Sådan beregner du skatten af udbytte fra ETF'er

ETF’er er blevet danskernes nye yndlings­værktøj til at investere bredt, billigt og bekvemt. Alligevel sidder mange private investorer hvert forår med panderynker, når TastSelv spørger: “Hvordan vil du så beskattes af udbyttet?”

For selv om et udbytte på kontoen kan føles som en lille sejr, kan det hurtigt blive et skattelabyrint med begreber som lagerbeskatning, aktieindkomst, kapitalindkomst og udenlandsk kildeskat. Dertil kommer, at to ETF’er, der ligner hinanden til forveksling i porteføljen, kan være underlagt vidt forskellige regler - og fejlen kan koste dyrt i skat.

I denne guide går vi trin for trin gennem, hvordan du finder den korrekte skattemodel for netop din ETF, hvordan du beregner skatten af selve udbyttet, og hvordan du indberetter det uden at snuble over de klassiske faldgruber. Undervejs får du konkrete eksempler, valuta­omregninger og shortcuts til at undgå dobbelt­beskatning.

Uanset om du er ny ETF-investor eller har flere års erfaring, vil du efter denne artikel have den nødvendige viden til at sikre, at ingen kroner går tabt til unødig skat - og at dit næste udbytte lander på kontoen med ro i maven.

Overblik: Udbytte fra ETF’er og dansk beskatning

Udbytte fra ETF’er er den kontante andel af fondens løbende indtjening - f.eks. modtagne aktieudbytter eller renteindtægter - som forvalteren vælger at udbetale til dig som investor. Når du ejer ETF’en, ejer du i praksis en lille bid af en samlet portefølje, og udbyttet repræsenterer din andel af de kontante afkast, der ligger ud over kursstigningerne. Det minder om udbytte fra enkeltaktier, men beskattes ikke nødvendigvis på samme måde, fordi en ETF juridisk er en investeringsfond og derfor omfattes af andre skattemæssige regler.

ETF’er findes i to hovedvarianter: akkumulerende (accumulating) og udbyttebetalende (distributing). En akkumulerende ETF geninvesterer automatisk hele udbyttet i fonden, så din andel stiger i værdi i stedet for at du modtager kontanter. En udbyttebetalende ETF sender derimod beløbet til din konto med faste intervaller (månedligt, kvartalsvist eller årligt). Selvom begge fonde kan give samme nettoafkast før skat, har valg af variant betydning for timing og type af beskatning, fordi kontantudlodninger udløser en skattepligtig hændelse her og nu, mens geninvestering i en akkumulerende fond typisk beskattes som en del af årets samlede afkast.

Reglerne for ETF’er adskiller sig fra enkeltaktier, fordi ETF’er skattemæssigt kan falde i to kategorier: 1) Som investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, hvor hele årets afkast - inklusive evt. udbytte - lagerbeskattes som kapitalindkomst, eller 2) Som aktiebaseret UCITS-fond med minimumsudlodning, hvor selve det udbetalte udbytte beskattes som aktieindkomst og kursgevinster realisationsbeskattes. Hvilken kategori din ETF havner i, afhænger af fondens lovmæssige struktur, og det er derfor nødvendigt at konsultere faktablad (KID), prospekt samt SKATs lister for at kende den korrekte model.

For at navigere i skatten skal du kende tre nøglebegreber: aktieindkomst (progressive satser på 27 %/42 % i 2024) vs. kapitalindkomst (indgår i den personlige indkomst og påvirkes af topskattegrænsen), realisationsbeskatning (skat først ved salg/udlodning) vs. lagerbeskatning (skat hvert år af værdistigningen), samt udenlandsk kildeskat (typisk 15 % på udbytter fra fx USA), hvor du som dansk skatteyder kan få credit eller lempelse for den skat, der allerede er trukket i udlandet. Samspillet mellem disse regler afgør, hvor stor en del af ETF-udbyttet du reelt beholder efter skat.

Trin 1: Afgør hvilken skattemodel din ETF følger

Første skridt er at slå fast, om din ETF er et investeringsselskab eller en aktiebaseret UCITS-fond. Det gør du typisk sådan:

• KID (Key Information Document): Kig efter rubrikken “Skat” eller formuleringer som “Taxes: Investor taxed on an annual basis under Danish mark-to-market rules (§19)” eller “Fund qualifies as an equity UCITS - dividend taxed as share income”.
• Prospekt/fact sheet: Her vil der ofte stå, om fonden falder ind under det danske aktieavanceprincip eller beskattes efter reglerne for investeringsselskaber.
• Mægler- eller bankplatform: Nogle danske banker markerer ETF’en som “lagerbeskattet (kapitalindkomst)” eller “realisationsbeskattet (aktieindkomst)”.
• SKATs positivliste/udbyders erklæring: Findes ETF’en på den officielle liste over minimumsbeskattede UCITS-fonde, beskattes udbyttet som aktieindkomst. Mangler den på listen, er den som udgangspunkt et §19-investeringsselskab.

