5 trin til import fra Kina: HS-koder, told og moms

Drømmer du om at få produceret din næste storsælger i Kina, men er usikker på, hvordan du navigerer i junglen af toldsatser, HS-koder og momsregler? Du er langt fra den eneste. Rigtig mange danske virksomheder – fra nystartede webshops til veletablerede grossister – brænder inde med spørgsmål, der kan gøre forskellen mellem en profitabel importforretning og et dyrt fejlkøb.

Sandheden er, at succesfuld import handler om meget mere end blot at finde den rigtige pris hos en kinesisk leverandør. Uden den rette forberedelse kan ellers lovende ordrer hurtigt drukne i ekstraomkostninger, forsinkelser og bøvl med myndighederne.

I denne guide fra USD Finans får du de fem vigtigste trin – fra den første idé til den færdige fortoldning – der sikrer, at din vare glider smertefrit gennem tolden og ud til dine kunder. Vi dykker ned i konkrete værktøjer som HS-/CN-/TARIC-koder, viser dig, hvordan du beregner told og moms korrekt, og klæder dig på til at undgå de faldgruber, der hvert år koster importører millioner.

Sæt dig godt til rette, fyld kaffekoppen, og lad os tage hul på rejsen mod en mere tryg og lønsom import fra Kina – trin for trin.

Trin 1: Planlægning og leverandørvalg

Inden du overhovedet bestiller den første prøve, bør du bruge mest tid på grundarbejdet – det er her de største fejlkilder og skjulte omkostninger kan elimineres.

1) definér produktet ned til mindste detalje

• Tekniske specifikationer: materialer, mål, tolerancer, farver, finish, emballagekrav.
• Kvalitetsstandarder: fx ISO 9001 hos producenten, samt overholdelse af EU-standarder (CE, REACH, RoHS, LFGB m.m.).
• Dokumentation: krav til testrapporter, certifikater og brugsanvisninger på dansk.
• MOQ og kapacitet: min. ordremængde og producentens månedlige output.

2) vælg den rigtige leverandør via grundig due diligence

Brug tid på at short-liste 3-5 potentielle producenter og vurder dem systematisk:

• Audit: fabriksbesøg (fysisk eller via 3. part) for at inspicere produktion, CSR-forhold og lagerstyring.
• Certifikater og licenser: ISO, BSCI, Sedex, FSC, GOTS, FDA – afhænger af branche.
• Referencer & historik: handels­registre, sortlister, kundecases, “Gold Supplier”-status på Alibaba.
• Prøver: bestil golden sample og udfør uafhængig inspektion (Pre-Shipment/DUA).

3) forhandl rammevilkår

• Incoterms: FOB (leveret ombord, du står for søfragt), CIF (inkl. fragt & forsikring til EU-havn) eller DDP (leveret toldbetalt, men kræver ofte kinesisk eksportør med EU-moms­nummer).
• Betaling: 30 % depositum + 70 % ved B/L-kopi, uigenkaldelig remburs (L/C) eller escrow/Trade Assurance.
• Lead time & incitamenter: tydelige tidslinjer, bod ved forsinkelse, prisjustering ved kvalitetssvigt.

4) lav en landed cost-beregning

Regn baglæns fra salgspris til indkøbspris og inkluder alle poster:

1. Varepris fra leverandør (EXW eller FOB).
2. Sø- eller luftfragt + transportforsikring.
3. Told: sats baseret på korrekt HS-/TARIC-kode.
4. Importmoms: 25 % af (vareværdi + fragt + told).
5. Speditør- og havnegebyrer, bankgebyrer, evt. prøve­omkostninger og inspektion.

Opsaml alt i et regneark; små procentvise afvigelser i told eller fragt kan vælte hele kalkulen, så læg en buffer på 5-10 %.

Jo mere disciplineret du er i Trin 1, desto færre dyre overraskelser dukker op i de efterfølgende trin.

