Kan en enkelt decimal ændre prisen på din næste dollarbetaling – og i sidste ende bundlinjen? Hvis du arbejder med virksomhedens treasury eller budgetter, kender du svaret: Ja. Men hvor kommer den skjulte meromkostning fra, og hvordan kan du som dansk virksomhed navigere i den? Svaret gemmer sig ofte i det lidt kryptiske begreb cross-currency basis.
I de seneste år har udsvingene i basisen mellem USD, EUR og DKK været højere end mange CFO’er og finanschefer har set før. Resultatet er, at lån, afdækningsaftaler og selv simpelt dollarindkøb pludselig koster mere – eller mindre – end de klassiske rente- og valutakursmodeller tilsiger. Forstår du ikke basisen, risikerer du at betale for meget i både rente og forward-point.
Denne artikel skærer igennem teknikken og viser, hvorfor cross-currency basis opstår, hvordan den prissættes, og – vigtigst af alt – hvad det betyder for danske virksomheder, der handler, låner eller investerer på tværs af USD, EUR og DKK. Undervejs får du håndgribelige værktøjer, policy-tips og en mini-case, så du kan omsætte teori til konkrete beslutninger.
Klar til at finde de skjulte basispunkter og vende dem til en fordel? Læs videre – din virksomheds finansieringsomkostninger kan afhænge af det.
Cross-currency basis: Hvad det er, hvorfor det opstår, og hvordan det prissættes
Hvad er cross-currency basis?
En cross-currency basis er det tillæg eller fradrag i renten, som opstår, når man funder sig i én valuta gennem et FX-swap i stedet for at låne direkte i hjemmemarkedet. Med andre ord:
Basis = Implikation af finansieringsrenten via FX-swap − Hjemmemarkedsrenten
Hvis danske virksomheder f.eks. ønsker USD-likviditet, kan de:
- Låne USD direkte hos banken til SOFR + margin, eller
- Ombytte DKK til USD via et spot-køb og et fremtidigt tilbagesalg (FX-swap) og dermed “låne” USD implicit.
Forskellen mellem de to metoder er basis. Er basis negativ, er det dyrere at skaffe USD via swaps end via et direkte USD-lån; er basis positiv, er det billigere.
Hvorfor opstår basis?
- Udbud/efterspørgsel efter USD/EUR – Global efterspørgsel efter USD-funding skaber ofte negativ USD-basis.
- Bankbalancer og kapitalkrav – Basel III, LCR/NSFR og G-SIB-tillæg gør det dyrere for banker at udlåne fremmed valuta på balance, hvilket presser swap-markedet.
- Collateral & Credit Support Annex (CSA) – Collateral i USD vs. EUR/DKK ændrer fundingomkostningen for modparterne.
- Regulering og regnskab – Dodd-Frank, EMIR clearing og variation margin øger behovet for høj-kvalitets-likviditet (HQLA), oftest i USD.
Sådan måles basis
Basis kvoteres i basispunkter (bp) og findes for hele kurven af løbetider – typisk 1 uge, 1 måned, 3 måneder, 1 år og ud til 30 år. En kvote på -25 bp i EURUSD 3M betyder, at man skal betale 0,25 %-point mere om året for USD-funding via en 3M-swap end via direkte USD-lån.
| Løbetid | USD/DKK basis (bp) | EUR/USD basis (bp) |
|---|---|---|
| 1 uge | -35 | -18 |
| 1 måned | -32 | -20 |
| 3 måneder | -28 | -22 |
| 1 år | -15 | -10 |
Kurven bevæger sig dagligt og afspejler likviditets- og risikoforhold i de underliggende pengemarkeder.
Koblingen til FX-forward points og benchmarkrenter
Forward kursen (F) mellem to valutaer bestemmes af spotkursen (S), den årlige renteforskel (rd − rf) og basis (b):
F = S × (1 + rd × T) ÷ (1 + rf × T) × (1 + b × T)
For USD/DKK anvendes typisk SOFR for USD og CIBOR for DKK. For EUR/USD anvendes EURIBOR og SOFR. Uden basis ville forward-points svare nøjagtigt til renteforskellen; i praksis flytter basis forwardkurven, hvilket direkte påvirker virksomheders afdækningsomkostninger.
- Når USD-basis bliver mere negativ, bliver USD-forwards dyrere (USD handlet til større præmie).
- Når EUR-basis bevæger sig mod nul eller positiv, kan EUR-funding via swaps blive billigere end et EUR-lån, hvilket påvirker både danskere og multinationale med EUR-indtægter.
At forstå og monitorere basis er derfor centralt for danske virksomheder, der låner, investerer eller afdækker i fremmed valuta.
