks som 70 60 50 06. Callcentret bruger et såkaldt „nummer-slug” (number rotation) for at øge sandsynligheden for, at et nyt, ukendt nummer virker mere legitimt og derfor bliver besvaret.

3. Sms med afsendernavnet “epinion”

Når telefonen blokeres, kommer næste træk ofte som en SMS:

„Vi ringer ang. kort brugerundersøgelse. Venlig hilsen Epinion.”

På moderne smartphones kan afsenderfeltet erstattes af et alfa-tag (et navn i stedet for et nummer). Det betyder, at du ikke kan ringe tilbage eller slå op, hvem der gemmer sig bag beskeden. For modtageren kan det give indtryk af professionalisme, men bruges det af andre end Epinion selv, er det et tydeligt tegn på spoofing - altså, at nogen misbruger navnet for at øge troværdigheden.

4. Hvorfor opfattes taktikken som aggressiv?

1. Hyppighed og timing: Flere opkald på kort tid uden for normal kontortid kan opleves som grænseoverskridende.
2. Skjuling af identitet: Skift af numre og brug af alfa-tag gør det svært at gennemskue, hvem der rent faktisk kontakter dig.
3. Presset til at svare: Håbet er, at du til sidst giver telefonen et „ja” - enten af nysgerrighed eller for at få opkaldene til at stoppe.
4. Robinson-ignorering: Mange, der står på Robinsonlisten, føler sig ekstra generede, fordi de trods fravalget stadig kontaktes.

Samlet efterlader metoden indtrykket af en intenst jagtende kommunikation, der balancerer på grænsen mellem legitim dataindsamling og uønsket spam. Uanset om selve indholdet er en harmløs meningsmåling, må tonen og hyppigheden vurderes som aggressiv, især når den rammer aftener, weekender - eller din indbakke i form af „Epinion”-SMS’er.

Er det spam eller legitimt? Robinsonlisten, regler og dine rettigheder

Når skærmen lyser op med 88 18 46 65, melder det naturlige spørgsmål sig: er det “bare” en uskyldig spørgeskemaundersøgelse - eller et ulovligt salgsforsøg forklædt som én? Svaret afhænger i høj grad af to ting: indholdet af opkaldet og dit samtykke. Nedenfor finder du et overblik over de vigtigste regler, undtagelser og dine rettigheder som forbruger.

1. Undersøgelse vs. Markedsføring - Hvor går grænsen?

Hvis et opkald starter som undersøgelse, men glider over i salg eller indsamling af leads (“Vi kan sende dig et godt tilbud …”) skifter det juridisk karakter til markedsføring - og kan dermed være ulovligt, hvis du ikke har givet samtykke.

2. Robinsonlisten - Nyttig, men ikke et panser mod alt

• Indskrivning på Robinsonlisten forhindrer uanmodede salgsopkald, adresseret reklame og e-mail-spam.
• Listen beskytter ikke mod ikke-kommercielle meningsmålinger og forskning.
• Oplever du alligevel salgsforsøg, kan det være brud på markedsføringsloven §10; gem evt. opkalds-/sms-log som bevis.

3. Dine rettigheder under gdpr

Virksomheder (også analyseinstitutter) må kun behandle dine personoplysninger på et lovligt grundlag og skal være transparente om formålet. Du har bl.a. ret til:

1. Indsigt - få at vide, hvilke data de har om dig, og hvor de stammer fra.
2. Indsigelse - protestere mod, at dine oplysninger bruges til fx direkte markedsføring.
3. Sletning (“retten til at blive glemt”) - kræve dine data fjernet, når der ikke længere er lovligt grundlag.
4. Begrænsning - få midlertidigt stop for yderligere behandling, mens en klage undersøges.

Brug gerne dine rettigheder proaktivt: bed om at blive registreret på “ingen kontakt”-listen hos det pågældende analyseinstitut, og gem en kopi af din henvendelse.

