Sådan beregner du dit realafkast efter skat i 2025

Inflationen bider, skatterne ændrer sig - og dine investeringer skal kunne følge med. 2025 banker på døren med nye skattesatser, justerede KPI-tal og et rentemarked, der kan få selv erfarne investorer til at rynke panden. Uanset om du sparer op i frie midler, ETF’er eller pension, er det reelle afkast efter skat den eneste målestok, der virkelig fortæller, om du bliver rigere eller fattigere i kroner og købekraft.

I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du omsætter tal fra din bank, Danmarks Statistik og Skattestyrelsen til et klart svar på spørgsmålet: Hvad tjener jeg - egentlig - når alt er betalt, og priserne stiger? Undervejs afslører vi de typiske faldgruber, giver konkrete 2025-eksempler og udstyrer dig med en tjekliste, så du aldrig mere behøver gætte på, om dine investeringer slår inflationen.

Sæt kaffen over, åbn regnearket, og læn dig tilbage - nu får du opskriften på at beregne dit realafkast efter skat i 2025.

Hvad er realafkast efter skat – og hvorfor er det vigtigt?

Nominelt afkast er det afkast, du ser på kontoudtoget: kursgevinster, udbytter og renteindtægter opgjort i kroner, før der tages højde for prisstigninger i samfundet. Realt afkast korrigerer for inflationen og viser, hvor meget din købekraft reelt er øget. Falder forbrugerprisindekset (KPI) f.eks. 4 %, mens dit nominelle afkast efter skat er 6 %, er dit reelle afkast cirka 1,9 % ((1,06/1,04) − 1). Ignorerer du inflationen, kan du tro, at formuen vokser hurtigere, end den faktisk gør, og dermed træffe for optimistiske beslutninger om forbrug, opsparing og risiko.

Endnu vigtigere er det at se på tallene efter skat. Skatten betales af nominelle gevinster, mens inflationen udhuler værdien af de resterende kroner. En investor med 27 % aktieskat eller 37 % kapitalindkomstskat kan derfor opleve, at et tilsyneladende solidt nominelt afkast bliver tæt på nul, når både skatten og inflationen er fratrukket. Sammenligner du potentielle investeringer - fx obligationer, aktier og indeksfonde - er det kun realafkastet efter skat, der afslører den sande forskel i værdi, fordi både skatteprocenter, skatteprincip (lager vs. realisation) og inflationsforventninger varierer.

I 2025 er den danske skattejungle stadig opdelt i flere regimer: frie midler i aktier beskattes som aktieindkomst (27 / 42 %), mens renter, obligationer og afkast på KIID-frie ETF’er ryger under kapitalindkomst (op til ca. 37 % inkl. topskat). De fleste akkumulerende fonde og ETF’er er lagerbeskattede via aktie- eller kapitalindkomst, mens pensionsmidler kun rammes af 15,3 % PAL-skat - dog først, når afkastet opstår, ikke når pengene hæves. Hvornår bør du måle realafkast? Hver gang du sammenligner investeringsvalg på tværs af kontotyper, planlægger din årlige opsparing, eller ønsker at vurdere om din portefølje slår et inflationsjusteret mål (f.eks. 2 % realt). Uden denne fælles målestok risikerer du at træffe beslutninger på baggrund af tal, der kun ser gode ud på papiret.

Sådan beregner du realafkast efter skat i 2025: trin for trin

1. Indsaml de rette input
For at kunne regne baglæns fra afkast til realafkast efter skat i 2025 skal du have alle brikkerne på plads. Saml derfor:

• Afkastkomponenter pr. aktivtype - fx aktie­udbytter, kursgevinster/-tab, renteindtægter, valutakursbevægelser.
• Omkostninger - platform- og depotgebyrer, fondsomkostninger (ÅOP), kurtage, valutaspread.
• Inflationsmålet - Danmarks Statistiks KPI eller andet relevant indeks for 2025-perioden.
• Skattesatser - aktieindkomst (27 % / 42 %), kapitalindkomst (progression op til ca. 52 %), lagerbeskatning af ETF’er/fonde, PAL-skat 15,3 % på pension m.m.

