USD Finans

Magasinet der gør dig klogere på penge

Hvad er forskellen mellem lager- og realisationsbeskatning?

Hvad er forskellen mellem lager- og realisationsbeskatning?

Skal du betale skat af dine investeringer hvert år – eller først den dag du sælger? Forskellen på lager- og realisationsbeskatning kan betyde tusindvis af kroner på bundlinjen, men alligevel er reglerne forvirrende for mange private investorer. Ét forkert valg af konto eller fond kan pludselig vende et smukt afkast til en ubehagelig skatteregning.

Hos USD Finans dykker vi ned i tallene og gør dem spiselige. I denne guide får du:

  • En klar forklaring på, hvordan skatten udløses under de to principper.
  • Konkrete eksempler på aktier, obligationer, ETF’er, kryptovaluta m.m. – og hvilken beskatning de typisk rammes af.
  • Fordele og ulemper for din likviditet, risiko og skattemæssige timing.
  • En praktisk tjekliste, så du kan vælge de rigtige produkter til din portefølje.

Uanset om du er ny investor eller erfaren porteføljeforvalter, er det skat efter skat, der tæller. Klik videre, og bliv klædt på til at optimere både afkast og ro i maven.

Lager- vs. realisationsbeskatning: begreber, beregning og typiske aktiver

Skatten på investeringer i Danmark følger grundlæggende to forskellige principper:

1. Lagerbeskatning

  • Skatten beregnes hvert år på uregulerede (dvs. ikke-solgte) gevinster og tab.
  • Grundlaget er forskellen mellem markedsværdien 31/12 og værdien 1/1 (evt. anskaffelsessum, hvis købt i løbet af året).
  • Skatten betales, selv om du ikke har solgt – og dermed ikke nødvendigvis har kontanter hjemme til at betale den.

2. Realisationsbeskatning

  • Skatten beskattes først, når gevinsten/tab realiseres – dvs. ved salg, indfrielse, udløb eller overdragelse.
  • Du betaler altså ingen skat i årene undervejs, men alt på én gang, når du sælger.
  • Tab kan først fratrækkes, når de er realiseret.

Hvornår udløses skatten?

Princip Beregningstidspunkt Forfaldstidspunkt
Lager Ultimo hvert år (31/12) Næste års forskuds- og årsopgørelse
Realisation På salgstidspunktet Årsopgørelse for salgsåret

Typiske aktivklasser og skattemetode

Aktivklasse Princip for privatinvestor Beskatningstype
Børsnoterede aktier Realisations Aktieindkomst (27/42 %)
Obligationer (inkl. stats- & virksomhedsobl.) Lager Kapitalindkomst (op til ca. 42 %)
Akkumulerende investeringsforeninger / ETF’er (”lagerfonde”) Lager Aktie- eller kapitalindkomst afhængigt af klassifikation
Udloddende investeringsforeninger / ETF’er (”realiseringsfonde”) Realisations Aktieindkomst
Finansielle kontrakter (CFD’er, futures, optioner) Lager Kapitalindkomst
Kryptovaluta Realisations (for de fleste private) Personlig indkomst el. anden indkomst (op til ca. 52 %)
Aktiesparekonto / Pensionsmidler Lager PAL-skat (15,3 %) resp. 17,0 %(2024)

Korte regneeksempler

Eksempel a – En børsnoteret aktie (realisationsbeskatning)

  1. Du køber 100 aktier á 100 kr. = 10.000 kr.
  2. År 1: Kursen stiger til 120 kr. – værdi 12.000 kr.
    Ingen skat i år 1.
  3. År 2: Du sælger, nu til kurs 150 kr. – værdi 15.000 kr.
    Gevinst: 5.000 kr.
    Skat (27 %): 1.350 kr. (betales i årsopgørelsen for år 2).

Eksempel b – En akkumulerende etf (lagerbeskatning)

  1. Samme start: 10.000 kr.
  2. År 1: Kursværdi 12.000 kr. Urealiseret gevinst 2.000 kr.
    Skat (27 %): 540 kr. betales, selv om du ikke har solgt.
  3. År 2: Kurs 150 kr. = 15.000 kr.
    Årets gevinst: 3.000 kr. (15.000 – 12.000).
    Skat (27 %): 810 kr. betales.
    Samlet skat over to år: 1.350 kr. (samme nominale beløb som ved realisation – men betalt løbende).

