Hvad er forskellen på akkumulerende og udbytte-ETF'er?

”Skal jeg vælge en ETF, der udlodder kontante udbytter, eller én der automatisk geninvesterer dem for mig?”

Spørgsmålet dukker op igen og igen i danske investeringsfora - og med god grund. Valget mellem en akkumulerende (Acc) og en udbyttebetalende/udloddende (Dist) ETF kan få betydning for alt fra din daglige cash flow til dit langsigtede, skatteeffektive afkast.

I denne guide på USD.dk tager vi dig i hånden og gennemgår:

• hvordan de to ETF-typer håndterer udbytter - og hvorfor det påvirker kursen forskelligt,
• hvad navne som IE00… Acc eller LU00… Dist egentlig afslører,
• hvordan dansk beskatning, udenlandsk kildeskat og handelsomkostninger spiller ind,
• og hvilken løsning der passer bedst til din investeringsstrategi - uanset om du jagter løbende indkomst eller ubesværet compounding.

Sæt dig godt til rette, og lad os dykke ned i forskellene på akkumulerende og udbytte-ETF’er - så du kan træffe et informeret valg og få mere ud af dine investeringer.

Akkumulerende vs. udbytte-ETF'er: hvad er forskellen, og hvordan fungerer de?

Grundlæggende definitioner: En akkumulerende ETF (ofte mærket Acc, C eller Reinvesting i navnet/tickeren) geninvesterer automatisk de udbytter, som de underliggende værdipapirer betaler, i fonden. Dermed stiger antallet af værdipapirer eller kontant­andelen internt, og kursen på ETF’en løftes tilsvarende. En udbytte- eller udloddende ETF (mærket Dist, D, Inc eller Distributing) udbetaler derimod kontanter til dig som investor - typisk kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Selve indeks-eksponeringen er i begge tilfælde den samme; forskellen ligger udelukkende i, hvad der sker med udbytterne, efter de er modtaget af ETF’en.

Navngivning og domicil: I tickeren eller ISIN’et vil du ofte se kombinationer som IE00B4L5Y983 - Vanguard FTSE All-World Acc (akkumulerende) eller IE00B3RBWM25 - iShares MSCI World Dist (udbytte). De to første bogstaver i ISIN’et angiver desuden UCITS-domicilet: fx “IE” for Irland, “LU” for Luxembourg, “DE” for Tyskland. Domicilet påvirker ikke kun lovgivningen (UCITS-regler om risikospredning og rapportering), men også, hvor stor udenlandsk kildeskat ETF’en kan modregne internt, før udbyttet eventuelt rammer dig. Irsk-registrerede fonde er populære, fordi de allerede i fonden kan søge nedsat amerikansk kildeskat (15 % i stedet for 30 %), hvorimod luxembourgske fonde typisk ikke kan. Dette har ingen betydning for akkumulerende vs. udbytte som mekanik, men det kan påvirke nettoafkastet og dermed fondens tracking difference.

Effekter på kurs, kontantstrømme og compounding: Når en Acc-ETF reinvesterer udbyttet, vokser kursen svarende til det fulde brutto­udbytte, fordi ingen kontanter forlader fonden. Du får dermed automatisk renters rente (“compounding”) uden selv at skulle genkøbe. I en Dist-ETF falder kursen typisk med nettoprovenuet på ex-dividend-datoen, hvorefter du modtager kontant udbytte, som du kan (men ikke behøver) geninvestere. Det giver fleksibilitet, men også potentiel friktion i form af kurtage, valutaspread og tid uden markedseksponering, samt mulig højere løbende skat, hvis du ikke kan udskyde beskatning. I praksis ser man derfor ofte en lidt lavere tracking difference i akkumulerende fonde, fordi reinvesteringen sker straks og uden omkostninger, mens distributionsfonde kan trække et par basispunkter mere pga. kontanthåndtering og likviditets­spænd.

Skat, omkostninger og praktiske forhold for danske investorer

Danske skatteregler skelner først og fremmest mellem aktiebaserede (lager- eller realisations­beskattede) og obligations­baserede ETF’er: Aktiebaserede UCITS-fonde på Skats positivliste beskattes som aktieindkomst efter lagerprincippet (årlig avanceopgørelse), mens obligations- eller blandede fonde som udgangspunkt beskattes som kapitalindkomst. Vælger du en akkumulerende ETF, bliver udbytterne indlejret i kursen, og du betaler derfor skat af en højere årlig kursværdi - men du undgår at skulle håndtere kontantudlodninger løbende. En udbytte/udloddende ETF sender derimod udbytter direkte til din konto; disse udbytter beskattes straks som aktie- eller kapitalindkomst, og kursen falder tilsvarende på udbetalingsdagen. Timingen af beskatningen påvirker dit cash-flow: Acc-fonde giver maksimal compounding, mens Dist-fonde kan være attraktive, hvis du vil bruge pengene her og nu eller til rebalancering. Udenlandsk kildeskat trækkes typisk ved udlodning (fx 15 % i Irland, 0 % i Luxembourg, 30 % i USA), og den kan som hovedregel kun modregnes, hvis udbyttet faktisk udbetales. Domicil og dobbeltbeskatnings­aftaler betyder derfor mere for Dist end for Acc.

