Sådan rebalancerer du din 60/40-portefølje

Forestil dig, at du en tidlig mandag morgen åbner dit depot for lige at tjekke, hvordan dine investeringer har det. Aktierne buldrer derudad, obligationerne halter - og pludselig er den 60/40-fordeling, du engang besluttede dig for, skredet helt ud af kurs. Den afbalancerede portefølje, der skulle give dig ro i maven gennem tykt og tyndt, har i stedet forvandlet sig til et sats på, at aktieopturen aldrig stopper. Hvad gør du?

Løsningen er rebalancering - en disciplin, der kan virke både kedelig og dyr ved første øjekast, men som i praksis er nøglen til at bevare den risiko, du oprindeligt sigtede efter, og til tider endda skovle en “rebalanceringspræmie” ind undervejs. Det handler om at trække i håndbremsen, før porteføljen løber fra dig, og samtidig lade dine penge arbejde disciplineret - uanset om markedet er fyldt med eufori eller panik.

I denne artikel dykker vi ned i præcis, hvordan du gør: Hvornår skal du rebalancere? Hvilke metoder er billigst - og mest effektive? Og hvordan håndterer du skat, kurtage og alle de andre praktiske benspænd, der særligt rammer danske investorer? Følg med, når vi trin for trin viser, hvordan du bringer en 68/32-portefølje sikkert tilbage på sin 60/40-kurs - uden at brænde unødige kroner af på vejen.

Uanset om du er ny investor eller erfaren formueforvalter, vil du her få de konkrete værktøjer til at holde din portefølje i balance - og din nattesøvn intakt.

Hvad er en 60/40-portefølje – og hvorfor rebalancere?

En 60/40-portefølje er den klassiske opskrift på en balanceret investeringsportefølje: ca. 60 % globale aktier for vækst og 40 % investment-grade obligationer for stabilitet. Kombinationen udnytter, at aktier og obligationer historisk har haft lav til moderat korrelation, hvilket giver en mere jævn afkastkurve end en ren aktieportefølje - uden at man helt opgiver muligheden for solide langsigtede gevinster.

Når markederne bevæger sig, driver de to aktivklasser væk fra deres mål-fordelinger. Her kommer rebalancering ind: Ved med faste mellemrum at bringe vægtene tilbage til 60/40 fastholder du den risiko, din strategi er designet til. Samtidig tvinger rebalanceringen dig disciplineret til at sælge lidt af det, der er steget, og købe det, der er faldet - en mekanisk måde at “købe lavt og sælge højt” på, som ofte omtales som en lille men målbar rebalanceringspræmie.

Derudover har rebalancering en vigtig adfærdspsykologisk funktion: Den mindsker fristelsen til at jagte vindere eller frygte tabere, fordi du på forhånd har defineret klare regler for, hvornår og hvordan der justeres. Resultatet er en mere konsistent strategi, hvor du ikke lader kortsigtet markedsstøj diktere din allokering.

Uden rebalancering kan porteføljen over tid blive for aktietung efter bull-markeder eller for obligationstung efter kriser. Det skaber 1) højere volatilitet, 2) risiko for uønsket tab lige før pensionsalder (sekvensrisiko) og 3) stil-drift, hvor din oprindelige investeringsplan bliver udvandet. Kort sagt: Ved ikke at rebalancere overlader du risiko-styringen til markedet i stedet for at holde den i egne hænder.

Hvornår skal du rebalancere? Frekvens, tærskler og regler

Kalenderbaseret rebalancering betyder, at du på forhånd beslutter en fast rytme - typisk kvartalsvis, halvårligt eller én gang om året - hvor porteføljen bringes tilbage til de oprindelige 60/40-målsatser. Fordelen er enkelhed og forudsigelige handels­tidspunkter, hvilket gør det let at planlægge ind- og udbetalinger samt at minimere mental friktion. Ulempen er, at markedet kan drive vægtene langt væk mellem dine faste datoer; i perioder med høj volatilitet kan din risiko derfor være væsentligt højere (eller lavere) end tiltænkt. Tærskelbaseret rebalancering fokuserer i stedet på, hvor meget allokationen afviger fra målet: hvis f.eks. aktiedelen bevæger sig ±5 eller ±10 procentpoint fra 60 %, udløses en justering uanset kalenderen. Denne metode holder risikoen strammere kontrolleret og udnytter udsvingene til at ”sælge dyrt og købe billigt”, men kan generere mange handler i turbulente perioder. Mange investorer kombinerer de to tilgange med en ”whichever comes first”-regel (f.eks. tjek halvårligt, men rebalancér tidligere ved afvigelser > 5 pp.).

