Kan man virkelig sove bedre om natten ved blot at stable sine obligationer rigtigt? Det spørgsmål rumsterer hos mange private investorer, efter centralbankerne på rekordtid har sendt renterne op fra næsten nul til det højeste niveau i over ti år. Pludselig giver kontanter igen afkast, inflationen nægter at slippe sit greb, og den klassiske 60/40-portefølje er blevet udfordret som aldrig før.
I takt med at afkastet på korte obligationer og pengemarkeds-ETF’er nu overstiger to procent – og i enkelte tilfælde tre – står mange danskere over for et valg:
- Skal jeg bygge min egen obligationsstige med forfald spredt ud over de næste par år og dermed låse en kendt effektiv rente fast?
- Eller skal jeg vælge en bekvem ETF med kort varighed, som automatisk ruller forfaldne papirer videre, men hvor renterisiko og omkostninger er pakket ind i én samlet løsning?
Denne artikel guider dig igennem fordele, ulemper og skjulte faldgruber ved begge strategier. Vi ser på konkrete rentescenarier, omkostninger, skattebehandling og hvorfor timingen netop nu kan være altafgørende. Uanset om du er på jagt efter et sikkert cash-parkeringsalternativ, eller du ønsker at trimme varigheden i din obligationsportefølje, får du her et hands-on overblik, så du kan træffe et informeret valg.
Lad os dykke ned i kampen mellem obligationsstigen og de kortvarige ETF’er – og finde ud af, hvilken løsning der bedst kan modstå renteturbulensen i 2024 og frem.
Overblik: Hvorfor sammenligne obligationsstige og kortvarige ETF’er?
Når vi som private investorer leder efter et sikkert, relativt kortsigtet sted at parkere kontanter, står valget ofte mellem to hovedspor: at bygge en egen obligationsstige eller at købe en bred, kortvarig obligations- eller pengemarkeds-ETF. Begge løsninger lover lav varighed og begrænset kursfølsomhed, men de gør det på to vidt forskellige måder – og derfor kan afkast, fleksibilitet og risikoprofil ende med at afvige markant.
Frem til 2022 var spørgsmålet næsten akademisk; negative eller ultralave renter gjorde korte obligationer til et “nødvendigt onde”. I dag er landskabet vendt på hovedet:
- Højere korte renter (Nationalbankens foliorente ligger p.t. over 3 %) giver pludselig mening at binde penge i kort tid.
- Inflationsusikkerheden betyder, at investorer vægter fleksibilitet højere og er mere følsomme over for reinvesteringsrenten, når obligationer forfalder.
- Kontosaldi i banken konkurrerer igen med rigtige værdipapirer; nogle banker betaler 1-2 %, andre stadig 0 %. Dermed er “næste bedste” alternativ nu reelt i spil.
Det gør valget mellem stige og ETF relevant i tre typiske situationer for danske investorer:
- Du har likvider til de næste 1-5 år – fx forudbetaling på bolig, børneopsparing eller buffer i din frie opsparing – og vil bevare købekraften uden store kursudsving.
- Du ønsker en stabiliserende komponent i en portefølje med aktier/ejendom og overvejer, om du selv skal styre rentefølsomheden eller lade en ETF gøre det.
- Du har skatte- eller platformshensyn: nogle enkeltobligationer beskattes på realisation, mens mange ETF’er falder under lagerbeskatning. Det kan tippe balancen.
| Markedsvilkår | Relevante overvejelser | Mulig fordel ved stige | Mulig fordel ved kort ETF |
|---|---|---|---|
| Stigende korte renter | Ønsker at låse dagens yield eller være klar til højere kuponer? | Fastlåser YTM på hvert trin | Automatisk rebalancering til ny højere yield |
| Flad/omvendt rentekurve | Er du villig til at forlænge varighed for ekstra afkast? | Kan skræddersy præcis løbetid | Holder dig helt kort uden indsats |
| Usikker inflation | Har du brug for vished om reale cashflows? | Kendte nominelle kuponer & forfald | Løbende regulering via højere yield |
Sagt med andre ord: En obligationsstige er DIY-løsningen, hvor du selv sammensætter 1-, 2-, 3-, 4- og 5-årige obligationer og ruller dem videre ved forfald. En kortvarig ETF pakker samme idé ind i én ticker, håndterer geninvestering og giver bredere kredit- og udstederdiversifikation, men overlader styringen af renterisikoen til forvalteren.