De to hovedscenarier, du kan lande i:

1. Investeringsselskab (§19) - lagerbeskatning.
   Et flertal af udenlandske ETF’er falder her. Hele årets afkast (kursgevinst ± udbytte) opgøres 31/12 og beskattes som kapitalindkomst. Udbetalt udbytte indgår altså blot som en del af lagerafkastet.
2. Aktiebaseret UCITS med minimumsudlodning.
   ETF’en anses skattemæssigt for en aktie. Selve udlodningen beskattes som aktieindkomst efter de progressive satser (0 - 27 - 42 %). Kursgevinster beskattes kun, når du sælger (realisationsprincip). Fondene udbetaler typisk et årligt “minimumsudbytte” for at sikre denne behandling.

Klassificeringen bestemmer altså både skattesatsen, timingen og rubrikkerne i TastSelv:

• Er ETF’en et §19-investeringsselskab, tastes årets resultat i rubrik 38 (kapitalindkomst). Eventuel udenlandsk kildeskat på udbytter krediteres i rubrik 55.
• Er den en aktiebaseret UCITS, indberetter du brutto-udbyttet i rubrik 70/85 (aktieindkomst) og modregner kildeskat efter lempelsesreglerne. Kursgevinster/-tab kommer først i spil ved salg.

Trin 2: Sådan beregner du skatten af udbyttet

Når du skal beregne skatten af udbytte fra en ETF, begynder alt med at identificere hvilket beskatningsspor din fond følger. Derefter laves to separate regnestykker, alt efter om ETF’en er lagerbeskattet (kapitalindkomst) eller udloddende/aktieindkomst-beskattet. Metoden nedenfor viser den praktiske rækkefølge - fra tal i depotoversigten til den rubrik, du taster i TastSelv - og fremhæver undervejs de vigtige valutakurser og regler for kredit af udenlandsk kildeskat.

A) Lagerbeskattet ETF (typisk udenlandsk §19-investeringsselskab)

• 1. Årets afkast: Find 1. januar- og 31. december-værdien i DKK plus eventuelle netto-udbytter modtaget i løbet af året. Differencen = årets samlede afkast.
• 2. Valuta: Omregn hvert udbytte til DKK efter Nationalbankens middelkurs på betalingsdatoen. Samme metode for ETF-værdier, hvis din broker står i fremmed valuta.
• 3. Kapitalindkomst: Det samlede afkast indberettes i rubrik 38 (privat) eller 39 (ægtefælle). Skatten beregnes automatisk efter din personlige indkomstprogression (ca. 37-42 % afhængigt af topskat m.m.).
• 4. Udenlandsk kildeskat: Har ETF’en trukket fx 15 % US withholding? Angiv beløbet i rubrik 86; SKAT modregner op til den danske skat af samme indkomst. Husk at gemme din broker-opgørelse som dokumentation.

B) Udloddende ETF (aktieindkomst)

• 1. Bruttoudbytte: Summer alle udbetalinger i året før fradrag af udenlandsk skat.
• 2. Valuta: Omregn hver enkelt udlodning til DKK på betalingsdatoen.
• 3. Fradrag for kildeskat: Typisk 15 % fra USA, 25-35 % fra EU. Nettobeløbet bogføres på din konto, men i skatteberegningen skal du stadig opgive brutto og den trukne skat.
• 4. Dansk aktieskat: Indtast bruttoudbyttet i rubrik 66; SKAT anvender de progressive satser (se tabel). Den udenlandske skat indtastes i rubrik 87 og krediteres op til 27/42 %-satserne.

Bemærk, at udbytte fra lagerbeskattede ETF’er allerede indgår i årsafkastet; du må derfor ikke både indberette udbyttet særskilt og tælle det med i værdiændringen. Omvendt skal udloddende ETF’er behandles præcis som danske udbytteaktier: brutto, nettobeløb og kildeskat opgives separat. Brug altid korrekte valutakurser, gem bilag, og overvej at placere udenlandske, udbyttebetalende ETF’er på selskabspension eller ratepension, hvor kildeskat ofte kan tilbagesøges automatisk - så slipper du for manuelt bøvl og potentielt dobbeltbeskatning.

Trin 3: Eksempler på beregninger

Case 1: Lagerbeskattet, udenlandsk ETF (Investeringsselskab § 19)
Antag, at du 1. januar ejer 200 andele i “Global Equity ETF” noteret i USD. Startværdi = 40 USD pr. andel (i alt 8 000 USD). Den 31. december står kursen i 44 USD (8 800 USD). I årets løb udbetales 0,60 USD pr. andel i udbytte, dvs. 120 USD, hvoraf depotbanken tilbageholder 15 % amerikansk kildeskat (18 USD). Valutakurs (betalingsdato-gennemsnit): 6,80 DKK/USD.

