Sådan vælger du en obligations-ETF efter varighed

Renten er tilbage! Efter flere år med nær-nul kuponrenter slynger obligationsmarkedet sig nu som en rutsjebane, hvor små udsving kan æde sig ind på din portefølje - eller løfte den. Varighed er det tal, der afgør, om du kører på forreste vogn eller bagerst. Alligevel vælger mange investorer deres obligations-ETF på må og få, uden at forstå hvor meget varighed bestemmer risikoen.

I denne guide viser vi dig, hvordan du matcher din varighed med din tidshorisont, dit makrosyn og din risikovillighed. Vi går fra den grundlæggende forskel på løbetid vs. varighed til konkrete screeninger, stresstest og rebalancering - alt sammen pakket ind i praktiske tjeklister, som du kan kopiere direkte til din egen portefølje.

Uanset om du jagter et sikkert cash-parkering på få måneder, eller satser på lange obligationsstræk for maksimal konveksitet, får du her et kompas til at vælge den rigtige obligations-ETF - og til at undgå de dyreste fodfejl undervejs.

Spænd sikkerhedsbæltet, juster varigheden, og læs videre: din renteoplevelse begynder nu.

Hvad er varighed – og hvorfor den styrer din renterisiko

Løbetid er den kalender­mæssige tid fra i dag til obligationens sidste kupon- og hovedstolsbetaling, men den siger intet om, hvornår du faktisk får dine penge tilbage undervejs. Varighed tager højde for hele betalingsstrømmen og vægt- og nutidsdiskonterer hvert enkelt cash-flow. Den klassiske Macaulay-varighed opgøres i år og kan tolkes som den “gennemsnitlige genvindingstid” på din investering. Et 10-årigt statspapir kan således godt have en Macaulay-varighed på fx 8,6 år, mens en 30-årig kuponobligation kan ligge tættere på 14 år - selv om løbetiden er mere end dobbelt så lang.

Hvor Macaulay-tallet er et vægtet gennemsnit, omregner modificeret varighed (Macaulay delt med (1+yield/kuponfrekvens)) dette til en elastiskitet: ΔP/P ≈ -Dmod × Δy. Stiger den effektive rente (yield to maturity) 1 procent­point, falder kursen altså omtrent med D_mod procent. Det er præcis denne lineære prisfølsomhed, der gør varighed til et praktisk styringsredskab: Én enkelt størrelse fanger hovedparten af renterisikoen på tværs af tusindvis af obligationer i en ETF.

Når obligationen har indbyggede optioner - callable, puttable eller afdragsprofil som fx realkredit - erstattes D_mod typisk af effektiv varighed, der simuleres via små parallelle skift i rentekurven. Den lineære model bryder dog sammen ved større ryk, og her kommer konveksitet ind: prisfaldet ved rente­stigninger er mindre end prisstigningen ved et lige så stort rentefald. Samtidig giver den naturlige “roll-down” effekt et afkastbidrag, når et papir med lang varighed glider ned ad en normal, faldende rentekurve og dermed handles til en lavere yield.

Samlet betyder det, at varighed er førsteordensknappen i risikostyringen af obligations-ETF’er: justér D_mod/eff, og du styrer 70-90 % af kursudsvingene, uanset om underliggende er stats-, virksomhed- eller inflationslinkede papirer. Indekskonstruktører, porteføljeforvaltere og private investorer taler derfor primært i varighed, når de matcher porteføljer til makromiljø, tidshorisont og risikotolerance - mens konveksitet, kreditspænd og valutaudgifter fintunes i næste led.

Match din varighed med mål, tidshorisont og makromiljø

I praksis starter varighedsvalget med et simpelt spørgsmål: Hvad skal pengene bruges til, hvornår - og hvor ondt må det gøre undervejs? Omsat til et styrbart interval betyder det typisk:

• Ultrakort (0-1 år): kontantbuffer eller parkering af likviditet, minimal kursrisiko.
• Kort (1-3 år): kapitalbevarelse på 1-3 års sigt; accept af mindre udsving for at høste lidt mer-rente.
• Mellem (3-7 år): balanceret portefølje, hvor renter bidrager med diversifikation og stabilt, men synligt afkast.
• Lang (>7 år): pensionsopsparing eller taktisk rente­bet på faldende renter; stor kursfølsomhed accepteres.

