11 faldgruber ved samlelån du bør undgå

”Slå dine dyre lån sammen - og spar tusindvis af kroner hver måned!”

Sådan lyder de lokkende reklamer, når du scroller på mobilen eller tænder radioen på vej hjem fra arbejde. Et samlelån lover orden i økonomien, én lavere betaling og følelsen af at trykke på reset-knappen efter år med forbrugslån, kreditkort og kassekreditter.

Men trylleriet kan hurtigt forvandle sig til en dyr illusion, hvis du ikke kender spillets regler. Bag de blanke kampagner gemmer der sig skjulte gebyrer, variable renter uden loft, krav om pant - og ikke mindst adfærdsfælder, der kan føre dig lige tilbage i gældsspiralen, du prøver at slippe ud af.

I denne artikel dykker vi ned i 11 klassiske faldgruber ved samlelån, som kan koste dig dyrt eller øge din risiko unødigt. Du får konkrete eksempler på, hvor det går galt, og en praktisk tjekliste til at spotte faresignalerne, inden du lægger din gæld i én kurv.

Overvejer du at konsolidere dine lån - eller er du allerede i dialog med banken eller et online låneselskab - så læs med her, før du underskriver. Din privatøkonomi vil takke dig for det.

Samlelån kort fortalt: derfor frister det – og hvor det ofte går galt

Et samlelån - eller gældskonsolidering - betyder, at du lægger flere eksisterende lån, kreditkort- og afdragsordninger sammen i ét nyt lån. Tanken er enkel: Ét afdrag, én rente og forhåbentlig lavere månedlig betaling. For mange kan det give god mening, når renterne på dyr forbrugsgæld løber løbsk, når økonomien er blevet uoverskuelig med mange betalingsfrister, eller når du har mulighed for at skifte kortvarige kreditter ud med et lån med lavere ÅOP og en fast plan for afvikling. Samlelånet kan dermed frigive luft i budgettet, forbedre likviditeten og give ro i maven - hvis betingelserne er de rette.

Men fristelsen kommer med faldgruber. Det nye lån kan ende med at blive dyrere end de gamle, forlænge din gældshorisont og øge din samlede risiko, hvis du ikke læser det med småt. I denne artikel gennemgår vi 11 typiske fejltrin - fra at stirre sig blind på nominel rente og glemme gebyrerne, til at falde for variabel rente uden loft, dyre forsikringer eller at beholde alle de gamle kreditkort efter samlelånet er udbetalt. Kender du fælderne på forhånd, kan du bruge samlelånet som et værktøj til sundere privatøkonomi i stedet for en skjult gældsfælde.

De dyre prispunkter: ÅOP, gebyrer og løbetid

Faldgrube 1: Nominel rente kan lyde flot, men ÅOP afslører sandheden. Mange låneudbydere reklamerer med en lav nominel rente for at tiltrække dig, men det er den årlige omkostning i procent (ÅOP), der viser, hvad lånet reelt koster, når alle gebyrer, renter og løbetid regnes med. Eksempel: Et samlelån med 6 % nominel rente kan ende på en ÅOP på 12 %, hvis der er opstartsgebyrer og højere terminsgebyrer - og det er ÅOP’en, du skal sammenligne, når du indhenter tilbud.

Faldgrube 2: “Små” gebyrer æder besparelsen. Ud over stiftelsesgebyr skal du holde øje med løbende administrationsgebyrer, betalingsservicegebyrer, rykkergebyrer og evt. gebyr for at få tilsendt fysiske breve. Når du ganger et administrationsgebyr på blot 49 kr. pr. måned op over fem låneår, ender du med at betale næsten 3.000 kr. alene for administration. Det kan gøre et ellers “billigt” samlelån dyrere end at beholde dine eksisterende lån.

Faldgrube 3: For lang løbetid koster dyrt i renter. Det kan være fristende at vælge 8-10 års løbetid for at få en lav ydelse, men husk, at renten tick’er hver måned. Forlænges løbetiden fra 3 til 8 år på et lån på 150.000 kr. med 8 % rente, kan den samlede renteudgift stige fra ca. 19.000 kr. til over 55.000 kr. - næsten en fordobling af lånets pris. Sæt i stedet løbetiden så kort, du realistisk kan betale, og lav et hårdt budget, før du underskriver.

Sådan holder du prisen nede: 1) Sammenlign altid ÅOP mellem mindst tre udbydere. 2) Regn alle gebyrer med, også de løbende. 3) Beregn den samlede renteudgift ved forskellige løbetider, før du beslutter dig. Brug evt. en online låneberegner, og justér budgettet, så du ikke skal betale for dyr gæld i årevis.

Vilkår der skjuler risiko: variabel rente, pant/kaution og forsikringer

Faldgrube 4: Variabel rente uden renteloft
Et samlelån kan se billigt ud, fordi start­rentefoden er lav, men er renten variabel - og uden et klart renteloft - køber du i praksis en billet til en potentiel renteskrue. Når markedsrenten stiger, trækkes hele restgælden med op, og den besparelse du regnede dig frem til, kan hurtigt blive spist af højere ydelser eller længere løbetid. Tjek derfor altid:

• Om der er maksimumsgrænse for, hvor meget renten må stige pr. år og over hele løbetiden.
• Hvordan og hvor ofte långiver regulerer renten (kvartalsvis, halvårligt, årligt).
• Om du kan konvertere til fast rente uden ekstra omkostninger.

