Sådan opretter du din aktiesparekonto korrekt

Vil du have mest muligt ud af dine surt tjente sparepenge - uden at drukne i skatteregler og gebyrer? Så er aktiesparekontoen et af de mest oplagte værktøjer, du kan tage i brug i 2024. Med en favorabel beskatning på kun 17 % og mulighed for løbende skattefri geninvestering af afkast, kan kontoen være den turbo, der får din formue til at vokse hurtigere end på en traditionel opsparingskonto.

Men selvom konceptet lyder enkelt, støder mange danskere på spørgsmål som:

• Hvilke aktier og fonde må jeg lægge ind på kontoen?
• Hvordan undgår jeg at overskride indskudsloftet - og hvad sker der, hvis jeg gør?
• Hvilken bank eller mægler giver mig de laveste omkostninger og den bedste service?
• Og hvordan håndterer jeg valutaveksling, udbytter og den berygtede lagerbeskatning?

I denne guide får du alle svarene. Vi tager dig fra “hvad er en aktiesparekonto?” til den konkrete knap du skal trykke på i netbanken, når du foretager din første handel. Undervejs deler vi praktiske eksempler, konkrete trin-for-trin-skærmbilleder (så du ikke klikker forkert) og insider-tips til at undgå de dyreste faldgruber.

Sæt dig godt til rette - inden for få minutter er du klædt på til at oprette din aktiesparekonto korrekt, optimere den løbende og sikre, at hver eneste krone arbejder så hårdt som muligt for dig.

Hvad er en aktiesparekonto? Fordele, regler og begrænsninger

Aktiesparekontoen blev lanceret i 2019 for at gøre det mere attraktivt for danskere at investere langsigtet i aktier. Staten giver en mildere beskatning og et enkelt administrations­setup, så du kan få mere ud af dine penge uden at skulle rode med komplicerede selvangivelser. Ideen er, at du inden for et fast indskudsloft (se nedenfor) kan parkere kontante midler, købe børsnoterede aktier eller aktiebaserede fonde/ETF’er og lade dem vokse, mens banken automatisk indberetter skat og afkast til Skattestyrelsen. Dermed slipper du for at holde styr på realisationsdatoer, omkostningspriser og udenlandske udbytter - alt klares i din årsopgørelse.

Hvem kan oprette en aktiesparekonto? Enhver person med dansk CPR-nummer, som er fuldt skattepligtig til Danmark, kan åbne én (og kun én) aktiesparekonto. Kontoen oprettes typisk i din netbank via MitID, og du kan kun have den i eget navn - joint accounts og børneopsparing er ikke muligt. Flytter du ud af landet og bliver begrænset skattepligtig, skal kontoen lukkes eller omdannes, da skattefordelen kun gælder danske skatteborgere.

Hvilke værdipapirer er tilladt? Reglerne er enkle: • Børsnoterede aktier • Aktie-baserede investeringsforeninger og UCITS-ETF’er, der er noteret på en reguleret markedsplads. Obligationer, blandede fonde, unoterede aktier, derivater og crowdlending er forbudt. Overtrædes reglerne, kan kontoen tvangslukkes, og du risikerer efteropkrævning af skat.

Skat, loft og tabsmodregning: Afkast (kursgevinster, udbytter, valutagevinster) beskattes årligt efter lagerprincippet med 17 %. Skatten beregnes på årets sidste bankdag, indberettes af banken og opkræves via din årsopgørelse. Det maksimale samlede indskud er 135.900 kr. i 2024; har du allerede indbetalt det maksimale beløb, kan du først skyde flere penge ind, når loftet forhøjes politisk - eller hvis kursfald reducerer markedsværdien. Hæver du kontanter, falder din ramme tilsvarende permanent. Tab kan kun modregnes i gevinster inden for samme aktiesparekonto; du kan altså ikke trække dem fra i andre aktie- eller kapitalindkomster.