Udover det overordnede 60/40-split kan du definere bands for underkomponenter - fx 70/30 mellem globale og danske aktier eller et maksimum på 20 % high-yield inden for obligationsbenet - så enkeltdele ikke får uforholdsmæssig vægt. Under ekstreme markedsbevægelser anvender erfarne porteføljeforvaltere ofte glidende eller delvis rebalancering, hvor man kun flytter halvdelen af det nødvendige beløb, eller udsætter handler til efter børsens lukketid for at undgå ”knivfald”. Andre vælger at etablere en kontantbuffer (2-4 %), som først bruges til at fylde huller, før der sælges værdipapirer - en metode der både sænker handelsomkostninger og giver ro i turbulente tider. Fælles for alle regler er, at de bør være nedskrevet på forhånd og fulgt disciplineret; når markedet stormer, er det nemt at lade følelser overtage, men en klar protokol sikrer, at porteføljens risiko forbliver nogenlunde konstant og at den forventede langsigtede ”rebalanceringspræmie” bliver høstet.

Metoder til rebalancering: fra indbetalinger til automatisering

I praksis er der en naturlig prioriteret rækkefølge for, hvordan du bringer din portefølje tilbage til 60/40 uden at pådrage dig unødige omkostninger:

1. Nye indskud eller udtræk: Sæt alle friske kroner i den under­vægtede aktivklasse (eller hæv fra den over­­vægtede), så du rebalancerer uden at sælge noget.
2. Omfordel udbytter og kuponer: Lad kontant­strømmen fra aktie­udbytter og obligations­renter lande i din kontant­buffer og gen­invester dem målrettet der, hvor vægten mangler.
3. Direkte køb/salg: Først når de to første trin ikke rækker til at få allokeringen inden for dine definerede bands, laver du aktive handler for at ramme målet - med fokus på lav kurtage og smalle spreads.

Du kan også benytte glidende eller delvis rebalancering, hvor du f.eks. kun flytter halvdelen af den nødvendige difference ad gangen. Det mindsker risikoen for at handle lige før en markeds­vending. En lille kontantbuffer (1-3 %) fungerer her som stødpude: Når aktier stiger, lader du bufferen opfange fremtidige køb af obligationer, og vice versa. Reglen er simpel: Fyld bufferen, når du sælger, tøm den, når du køber.

Vil du slippe for manuelt bøvl, findes der automatiserede løsninger:

• Bredt balancerede fonde (f.eks. “Global 60/40”-ETF’er), hvor forvalteren rebalancerer internt.
• Robo-rådgivere (Nord.Investments, June m.fl.), der udfører kalender- eller tærskel­baserede handler på dine vegne.
• Broker-features som “auto-invest” eller periodiske ordre­skemaer, der automatisk fordeler dine månedlige indskud efter faste procenter.

Endelig bør du koordinere rebalanceringen på tværs af konti: Har du både frie midler, ratepension og aktiesparekonto, så flyt helst obligationsdelen over i pensions­indpakningen (lav beskatning, ingen lager­skat), mens aktier med potentiale for tabshøst placeres i frie midler. Se hele husstandens midler som én samlet portefølje, og rebalancer dér, hvor det skat­te- og omkostnings­mæssigt er billigst at handle - det sparer både kurtage, PAL-skat og hoved­brud på lang sigt.

Omkostninger, skat og praktiske hensyn i dansk kontekst

Handelsomkostninger kan hurtigt æde en del af den forventede rebalancerings­præmie. Ud over kurtage (typisk 29-99 kr. pr. handel hos danske børsmæglere eller 0,05-0,25 % hos udenlandske platforme) skal du medregne bid-ask-spreads, som især kan være høje i illikvide obligations- eller niche-ETF’er. Handler du i udenlandsk valuta, kommer der desuden vekselgebyrer på 0,15-0,50 % hver vej. Jo oftere du rebalancerer via køb/salg, jo mere samler disse friktioner sig, så det giver økonomisk mening først at udnytte nye indskud, udlodninger eller en lille kontantbuffer, før du trykker på knappen til egentlige handler.

