SEPA eller SWIFT: gebyrer, valutakurser og hastighed

Har du nogensinde sendt penge til udlandet - og fået en ubehagelig overraskelse, når beløbet landede på modtagerens konto? Måske var der pludselig trukket 200 kroner i “mellemregninger”, eller overførslen tog flere dage, selvom banken lovede det modsatte. I takt med at handel, freelancing og feriehuse på tværs af landegrænser boomer, er spørgsmålet mere aktuelt end nogensinde: Skal du vælge SEPA eller SWIFT, når pengene skal over grænsen?

De to betalings­systemer lyder tekniske - men de rører direkte ved din pengepung i form af gebyrer, valutakurser og ventetid. Forskellen kan betyde alt fra en symbolsk femmer til flere hundrede kroner, afhængigt af hvor og hvordan du sender.

I denne guide dissekerer vi de to betalingsgiganter: SEPA - EUs svar på en lynhurtig, lavpris euro-overførsel - og SWIFT, det globale netværk, som kan flytte næsten enhver valuta til næsten ethvert hjørne af verden. Du får klar besked om:

• Hvilket system din betaling i praksis ender i - og hvorfor.
• De skjulte og åbne gebyrer, du bør holde øje med.
• Hvor hurtigt pengene reelt kommer frem - og hvordan du kan spore dem.
• Konkrete tjeklister og tricks til at spare tid og penge, uanset om du er privatperson eller virksomhed.

Sæt dig godt til rette; på få minutter ved du præcis, hvordan du undgår dyre lærepenge, næste gang du klikker “Send”.

SEPA vs. SWIFT: Hvad er forskellen?

SEPA (Single Euro Payments Area) er et EU-initiativ, der samler alle 27 EU-lande plus EØS (Norge, Island, Liechtenstein) samt enkelte “associerede” stater som Schweiz, Monaco og San Marino i ét fælles betalings­område for europæiske euro-overførsler. Hvis både afsender og modtager har en konto i euro i et SEPA-land, behandles betalingen som en indenlandsk overførsel - uanset om du sender fra København til Köln eller fra Dublin til Dubrovnik. SWIFT-netværket (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication) er derimod den globale infrastruktur, banker bruger til at udveksle finansielle beskeder i mere end 200 lande og territorier og på tværs af over 150 valutaer, lige fra danske kroner til japanske yen. Hvor SEPA kun dækker euro, er SWIFT altså det nødvendige “sprog”, når du sender USD til USA, AUD til Australien - eller DKK til Sverige (så længe modtager ikke ønsker euro).

Både SEPA og SWIFT bygger på standardiserede kontooplysninger: IBAN (International Bank Account Number) identificerer modtagerens konto, mens BIC (Bank Identifier Code, ofte kaldet SWIFT-kode) identificerer selve banken. I SEPA Credit Transfer er IBAN obligatorisk, og BIC er efter nye regler valgfri inden for EU, fordi bankerne kan slå den op. I en klassisk SWIFT-betaling er begge felter normalt påkrævet - specielt hvis pengene skal krydse flere korrespondentbanker. Typisk kan alle privatpersoner og virksomheder med en bankkonto i et SEPA-land sende og modtage SEPA-betalinger, mens internationale SWIFT-betalinger teknisk set kræver, at din bank er “medlem” af SWIFT-nettet (det er de fleste større banker) og har konto­forbindelser i den relevante valuta. Fintech-spillere som Wise, Revolut og Lunar kobler sig også på SWIFT for at kunne afvikle ind- og udbetalinger uden for SEPA-zonen.

Som tommelfinger­regel bruger du SEPA, når alle tre punkter er opfyldt: 1) betalingen er i euro, 2) afsenderens og modtagerens konti ligger i SEPA-området, og 3) beløbet er under €100.000 (grænsen for de fleste banker). Så snart én af disse betingelser ikke gælder, falder du over i en SWIFT-overførsel. Det kan være, hvis du fx sender DKK til Norge, USD til Tyskland eller euro til Kina; det kan også ske, hvis modtagerbanken ikke understøtter SEPA. I praksis vælger din netbank eller ERP-løsning automatisk kanal på baggrund af valuta + IBAN + BIC, men det er smart at kende forskellen: SEPA giver lavere gebyr og hurtigere levering, mens SWIFT giver global rækkevidde og fleksibilitet i valutaen.