Omkostningssiden tæller ikke kun fondens officielle TER, men også skjulte poster som geninvesterings­kurtage, bid-ask-spread, valutaveksling og eventuelle udbyttegebyrer. Med en Dist-ETF skal du selv (eller din broker via DRIP-funktion) købe nye andele, hvilket udløser både kurtage og vekselspread - små beløb kan derfor ædes op af gebyrer. Acc-fonde slipper helt for denne friktion, men kan have en anelse større tracking difference, fordi fonden selv betaler kildeskat, som ikke nødvendigvis kan krediteres. Tjek altid PRIIPs/KID-dokumentet, prospektet og Skats positiv-/negativlister for præcis skattebehandling, især hvis ETF’en ændrer indeks, domicil eller udbyttepolitik. Overvej samtidig hvilken kontotype du investerer fra: på pensionsmidler er udenlandsk kildeskat ofte endegyldig, på Aktiesparekonto gælder stadig lagerprincip, og i frie midler vil Dist-udlodninger kunne udnytte det progressive aktieindkomst­trapperum. Kort sagt: vælg den løsning, hvor skat, omkostninger og praktisk administration samlet set passer bedst til din tidshorisont og strategi.

Valg i praksis: Hvilken type ETF passer til din strategi?

Når du skal vælge mellem en akkumulerende (Acc) og en udloddende (Dist) ETF, begynder det hele med din egen situation. Spørg dig selv: Hvor længe skal pengene arbejde? Har du +10 år før pengene skal bruges, vil automatisk geninvestering i en Acc-ETF normalt give størst rente-på-rente-effekt. Har du derimod kortere horisont eller ønsker en løbende indtægt, taler det for en Dist-ETF. Dernæst kommer kontotypen: På en pensionskonto er udbytter som regel skatteudskudt og geninvesteres gratis, så forskellen mellem Acc og Dist udviskes; på en Aktiesparekonto eller i frie midler kan timing af beskatning, udenlandsk kildeskat og eventuelle geninvesteringsomkostninger tippe vægtskålen. Sidst, men ikke mindst, skal du afveje risikoprofil og administrationstid: Ønsker du minimal indsats, kan Acc være lettest, mens Dist giver fleksibilitet til selv at styre udbyttestrømmen (fx til rebalancering).

Nedenfor tre typiske anvendelsesscenarier:

• Langsigtet opsparing (25-årig, frie midler): Prioriterer maksimal vækst og har ingen behov for løbende cashflow. Vælger global UCITS-Acc-ETF, holder kurtage- og valutagebyrer nede, og lader skat af gevinster vente til salg.
• Udbyttefokuseret indkomst (pensionist, frie midler): Ønsker stabil, forudsigelig udbetaling hvert kvartal. Vælger Dist-ETF’er med høj direkte afkastprocent, accepterer løbende lager- eller realisationsskat og planlægger ophævelse af evt. kildeskat via selvangivelsen.
• Rebalancering via udbytter (pensionsdepot): Ønsker at undgå salg af positioner. Vælger Dist-ETF’er, modtager netto-udbytter skattefrit i pensionsmiljøet og bruger dem til at købe undervægtede aktivklasser et par gange om året.

Tjekliste før køb:

• TER & Tracking difference: Er årlige omkostninger og afvigelse fra indeks konkurrencedygtige?
• Domicil & skatteregime: IE- og LU-fonde har oftest 15 % eller mindre kildeskat på US-udbytter; stemmer det med din forventede lempelse?
• Udbyttefrekvens & -politik: Årlig, halvårlig eller kvartalsvis - passer det til dit cashflow-behov?
• Likviditet & spread: Handelsvolumen og difference mellem købs- og salgskurs - særligt vigtigt ved Dist, hvis du ofte geninvesterer.
• Indeksmetode & replikeringsform: Fysisk vs. syntetisk, optimeret sampling, ESG-filtre m.m.
• Platformens gebyrer & funktioner: Kurtage, valutaveksling, eventuelle udbyttegebyrer og mulighed for automatisk geninvestering (DRIP).