Trin-for-trin: Sådan opretter du kontoen rigtigt hos den rette udbyder

1. Vælg den rigtige udbyder før du klikker “Opret”
Når du sammenligner banker og online-mæglere, skal du kigge på tre hovedomkostninger:

• Kurtage: hvad koster ét aktiekøb? Traditionelle banker tager ofte 0,10-0,25 %, mens specialiserede platforme kan ligge helt ned til 0,03 % eller fast 10-30 kr.
• Depot- og valutagebyrer: et gratis depot er ikke gratis, hvis du betaler 0,30 % p.a. i valutatillæg. Tjek valutaspread & “currency conversion fee”.
• Skjulte platform- eller inaktivitetsgebyrer.

2. Start selve oprettelsen - alt foregår digitalt med MitID
Klik “Opret aktiesparekonto” hos din valgte udbyder. Du identificerer dig med MitID, hvorefter du bliver ledt igennem:

1. Kundeprofil - navn, adresse, skatteoplysninger (CPR, dansk skattepligt).
2. Risikoprofil & egnethedstest (MiFID) - spørgsmål om erfaring, investeringshorisont og risikovillighed; svar påvirker hvilke produkter du må handle.
3. Aftale om værdipapirhandel - her accepterer du vilkår om kurtage, margin m.m.

3. Supplerende dokumenter og endelig signering
Handler du amerikanske aktier/ETF’er, vil systemet bede dig udfylde W-8BEN (kildeskat reduceres til 15 %). Enkelte udbydere sender desuden en samtykkeerklæring til elektronisk kommunikation. Når alle bokse er krydset af, signerer du samlet med MitID; i samme øjeblik oprettes to enheder: Aktiesparekontoen (kontonr.) og det tilhørende depotsubkonto. Du modtager en kvittering pr. e-mail/Secure Mail med kontonumre og gældende loft.

4. Tjek at kontoen er klar til handel
Log ind i netbanken → Menupunktet “Investering” → “Depoter”. Her ser du “Aktiesparekonto” markeret med en særlig ikon/etiket.

• Saldo bør være 0 kr., og “Ledigt indskud” viser f.eks. 135.900 kr.
• Under “Handel” skal der stå “Adgang: Aktier, ETF’er (UCITS)”.
• Klik “Køb” - hvis kurslisten åbner uden fejl, er kontoen aktiv.

Indbetaling og første investering: Strategi, produktvalg og eksekvering

Indbetalingen - sådan holder du dig under loftet: Når din aktiesparekonto er oprettet, ser du typisk et felt i netbanken kaldet “Ledigt indskud” eller “Resterende loft”. Beløbet er automatisk beregnet ud fra indskudsloftet på 135.900 kr. (2024) minus dine allerede indbetalte kontanter og nutidsværdien af dine eksisterende værdipapirer. Vil du sætte penge ind, laver du en almindelig konto-til-konto-overførsel til aktiesparekontonummeret; systemet blokerer som regel for overførsler, der overstiger loftet, men tjek altid selv, før du trykker “godkend”. Overfører du fx 5.000 kr., mens din ledige kapacitet kun er 4.700 kr., vil de 300 kr. i flere banker automatisk blive afvist eller returneret til din lønkonto.

En enkel, men robust startportefølje: Mange vælger en global aktieindeksfond eller ETF som kontoen kerne, fordi den giver bred geografisk spredning til lav årlig omkostning (typisk 0,10-0,25 %). Dertil kan du supplere med 10-20 % i emerging markets eller faktorfonde, hvis du ønsker ekstra risiko - men det er ikke et krav. Nøglen er: 1) bred spredning, 2) lave omkostninger, 3) en strategi du kan holde fast i. Opsæt gerne en månedlig, automatisk overførsel (f.eks. 1.000 kr.) og køb for hele beløbet samme dag hver måned; det giver disciplin og udnytter krone-kost-gennemsnitning (DCA), mens du langsomt fylder loftet op.