1. Opgør bruttoafkast for hver aktivtype i perioden (fx 2025-kalenderår).
2. Fratræk omkostninger (direkte og indirekte) for at finde nettoafkast før skat.
3. Beregn skatten ud fra kontotype og beskatningsprincip:
   • Lager vs. realisation: ETF’er/fonde beskattes årligt af urealiserede gevinster, mens enkeltaktier først udløser skat ved salg.
   • Udbytter vs. kursgevinster: udbytter beskattes straks; kursgevinster kan udskydes (på realisationskonti).
   • Fradrag/tab: modregn realiserede tab korrekt (aktie-tab mod aktie-gevinst, kapitaltab mod kapitalindkomst).

• Tidsvægtet afkast (TWR) til at isolere porteføljeafkastet fra cash-flows.
• Intern rente (IRR/XIRR) hvis du vil kende dit personlige afkast inkl. ind- og udbetalinger.

• Udskudt skat: på realisationsbeskattede aktiver bør du notere beregnet latent skat for at undgå falsk optimisme.
• Kildeskat/udbytteskat i udlandet: skriv den del der kan modregnes i dansk skat (kredit) og den del der er endelig.
• Valutakurs: husk at både afkastet og skattebetalingen kan påvirkes af DKK-bevægelsen mod basisvaluta.
• Negativ inflation/deflation: formel­en er symmetrisk; et faldende KPI vil hæve realafkastet.

Eksempler, faldgruber og tjekliste

Konkret 2025-eksempel - Forestil dig, at du i frie midler køber en global indeks-ETF (lagerbeskattet) for 100.000 kr. 1. januar. I løbet af 2025 modtager du 1.500 kr. i udbytte, ETF’en stiger 6 % (6.000 kr.), og din bank tager 0,4 % i årlige omkostninger (400 kr.). Skattesatserne i 2025 er 17 %/42 % for aktieindkomst og 15,3 % PAL på pension. Frie midler: Den skattepligtige lagergevinst er 7.500 kr. (6.000+1.500); antag du ligger over progressionsgrænsen, så skat = 42 % × 7.500 kr. = 3.150 kr. Nominelt afkast efter skat = (7.500 − 3.150 − 400) / 100.000 = 3,0 %. Hvis KPI-inflationen ender på 3,5 %, bliver realafkastet: (1+0,030)/(1+0,035)−1 ≈ −0,5 %. Pensionsdepot: Samme bruttodata, men skat = 15,3 % af 7.500 kr. = 1.148 kr. Efter omkostninger fås nominelt afkast 5,95 %; realt = (1+0,0595)/(1+0,035)−1 ≈ 2,4 %. Ser man følsomheden, vil en inflation på 1,5 % løfte realafkastet til hhv. 1,5 % (frie) og 4,4 % (pension), mens 5 % inflation vender det frie depot til −1,9 % og reducerer pension til 0,9 %.

Faldgruber & tjekliste: De hyppigste fejl er • at blande før- og efter-skat-tal • at overse løbende omkostninger (ÅOP, depotgebyr) • at glemme lagerbeskatningen på visse ETF’er • forkert tabsfremførsel eller modregning i aktieindkomsten • at bruge kalender- i stedet for handelsdatoer. Før du beregner, hent: • skattesatser og satserne for progressionsgrænse hos Skattestyrelsen • KPI-tal (årlig eller månedlig) hos Danmarks Statistik • transaktions- og beholdningsudtræk fra bank/mægler (CSV/PDF) • ÅOP fra fondenes factsheets. Et simpelt regneark med kolonner for Bruttoafkast, Omkostninger, Skat, Nominelt efter skat, KPI, Realafkast dækker 90 % af behovet; justér for ind/udbetalinger ved at bruge TWR eller en intern rente (IRR)-funktion, og gem gerne separate faner for frie midler, pension og selskaber.