Relevans for danske virksomheder: Finansiering, afdækning og prissætning
Cross-currency basis lyder som noget, der kun hører hjemme hos bankernes trading-borde, men i praksis har den direkte betydning for næsten alle danske virksomheder, der køber, sælger eller finansierer sig i USD eller EUR. Nedenfor sætter vi spot på de vigtigste berøringsflader.
1. Indtægter, udgifter og finansiering – Sådan slår basis igennem
- Importører betaler typisk i USD eller EUR. Når USD-basis bliver mere negativ, stiger implicit finansieringsrenten for banker, og den omkostning løftes videre til terminskurserne. Resultat: højere afdækningspræmie på forwardkøb af dollars.
- Eksportører har den modsatte situation. En mere negativ USD-basis kan give en gunstigere salgs-forward, men gevinsten kan blive ædt af bredere bankmarginaler, hvis positionen skal securitiseres med collateral.
- Virksomheder med gæld i fremmed valuta – f.eks. et EUR-lån i en DKK-baseret virksomhed – oplever, at basis påvirker både den variable rente og all-in-kreditspændet, fordi banker prissætter lån ud fra interne swapkurver inklusive basis.
2. Lånemarginaler og valg af finansieringsvaluta
| Finansieringsløsning | Renteelementer | Basis-effekt | Konsekvens for dansk virksomhed |
|---|---|---|---|
| USD-lån konverteret til DKK via cross-currency basis swap | SOFR + negativ USD-basis + kreditmargin | Negativ basis trækker renten op | Kan blive dyrere end et tilsvarende DKK-lån, selv om USD-lånet umiddelbart ser billigere ud på kuponniveau |
| Direkte EUR-lån | EURIBOR + kreditmargin | Lille eller neutral basis | Ofte den mest omkostningseffektive funding for danske investeringsgrad A-kreditter |
| DKK-lån med terminsafdækning af USD-omsætning | CIBOR + kreditmargin på lån + forward-basis på USD-flow |
Basis materialiseres i forwardpoints | Samlet pris afhænger af både lånemarginal og hedging-omkostning; kræver holistisk kalkyle |
3. Afdækningsomkostninger og budgetkurser
- Forwardpoints = (renteDKK – renteUSD/EUR) + basis. Når basis bevæger sig, flytter forwardkurven sig uafhængigt af centralbankernes rentebeslutninger.
- Mange danske treasuries bruger en budgetkurs for kommende år. Ignoreres basis, kan kurserne blive systematisk forkerte, hvilket rammer både prissætning, tilbudsgivning og bonusordninger knyttet til EBITDA.
- Likviditetsstyring: Hvis basis gør terminsafdækning dyrere, kan det give mening at lægge flere USD på kontoen (natural hedge) eller betale leverandører hurtigere – men det binder likvide reserver.
4. Regnskabsmæssige effekter
- Hedge accounting: Effektivitetstesten (IFRS 9) påvirkes af, om basis indgår i sikringsforholdet.
– Designation med basis: Nær 100 % effektivitet, men højere P/L-volatilitet hvis basis svinger.
– Udelukkelse af basis: Stabil P/L, men OCI kan akkumulere store værdier. - Fair value-opgørelse: Negative basisbevægelser kan give mark-to-market-tab, selv om den operationelle valuta-risiko er afdækket 1-til-1.
5. Praktiske tommelfingerregler
- Sammenlign altid total cost of funds efter basis, ikke kun kupon eller headline-rente.
- Spørg banken om basis-komponenten separat, når der prissættes FX-forwards, CCS eller strukturerede lån.
- Opdater budgetkurser og interne transfer-priser mindst kvartalsvis, hvis USD- eller EUR-basis bevæger sig >5 bp.
- Overvej multi-currency cash-pool; centralisering kan reducere de collateral-krav, som basisbevægelsen forstærker.
Fra teori til praksis: Værktøjer, processer og beslutningsramme
Grundlaget for en effektiv beslutningsproces er løbende, struktureret overvågning af basis-markedet. De fleste danske virksomheder benytter en kombination af interne dashboards og eksterne datakilder:
- Nøgletal: Spot-forward differential, daglige basispunkter (bp) for 1 m, 3 m, 6 m, 1 y, 2 y, 5 y.
- Basis-kurver: Plot af tenor vs. bp for USD/DKK, EUR/DKK og USD/EUR.
- Spread-triggers: Alarmer når basis afviger fx ±10 bp fra 90-dages glidende gennemsnit.