Artiklens mål er derfor at afdække, hvordan de to tilgange adskiller sig på risiko, afkast, omkostninger og skat, så du kan vælge det værktøj, der bedst matcher dine behov i et rentemiljø, hvor den korte ende af kurven igen er interessant.
Obligationsstige: Opbygning, mekanik og fordele/ulemper
En obligationsstige (eng. “bond ladder”) er en porteføljestrategi, hvor du spreder dine køb over flere forfaldstidspunkter, typisk med et års mellemrum. Når den korteste obligation udløber, geninvesteres provenuet i en ny lang ende af stigen, så du bevarer samme gennemsnitlige løbetid og varighed.
1. Opbygning trin for trin
- Fastlæg tidshorisont: Bestem f.eks. en stige på 1-5 år eller 1-10 år afhængigt af din risikoprofil og likviditetsbehov.
- Vælg obligationstyper:
- Danske statsobligationer (høj kreditkvalitet, lav risiko)
- Danske realkreditobligationer (typisk lidt højere rente, mulighed for konverterbare serier)
- Investment-grade virksomhedsobligationer (højere kupon, større kreditrisiko)
- Fordel kapitalen ligeligt (eller efter præference) på årlige forfald. Har du fx 500.000 kr. til en 5-årig stige, køber du for ~100.000 kr. med forfald i hvert af årene 2025, 2026, 2027, 2028 og 2029.
- Håndter kuponbetalinger: Kuponer kan bruges som løbende indkomst eller geninvesteres i kortfristede papirer til at øge effektivrenten.
- Geninvester ved forfald: Når 2025-trinnet udløber, køber du en ny 5-årig obligation for at forlænge stigen (nu 2030-forfald). Sådan fastholdes varigheden over tid.
2. Mekanik – Hvad driver afkastet?
- Kuponrente: Direkte løbende afkast.
- Kursgevinst/tab: Hvis obligationen handles over/under kurs 100 frem til forfald.
- Reinvesteringsrente: Rente du opnår, når kuponer/forfaldsprovenu genplaceres.
- Rentedækning: Varigheden er lavere end porteføljer med samme gennemsnitsløbetid men uden ladder, fordi forfald fordeles jævnt.
3. Fordele
| Fordel | Hvorfor det er attraktivt |
|---|---|
| Kendte cashflows | Forfaldsdatoer og kuponbetalinger ligger fast, så du kan planlægge likviditet. |
| Låst effektiv rente (YTM) | Ved køb holder du obligationerne til forfald og “låser” den annoncerede yield, uanset kortsigtede rentebevægelser. |
| Kontrolleret varighed | Jævn forfaldsstruktur reducerer følsomhed overfor store rentestigninger i forhold til en enkelt lang obligation. |
| Fleksibilitet | Mulighed for at skræddersy kreditkvalitet og løbetider efter individuelle præferencer. |
4. Ulemper
| Ulempe | Konsekvens for investoren |
|---|---|
| Lavere diversifikation | En stige indeholder færre ISIN’er end en ETF; idiosynkratisk kreditrisiko kan fylde mere. |
| Handelsomkostninger | Kurtage og spreads betales for hver enkelt handel – kan æde en del af merafkastet især ved små porteføljer. |
| Tid og administration | Du skal selv overvåge markedet og geninvestere forfaldsbeløb; tidskrævende vs. en “køb-og-behold” ETF. |
| Minimumsbeløb | Mange obligationer handler i nom. 100.000 kr. eller mere; gør det svært at bygge en finmasket stige ved små beløb. |
| Likviditetsrisiko | Visse serier, især virksomhedsobligationer, kan have begrænset handel og bredt spread, hvis du ønsker at sælge før forfald. |
En obligationsstige kan altså være et godt værktøj for investorer, der ønsker forudsigelige betalinger og en “hands-on” tilgang til renteeksponering. Men fordelene kommer med omkostninger i form af lavere diversifikation og behov for løbende vedligehold, som ikke optræder i samme grad i kortvarige obligations- eller pengemarkeds-ETF’er.
