Hvorfor koster det 35 kroner at sende 100 dollars den ene dag - og 350 kroner at sende samme beløb den næste? Hvis du nogensinde har rystet på hovedet over din banks gebyrlabyrint, er du langt fra alene. Bag hver eneste USD-overførsel gemmer der sig et mix af SWIFT-koder, korrespondentbanker, valutamarginaler og cut-off-tider, som tilsammen afgør, hvad der trækkes på din konto - og hvor meget modtageren rent faktisk får.
I denne artikel graver Usd.dk et spadestik dybere og stiller det spørgsmål, alle med en amerikansk betalingsmodtager burde stille: Hvilken dansk bank er egentlig billigst til USD? Vi har gennemgået prislister, testet virkelige betalinger og regnet på både små, mellemstore og store beløb, så du kan slippe for overraskelserne.
Resultaterne viser, at der ikke findes én universel vinder - alt afhænger af beløbsstørrelse, valutaveksling og den lille valgmulighed BEN/SHA/OUR, som alt for få kender konsekvensen af. Nogle banker lokker med lave faste gebyrer, men tager sig dyrt betalt i valutakursspænd; andre gør det modsatte. Og så er der hastigheden: Kan du vente to dage, eller skal pengene lande i New York i morgen tidlig?
Kort sagt: Hvis du vil undgå at betale mere end højst nødvendigt, er det på tide at gennemskue prisdrivere og bankernes mange taktikker. I de næste afsnit får du de konkrete tal, metoden bag vores sammenligninger - og ikke mindst de praktiske scenarier, der viser, hvem der er billigst, hvornår og hvorfor.
Spænd sikkerhedsbæltet, tjek din SWIFT-kode, og lad os hoppe direkte ned i dollarsumpen.
Hvad koster en USD-overførsel – og hvorfor?
Når du lægger en USD-overførsel ind i netbanken, ryger betalingen ud på det globale SWIFT-netværk, og her begynder meteret at løbe. Alle danske banker betaler et årligt SWIFT-abonnement og et mindre beløb pr. meddelelse, men de fakturerer dig typisk et fast afsendergebyr (f.eks. 40-200 kr.) for at dække både SWIFT-omkostningen og deres interne håndtering. Dertil kommer eventuelle reparationsgebyrer, hvis en reference mangler eller modtagerens kontonummer staves forkert. Den faste pris er altså første - men langt fra eneste - brik i puslespillet.
Næste lag er de gebyrer, som kan opstå undervejs hos korrespondentbanker og til sidst hos modtagerbanken. Vælger du betalingssarten BEN (“beneficiary”), betaler modtageren alle mellemled; SHA (“shared”) deles afsender/modtager; og med OUR bærer du samtlige omkostninger - hvilket i praksis betyder, at én eller flere banker i kæden kan trække fx 10-30 USD hver, som afregnes bag kulissen. Forskellen på SHA og OUR gør især ondt på små beløb, hvor et 25-dollars korrespondentgebyr let æder 20 % af en 100-dollars betaling.
Selv hvis du har en multivalutakonto og sender “USD-til-USD”, kan banken lægge en valutamargin ind, fordi midlerne kan konverteres internt før afgang. Fra DKK til USD ligger marginen i danske bankers online-priser typisk på 0,5-2,0 %, mens “USD-til-USD” ofte koster 0-0,3 % i implicit spread eller slet ingenting hos visse erhvervskunder. Samtidig kan hastighed og cut-off-tider påvirke prisen: Bestiller du efter kl. 14, ryger overførslen først med næste dags batch - vælger du ekspres, betaler du ekstra.
Endelig spiller bankens vurdering af compliance- og sanktionsrisiko ind. Hver screening af navn, formål og modtagerland kræver systemer og medarbejdere, og banker prismærker forskelligt alt efter deres omkostningsstruktur og appetit på international betaling. Derfor kan to identiske USD-overførsler koste vidt forskelligt fra bank til bank: én bank skruer op for det faste gebyr men tilbyder lav margin og hurtig levering, mens en anden lokker med lavt gebyr men gemmer omkostningen i et større valutaspread eller lader modtageren betale korrespondenten. Når vi i de følgende afsnit sammenligner, ser vi derfor både på synlige og skjulte prisdrivere for at finde den reelle nettoudgift.
