Har du sat din investering på autopilot med en håndfuld billige ETF’er - men er i tvivl om, hvornår og hvordan du egentlig bør trykke på knapperne? Så er du ikke alene. Selv den mest passive strategi kræver små, veltilrettelagte kurskorrektioner for at holde sig på sporet. Den disciplin hedder rebalancering, og den kan betyde forskellen på en portefølje, der roligt følger din risikoprofil, og en portefølje, der pludselig er ude af kurs efter turbulente markedsbevægelser.
I denne guide gennemgår vi - trin for trin og med konkrete eksempler - hvordan du som dansk investor rebalancerer din ETF-portefølje uden at forfalde til markedstiming, uden at betale unødvendige gebyrer, og uden at give skattemyndighederne mere, end du behøver. Læs med, og lær:
- hvorfor rebalancering er selve hjørnestenen i en passiv strategi,
- hvordan du sætter klare regler, der gør beslutningen enkel og følelsesfri,
- og hvilke værktøjer der kan automatisere det meste af arbejdet for dig.
Sæt fem minutter af - det kan være den bedste investering, du foretager dig i år.
Hvad er rebalancering – og hvorfor det er afgørende i en passiv ETF-strategi
Rebalancering betyder i al sin enkelhed, at du én gang imellem justerer fordelingen mellem fx aktie- og obligations-ETF’er tilbage til den måltildeling, du oprindeligt har besluttet dig for. Når markederne bevæger sig, vil vægtene drive væk fra planen: Stiger aktierne kraftigt, fylder de måske pludselig 70 % i en portefølje, der egentlig skulle ligge på 60 %. Ved at sælge lidt af de overvægte aktier - eller bruge nye indskud til at købe obligationer - bringer du porteføljen tilbage til det ønskede risikoniveau. Pointen er ikke at forudsige fremtidige afkast, men at fastholde den risiko, som passer til din tidshorisont og risikotolerance.
Denne systematiske justering har flere afgørende fordele: Du reducerer porteføljeskævvridning, så ét aktiv ikke pludselig dominerer din formue; du låser automatisk gevinster fra det, der er steget mest, og køber det, der er blevet relativt billigt - helt uden at forsøge at time markedet; og du bevarer en disciplineret, passiv investeringsstil, hvor følelser og kortsigtede medieoverskrifter ikke styrer dine beslutninger. Rebalancering er derfor rygraden i en passiv ETF-strategi: den holder dig på sporet, sikrer en stabil risikoprofil og giver roen til blot at lade markedet arbejde for dig år efter år.
Definér din måltildeling og faste rebalanceringsregler
Start med at fastlægge din strategiske måltildeling: Beslut hvor stor en andel af porteføljen der skal ligge i aktier vs. obligationer ud fra din risikoprofil og tidshorisont. Har du 20-30 år til pension, kan et 80/20-mix (globalt aktieindeks + investment-grade obligationer) være passende, mens en kortere horisont eller lavere risikovillighed kan trække mod 60/40 eller 40/60. Vælg brede, billigere ETF’er som “kerne” - f.eks. en ETF på MSCI ACWI til aktiedelen og en EUR-dækket obligationstracker til obligationsdelen - så du får maksimal diversificering til minimal pris.
Uddyb kerne- vs. satellitstrategien: Kernen udgør 70-90 % af porteføljen og følger din måltildeling slavisk. Satellitter (10-30 %) kan være tematiske eller faktorbetingede ETF’er (fx ESG, udbytte eller small cap), men de bør altid understøtte - ikke erstatte - måltildelingen. Definér på forhånd, hvor meget et satellit-bet indrages, så du undgår, at følelsesdrevet adfærd ændrer din risikoprofil når markederne løber stærkt.
Sæt faste rebalanceringsbånd: Et simpelt regelsæt er ±5 procentpoint eller ±20 % af målvægten, alt efter hvad der indtræffer først. Har du fx 60 % aktier og de stiger til 66 % (6 pp) - eller til 72 % (20 % overvægt) - udløser det en rebalancering. Mindre udsving ignoreres, hvilket reducerer handelsomkostninger, skattetæsk og beslutningstræthed. Husk også at vælge målfrekvens (fx årlig gennemgang), men hold dig til båndene som den egentlige “udløsermekanisme”.
Operationalisér reglerne: Angiv minimumsordrestørrelser (fx 5.000 kr. pr. handel) for at sikre, at kurtage og spreads ikke æder for meget. Aftal, at udbytter og nye indskud bruges som “gratis” rebalanceringsværktøj: Geninvester automatisk i de under-allokerede aktiver, før du sælger noget som helst. Dokumentér alle regler i et simpelt regneark - kolonner for mål- og realiserede vægte, bånd, ordredato og noter - så processen er fuldstændig gennemsigtig og nem at gentage, uanset markedsstemningen.