ETF’er med kort varighed: Typer, egenskaber og trade-offs
I ETF-sammenhæng betegner kort varighed typisk produkter med en effektiv varighed under 3 år, ofte fordelt sådan:
- Pengemarkeds-ETF’er: 0-12 måneders varighed
- Kortvarige obligations-ETF’er: 1-3 års varighed
To hovedtyper og deres kerneegenskaber
| Produkt | Typisk benchmark | Kreditkvalitet | Rebalancering | Eksempel på ticker* |
|---|---|---|---|---|
| Pengemarkeds-ETF | 1-3 mdr. stat & IG CP | AAA/A-1+ (IG) | Månedlig/kvartalsvis | IE00B6X2VY59 (iShares EUR Ultrashort Bond) |
| Kortvarig stats-/realkredit-ETF | 1-3 års stats/realkredit | AA-AAA | Dagligt | IE00B14X4S71 (Xtrackers II 2Y Eurozone Govt) |
| Kortvarig virksomhedsobligations-ETF | 1-5 års IG credit | BBB+ gennemsnit | Dagligt | IE00BJ0KDR00 (SPDR Barclays 1-5 Y Euro Corp Bond) |
*Kun til illustration – ingen anbefaling.
Afkastdriverne
- Indløsnings-/løbende yield: Den direkte rente, der udbetales som kvartals- eller halvårsudbytte.
- Rullende varighed: Når kortløbende papirer udgår af indekset, erstattes de af nye med længere løbetid. Den kontinuerlige “rul” kan levere ekstra afkast – eller tab – afhængigt af kurvehældningen.
- Kreditspænd: For virksomhedsobligations-ETF’er bidrager kompression eller udvidelse af spænd til kursgevinster/-tab.
Hovedrisici
- Renterisiko: Begrænset pga. kort varighed, men et pludseligt kurvehop på 100 bp kan stadig flytte kursen 1-3 %.
- Kreditrisiko: Især relevant i corporate-ETF’er. Spændudvidelse ved økonomisk uro kan påvirke kursen mere end rentebevægelser.
- Likviditetsrisiko: Selve ETF’en handles dagligt, men de underliggende korte papirer kan blive illikvide under stress, hvilket øger spreads og tracking error.
Omkostningsbilledet
- TER (Total Expense Ratio): 0,07-0,20 % p.a. for brede stats-/pengemarkeds-ETF’er; 0,12-0,30 % for kortvarig IG credit.
- Handelsspreads: Typisk 2-5 bp på store euro- eller USD-fonde i åbningstid; kan snævres yderligere ind på platforme med høj omsætning.
- Implicit rebalanceringsomkostning: Indeksudbyderen omsætter løbende, men det er indregnet i TER.
Praktiske fordele for danske investorer
- Én ordre, bred diversifikation: >500 underliggende obligationer for samme kurtage som et enkeltpapir.
- Automatisk vedligehold: Varighed, kreditfordeling og kontantstrømme styres af forvalteren – ingen manuel geninvestering ved forfald.
- Reinvestering af kuponer: De fleste fonde akkumulerer renter før kvartalsudlodning, hvilket reducerer friktion.
- Skalerbarhed: Minimumsbeløb kan være én andel (100-500 kr.), hvilket muliggør månedlig DCA-opsparing.
- Clear dansk beskatning: De fleste UCITS-ETF’er beskattes efter lagerprincippet (kapitalindkomst) – enklere end håndtering af enkelobligationers realisations- og kuponbeskatning.