Sådan har vi sammenlignet banker og omkostninger
For at sikre en sammenligning der både er repræsentativ og reproducerbar, har vi taget udgangspunkt i tre kilder: 1) de senest opdaterede, offentlige prislister på bankernes hjemmesider, 2) konkrete kundeaftaler fra læsere og virksomheder, der har stillet deres kontoudtog til rådighed, og 3) en række testtransaktioner udført mellem danske banker og en USD-konto i USA. Testoverførslerne blev placeret på hverdage før bankernes cut-off-tidspunkter, så vi kunne måle både pris og faktisk gennemløbstid. Ved hver overførsel noterede vi: afsendergebyr, eventuelle korrespondentgebyrer, modtagergebyr, valutakurs (mid-market vs. opkrævet kurs) samt om betalingen blev sendt som OUR eller SHA.
Vi har opstillet tre beløbsscenarier - 100 USD, 1 000 USD og 10 000 USD - for at belyse, hvordan faste gebyrer vs. valutamarginal påvirker totalomkostningen. Hvert scenarie er kørt i to varianter: DKK→USD (hvor kunden veksler i afsenderbanken) og USD→USD fra en multivalutakonto (hvor der ingen veksel finder sted i Danmark). Derved kan vi adskille effekten af valutaspændet fra selve SWIFT-gebyrerne. For OUR-betalinger beregner vi det fulde fradrag bankerne lægger oven i mid-market-kursen; for SHA-betalinger indregner vi et gennemsnitligt modtagergebyr på 10-25 USD, baseret på de faktisk observerede fradrag hos Wells Fargo, Bank of America og Citi, som korrespondenterne hyppigst har brugt.
Seks banker indgår i analysen: Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit og Arbejdernes Landsbank. For hver bank beregner vi et nettobeløb hos modtageren efter følgende formel: Nettobeløb = Sendt beløb - (faste afsendergebyrer + korrespondentgebyrer + modtagergebyr) - valutamargin. Valutamarginen er målt som differencen mellem bankens kurs og Reuters mid-market kl. 12:00 CET på transaktionsdagen. Alle tal er afrundet til nærmeste øre/cent, og resultaterne præsenteres i en tabel i det næste afsnit, så du kan se, hvor meget der reelt lander på modtagerens konto under hvert scenarie - og dermed hvilken bank der er billigst, når alle omkostninger lægges sammen.
Sammenligning af danske bankers USD-gebyrer (udgående og indgående)
Faste udgående gebyrer: de seks store detailbanker opkræver som udgangspunkt et flat fee pr. USD-overførsel, som - ifølge de senest offentliggjorte prislister og vores testtransaktioner - ligger nogenlunde sådan: Danske Bank 50 kr., Nordea 60 kr., Jyske Bank 75 kr., Sydbank 75 kr., Nykredit 70 kr. og Arbejdernes Landsbank 40 kr. (ungdomskonti typisk 0 kr.). Oven i kan der vælges SHA (afsender betaler eget gebyr) eller OUR (afsender dækker alle banker i kæden). OUR-tillægget spænder fra 100-175 kr. alt efter bank og beløb, og Danske Bank samt Nordea har endda trinvise OUR-priser, hvor det er dyrere over ca. 50.000 USD. Multivalutakonti slipper naturligvis for DKK→USD-vekslingen, men betaler samme overførselsgebyr, medmindre man har en “Global” eller “Platinum” pakke, hvor fx Nordea nedsætter gebyret med 50 %.
Valutakursspænd og skjulte procenter: hvor de fastsatte gebyrer er lette at finde, er marginalen på DKK→USD mindre gennemsigtig. Vores stikprøver viste et spread på 0,80-1,40 % i detailsegmentet - Danske Bank og Nordea tættest på mid-market, Jyske og Sydbank dyrest. På en betaling på 10.000 USD kan den blot 0,6 procentpoint større margin let udligne et lavere fast gebyr. Ved USD→USD fra egen multivalutakonto reduceres omkostningen til kun et OUR/SHA-tillæg, men her tæller cut-off-tidspunktet: banker med amerikansk korrespondent kl. 17 dansk tid (Nordea, Jyske) scorer lavere risiko for ekstra “rush fee” end dem, der lukker kl. 14.