Faldgrube 5: Sikkerhed, pant eller kaution
Flere udbydere lokker med lav rente, hvis du stiller sikkerhed i bil, bolig eller får en ven til at kautionere. Det sluger mange råt, fordi rentesatserne ser markant lavere ud. Men konsekvensen er en langt højere personlig risiko:

• Kan du ikke betale, kan kreditor realisere pantet og sælge fx bilen eller møblerne under markedspris.
• Har du en kautionist, følger hele ansvaret - inklusive gebyrer og renter - med over til vedkommende.
• Du binder værdien i dine aktiver, så de ikke kan belånes til bedre vilkår senere.

Faldgrube 6: Betalingsforsikringer og andre add-ons
Til sidst kommer de “trygheds­skabende” tillæg: betalingsforsikring, lønsikrings­pakke, kontobod for udbetaling, rategaranti osv. De sælges som sikkerhedsnet, men koster tit 6-10 % oven i ydelsen, og kravene er strikse:

• Karens­perioder på 30-90 dage før dækning.
• Begrænset dækning ved sygdom/arbejdsløshed.
• Bindinger, der gør dem svære at opsige uden gebyr.

Fælder ved udbetaling og afvikling: bindinger, kassekreditfælden og gamle kreditter

Faldgrube 7: Indfrielses- og omlægnings­gebyrer samt bindingsperioder
Et samlelån markedsføres ofte som fleksibelt, men læs det med småt: Mange aftaler har bindingsperioder på 6-24 måneder, hvor du betaler strafgebyr, hvis du vil indfri eller omlægge lånet tidligere. Der kan desuden ligge både indfrielsesgebyr (typisk 1-2 % af restgælden) og ekspeditionsgebyr på en ny omlægning oven i. Resultatet er, at gevinsten ved at skifte til et billigere lån senere kan ædes op af gebyrerne. Før du skriver under, så regn på:

• Hvor lang er bindingen?
• Hvad koster førtidig indfrielse i kroner og ører?
• Har udbyderen “portofølgerabat”, hvis du senere ønsker at samle endnu mere gæld?

Faldgrube 8: Samlelånet, der reelt er en kassekredit med høj variabel rente
Nogle udbydere kalder det et “samlelån”, men produktet er i virkeligheden en kassekredit: Du får en kreditramme, hæver pengene efter behov og betaler kun minimumsydelser. Det lyder fleksibelt, men variabel rentesats + lav afdragspligt kan presse den effektive rente op over 20 %. Samtidig risikerer du at betale renter af hele kreditrammen, selv hvis saldoen falder. Spørg derfor altid: Får jeg en fast afviklingsplan? Er renten fast eller variabel - og findes der renteloft? Hvis svaret er “ingen plan, variabel rente”, så er du sandsynligvis landet i kassekreditfælden.

Faldgrube 9: Gamle kreditkort og forbrugslån bliver ikke lukket
Selv det bedste samlelån sparer dig kun penge, hvis du neutraliserer den dyre gæld du netop har indfriet. Holder du kreditkortene åbne “til nødstilfælde”, står du med fristende, uudnyttet kredit, som ofte aktiveres igen - og så har du både nyt lån og gammel gæld. Aftal med banken, at kort og konti lukkes på udbetalings­dagen, eller gør det selv:

• Opsig kreditkort skriftligt og klip plastikken over.
• Afmeld gamle forbrugslån i din netbank.
• Tjek efter 30 dage, at saldi er nul og konti lukket.

Faldgrube 10: Samler gæld - men ændrer ikke adfærd
Et samlelån kan blive en kortvarig lettelse, men uden nyt budget og ændrede forbrugsvaner vokser gælden ofte igen. Sæt derfor en afdrags­automat op på lønningsdagen, før pengene rammer forbrugskontoen, og lav en nul-baset budgetmodel, hvor hver krone har et job (opsparing, afdrag, faste udgifter). Kombinér med konkrete stopklodser: f.eks. 48-timers “tænkepause” før køb over 1.000 kr., eller kontanter til dagligvarer. Ellers risikerer du at stå om 12 måneder med et nyt samlelån - og ingen vej ud.

Sådan undgår du faldgruberne: ansøgningsstrategi, budget og alternativer

Faldgrube 11: At sende mange ansøgninger på kort tid kan udløse en serie af “hårde” kreditforespørgsler i kreditregistre som Experian RKI og Debitor Registret. Hver forespørgsel tæller negativt i din score, og banker tolker det som akut likviditetsbehov - med højere renter eller afslag til følge. Gå derfor metodisk til værks: 1) brug først låneportaler eller bankernes egne uforpligtende beregnere, der kun laver en “blød” forespørgsel. 2) Sørg for at have seneste lønsedler, årsopgørelse og budget klar, så du kan nøjes med maksimalt tre målrettede ansøgninger. 3) Indhent svarene samtidig (inden for 14 dage), så de registreres som én kreditforespørgsel i de fleste scorings­modeller. Saml alle betingelser i et simpelt skema med ÅOP, løbetid, samlede omkostninger, stiftelsesgebyr og eventuelle krav om kaution eller forsikring - det gør det let at spotte det dyre tilbud.

Tjekliste & alternativer: • Lav et realistisk budget, hvor mindst 10 % af indtægten går til opsparing, så du ikke ender med at trække nyt forbrug på kreditkortet. • Afslut og klip gamle kreditkort og forbrugslån samme dag, samlelånet udbetales - ellers frister de til dobbeltdip. • Overvej billigere alternativer: forhandle høj rente ned direkte med kreditor, omlæg huslån med friværdi, eller søg en kassekredit i din primære bank (ofte lavere ÅOP end online samlelån). • Søg uvildig gældsrådgivning hos kommunen, Forbrugerrådet Tænk eller en certificeret rådgiver, hvis mere end 20 % af din nettoindkomst går til usikret gæld, hvis du er i restance, eller hvis du mister overblikket - det kan spare dig for både rykkergebyrer, inkasso og unødvendige samlelån.