1. Årsafkast (lagerbeskatning): (8 800 - 8 000) + 120 = 920 USD.
Omregnet: 920 × 6,80 = 6 256 DKK - hele beløbet er kapitalindkomst. Antag marginal kapital­indkomstskat 37 % → dansk skat: 6 256 × 0,37 = 2 314 DKK.

2. Kredit for kildeskat: 18 USD × 6,80 = 122 DKK. Kreditloftet er den danske skat (2 314 DKK), så hele 122 DKK modregnes. Endelig dansk betaling: 2 314 - 122 = 2 192 DKK. Dit nettoafkast efter skat bliver 6 256 - 2 192 = 4 064 DKK.

Case 2: Udloddende UCITS-ETF (aktieindkomst)
Du modtager 150 EUR i bruttoudbytte fra en irsk registreret MSCI Europe-ETF. Irland tilbageholder 0 %, men underliggende tyske aktier udløser 15 % kildeskat; banken indsætter derfor 127,5 EUR (22,5 EUR tilbageholdt). Valutakurs på betalingsdato: 7,45 DKK/EUR.

1. Brutto­udbytte omregnet: 150 × 7,45 = 1 117 DKK (aktieindkomst).
2. Dansk aktie­indkomstskat: Du har allerede 40 000 DKK i aktieindkomst i år. Grænsen for 27 %-satsen er 61 000 DKK, så hele udbyttet beskattes med 27 % → 1 117 × 0,27 = 302 DKK.

3. Kredit for udenlandsk skat: 22,5 EUR × 7,45 = 168 DKK. Kreditloftet er den danske skat (302 DKK), så hele 168 DKK modregnes. Restskat til Danmark: 302 - 168 = 134 DKK.
Nettoudbytte til dig: 127,5 EUR × 7,45 = 950 DKK; efter betaling af den danske restskat 134 DKK modtager du 816 DKK, svarende til en effektiv beskatning på ca. 27 % af bruttoudbyttet.

Indberetning, dokumentation og faldgruber

Sådan indberetter du i TastSelv:
Log ind på skat.dk/tastselv > vælg “Årsopgørelse/Oplysningsskema” > fanen “Aktier & Investeringsbeviser”.

• Lagerbeskattet ETF (kapitalindkomst): Indtast årets nettoafkast (inkl. udbytte) i feltet “Kapitalindkomst - gevinst/tab på investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19” (typisk rubriceret som rubrik 38). Eventuel udenlandsk kildeskat tastes i felt “Udenlandsk skat af kapitalindkomst” (rubrik 55), så Skat automatisk beregner kredit.
• Udloddende/aktieindkomst-ETF: Angiv bruttoudbyttet i “Udenlandsk udbytte af aktier” (rubrik 68). Udenlandsk kildeskat skrives i det tilhørende felt “Fratrukket udenlandsk udbytteskat” (rubrik 48). Har du modtaget flere udlodninger i året, summerer du beløbene i DKK (NB: brug betalingsdagens Nationalbank-kurs).

Gem denne dokumentation - den kan blive efterspurgt:

• Årsopgørelse/depotoversigt fra din mægler (viser beholdning pr. 31/12 og samlede udbytter).
• Udbyttekuponer eller kontoudtog for hver enkelt udbetaling (brutto, kildeskat, nettobeløb).
• Transaktions-/handelsoversigt, hvis du har købt/solgt i årets løb (relevant for lagerbeskattede værdiændringer).
• Valutaomregninger - gerne udskrift fra Nationalbanken eller mæglerens spotkurs på betalingsdato.
• Prospekt/KID eller SKAT-klassificering, der dokumenterer om ETF’en er § 19-investeringsselskab eller UCITS-minimumsbeskattet.

Typiske faldgruber:

• Forkert klassificering af ETF ⇒ afkast havner på den forkerte indkomsttype.
• Glemmer at indtaste udenlandsk kildeskat ⇒ mister kredit og betaler i praksis dobbelt skat.
• Anvender gennemsnitskurs i stedet for betalingsdagens kurs ⇒ giver skæve DKK-beløb.
• Bliver forlokket af “udbytte” på en lagerbeskattet ETF og indtaster det i rubrik 68 - husk at udbyttet allerede indgår i lagerafkastet.
• Har både positiv kapitalindkomst og negativ aktieindkomst (eller omvendt) og får derfor ikke fuld udnyttelse af personlige fradrag.

Små optimeringsråd til sidst:

• Overvej at placere udenlandske, udbyttebetalende ETF’er i rate-/alderspension - her slipper du helt for udenlandsk kildeskat og dansk udbytteskat.
• Lav-portefølje? Vælg akkumulerende ETF’er med lav totalomkostning (TER) og undgå arbejdet med udbytter.
• Har du både § 19- og UCITS-ETF’er, så prioriter de lagerbeskattede på frie midler hvis du i forvejen har negativ nettokapitalindkomst - det giver fradrag til høj sats.
• Tjek hvert år om din mægler indberetter automatisk til SKAT; gør de det, skal du blot validere, ikke indtaste manuelt.