Hvad hvis kursen falder?

Under lager kan et kursfald give et fradragsberettiget tab allerede samme år, mens du ved realisationsbeskatning først får fradraget, når du faktisk sælger.

Opsummering

Lagerbeskatning giver hurtigere (og mere svingende) skattebetaling, fordi den følger markedsværdien år for år. Realisationsbeskatning udskyder skatten, men kan også betyde, at en stor regning falder på ét tidspunkt – og at fradrag for tab først kommer, når du lukker positionen.

Fordele og ulemper: likviditet, risiko og skattemæssig timing

Når man vurderer, om et aktiv er lager- eller realisationsbeskattet, er det ikke kun den nominelle skatteprocent, der er vigtig. Det har store konsekvenser for kontant­flow, investerings­risiko og den administrative byrde. Nedenfor gennemgår vi de centrale forskelle og deres praktiske betydning.

Likviditet: Skat før eller efter, du har pengene i hånden?

Lagerbeskatning Realisationsbeskatning
Tidspunkt for beskatning Årligt pr. 31/12 – uanset om du har solgt. Først ved salg/afvikling af aktivet.
Kontant­flow Skat skal betales af u realiserede gevinster. Du kan blive nødt til at frigøre kontanter (fx sælge en del af positionen). Skatten kan udskydes, så hele bruttoafkastet kan geninvesteres indtil exit.
Udjævning Skattebetalingen fordeles jævnt over årene – intet ”skattesmæk” ved stort salg. Én stor skatteregning ved realisation; kræver planlægning af likviditet.

Eksempel: Du ejer en ETF, som stiger 10 % om året. Antaget 42 % skat.

  • Lager: Efter år 1 betaler du 42 % af 10 % = 4,2 % i skat. Nettovækst 5,8 %.
  • Realisation: Efter 5 år sælger du med samlet gevinst 61 %. Skat 42 % af 61 % = 25,6 %. Du har haft fuld forrentning af hele afkastet i alle 5 år, men står med en større engangs­regning.

Risiko & volatilitet

  1. Lager: Betaler du skat i et år med gevinst og får efterfølgende tab, er skatten ikke automatisk ”refunderet”. Tabet giver dog fradrag i samme indkomst­kategori året efter, men du skal selv kunne finansiere den midlertidige ubalance.
  2. Realisation: Skatten falder samtidig med, at du modtager provenuet, så der opstår ikke likviditets­stress. Til gengæld kan politiske eller markeds­mæssige ændringer ramme, inden du får realiseret.

Tabsfradrag og fremførsel

  • I begge systemer kan tab modregnes i gevinster inden for samme skattekategori (kapitalindkomst, aktieindkomst osv.).
  • Lager: Tab udløser straks fradrag, hvilket kan reducere volatiliteten i nettoværdien efter skat.
  • Realisation: Først når tabet realiseres, opnår du fradraget. Tabsfremførsel kan bruges fremover, men giver ingen cash-flow her og nu.

Skattemæssig timing og arbitrage

Realisationsprincippet giver mulighed for skattetiming:

  • Loss harvesting: Realiser tab før årets udgang for at modregne andre gevinster.
  • Udskyd gevinst: Vent med salg til efter årsskiftet eller til lavere privat skatteprocent (fx efter pensionering).

Under lagerbeskatning er disse manøvrer stort set umulige, men til gengæld elimineres risikoen for, at kurs­stigninger brydes ned igen, inden du når at realisere en planlagt gevinst.

Administrativ kompleksitet

  • Lager: Teoretisk simpelt – du bruger blot værdi 1/1 og 31/12. Praktisk kræver det dog korrekt årlig indberetning; de fleste banker rapporterer automatisk for pensionsmidler og aktiespare­konti.
  • Realisation: Du skal gemme alle køb/salg-kvitteringer, beregne gennemsnits­anskaffelsespris eller FIFO og føre regnskab med fremførte tab. Det bliver hurtigt omfattende ved hyppig handel.