Trin 2: Klassificér varen korrekt med HS-/CN-/TARIC-kode

En korrekt varekode er fundamentet for rigtig toldsats, lovlige dokumenter og problemfri import. Hvis koden er forkert, risikerer du efteropkrævninger, bøder eller tilbagekaldelser. Gå derfor systematisk til værks:

1. Start med HS-niveauet (6 cifre)
   HS-systemet (Harmonized System) er globalt og inddelt efter varearter. Gennemgå positioner og underpositioner i WCO’s HS-nomenklatur og find den mest præcise beskrivelse af din vare. Spørg dig selv:
   • Er produktet færdiggjort eller en del/komponent?
   • Hvilket materiale dominerer (plast, metal, tekstil …)?
   • Hvad er den primære funktion (maskine, legetøj, elektronik …)?
2. Forfin til EU’s KN/CN-kode (8 cifre)
   Når de første 6 cifre er fastlagt, tjek EU’s Kombinerede Nomenklatur (CN) for de to ekstra cifre. Her findes ofte EU-specifikke underopdelinger, fx for visse tekstiler, levnedsmidler og elektronik. Brug EU’s TARIC-database og vælg fanen “KN” for at se definitioner og noter.
3. Tjek TARIC-niveauet (10 cifre + evt. tillægskoder)
   TARIC udvider CN med to ekstra cifre og tillægskoder, der udløser særtold, kvoter, antidumping, suspensionsordninger mm. Kig efter:
   • Er der antidumping eller udligningsafgift på netop denne kode?
   • Kræves der importlicens, sundhedscertifikat eller CE-mærkning nævnt i TARIC-fodnoter?
4. Dokumentér din klassifikation
   Skriv en kort redegørelse (klassifikationsark) med:
   • Produktbeskrivelse, materiale, funktion og billeder/tegninger
   • HS/CN/TARIC-koden og de anvendte forklarende noter
   • Dato og navn på den, der har foretaget klassifikationen

   Et dokumenteret spor hjælper ved audits og tvister.

5. Overvej en Bindende TariferingsOplysning (BTO/BTI)
   Er du i tvivl, eller er toldsatsen høj, kan en BTO give juridisk bindende sikkerhed i hele EU i op til 3 år. Ansøg digitalt via Toldstyrelsens e-BTI-portal. Medtag vareprøver, fotos og tekniske datablade – jo bedre dokumentation, desto hurtigere svar.
6. Opdater og monitorér
   Nomenklaturen ændres hver 1. januar. Lav en årlig revision af dine koder og tilhørende toldsatser. Brug fx TARIC’s e-mailabonnement for ændringer på specifikke koder.

Når koden er på plads, kender du:

• Toldsats (ad valorem eller specifik) og eventuelle tillæg
• Punktafgifter, varerestriktioner og certifikatkrav
• Standarder og mærkninger – fx CE, RoHS, REACH, fødevarekontakt

Dermed kan du gå videre til næste trin med præcise beregninger og korrekt dokumentation, og du minimerer risikoen for dyre overraskelser i toldkontrollen.

Trin 3: Beregn told, antidumping og andre afgifter

Med den korrekte varekode i hånden er næste skridt at omsætte koden til kroner og øre. Toldsatser, særtold og øvrige afgifter bestemmes alle af TARIC-opslaget for den specifikke vare. Arbejd systematisk:

1. Slå toldsatsen op i TARIC
   Indtast dine 10 cifre i EU’s TARIC-database. Du får:

   • Autonom EU-toldsats (AD Valorem eller specifik kr./kg).
   • Evt. præference-sats (0 % eller lavere) ved gyldig oprindelsesdokumentation.
   • Henvisninger til TARIC-fodsnotes med antidumping- eller udligningsforanstaltninger.

2. Kontroller særtold
   Særlige foranstaltninger kan ændre regnestykket markant:

   • Antidumping – typisk et fast beløb pr. stk./kg eller en %-tillæg oven på toldværdien. Eksempel: 1,78 USD pr. kg på visse aluminiumprofiler.
   • Udlignings- og beskyttelsestold – indføres for at udligne statsstøtte eller begrænse importbølger.
   • Sanktioner – importforbud eller 0-kvoter, som gør importen ulovlig.

3. Beregn toldværdien («CIF EU-grænsen»)
   Told beregnes normalt af:

   Varepris (ex works/fabrikspris) + fragt til første EU-indgangshavn + transportforsikring

   Andre faktorer (licenser, developers, emballage) skal lægges til, hvis de er betalt af køber før indførsel. Brug altid faktureret beløb i korrekt valuta og konverter til DKK efter Skat.dk’s toldkurser for indførselsdagen.