Hvornår skal du rebalancere? Kalender, tærskler – eller en hybrid
Tre hovedmetoder dominerer disciplineret rebalancering: kalenderbaseret (fx hvert halve eller hele år), tærskelbaseret (du griber kun ind, når en aktivklasse bevæger sig uden for et foruddefineret bånd, fx ±5 procentpoint eller ±20 % af vægten) og hybrid-modellen, som kombinerer de to: du laver en fast årlig gennemgang, men foretager løbende justeringer, hvis afvigelserne bliver for voldsomme inden da. Kalendermetoden er ultranem at styre og kan automatiseres via stående ordrer; til gengæld kan du risikere at gå længe med en skæv portefølje i meget volatile perioder. Tærskel-metoden er mere «risikofølsom», fordi den kun udløser handler, når det virkelig er nødvendigt, men kræver løbende overvågning og kan give for mange små handler i urolige markeder, hvis båndene er sat for snævert. Hybrid-tilgangen søger at tage det bedste fra begge verdener: minimal tidsbelastning, men stadig en dynamisk sikkerhedsventil, hvis markedet løber løbsk.
Valget påvirkes af volatilitet, omkostninger og porteføljestørrelse: Høj volatilitet betyder hyppigere tærskelbrud og dermed flere handler; her kan bredere bånd (fx ±7-10 pp) eller en kalenderfrekvens på hvert kvartal i stedet for hver måned dæmpe friktionen. Handelsomkostninger, bid/ask-spreads og valutaveksling kan i perioder - typisk omkring markedsåbning/lukning eller ved lav likviditet - spise gevinsten ved nøjagtig rebalancering; ser du usædvanligt høje spreads, kan det være smartere at udsætte ordren til næste handelsdag eller samle flere små afvigelser til én større. Brug derfor en simpel tommelfingerregel: hvis samlede transaktionsomkostninger overstiger 0,3-0,5 % af porteføljens værdi, så vent, medmindre du er langt uden for dine bånd. På den måde holder du dig tro mod strategien uden at blive flået af gebyrer - og bevarer den passive ro, som er hele pointen med en regelstyret ETF-portefølje.
Trin-for-trin: Sådan rebalancerer du i praksis
1) Mål aktuelle vægte vs. måltildeling. Start med at hente de seneste beholdnings- og kursdata fra din broker eller et regneark. Beregn hver ETFs markedsværdi og divider med den samlede porteføljeværdi for at få de nuværende vægte (aktuel vægt = værdi af ETF / samlet porteføljeværdi). Sammenlign med dine måltal - fx 60 % aktier / 40 % obligationer - og noter afvigelser i både procentpoint og procent af måltildelingen. 2) Brug nye indskud og udbytter først. Hvis du har friske indskud, månedlige opsparingsaftaler eller udloddede kontanter, kanaliser dem til de undervægtede aktiver. Det reducerer eller eliminerer behovet for at sælge og sparer dig for både handelsomkostninger og mulig skat på realiserede gevinster.
3) Køb/sælg målrettet for at bringe vægte inden for bånd. Når kontanter ikke er nok, beregn hvor meget der skal købes eller sælges for at komme tilbage inden for dine rebalanceringsbånd (fx ±5 procentpoint). Et simpelt regneark eller en rebalancing-calculator kan automatisk udregne ordrestørrelser. 4) Vælg passende ordretyper. Anvend limit-ordrer, især på ETF’er med smalle dagsvolumener eller brede bid/ask-spreads, så du undgår uventede glidninger. På meget likvide ETF’er uden store spreads kan en forsigtig market-ordre i børsens åbningstid være nok. Husk altid at tjekke, at ordrestørrelsen ikke falder under minimumsgrænsen hos din broker.
5) Overvej delvis rebalancering ved små afvigelser. Hvis dine vægte kun netop har forladt båndene - eller hvis handelsomkostninger/spreads er ekstra høje - kan du nøjes med at flytte halvdelen af afvigelsen og dermed minimere friktion. Det kaldes også band-rebalancing med dødzone. 6) Dokumentér beslutningerne. Gem et kort notat eller regneark hver gang du rebalancerer: dato, porteføljeværdi, før- og efter-vægte, handelsomkostninger samt begrundelse (fx “tærskel på 5 % overskredet”). Det sikrer en gennemsigtig, disciplineret proces, der er let at gentage - og hjælper dig med at stå fast på strategien, når markederne bliver turbulente.