Gebyrer og valutakurser: Hvad koster det?

Overordnet prisbillede: En SEPA-overførsel (også kaldet SEPA Credit Transfer) koster i de fleste danske banker 0-5 € eller et tilsvarende kronebeløb, uanset om du sender 50 € eller 50.000 €. Betalingerne skal dog være i euro, ellers falder du ud af SEPA-regimet. Vælger du i stedet en SWIFT-betaling, kan der komme tre lag af gebyrer: afsenderbankens fast eller procentuelt gebyr, korrespondentbankers håndteringsgebyrer undervejs og til sidst modtagerbankens indlæsningsgebyr. For en gennemsnitsbetaling fra Danmark til fx USA ser man typisk 150-350 kr. samlet - men beløbet er svært at forudsige, fordi mellemleddene selv fratrækker deres del.

• SHA (Shared): Standardvalget i EU. Afsender betaler gebyret i sin egen bank, modtager betaler de resterende.
• OUR: Afsenderen bærer alle omkostninger. Bankerne lægger ofte 100-200 kr. oven i den normale pris for at dække uforudsete korrespondentgebyrer.
• BEN (Beneficiary): Hele regningen havner hos modtageren. Bruges sjældent i praksis, da modtager kan få mindre end forventet.

Valutakurser og marginer: Når du sender kroner til euro-konto via SEPA, udløses en vekselkurs i den danske bank - typisk med 0,5-1,5 % margin til interbank-midtkursen. Hos en storbank kan kursen på DKK→EUR ved 100.000 kr. fx ligge 0,0090 under midtkurs, svarende til cirka 900 kr. i skjult omkostning. Vekslingsgebyret kommer oven i eventuelle faste gebyrer. I SWIFT-miljøet kan hver korrespondentbank konvertere, hvis du ikke har valgt “send i modtagers valuta”, så en USD-betaling kan ende med flere små FX-slag (multiple FX lifts). Fintech-aktører som Wise bruger gennemsigtig mid-market-kurs + fast markup (ofte 0,4-0,6 %).

Praktiske danske cases: 1) Privat køber sommerhus i Spanien: Overfør 300.000 € som SWIFT/OUR i euro; penge skal ikke veksles undervejs, og sælger modtager fuldt beløb. Saml overførslen, så du kun betaler et OUR-gebyr én gang. 2) Webshop udbetaler løn til svensk medarbejder: Send SEK via SWIFT SHA; småbeløb bliver billige, men medarbejderen betaler indlæsningsgebyr. 3) Virksomhed betaler leverandører i Tyskland månedligt: Lav én ugentlig SEPA-batch i euro fra firmaets egen EUR-konto; både gebyrer og FX-omkostninger pr. faktura presses i bund.

Hastighed, leveringssikkerhed og sporing

Behandlingstid: En almindelig SEPA Credit Transfer (SCT) afvikles senest T+1 bankdag, forudsat at betalingen sendes før bankens cut-off (typisk kl. 14-16 dansk tid). Med SEPA Instant ligger pengene på modtagerens konto på under 10 sekunder - døgnet rundt, også i weekender og på helligdage, så længe både afsender- og modtagerbank er tilsluttet ordningen. SWIFT-betalinger kan i bedste fald ramme samme dag (T+0), men strækker sig ofte til T+2 og i ekstreme tilfælde T+5, især hvis der indgår flere korrespondentbanker eller eksotiske valutaer.

