Er et verdensindeks nok, eller bør jeg overvægte small cap?

Et klik - og hele verdensøkonomien ligger i din portefølje. Sådan lyder løftet bag de populære all-world ETF’er, hvor én fond giver dig eksponering mod tusindvis af aktier på tværs af kloden. Det er simpelt, billigt og effektivt. Men når du scroller dybere ned i factsheet’et, opdager du hurtigt, at de mindste selskaber knap fylder i mikset.
Spørgsmålet melder sig: Er et verdensindeks virkelig nok - eller snyder du dig selv for small cap-præmien?

I denne artikel zoomer vi ind på dilemmaet, alle passive (og semi-passive) investorer før eller siden støder på: Skal jeg nøjes med den brede, markedsvægtede cocktail - eller bør jeg hælde et ekstra skvæt små selskaber i glasset? På usd.dk går vi til bunds i tallene, myterne og de mentale faldgruber, så du kan træffe en informeret beslutning om din egen portefølje.

Glæd dig til at få:

• En klar definition af, hvad et verdensindeks egentlig dækker - og ikke dækker.
• En nuanceret gennemgang af small cap som aktivklasse: potentiale, risici og de perioder, hvor den skuffer.
• En praktisk beslutningsramme, der vejer merafkast, volatilitet og din personlige psyke.
• Konkrete implementerings-tips til danske investorer: fonde, skat og rebalancering.

Tag kaffekoppen frem, læn dig tilbage, og lad os finde ud af, om den ekstra tur ned ad kapitaliseringsstigen er besværet værd - eller om one-and-done stadig er kongen på din investeringshylde.

Hvad er et verdensindeks – og hvad får du (og hvad får du ikke)?

Et verdensindeks er et aktieindeks, der forsøger at dække hele det børsnoterede aktiemarked på tværs af både udviklede og fremvoksende lande. De to mest brugte varianter er MSCI ACWI (All Country World Index) og FTSE All-World. Fælles for dem er, at de inkluderer cirka 23 udviklede markeder (f.eks. USA, Vesteuropa, Japan) og 24-27 emerging markets (f.eks. Kina, Indien, Brasilien). Standard-versionerne rummer typisk 2.400-3.000 large- og mid cap-selskaber og dækker ca. 85-90 % af verdens børsnoterede markedsværdi. Vælger du derimod IMI-udgaven (Investable Market Index), får du også de mindste 10-15 % af markedet - small cap - hvilket hæver antallet af selskaber til 6.000-9.000 alt efter udbyder.

De fleste verdensindeks er markedsvægtede. Det betyder, at hver aktie indgår i indekset i forhold til sin samlede børsværdi. Konsekvensen er en markant USA-dominans; amerikanske aktier udgør aktuelt omkring 60 % af MSCI ACWI, og de ti største mega-cap-selskaber (Apple, Microsoft, Alphabet m.fl.) kan tilsammen veje 15-20 %. Markedsvægtningen er rationel, fordi den afspejler den kapital, der faktisk er investeret globalt, men investoren skal være bevidst om, at et verdensindeks derfor både er et væddemål på amerikansk økonomi og på, at de allerstørste selskaber fortsat klarer sig godt.

Trods koncentrationen er et verdensindeks stadig bredt diversificeret: du får eksponering mod hundredvis af selskaber fordelt på flere kontinenter, valutaer og sektorer. For den typiske privatinvestor giver ét enkelt verdensindeks-ETF adgang til hele spektret til en lav ÅOP (ofte < 0,25 %) og uden behov for løbende stock-picking. Det gør indekset til et solidt kernebyggesten i porteføljen - simpelt, transparent og omkostningseffektivt.

Det, du til gengæld ikke får meget af i den traditionelle standard-udgave, er small cap-aktier. Small cap udgør under 2 % af MSCI ACWI Standard og omtrent 0 % af FTSE All-World Standard, fordi de helt er frasorteret. Skifter du til en IMI-variant, vokser small cap-andelen til 10-13 %, men den er stadig mindre end small caps’ andel af den reelle økonomi. Dermed kan du gå glip af den potentielle small cap-præmie, ligesom de mindre selskabers anderledes sektormix (mere industri, mindre mega-tech) kun er sparsomt repræsenteret. Verdensindekset er altså et fremragende startpunkt - men vil du have fuld markedseksponering, inkl. de mindste børsnoterede selskaber, skal du aktivt vælge en IMI-løsning eller supplere med dedikerede small cap-fonde.