Skat i frie midler er et særligt minefelt i Danmark. Danske investeringsforeninger beskattes efter realisationsprincippet, mens de fleste udenlandske ETF’er og fonde er underlagt lagerbeskatning. Ved rebalanceringer, der udløser salg af realisationsbeskattede papirer, betaler du først skat, når gevinsten realiseres, men lagerbeskattede fonde beskattes årligt efter værdistigningen uanset om du handler eller ej. Hvis du har begge typer, kan det derfor være fordelagtigt at rebalancere inden for lagerbeskattede beholdninger (fx ved at vælge en balanceret fond) og lade realisationsbeskattede ligge urørt, så du udskyder skatten længst muligt.

Pensionsmidler (rate- og aldersopsparing) beskattes efter PAL-skatten på 15,3 % af det årlige afkast, uanset om du handler. Det betyder, at friktionen her primært er kurtage og spreads, ikke ekstra skat. Rebalancerer du på tværs af depoter, kan du med fordel flytte de hyppigste handelsaktiver (typisk obligations-ETF’er) ind på pensionen, mens de mere buy-and-hold-venlige aktier ligger i frie midler. Husk også, at realiserede tab i frie midler kan modregnes i gevinster (eller i aktieindkomst de efterfølgende år), så strategisk “tabshøst” omkring årsskiftet kan give en skattekredit, der delvist finansierer kurtagen.

Obligations- og valutarisiko kan ændre din vægt hurtigere end du forventer. Stigende renter kan sende obligationskurserne ned, mens en styrket dollar kan øge værdien af amerikanske aktier målt i kroner, selv på en flad aktiemarkedsdag. Overvej derfor om du vil afdække valutaen på obligationsbenet (EUR- eller DKK-hedgede fonde), og om du ønsker kortere løbetid for at reducere rentefølsomheden. Uanset valg bør du dokumentere dine rebalanceringsregler i et simpelt regneark og sætte kalendervarsler; det mindsker risikoen for impulshandler og hjælper dig med kun at handle, når omkostningerne - både i kroner og i skat - står mål med gevinsten ved at komme tilbage til 60/40-målet.

Trin-for-trin guide og eksempel på rebalancering

Step 1: Opgør nuværende vægte - hent en CSV fra din broker eller kopiér beholdninger ind i et regneark. Beregn den aktuelle fordeling mellem aktier og obligationer (inkl. evt. kontantbeholdning) ved at dividere markedsværdi med samlet porteføljeværdi.
Step 2: Fastlæg bands og regler - skriv dine grænser ned, f.eks. ±5 procentpoint for den overordnede 60/40-allokering og ±2 procentpoint for underinddelinger (globale vs. danske aktier, IG- vs. HY-obligationer). Notér også hvor du handler (frie midler, ratepension, aktiesparekonto), så skat og kurtage minimeres.

Step 3: Vælg metode - start med at bruge nye indskud eller udtræk; hvis det ikke er nok, omfordel udbytter/kuponer, og som sidste skridt sælg/køb for at ramme målet.
Step 4: Gennemfør og dokumentér - gem screenshots eller PDF-kvitteringer, og opdater regnearket med dato, handel, kurtage og ny vægt.
Step 5: Efterkontrol - tjek dagen efter, at handlerne er afviklet korrekt, og sæt en påmindelse om næste review.

Eksempel: Portefølje drevet fra 60/40 til 68/32

Tjekliste & værktøjer

• Regneark (Google Sheets eller Excel) med kolonner for isin, antal, kurs, markedsværdi, vægt.
• Broker-alerts til at advare, når vægte rammer dine bands.
• Automatiseret rapport (f.eks. via Morningstar Portfolio Manager eller Nordnet Indsigt).
• Note-app til at gemme investeringspolitik og seneste rebalanceringslog.
• Årlig kalenderpåmindelse + løbende tærskel-alerts for at kombinere tids- og band-baseret disciplin.