Skat, omkostninger og kontovalg for danske investorer
Handelsfriktion kan æde af dit afkast, selv i en billig passiv portefølje. Betal især øje til: bid/ask-spreads (ofte 0,02-0,15 % på likvide ETF’er, men markant højere i volatile perioder), kurtage/kommission hos din broker, depot- og eventuelle platformgebyrer samt omkostninger til valutaveksling. De fleste danske banker tager 0,15-0,30 % for at veksle fra DKK til USD/EUR, mens specialiserede platforme typisk ligger omkring 0,05-0,15 %. Rebalancér derfor så sjældent som din strategi tillader, brug limit-ordrer til at undgå uheldige spreads, og saml handler for at komme over minimumsgrænserne, så kurtage bliver en mindre procentdel af beløbet.
Beskatningen afhænger af både kontotype og ETF-struktur:
Frie midler: Uden for pensionsskaller beskattes de fleste udenlandske ETF’er efter lagerprincippet som kapitalindkomst (28-42 %), mens danske aktie-ETF’er typisk er realisationsbeskattet som aktieindkomst (27/42 %).
Aktiesparekonto: Samme ETF’er kan ofte placeres her og beskattes årligt på lager med 17 % - men kontoen har et loft på 106.600 kr. (2024).
Pension (rate, livrente, alders): Her betaler du 15,3 % PAL-skat af det årlige afkast, og kurtage/valutagebytte kan normalt finansieres af de bruttomidler, der står i ordningen.
Udbytte vs. akkumulerende ETF’er: Udbytter fra UCITS-fonde beskattes, når de modtages, mens akkumulerende fonde ruller afkastet videre og kun beskattes via lager/realisationsprincippet. Ved rebalancering kan akkumulerende fonde give færre skattepligtige transaktioner, men på pensionskonti betyder det mindre, da al beskatning allerede sker samlet.
Skatteregler og gebyrer er levende - politiske forlig, Ø kørsler og nye EU-direktiver kan ændre alt fra loftet på Aktiesparekontoen til, hvilke ETF’er der anses som udloddende. Før du foretager større rebalanceringer eller flytter midler mellem kontotyper, bør du derfor tjekke de nyeste satser på Skat.dk, læse faktaarkene for dine ETF’er og - hvis beløbet er væsentligt - overveje at tale med en godkendt, uafhængig skatterådgiver. Så minimerer du risikoen for dyre overraskelser og sikrer, at din passive strategi forbliver så enkel og omkostningseffektiv som muligt.
Værktøjer, eksempler og en enkel tjekliste
Eksempel: Din strategiske fordeling er 60 % global indeks-ETF (aktier) og 40 % investment grade-obligations-ETF. Porteføljen var oprindeligt 100.000 kr. - 60.000 kr. i aktier og 40.000 kr. i obligationer. Efter et stærkt aktieår er værdierne vokset til 70.000 kr. aktier og 30.000 kr. obligationer (70/30). Din måltildeling siger, at aktierne bør ned på 60 %. Hvis du har 10.000 kr. nye midler, kan du placere dem i obligations-ETF’en: 30.000 kr. + 10.000 kr. = 40.000 kr., og balancen er genoprettet uden salg. Har du ingen nye midler, sælger du i stedet 10.000 kr. aktier og køber for samme beløb obligationer; det bringer begge ben tilbage til 60.000 kr./40.000 kr. (ekskl. handelsomkostninger). Pointen er, at du målrettet justerer det aktiv, der er løbet for langt, og holder dig inden for dine foruddefinerede bånd.
Værktøjer: Mange klarer beregningen i et simpelt regneark (Google Sheets eller Excel) ved at trække depotdata ind via et CSV-udtræk fra deres broker. Alternativt tilbyder flere platforme - f.eks. Nordnets “Porteføljeanalyse”, Saxos “Holdings” eller de gratis apps TrackMyStack og JustETF - grafisk overblik over fordelingen og advarsler ved afvigelser. Ønsker du næsten fuld automatik, kan en månedsopsparing (fast køb i udvalgte ETF’er den 1. i hver måned) kombineret med et årligt salg af overskydende positioner minimere både friktion og følelser i processen.
Tjekliste før du trykker “køb/sælg”:
• Hold dig til den oprindelige plan - ændr kun måltildelingen ved varige livsforandringer.
• Brug først nye indskud/udbytter; sælg kun hvis nødvendigt.
• Minimer friktion: sammenlign kurtage, valutaspread og handels-spreads inden ordreafgivelse.
• Rebalancér systematisk: samme dato (kalender) eller når afvigelsen krydser dit tærskelbånd - ikke efter mavefornemmelse.
• Dokumentér alle beslutninger kortfattet (dato, årsag, beløb), så processen kan kopieres næste gang.
USD Finans