Opsummering

Lagerbeskatning giver ensartet årlig afregning og hurtige tabsfradrag, men kan skabe likviditets­pres og følsomhed over for kortsigtet kurs­udsving.
Realisationsbeskatning udsætter skatten og giver fleksibilitet til at time salg og tab, men kræver større selv­disciplin i opsparing til fremtidig skat og mere papir­arbejde.

Praktisk anvendelse i Danmark: kontotyper, fonde og tjekliste

Aktiv/konto Typisk beskatning Nøglepunkter
Enkeltaktier på almindelig depot Realisationsprincippet Skat udløses først ved salg. Tab kan fremføres og modregnes i senere aktiegevinster.
Obligationer, strukturerede produkter & finansielle kontrakter Lagerprincip Årlig beskatning af kursreguleringer (gevinst/tab) efter markedsværdi 31/12.
Investeringsforeninger & ETF’er – akkumulerende Lager, hvis de er “investeringsselskaber” efter LL §19 Alle kursudsving beskattes årligt. Skattekoden starter med 23 i prospektet.
Investeringsforeninger & ETF’er – udbyttebetalende Realisationsprincip (aktieindkomst) Beskatning af udbytter løbende, men kursgevinst først ved salg. Skattekode 24.
Aktiesparekonto Lager (aktieindkomst) – 17 % årlig skat af urealiseret nettogevinst Indberettes automatisk af banken. Tab fremføres internt på kontoen.
Pensionsordninger (rate-, alders- & livrente) Lager – PAL-skat 15,3 % Årlig skat af kontoværdi. Intet besvær for investoren; pengeinstituttet afregner.
Kryptovaluta i privat regi Realisationsprincip (anden indkomst) Skat af gevinst/tab ved salg eller bytte. Ingen skat på urealiserede kursudsving p.t.

Sådan tjekker du skattekoden på fonde og etf’er

  1. Find fondens central investor information document (KIID/KIID PRIIP) eller prospekt på udstederens hjemmeside.
  2. Se efter rubrikken “Skattekode” eller “Danish tax status”.
    • 23 = Investeringsselskab → lagerbeskatning.
    • 24 = Akkumulerende fond med minimumsudlodning → realisation på kurs, kildeskat på udbytte.
    • 25 = Udbyttebetalende aktiebaseret fond → realisation på kurs, 27/42 % på udbytte.
    • Mangler skattekoden helt? Kontakt brokeren – risiko for uventet lagerbeskatning!

Indberetning på årsopgørelsen – Undgå klassiske fejl

  • Bankindberettede tal: Danske depoter indberetter automatisk de fleste poster, men udenlandske platforme (f.eks. Degiro, Interactive Brokers) kræver manuel indtastning.
  • Aktietab fra udlandet havner i felt 85, mens aktiegevinster havner i felt 66. Vær opmærksom på kroneregnskab og omregningskurser fra Nationalbanken.
  • Lagerbeskattede fonde indberettes under “andelen af gevinst og tab på investeringsselskaber”. Husk at medregne urealiserede tab – SKAT anser dem for fradragsberettigede samme år.
  • Obligationer: kuponrenter er kapitalindkomst; kursgevinster opgøres separat. Mange glemmer at modregne kurstab fra udtrækning før tid.
  • Krypto: gem handelshistorik fra børserne årligt; flere års transaktioner kan være svære at genskabe.

Tjekliste før du køber eller opgraderer porteføljen

  1. Kend din tidshorisont:
    • 0-3 år – undgå lagerbeskattede aktiver hvis likviditeten er stram.
    • 3+ år – lager kan være OK, især i pensions- eller aktiesparekonto hvor skatteprocenten er lavere.
  2. Likviditet – Kan du finansiere skat af papirgevinst, hvis markedet falder bagefter?
  3. Skatteprocent – Sammenlign 27/42 % (aktieindkomst) med 37/42 % (kapitalindkomst) eller 17/15,3 % i de skattebegunstigede kontotyper.
  4. Mulighed for tabsfradrag – Realisationsprincippet giver fremførsel; lagerbeskatning giver fradrag samme år, men kan drukne i anden kapitalindkomst.
  5. Administrativt bøvl – Vælg danske udbydere eller fonde med korrekt skattekode for at minimere manuel indberetning.

Tip: Brug Skattestyrelsens aktiesparekonto-beregner og bankens “forventet skat” i netbanken til at simulere effekten, før du trykker “køb”.

Indhold