Small cap som aktivklasse: potentiale, risici og evidens

Small cap-præmien - altså idéen om at mindre børsnoterede selskaber i gennemsnit har leveret et højere afkast end store selskaber - blev første gang dokumenteret af Banz (1981) og siden indarbejdet i Fama-Frenchs tre-faktor-model. I globale datasæt fra 1970’erne og frem ligger merafkastet typisk på 1-2 %-point om året før omkostninger. Forskningen peger dog på, at præmien ikke er ”gratis”: small cap-aktier udviser både højere idiosynkratisk og markedsrelateret risiko, er mere følsomme over for recessioner og finansiel stress og har længere perioder, hvor de halter efter large cap. I det seneste årti (2014-23) har MSCI World Small Cap fx underperformet MSCI World Large/Mid med ca. 0,7 %-point årligt - en påmindelse om, at små selskaber kan teste investorers tålmodighed.

• Volatilitet og drawdowns: Global small cap har typisk en standardafvigelse, der ligger 3-5 %-point over large cap, og de maksimale fald (drawdowns) under finanskrisen og COVID-panikken var henholdsvis ~60 % og ~35 %, altså dybere end markedsvægtede indekser.
• Kvalitet & værdi: En ikke ubetydelig del af small cap-præmien kan tilskrives, at segmentet har flere billige og lav-likvide selskaber. Justerer man for faktorer som kvalitet, momentum og værdi, bliver den rene størrelseffekt mindre - men ikke nødvendigvis nul.
• Korrelation: Small cap korrelerer højt med large cap (0,8-0,9), men udsvingene er større. Derfor er diversifikationseffekten begrænset på porteføljeniveau, men small cap kan øge afkastspændet for investorer, der kan håndtere tracking error.

Der er også regionale nuancer. I USA, hvor kapitalmarkedet er modent og velanalyseret, har small cap-merafkastet været lavere og mere svingende de seneste 20 år, mens Europa og især Emerging Markets fortsat har vist en mere robust præmie - dog til gengæld med markant højere volatilitet og lavere likviditet. Small cap i udviklingslande kan således fungere som en ekstra risikopræmie oven på den generelle emerging-eksponering.

Sammenfattende viser evidensen, at small cap kan belønne den langsigtede investor med et potentielt merafkast, men ”betalingen” kommer i form af højere udsving, dybere fald og lange perioder på sidelinjen. Derfor bør small cap ses som et tilvalg til en kerneportefølje - ikke som en erstatning - og allokeringen bør afspejle både tidshorisont, risikotolerance og evnen til at stå imod behaviorelle fristelser, når kurverne knækker.

Skal du overvægte small cap? Beslutningsramme og trade-offs

Et verdensindeks er et solidt udgangspunkt, fordi du allerede får eksponering til ca. 9.000 aktier på tværs af 50+ lande - men small cap-vektningen ender ofte omkring 10 %. Vil du have mere af den historiske small cap-præmie, må du lægge et ekstra lag oven på kernen. Teorien bag er enkel: mindre selskaber har større vækstpotentiale og bliver mindre fulgt af analytikere, hvilket statistisk har givet et højere, om end mere ujævnt, afkast. En small cap-overvægt sigter dermed mod et forventet merafkast på måske 1-2 %-point årligt før omkostninger, men det er ingen gratis frokost - udsvingene stiger.

Den ekstra risiko viser sig især i volatilitet, drawdowns og tracking error. I perioder som 1998-2002 og 2018-2023 har globale small cap haltet op mod 20 %-point efter large cap, og porteføljen vil derved afvige betydeligt fra det brede marked. Kan du acceptere at befinde dig bag reference­indekset i fem år eller mere uden at trykke på salgs­knappen? Hvis svaret er nej, er small cap måske ikke for dig - eller bør i hvert fald holdes til en mindre vægt. Husk også, at likviditeten falder, når markedsværdien falder; det kan forstærke kursfald under stressede markeder.