- Likviditetsindikatorer: Cross-currency basis swap volumes, FRA-OIS og bid/ask-brede.
| Datakilde | Hvad får du? | Typisk frekvens |
|---|---|---|
| Bloomberg (EURUSD BZ, USDDKK CCB) | Real-time basiskurver & forward points | Sekund-opdatering |
| Refinitiv Eikon | Dealer quotes, historiske serier | Intraday |
| Nationalbanken & ECB | Fixinger, CIBOR/EURIBOR & spot-kurser | Dagligt kl. 13 |
| Bank-research / liquidity briefings | Far-ends (>5 y), balance sheet-drevne udsving | Ugentlig-månedlig |
Valg af instrument: Tre hovedveje
- FX-forward
Fordele: Enkel kontrakt, ingen løbende margin for de fleste corporates, kan matches direkte til kommercielle cashflows.
Ulemper: Ind- og udgående DKK-cash-flow samtidig; mindre fleksibel ved tidligere terminering. - Cross-currency basis swap (CCBS)
Fordele: Låner i én valuta og investerer i en anden over løbetid; refixerings-renter kan matche flydende lån; udnytter negative/positive basis.
Ulemper: Kræver CSA med daglig margin; komplekse regnskabs-opgørelser. - Lån i fremmed valuta
Fordele: Ingen derivattriggerede collateral-calls; naturlig hedge hvis USD-indtægter.
Ulemper: Eksponerer virksomheden for funding-spread i udenlandsk bank; kræver ofte covenants i USD.
Policy, limits og rapportering
En baselinje for mellemstore danske virksomheder kunne se sådan ud:
- Hedge ratio-mål: 70-100 % af nettovaluta-eksponering på 0-12 m; 50-80 % på 12-36 m.
- Basis-limit: Maksimalt 20 bp negativ USD/DKK basis over 6 m accepteres før alternativ funding aktiveres.
- VaR-ramme: 95 % konfidens, 10-dages horisont, separat bucket for basisrisiko.
- Rapportering: Månedlig til CFO, kvartalsvis til bestyrelse med scenarie-matrix (base, mild stress, severe stress).
Scenarier, stresstest og timing
- Makro-scenarier: Fed-stramning vs. ECB-lempelse → øget USD-basis.
- Year-end funding pressure: Typisk 10-30 bp for USD 1-m i december.
- Regulerings-chok: Basel III NSFR ændrer bankernes balance-fordele → wide spreads.
For hvert scenarie estimeres:
- Effekt på låne- og afdækningsomkostning (bp og DKK-beløb)
- Collateral-krav ved +/- 50 bp bevægelse
- Cash-flow impact (likviditets-buffer vs. revolver træk)
Collateral & margin-krav
CCBS og nogle længere FX-forwards handles under Credit Support Annex (CSA). Typiske parametre:
- Initial margin: 1-2 % af nocional
- Variation margin: Daglig, threshold 100-250 k USD
- Acceptable collateral: Cash (USD/EUR/DKK), investment-grade bonds
Checkliste: Spørgsmål til banker
- Hvilken CSA discount-kurve bruges til prisfastsættelse (SOFR vs. ESTR)?
- Hvad er bid/ask-spread pr. tenor, og hvor starter “big figure” skift?
- Kan vi få pre-trade XVA estimater (CVA, FVA) for CCBS > 5 y?
- Hvilke line limits har banken på os i USD vs. DKK?
- Hvordan håndteres early termination og unwind-metodik?
Mini-case: Usd-indkøb over 12-36 måneder
| Parameter | Scenario A: FX-forwards | Scenario B: 3-årig CCBS |
|---|---|---|
| Nocional | 10 mio. USD per kvartal | 120 mio. USD upfront |
| Basis (indkøb) | -18 bp (gennemsnit) | -35 bp låst 3 år |
| All-in DKK-rente | CIBOR 3 m + 0 bp + basis | CIBOR 3 m ‑ 17 bp |
| Collateral | Ingen | Initial 12 m DKK, daglig variation |
| Regnskab | Cash-flow hedge (effektiv >90 %) | Fair value hedge på lånedelen |
| Likviditets-impact | Kun ved levering | Omkostning ved margin-calls |
| Beregnet NPV-besparelse* | 0 DKK (reference) | ≈1,2 mio. DKK |
*Forudsætter CIBOR 3 m = 3,10 %, flad rentekurve og ingen spot-side volatilitet.
Take-away: Virksomheden vælger en hybrid-strategi: 0-12 m afdækkes med standard FX-forwards for fleksibilitet, mens 50 % af 12-36 m beholdningen parkeres i en CCBS for at låse den attraktive negative USD-basis og potentielt spare 1 mio. DKK efter collateral-justering.