Faktorer der kan forsinke en overførsel: Cut-off-tider (bankens daglige ”lukketid” for udgående betalinger), weekender/helligdage i både afsender- og modtagerland, samt obligatoriske AML- og sanktionskontroller. I SEPA-zonen er reglerne harmoniserede, så kontrollerne kører maskinelt og hurtigt; i SWIFT-kæden foretager hver mellemstation sin egen tjekliste, hvilket kan stoppe betalingen til manuel gennemgang. Jo flere banker, desto større risiko for ekstra ”pitstops”. Derfor oplever virksomheder ofte, at en EUR-overførsel fra Danmark til Tyskland via SEPA ligger hos modtageren næste morgen, mens en USD-overførsel til Asien kan hænge i compliance-limbo i flere dage.

Sporing og kvittering: SEPA-betalinger kvitteres automatisk med en ISO-20022-statuskode (”ACCP” ved modtagelse, ”ACSC” efter endelig bogføring), som de fleste netbanker viser i realtid. For SWIFT har gpi-standarden løftet gennemsigtigheden: afsenderen kan følge transaktionen trin for trin, se estimeret leveringstid og få endelig bekræftelse, når beløbet når frem. Mister en overførsel momentum, kan banken sende en MT192/199 og få svar inden for få timer. Tilbagekaldelse er relativt let i SEPA (så længe modtagerbanken ikke har krediteret kunden) og markant sværere i SWIFT, hvor hver bank i kæden skal godkende en Recall, og eventuelle vekselgevinster/tab afregnes særskilt.

Hvilken løsning skal du vælge? Scenarier og tjekliste

Før du trykker “send”, så tjek først disse fem beslutnings-parametre:
• Beløb: Små beløb under ca. 50.000 kr. i EUR til EU/EØS går næsten altid billigst via SEPA - større summer kan forhandlede SWIFT-tariffer eller fintech give mening.
• Valuta: Er både afsender- og modtagervaluta EUR, vælg SEPA; kræver modtageren USD, GBP eller eksotiske valutaer, er SWIFT (eller et fintech-alternativ) nødvendigt.
• Geografi: Inden for EU/EØS + enkelte mikro-stater = SEPA; resten af verden = SWIFT.
• Hastighed: Kræver modtageren pengene “nu”, så vælg SEPA Instant (<10 sek) eller SWIFT gpi/fintech-løsning. Alm. SEPA er T+1, klassisk SWIFT kan tage op til 5 hverdage.
• Transparens: Hvis du vil kende den endelige omkostning på forhånd, vælg SEPA (fast takst) eller fintech med garanteret kurs; SWIFT har typisk variable korrespondentbank-gebyrer.

Konkrete scenarier
• Privat: Du skal betale 2.000 EUR for en feriebolig i Spanien → SEPA, SHA-gebyr, betal i EUR fra din danske EUR-konto (ellers æder vekselkursen gevinsten).
• Privat: Du skylder en ven i USA 300 USD → tjek Wise/Revolut; ved små beløb er de oftest billigere end bank-SWIFT.
• SMV: Køb af råvarer fra Tyskland i EUR → opsæt massebetalinger som SEPA Batch for at minimere stykprisen.
• SMV: Salg til kunde i Kina i USD → SWIFT, vælg OUR hvis kontrakten kræver at kunden modtager fuldt beløb; ellers SHA for at dele omkostningen.
• Større koncern: Intern afregning på 250.000 USD mellem datterselskaber → forhandl specifikke SWIFT-tariffer, brug evt. “Payment-on-behalf-of” gennem treasury-center for netting.

Sådan minimerer du omkostningerne
• Vælg den rigtige fee-option: SHA til sædvanlige internationale betalinger, OUR kun når modtager kræver fuldt beløb.
• Send altid i modtagers valuta for at undgå dyre modtagerbank-konverteringer.
• Saml flere små betalinger til én større (batch) for at dele gebyret.
• Brug fintech-spillere (Wise, Revolut, Airwallex m.fl.) ved beløb under ca. 100.000 kr. eller til “skæve” valutaer.
• Forhandl bankpriser årligt; kursmarginalen kan ofte presses 50-75 bp ned ved volumen.
• Praktiske huskeregler: dobbelttjek IBAN og BIC, angiv tydelig reference/fakturanr., og lav evt. et testbeløb (10 EUR) før du sender det fulde beløb.