En praktisk tommelfingerregel lyder: overvej small cap, hvis (1) din tidshorisont er 10 år+, (2) du kan tåle højere udsving, og (3) du føler dig komfortabel med at ligge anderledes end ”alle andre”. Inddel beslutningen således: risikovillighed → tidshorisont → adfærd → størrelse på portefølje. Har du grønt lys på alle fire, kan en allokering på 5-20 % til globale eller regionale small cap-fonde give mening - nok til at gøre en forskel, men ikke så meget, at porteføljen domineres af ét risikobent.

Ren verdensindeks-løsning er stadig det bedste svar for mange private investorer: den er enkel, billig (ÅOP helt ned til 0,2 %), kræver minimal vedligeholdelse og passer perfekt til mindre depotstørrelser, hvor kurtage og spread hurtigt æder en small cap-overvægt op. Har du et beskedent beløb, begrænset tid eller lav risikotolerance, er det klogere at blive i ”standard­pakken” og høste markedsafkastet med ro i maven end at jagte en præmie, du måske ikke kan holde fast i, når den lader vente på sig.

Implementering i praksis: fonde, allokering og vedligehold

At implementere en small cap-overvægt starter med det rigtige værktøj. Som dansk detailinvestor bør du holde dig til UCITS-godkendte ETF’er eller investeringsforeninger, fordi de er skatteregistrerede, gennem­skuelige og lette at handle via danske banker eller platforme som Nordnet og Saxo. Det første valg står mellem globale small cap-fonde (f.eks. MSCI World Small Cap, FTSE Global Small Cap) og regionale fonde (USA, Europa, Emerging Markets). Globalt giver mest enkelhed og færre handelstransaktioner, mens regionale mandater kan bruges til finjustering - f.eks. at understrege eksponeringen mod value-tunge europæiske small caps. Tjek også IMI-varianter (Investable Market Index), der blander large, mid og small cap, hvis du ønsker et ét-fonds setup med indbygget small cap-dækning.

Omkostninger æder af præmien, så læs KIID’et grundigt. Kig på ÅOP (totale løbende omkostninger), spread (forskel mellem købs- og salgspris) samt tracking error. For populære UCITS-ETF’er ligger ÅOP typisk på 0,15-0,40 %, mens mere nichespecifikke regioner kan koste 0,45-0,70 %. Spreads er som regel 0,05-0,25 % i åbningstiden, men check altid ordredybden; small cap-ETF’er har lavere likviditet end mega-cap fonde. Husk også handels­omkostninger (kurtage og valuta). Et hurtigt pris-tjek kan gøres ved at multiplicere ÅOP med den tiltænkte allokering og sammenholde med forventet ekstraafkast - hvis du satser på 1-2 % merafkast, vil alt over 0,5 % i samlede omkostninger hurtigt udhule fordelen.

Dansk skat kan bide, hvis du ikke er opmærksom. Aktiebaserede ETF’er (≥ 50 % aktier) beskattes under lagerprincippet i aktionærbeskatning på frie midler (27/42 %), og realisationsprincippet på pensioner. Sørg for at tjekke, om din fond er ”aktiebaseret” og dermed undgår den hårdere beskatning som kapitalindkomst. For akkumulerende fonde er det særligt vigtigt, fordi du ellers kan ende med at betale skat af geninvesterede gevinster, du aldrig har set kontant. Overvej også, om du ønsker udbyttebetalende vs. akkumulerende; førstnævnte giver fleksibilitet til at betale skatten men medfører reinvesteringsarbejde, mens sidstnævnte er mere automatiseret, men kræver disciplin til at sætte midler til side til skat hvert år.

Når fonden er valgt, handler resten om rebalancering og psykologisk robusthed. En klassisk model kan være 85-95 % i et bredt verdensindeks og 5-15 % i global small cap. Investerer du regionalt, må du sikre, at du ikke utilsigtet rammer > 25 % i USA small cap, hvis du i forvejen har tung USA-eksponering i basiskomponenten. Brug fx kvartalsvis eller halvårlig band-rebalancering (± 2-3 %-point) for at holde small cap-andelen stabil uden at handle for ofte. Typiske faldgruber er:

• Stil-drift: large cap-fonde kan opsuge tidligere small caps, så tjek overlap én gang om året.
• Overlap mellem fonde med bredt mandat (IMI) og rene small cap-fonde.
• For hyppige ændringer: små justeringer kan udløse unødige handels- og skattekostnader.