Herefter kommer tidshorisont og makromiljø ind i ligningen. Har du en investering på blot 18 måneder, giver det sjældent mening at tage 6-8 års varighed - volatiliteten kan nå at æde gevinsten. Omvendt kan en langsigtet investor, der forventer recession og faldende renter, øge varigheden for at få kursgevinst. Overvej også inflationsbilledet: Tror du, inflationen bider sig fast over 3 %, reducerer du typisk varigheden eller vælger real-rente-papirer. Ser du et stabilt eller faldende inflationsscenarie, kan mellem- og lang varighed igen blive attraktiv, fordi den højere kupon låses til lavere reale tryk.

Valget af underliggende obligations­typer justerer risiko-/afkast­profilen yderligere:

• Statsobligationer: Lav kreditrisiko, renere varigheds­eksponering - men lavere yield.
• Investerings­grade virksomhedsobligationer: Højere kupon, men kreditspreads kan mudre dit rentebet; kombineres ofte med kortere varighed for at styre samlet volatilitet.
• High yield: Her dominerer kreditbeta frem for varighed - bruges kun som satelit til afkastboost, ikke som kernestyring af renterisiko.
• Inflation-linked: Beskytter mod uventet inflation; nominelle varigheder kan være lange, så se på modified duration to real yield før du trykker ’køb’.

Til sidst skal danske investorer forholde sig til valuta. USD- eller EUR-baserede obligations-ETF’er giver en dobbelt risiko: rente + valutakurs. Overvej 1) en DKK-hedged andelsklasse, 2) selv at købe forward-afdækning, eller 3) bevidst bruge valutaeksponeringen som diversifikator, hvis du har lang horisont og kan leve med udsving. Husk, at hedge­omkostninger spiser noget af mer-renten - især på korte varigheder. En tommelfingerregel er, at jo kortere varighed og jo smallere rente­forskel til DKK, desto mindre mening giver fuld valutaafdækning.

Screening: Nøgletal og kriterier til at vælge den rigtige obligations-ETF

Start med kerne-nøgletallene: Den gennemsnitlige varighed fortæller, hvor meget ETF’ens kurs forventes at ændre sig ved et givent renteskift (-1 % ≈ varighed i år × 1 %). Kombinér tallet med yield to maturity for at vurdere, om den forventede effektiv-rente kompenserer for volatiliteten, og med konveksitet for at se, hvor præcis varighedsestimaterne er ved større renteryk. Et lavt YTM i en ETF med høj varighed og lav konveksitet øger risikoen for et negativt risikofyldt afkast, mens høj konveksitet kan give “gratis” beskyttelse ved kurvetwist.

Screen herefter kredit- og valutaeksponeringen: Tjek den gennemsnitlige rating (AAA til CCC), og beslut om du vil ligge i statsobligationer, investment-grade virksomhedsobligationer eller high-yield. Kig også på region og valuta: EUR- eller USD-baserede fonde kan give implicit dollar- eller euro-risiko for danske investorer; vælg eventuelt en ETF med DKK-afdækning. Indeksmetoden betyder meget: brede markedsvægtede benchmarks som Bloomberg Global Aggregate giver “alt på hylden”, mens smalle, ESG-filtrerede eller minimum-varighedsindeks kan dæmpe kursudsving, men også hæve koncentrationsrisikoen.

• Rating-fordeling: %-andel AAA/AA/A/BBB osv.
• Sektor: Stat, supranational, covered, virksomhed IG, HY
• Region/valuta: Global, EM, EUR, USD, DKK-hedged
• Indeksmetode: Markedsvægtet, faktor, ESG-screenet, equal weight

Praktiske investeringskrav: Vurder replikering (fysisk vs. syntetisk), total expense ratio (TER) og historisk tracking difference. Stræb efter en TER < 0,20 % for likvide stats- og IG-fonde og < 0,40 % for niche- eller HY-segmenter. ETF’ens størrelse (AUM) bør helst være > 100 mio. USD, og de daglige handelsvolumener skal sikre stramme spreads (≤ 0,10 %). Udbyttepolitikken afgør cash-flow: vælg akkumulerende, hvis du geninvesterer, eller udloddende, hvis du vil have løbende indkomst. Tjek også UCITS-godkendelse, ESG-etiketter og fondsdomicil (Irland eller Luxembourg) for EU-skattemæssige fordele.