Sammenlagt giver kortvarige ETF’er en “sæt-og-glem”-løsning med lav varighedsrisiko og høj likviditet, men investoren bytter den præcise kontrol over cash-flows (som obligationsstigen tilbyder) for løbende management fee og potentiel tracking error.
Risiko og afkast i praksis: Rentescenarier, varighed og reinvesteringsrisiko
| Markedsmiljø | Obligationsstige | Kortvarig ETF |
|---|---|---|
| Stigende renter (korte og/eller lange renter løfter sig) |
|
|
| Faldende renter |
|
|
| Flad eller inverteret rentekurve |
|
|
| Stejl kurve |
|
|
| Udvidelse/indskrænkning af kreditspænd |
|
|
Varighed, konveksitet og term premium
En 1-5-års stige vil typisk have en effektiv varighed på 2,5-3 år, mens en pengemarkeds- eller ultrakort obligations-ETF ligger omkring 0,25-1 år. Det betyder, at stigen er ca. 3-10 gange så følsom over for et 1 %-point renteudsving. Til gengæld har stigen en mere positiv konveksitet, så kursgevinsten ved faldende renter overstiger kurstabet ved tilsvarende stigning.
Stigen får samtidig en højere term premium – den kompensation investoren modtager for at binde pengene længere. I perioder hvor præmien er positiv og forventes at forblive det, er stigen ofte den mest rentable løsning.
Reinvesterings- og call-risiko
- Reinvesteringsrisiko
Obligationsstige: Hver gang et trin udløber, påvirker det endelige afkast hvorvidt nye papirer kan købes til samme eller højere rente. I et lavrentemiljø vil cashflows geninvesteres til lavere yield end den man oprindeligt låste.
ETF: Reinvestering sker dagligt via fondens rebalancering. Risikoen spredes, men du har ingen mulighed for at time geninvesteringen. - Call-risiko (primært ved virksomhedsobligationer og visse amerikanske MBS)
Obligationsstige: Hvis et papir tilbagebetales før tid, accelereres reinvesteringsbehovet og du mister potentielt højrente-kuponen.
ETF: Call-begivenheder håndteres på fonds-niveau og bliver udjævnet i det brede porteføljeafkast.
Nøgletal og performance-målepunkter
- Effektiv rente (Yield to Maturity, YTM): bedste mål for forventet årligt afkast på stigen, forudsat du holder papirerne til udløb.
- Aktuel yield (Distribution Yield): viser den løbende kontantstrøm fra ETF’en. Den ændrer sig hurtigt i takt med rebalancering.
- Tracking error: relevant for ETF’en – difference mellem fondsafkast og benchmark efter omkostninger. Stigen har ikke et officielt benchmark, men du kan måle mod en tilsvarende obligationsindeks eller statskurve.
- Spread duration: hvor følsom porteføljen er over for kreditspænd. Vigtigt, hvis stigen inkluderer erhvervsobligationer.
Sammenfattende yder obligationsstigen et højere afkastpotentiale når du belønnes for varighed og term premium, mens den kortvarige ETF leverer lavere kursrisiko, bredere diversifikation og fuldautomatiseret håndtering. Dit valg bør derfor afspejle, hvor bekvem du er med renterisiko, din tidshorisont til likviditetsbehov – og ikke mindst dine forventninger til kurvens udvikling.
