Hvordan beskattes udenlandske udbytter i Danmark?

Har du nogensinde fået en udbytte-sms fra din netbank, kun for kort tid efter at opdage,at beløbet på kontoen ser mistænkeligt lavt ud? Eller måske står du med et depot fyldtmed amerikanske, schweiziske eller franske aktier og tænker:
“Hvor meget skal jeg egentlig betale i skat - og til hvem?”

Udenlandske aktieudbytter kan føles som et skattemæssigt babushka-dukke-sæt:Først en kildeskat i udlandet, dernæst dansk aktieskat, og midt imellem et net afdobbeltbeskatningsaftaler, W-8BEN-blanketter og TastSelv-felter, der kun et fåtal kanfinde i første forsøg. Alligevel gider de fleste af os ikke lade være - for hvem vil gåglip af afkastet fra verdens største virksomheder, bare fordi skattereglerne er uigennemsigtige?

I denne guide dykker vi ned i alt, hvad du skal vide om beskatning af udenlandskeudbytter i Danmark - fra de grundlæggende satser og grænser overkildeskat og dobbeltbeskatning til den konkrete indtastning i TastSelv. Undervejs får dupraktiske eksempler, tips til at undgå faldgruber og svar på de mest almindelige spørgsmål,så du kan beholde så meget som muligt af dit afkast - helt lovligt.

Klar til at gøre SKAT lidt mindre skræmmende? Så læs videre og få overblikket, før næsteudbytte lander på din konto.

Overblik: Hvad er udenlandske udbytter, og hvordan beskattes de i Danmark?

Udenlandske udbytter er enhver kontant eller “in-kind” udlodning fra aktier, ETF’er eller andre kapitalandele, der udbetales fra et selskab eller en fond, der er skattemæssigt hjemmehørende uden for Danmark. For privatpersoner beskattes disse udlodninger som aktieindkomst efter samme progressive satser som danske udbytter. Skattereglerne justeres typisk én gang om året; for indkomståret 2024 gælder f.eks. følgende:

Forskellen mellem danske og udenlandske udbytter ligger primært i inddrivelsen af skatten: Danske selskaber tilbageholder automatisk 27 % ved kilden og indberetter beløbet til Skattestyrelsen; udenlandske selskaber/depoter gør ikke - eller de tilbageholder en udenlandsk kildeskat, som kan variere fra 0 % til 35 %. Du skal derfor selv sørge for at indberette bruttoudbyttet til Skattestyrelsen og senere søge lempelse eller refusion af den udenlandske del. For investeringsfonde afhænger beskatningen af fondens skattemæssige status:

• Udloddende, minimumsbeskattede aktiebaserede fonde (UCITS/”Kapitalafkastbeskattede”) - udlodningen beskattes som aktieindkomst.
• Akkumulerende eller obligationsbaserede fonde - udlodning/”udfyldt minimumsindkomst” beskattes som kapitalindkomst (op til ca. 55 % inkl. topskat).

Har du ægtefælle, kan I udnytte reglerne om overførsel af uudnyttet aktieindkomst-fradragsbund: hvis den ene ægtefælle har udbytter under bundgrænsen (61.000 kr. i 2024), kan den resterende del af grænsen automatisk overføres til den anden. Det giver mulighed for at spare op til 15 procentpoint i skat på de første 61.000 kr. (fælles 122.000 kr.) af samlede udbytter. Overførslen håndteres automatisk af Skattestyrelsens systemer, så længe begge ægtefællers årsopgørelser er korrekte, men for udenlandske udbytter kræver det selvfølgelig, at I hver især har fået indberettet bruttoudbytte, kildeskat og landekode korrekt - ellers mister I både lempelse og den fordelagtige grænseudnyttelse.

Udenlandsk kildeskat, dobbeltbeskatning og lempelse

Modtager du udbytte fra udenlandske selskaber, bliver der som regel tilbageholdt kildeskat i selskabets hjemland - typisk 15-35 %. Danmark har dog indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er) med de fleste lande, som fastsætter en maksimumsprocent (oftest 15 %) og giver dig ret til lempelse efter den såkaldte credit-metode. Credit-metoden betyder, at du i din danske selvangivelse kan fratrække den udenlandske skat krone for krone i den beregnede danske aktieskat af samme udbytte, men kun op til et loft svarende til den danske skat. Loftet beregnes særskilt for hvert kildeland, og evt. overskydende udenlandsk skat kan hverken fremføres til senere år eller modregnes i anden indkomst. Har du fx fået 1.000 kr. i schweizisk udbytte med 35 % kildeskat (350 kr.), og den danske aktieskat på beløbet er 270 kr., kan du kun krediteres de 270 kr.; de resterende 80 kr. må du forsøge at få refunderet i Schweiz eller acceptere som tab.

Det praktiske forløb varierer fra land til land:

• USA: Udfylder du formular W-8BEN hos din mægler, nedsættes kildeskatten til 15 % (DBO-satsen), som fuldt ud kan krediteres i Danmark.
• Schweiz: Der tilbageholdes 35 %. De første 15 % kan krediteres, mens de sidste 20 % kan søges refunderet hos de schweiziske myndigheder (formular 85), typisk gennem banken mod gebyr.
• Frankrig: Standardkildeskatten er 26,5 %, men med korrekt forhåndsregistrering hos depotbanken (“taux réduit”) kan den sænkes til 15 %. Uden forhåndsregistrering kan de overskydende 11,5 % refunderes via formular 5000/5001.