Udbytter, kildeskat og hvorfor “accumulating” kan være smart: Hvis du køber ETF’er, der udlodder udbytte, vil udbyttet først blive ramt af kildeskat i det land, hvor ETF’en er hjemmehørende (fx 15 % i USA). Beløbet lander herefter kontant på aktiesparekontoen og indgår i lagerbeskatningen året ud. Vælger du i stedet en akkumulerende UCITS-fond/ETF, geninvesteres udbyttet automatisk, og du slipper for genkøbsomkostninger og for, at små kontantbeløb ligger uinvesteret. Skattemæssigt behandles begge typer dog ens i Danmark (17 % lager), så valget handler primært om likviditet, handelsgebyrer og administrativ enkelhed.

Handelsrutiner, spreads og valutaomkostninger: Brug limitordrer - især til udenlandske ETF’er - så du ikke accepterer et uventet højt handels-spread. Handl gerne i åbningstiden for det marked, hvor produktet har størst omsætning (typisk kl. 15-17 dansk tid for amerikanske ETF’er); her er spreadet lavest. Mange danske banker veksler automatisk fra DKK til EUR/USD til en marginal på 0,5-1,0 %; overvej derfor en mægler med multivaluta-depot, hvor du kan veksle via FX-handel til ca. 0,10 %. Tjek til sidst handels- og valutagebyrerne i dit afkastdashboard - små procenter æder store dele af det langsigtede afkast, selv på en ellers skatte­begunstiget aktiesparekonto.

Drift, optimering og faldgruber: Gebyrer, loft, hævninger og flytning

Hold din portefølje på sporet med en fast årlig rebalancering - fx én gang om året ved årsskiftet. Sælger du ­vundne positioner og køber op i de svagere, fastholder du den ønskede risikoprofil, samtidig med at kurtage­omkostninger holdes nede, når du kun justerer sjældent og disciplineret. Brug samme lejlighed til at foretage løbende indbetalinger; sæt et automatisk månedligt beløb ind, så du udnytter renters rente fra dag ét. Husk at indskudsloftet stiger politisk fra tid til anden (135.900 kr. i 2024) - har du midlerne klar, kan du med det samme fylde op til det nye loft og lade hele beløbet arbejde for dig længst muligt.

Når du hæver fra kontoen, tæller det hævede beløb med i dit samlede indskud - det genopretter ikke plads under loftet. Eksempel: Har du indskudt 120.000 kr. og hæver 20.000 kr., må du stadig højst indbetale 15.900 kr. ekstra (forudsat loftet 135.900 kr.). Overvej derfor nøje, om en hævning er nødvendig, eller om du hellere bør finansiere kortvarige behov fra frie midler. Ved større ombalancering kan det være smartere kun at sælge og lade provenuet stå kontant i kontoen, så du senere kan købe nye papirer uden at hæve og sætte ind igen.

Undgå de klassiske faldgruber:
• Unødige gebyrer: Sammenlign kurtage og depotgebyr, især ved små handler.
• Dyr valutaveksling: Nogle banker tager 0,50-1,00 % for veksel; overvej en udbyder med multicurrency-depot eller køb EUR-noterede UCITS-ETF’er.
• For smal spredning: Én enkelt dansk small-cap kan flerdoble sig - men kan også halvere. En global indeksfond/ETF som kerne minimerer selskabsspecifik risiko, mens du stadig kan krydre med 5-10 % tematiske satellitter, hvis du ønsker.

Skifter du platform, kan hele aktiesparekontoen flyttes gebyrfrit mellem danske banker og børsmæglere ved at udfylde en overførselsblanket (kan tage 1-3 uger). Banken sørger for at rapportere anskaffelsestidspunkter og værdier, så din skat fortsat beregnes korrekt. Selve beskatningen - 17 % lager­skat - indberettes automatisk til Skattestyrelsen 31. december; beløbet fremgår af din årsopgørelse, hvor restskat eller overskydende skat opkræves/udbetales præcis som for frie investeringer.