4. Hvor - Og hvordan - Kan du klage?

• Markedsføring & salgsopkald
  Forbrugerombudsmanden (fo.dk/klager)
  Send detaljeret klage med dato, klokkeslæt, nummer og gerne optagelse eller sms-skærmbillede.
• Databeskyttelse
  Datatilsynet (datatilsynet.dk)
  Hvis virksomheden ikke efterkommer din anmodning om indsigt, indsigelse eller sletning.

5. Tommelfingerreglen

Får du et opkald fra 88 18 46 65, som udelukkende handler om anonyme spørgsmål til en undersøgelse, er det formentlig lovligt. Bliver du bedt om at oplyse CPR, kontooplysninger, eller mærker du salgsagendaen lure - så bryder opkaldet sandsynligvis loven, og du bør overveje at afslutte samtalen, blokere nummeret og indgive klage.

Hvad bør du gøre: verificér, del ikke følsomme data, blokér og klag ved behov

Når telefonen igen vibrerer med 88 18 46 65 i displayet, handler det om at bevæge sig fra irritation til handling. Nedenfor finder du en trin-for-trin-guide, som hjælper dig med at beskytte både din tid og dine persondata.

1. Verificér afsenderen
   Gå aldrig ud fra, at den person der ringer, er den, vedkommende udgiver sig for at være.
   • Slut samtalen høfligt og ring selv op til den påståede virksomhed via officielle kontakt­oplysninger på deres website eller faktura.
   • Svarer de: “Vi har ikke ringet”? - Så var opkaldet formentlig spoofing eller svindel.
2. Del aldrig følsomme data
   Ingen legitim spørgeundersøgelse har brug for:
   • CPR-nummer
   • MitID/NemID-koder
   • Kontonumre, betalingskort eller engangskoder
   Bliver du bedt om det, er det et rødt flag - afslut opkaldet omgående.
3. Bed om at blive slettet / ikke kontaktet igen
   Ifølge GDPR har du ret til at få dine oplysninger slettet og til at gøre indsigelse mod yderligere kontakt.
   • Sig tydeligt: “Jeg ønsker ikke at blive kontaktet igen. Slet mine data.”
   • Skriv evt. en kort mail til virksomheden, så du har dokumentation.
4. Svar “STOP” på sms’er
   Kommer der beskeder fra afsenderen “Epinion”, kan du som regel afmelde dig ved blot at svare STOP.
   • Virksomheden er forpligtet til straks at fjerne dig fra sms-listen.
5. Blokér nummeret
   

   Platform	Sådan gør du
   iOS (iPhone)	Åbn “Telefon” → “Seneste” → tryk ℹ ud for nummeret → rul ned og vælg “Bloker denne opkalds­person”.
   Android	Åbn “Telefon” → hold fingeren på nummeret → “Bloker/rapporter spam”. Funktionen kan variere lidt mellem Samsung, OnePlus, Pixel m.fl.
   Teleselskab	Log ind på Mit TDC, Mit YouSee, Mit 3, Telia Self-service osv. og aktiver spamfilteret eller “Blokerede numre”.

   Overvej også apps som Hiya, Truecaller eller NumberHero, der automatisk filtrerer kendte spamnumre.
6. Før log - og klag hvis det fortsætter
   
   • Dato, klokkeslæt, varighed - noter alt i fx et regneark eller i mobilen.
   • Tag skærmbilleder af ubesvarede opkald og sms’er.
   • Markedsføring eller salg? - klag til Forbrugerombudsmanden.
   • Manglende sletning eller ulovlig databehandling? - klag til Datatilsynet.
   Jo mere dokumentation, desto nemmere er det for myndighederne at stoppe misbruget.

Ved at kombinere disse seks trin minimerer du chancen for at blive forstyrret - og maksimerer chancen for, at påtrængende callcentre og eventuelle svindlere bliver sat på plads.