Sådan indberetter du udenlandske udbytter i TastSelv

Trin 1 - Find de rigtige felter: Log ind på TastSelv → Årsopgørelsen → Ret årsopgørelse. Vælg fanen Kapitalindkomst og aktieindkomst og klik på linket Udenlandske aktieudbytter m.v.. Her åbner en indtastningsboks for hvert udbytte. Klik på “Opret ny post”, og udfyld Landekode (fx US, CH, FR), Betalingsdato og Bruttoudbytte i DKK. Feltet Kildeskat (trukket i udlandet) udfyldes med det beløb, som fremgår af din mægler- eller depotoversigt. Tast altid bruttobeløb først; TastSelv beregner selv den danske aktieskat (27 / 42 %) og fradrager efterfølgende den udenlandske kildeskat inden for kreditloftet.

Valutaomregning: Udbytterne skal omregnes til danske kroner på betalingsdatoen. Brug Danmarks Nationalbanks officielle middelkurs eller SKATs måneds-/dagsskema. Eksempel: Får du 100 USD i udbytte 15. marts, og kursen er 700 DKK pr. 100 USD, indtaster du 700 DKK som bruttobeløb. Den udenlandske kildeskat (fx 15 USD) ganges med samme kurs (105 DKK) og indtastes. TastSelv har separate felter for Bruttoudbytte og Udenlandsk skat; udfylder du dem omvendt, kan du ende med negativ dansk skat, som SKAT vil rette.

• Bruttoudbytte (felt 66): Hele udlodningen før skat.
• Udenlandsk skat (felt 67): Kildeskatten tilbageholdt i udlandet.
• Landekode: ISO-koden på to bogstaver.

Gem dokumentationen: SKAT beder sjældent om bilag ved indtastningen, men kan kræve dem op til 5 år efter indkomståret. Opbevar derfor:

• Kontoudtog/depotoversigt fra mægler (fx Degiro, Nordnet, Interactive Brokers).
• Udbyttekvittering eller “Dividend statement”.
• Form 1042-S (USA) eller tilsvarende fra andre lande.
• Eventuelle ansøgninger om refusion (W-8BEN, fransk 5000-DA, schweizisk Formular 85).

Deadlines og rettelser: Udenlandske udbytter følger samme frist som øvrig årsopgørelse: 1. maj (personligt ejet), 1. juli hvis du har udvidet selvangivelse. Opdager du fejl, kan du rette direkte i TastSelv frem til 1. maj det 4. år efter indkomståret. Ændrer du efter selve fristen, modtager du straks en ny foreløbig årsopgørelse (skattecenteret kan dog bede om bilag). Husk at dansk skat ikke tilbagebetales, hvis du senere får kildeskat refunderet i udlandet - du skal i stedet indsende en anmodning om genoptagelse, så SKAT kan reducere den danske skat i det relevante år. TastSelv logfører alle ændringer, så både du og SKAT har et fuldt kontrolspor.

Særlige forhold, faldgruber og gode råd

Aktiesparekonto og pensionsmidler: En Aktiesparekonto (ASK) beskattes årligt efter lagerprincippet med en flad PAL-sats (pt. 17 %). Det betyder, at der ikke medregnes udenlandsk kildeskat i den løbende beskatning, og du kan derfor ikke få dansk creditlempelse for den udenlandske udbytteskat, som banken har indeholdt. Det samme gælder pensionsordninger (rate-, livs- og alderspension), hvor afkastet også beskattes som PAL-skat. De fleste depotbanker forsøger at hjemtage så meget kildeskat som muligt via omnibus-aftaler, men den resterende del bliver en reel omkostning for kontoen. Har du store udbetalinger fra lande med høj kildeskat (fx Schweiz 35 % eller Frankrig 26,5 %), kan det derfor være værd at overveje, om den konkrete aktie hellere skal ligge i et almindeligt depot, hvor creditlempelse er mulig.

Udenlandske ETF’er og fonde: For udloddende ETF’er gælder de normale regler for udbytter: du medregner bruttoudbyttet som aktieindkomst og får creditlempelse for kildeskatten (typisk 15 % fra USA). Akkumulerende ETF’er udbetaler derimod intet udbytte til dig som investor - skatten betales på fondsniveau. Kildeskatten kan derfor ikke ses på årsopgørelsen, og du kan heller ikke søge refusion eller creditlempelse i Danmark. Husk desuden, at visse udenlandske fonde er lagerbeskattede som kapitalindkomst i Danmark (investeringsbeviser omfattet af § 19). Tjek fondskoden i SKATs bekendtgørelse, så du ikke kommer til at fejlindberette som aktieindkomst.

Privat vs. selskab, typiske fejl og optimering: Er aktierne placeret i et holding- eller driftsselskab, beskattes udbytter som selskabsindkomst (udbytte fra datterselskaber kan være skattefrie efter modtagerlandets ejerskabs-krav), og creditlempelsen følger selskabsskattelovens regler - vær opmærksom på, at per-land-loftet også gælder her. For private ser SKAT ofte fejl som: 1) manglende fordeling af udbytter på de enkelte kildelande, 2) brug af forkert valutakurs (anvend Nationalbankens middelkurs på betalingsdatoen), og 3) dobbeltindberetning af samme udbytte fra både bankens servicebrev og egen manuel post. Ægtefæller kan med fordel overføre ubenyttet aktieindkomst-bundgrænse (57.200 kr. i 2024) ved at fordele bruttoudbyttet, men husk at kildeskatten skal fordeles proportionelt. Endelig kan det betale sig at søge kildeskat-refusion i lande med høj sats og smidig proces (fx Schweiz eller Norge), hvis beløbet overstiger ca. 500-1.000 kr. after-cost - ellers spiser gebyrer og tid gevinsten op.