Omkostninger, skat og implementering for danske investorer
| Omkostningstype | Obligationsstige (enkeltobligationer) | Kortvarig ETF |
|---|---|---|
| Kurtage | Typisk 0,05 – 0,20 % af handelsværdien (min. 29-99 kr. afh. af mægler). Betales både ved køb og salg. | Samme niveau som aktiehandel hos de fleste udbydere. Mange platforme tilbyder gratis ETF-handel på udvalgte fonde. |
| Bid/ask-spread | 0,02 % på likvide danske statsobligationer, 0,05-0,20 % på realkredit og op til 0,50 % på smallere virksomhedsobligationer. | 0,02-0,15 % for de største EUR- og USD-noterede ETF’er; kan være >0,25 % for smalle/udbyttebetalende DKK-noteringer. |
| Løbende omkostninger | Ingen TER. Til gengæld skal du selv geninvestere kuponer og håndtere køb ved forfald, hvilket medfører gentagne kurtage- og spreadudgifter. | Total Expense Ratio 0,05 – 0,25 % p.a. for kortvarige obligations- og pengemarkeds-ETF’er. Geninvestering og rebalancering er indbygget. |
Bundlinje: En stige kan være billigere, hvis du handler sjældent og i store beløb. For mindre beløb (f.eks. < 500.000 kr.) vil den løbende TER i en ETF ofte være den laveste totale omkostning.
Skattebehandling af afkast
- Kuponrente
- Danske samt de fleste udenlandske obligationer: beskattes som kapitalindkomst (ca. 37 % marginalt for mange privatpersoner).
- Kursgevinster og tab
- Direkte obligationer: realisationsprincippet. Gevinst eller tab indtræffer først ved salg/indfrielse.
- ETF’er baseret på obligationer (UCITS): typisk lagerbeskattet som obligationsbaseret investeringsinstitut – dvs. værdistigning beskattes hvert år (kapitalindkomst), uanset om du sælger.
- Hvis ETF’en har aktiebaseret klassifikation (under 50 % obligationer), bliver den aktieindkomst-beskattet med realisationsprincippet. De fleste kortvarige ETF’er er dog rentebaserede.
- Valutakurs
- Gevinst/tab på udenlandske obligationer/ETF’er i fx USD eller EUR indgår også som kapitalindkomst.
For de fleste privatinvestorer betyder lagerbeskatning, at ETF’er giver fremrykket skat men også mulighed for at modregne løbende tab. En obligationsstige giver bedre sammenhæng mellem faktiske cashflows og skattebetaling, men administrativt flere linjer på selvangivelsen.
Platforme og minimumsstørrelser
- Danske børsmæglere: Nordnet, Saxo, Nykredit Investor, Danske Bank m.fl. understøtter både Nasdaq CPH-handlede obligationer og udenlandske ETF’er.
- Min. handelsstørrelse:
- Danske statsobligationer: nom. 1.000 kr.
- Realkredit & selskabsobligationer: typisk nom. 100.000 kr. (kan variere betydeligt).
- ETF’er: 1 andel, ofte 50-1.000 kr.
- Likviditet: ETFs handles på børsen i realtid. Enkeltobligationer er OTC – læg ordre via mægler og accepter deres bud/udbud.
- Handelsvindue: For ETF’er med udenlandsk primærnotering kan det betale sig at handle i overlappende åbningstid (f.eks. 15-17 dansk tid for en amerikansk fond) for at få snævre spreads.
Valg mellem danske realkredit- og statsobligationer i en stige
- Statsobligationer
Højeste likviditet, lavest spread, ingen førtidig indfrielse. Varigheden er ren og enkel at styre. - Realkreditobligationer
- Typisk højere yield (20-60 bp over stats) og S/A skattefradrag.
- Call-risiko: Lån kan indfries før tid, så cashflowet er ikke 100 % låst.
- Mindste handelsstørrelser kan være høje. Overvej flex-lån eller korte 1-2-årige obligationer for at holde varigheden nede.
Med en mindre portefølje og ønske om minimal vedligeholdelse taler lave spreads, indbygget diversifikation og automatiseret geninvestering for en kortvarig ETF. Har du derimod et syvcifret beløb, vil fastholde et præcist cashflow og kan acceptere lidt ekstra administrativt arbejde, kan en obligationsstige være billigere efter omkostninger og give bedre forudsigelighed – særligt hvis du udnytter de likvide danske stats- og realkreditobligationer.
Ansvarsfraskrivelse: Ovenstående er ikke investeringsrådgivning men generel information. Skattesatser og regler kan ændres – tal med revisor eller SKAT ved tvivl.