Indgående og ekstraomkostninger: modtager man USD, hæver de fleste banker 25-50 kr. pr. kredit (Sydbank 30 kr., Nykredit 35 kr., Danske Bank 25 kr.; Nordea gratis på ungdoms- og premium-pakker). Hertil kommer korrespondentbankens fradrag - typisk 10-20 USD - som kun kan undgås hvis afsender vælger OUR og begge banker bruger samme amerikanske korrespondent. Kæden kan også udløse “reparations-” eller “investigations-fees” (150-250 kr.) ved tastefejl eller manglende SWIFT-felter; Sydbank og Jyske Bank oplyser disse åbent i prislisten, mens andre nævner dem i generelle forretningsbetingelser. Kort sagt: den billigste USD-overførsel kræver ikke blot det laveste tabelgebyr, men gennemsigtighed om valutakursen, forståelse af SHA/OUR-konsekvenser og et minimum af uforudsete reparations- og korrespondentomkostninger.
Hvem er billigst hvornår? Scenarier og praktiske forskelle
Beløbsstørrelsen er den første afgørende faktor: Ved små beløb (≈ 100 USD) er det de faste udlandsgebyrer, der dominerer; her er Arbejdernes Landsbank og Nykredit typisk billigst, fordi de kun tager 40-75 kr. udgående SHA-gebyr, mens Danske Bank og Jyske Bank starter omkring 100-150 kr. Skal der samtidig veksles DKK→USD, stiger totalprisen dog hurtigt hos banker med høj valutamargin (≥ 1,5 %), så en lav fast pris kan blive ædt op af en dårlig kurs. I mellemklassen (≈ 1.000 USD) udlignes billedet, fordi den procentuelle kursmargen nu betyder mere; her ender Nordea og Sydbank ofte lavest, fordi deres valutaspænd på 0,60-0,75 % mere end opvejer et lidt højere fast gebyr. Ved store beløb (≈ 10.000 USD) er kursen næsten altid vigtigst: en forskel på blot 0,25 % i margin svarer til 175 kr. - mere end de fleste faste gebyrer - og her er Danske Bank med Erhverv Plus-aftale eller Jyske Banks multivalutakonto typisk billigst, mens banker med standardmarginaler over 1 % bliver markant dyrere.
Valget mellem SHA og OUR kan vende ranglisten på hovedet: Betaler du OUR (afsender dækker alle omkostninger), tager Danske Bank og Nordea et ekstra 150-200 kr., mens Jyske Bank har et fast 85 kr. tillæg - et klart forspring ved små beløb. Vælger du SHA, kan modtagerbanken trække 5-35 USD på indbetaling, og nogle amerikanske banker tager helt op til 50 USD; det rammer især, hvis beløbet er beskedent eller hvis pengene skal dække en regning på et præcist beløb. Derfor er OUR ofte billigst ved mellemstore beløb, mens SHA kan betale sig for store overførsler til banker med lave indgående fee (f.eks. Revolut Bank eller Chase Business). Har du allerede USD stående på en multivalutakonto, undgår du den dyreste DKK→USD-veksling; her er Jyske, Sydbank og Nordea oftest bedst, fordi de ikke kræver veksling og har lavt “USD→USD wire fee” på 40-75 kr.
Hastighed, sporbarhed og fejlrisiko er den skjulte prisdriver: Danske Bank og Nordea sender USD-betalinger fire gange dagligt før kl. 15, mens Arbejdernes Landsbank kun sender én gang; skal pengene lande “samme dag” koster det typisk +150 kr. i ekspresgebyr, som hurtigt udligner et lavere standardgebyr. En fuld SWIFT-sporing (MT103) er gratis hos Sydbank men koster 100 kr. hos Nykredit, og reparations- eller return-gebyrer på 200-350 kr. kan vælte regnestykket, hvis der er tastefejl. Samlet set er billigst derfor situativt: Skal der hurtigt 200 USD til en amerikansk ven, er Arbejdernes Landsbank SHA billigst; skal virksomheden sende 9.000 USD med sikker OUR til en leverandør, ender Jyske Bank eller Nordea lavest; og skal du købe en bil i USA for 40.000 USD, vil Danske Banks forhandlede valutamargin ofte trumfe alle andre, selv om det faste OUR-gebyr er højere. Det betaler sig altid at se på kombinationen af fast gebyr, valutakurs og serviceniveau - ikke kun én enkelt prislinje.
USD Finans