• Replikering: Fysisk fuld / optimeret; syntetisk (swap)
• Omkostninger: TER, handelsspænd, slippage
• Tracking difference: Afvigelse fra indeks, årlig (%)
• Likviditet: AUM, daglig volume, market-maker-dækning
• Udbyttepolitik: Acc / Dist
• Regulering: UCITS, ESG, artikel 8/9

Skat for danske investorer: De fleste obligations-ETF’er beskattes som kapitalindkomst og efter lagerprincippet; enkelte, typisk med mere end 50 % aktieeksponering, kan falde under aktieindkomst eller realisation. Ligger ETF’en i Irland/Luxembourg er kildeskatten normalt minimeret, men DKK-afdækkede andelsklasser kan have andre regler. Tjek derfor altid Skattestyrelsens ETF-liste eller få individuel rådgivning, især hvis du kombinerer flere ETF’er med forskellige beskatningsprincipper. En forkert skatteklassifikation kan æde hele merafkastet, så screening-processen bør altid slutte med en skatte- og rådgivningskontrol, før du trykker “køb”.

Implementering, stresstest og vedligeholdelse af varighedsstrategien

Stresstest dit varighedsvalg ved først at simulere et parallelt ±1 %-point renteskift: Brug tommelfingerreglen ΔK/K ≈ -Varighed × Δr + ½ × Konveksitet × (Δr)² for hver ETF i porteføljen og summer bidragene. Tilføj herefter et kurvetwist (f.eks. +50 bp på 2-årige og -50 bp på 10-årige) for at se, hvordan en steepener eller flattener rammer dine beholdninger. Resultatet afslører, om du har for meget eksponering i ét knudepunkt. Brug indsigten til at bygge enten (1) en barbell med ultrakorte + lange ETF’er for at høste roll-down og konveksitet, (2) en ladder, hvor du spreder investeringerne jævnt over flere varigheder, eller (3) en core-satellite-struktur, hvor en bred stats-ETF udgør kernen, mens taktiske satelitter i f.eks. high-yield eller inflationsbeskyttede obligationer justerer samlet varighed og kreditrisiko.

Vedligeholdelse og rebalancering kræver overvågning af varighedsdrift: Efterhånden som tiden går, bliver en 7-års ETF til en 6-års, og renteudsving kan ændre vægtene mellem dine positioner. Vælg enten en kalenderbaseret (fx kvartalsvis) eller tærskelbaseret (fx ±0,5 -år) rebalancering, og husk at reinvestere kuponer for at holde varigheden intakt. Overvej at skifte varighed, når makro-regimet ændrer sig - f.eks. fra stram til lempelig pengepolitik eller omvendt - og anvend billige futures eller renteswaps som midlertidige “overlay-gear”, hvis ETF’er handles med brede spreads i stressede perioder.

Typiske faldgruber
• Kreditbeta forklædt som varighed: IG- og HY-ETF’er kan falde mere på spread-udvidelser end på renteskift.
• Lav likviditet: Små ETF’er med AUM < 100 mio. $ kan få 20-30 bp spreads.
• Valuta- og hedge-omkostninger: USD- eller GBP-baserede fonde kan æde 1-1,5 % p.a. i FX-swap-omkostninger.

Mini-tjekliste før du trykker “køb”: (1) Gennemsnitlig varighed matcher din målsætning? (2) Stress af ±1 %-point og twist acceptabel? (3) Likviditet & TER konkurrencedygtig? (4) Kreditkvalitet og valuta i orden? (5) Plan for rebalancering klar?

Illustrative cases
Stigende kurve: Kort-varig stats-ETF + barbell-tilsætning af TIPS giver stabilitet.
Faldende kurve: Forlæng varighed via 10-30-års stats-ETF’er og højn konveksitet.
Flad kurve: Ladder med 3-, 5- og 7-års virksomhedsobligationer maksimerer carry uden overdreven renterisiko.