4. Regn punktafgifter og miljøafgifter med
   Visse varer udløser nationale afgifter ud over EU-tolden, fx:

   • Batterier og elektronik → Miljøbidrag (WEEE, elektronikaffald).
   • Plastemballager → Dansk plastafgift (fra 2025).
   • Sodavand, spiritus, tobak → Punktafgifter efter vægt, volumen eller alkoholprocent.

   Disse opkræves samtidig med tolden i importangivelsen.

5. Test mulighed for præferenceadgang
   Kina har ingen frihandelsaftale med EU, men:

   • Varer med oprindelse i andre lande kan transitere gennem Kina og stadig nyde præference (kræver CoO og ikke-manipulationsbevis).
   • Særlige ordninger som GSP +/EBA kan give toldfrihed, hvis dele af produktionen rykkes til et GSP-land.

Eksempel – LED-pærer (TARIC 8539490000)

Når told og øvrige afgifter er kortlagt, kan du gå videre til momsberegningen (Trin 4). Gem alle udskrifter fra TARIC og beregningerne; de skal kunne dokumenteres ved eventuel kontrol.

Trin 4: Moms, EORI og registrering i Danmark

Alle virksomheder, der importerer varer fra tredjelande til EU, skal have et EORI-nummer (Economic Operator Registration and Identification). Nummeret bruges af Toldstyrelsen og alle andre EU-toldmyndigheder som et unikt ID i fortoldningssystemerne.

1. Ansøg via TastSelv Erhverv eller Virk.dk (under “Registrering af virksomhed”).
2. Normalt tildeles dansk CVR-nummer med tilføjet foranstillet “DK” – fx DK12345678.
3. Sørg for, at speditøren kender jeres EORI, så det indtastes korrekt i importangivelsen.

2. Hvem er den formelle importør?

Det er den juridiske enhed, der står på importangivelsen, som hæfter for told og moms – uanset hvad der aftales kommercielt.

• FOB/CIF: Virksomheden i Danmark bliver som regel importør.
• DDP: Leverandøren eller kureren kan blive importør, hvis de indgiver angivelsen i eget navn. Det kan give problemer for din fradragsret, hvis moms ikke bliver faktureret til dig.
• Klargør derfor i kontrakten, hvem der skal angive, og bed evt. om fuldmagt, hvis speditøren angiver i dit navn.

3. Beregn importmomsen korrekt

Eksempel: CIF-værdi 100.000 kr., told 5 % (5.000 kr.), ingen andre afgifter.
Momsgrundlag = 105.000 kr.  →  Importmoms = 26.250 kr.

4. Bogføring og fradrag

• Importmomsen opkræves enten via Defereret betaling (kreditanmærkning) eller kontant ved fortoldningen.
• Beløbet fremgår af månedsopgørelsen fra Toldstyrelsen og skal bogføres på konto 3590 (afgiftspligtig import) eller tilsvarende i dit system.
• I samme momsperiode kan du fradrage hele momsbeløbet i rubrik A.1 (indførsel af varer), forudsat at varen anvendes til momspligtige formål.

5. Særlige ordninger og faldgruber

• IOSS – Import One Stop Shop: Ved B2C-forsendelser ≤150 EUR kan kinesisk sælger eller platform opkræve moms ved checkout og anvende IOSS-nummeret på pakken. Så skal varen fortoldes uden dansk importmoms, men køberen kan ikke tage fradrag.
• DDP-leverancer: Hvis din leverandør bruger DDP og ikke er dansk momsregistreret, kan importmomsen blive ufradragsbar for dig. Overvej i stedet DDP (VAT unpaid) eller påtag dig rollen som importør.
• Momsregistrering i Danmark: Udenlandsk leverandør, der hyppigt leverer DDP til danske kunder, kan blive tvunget til at momsregistrere sig i DK.
• Triangulation og dropshipping: Køber du fra Kina og sælger direkte til anden EU-kunde, opstår komplekse momsscenarier. Sørg for rådgivning tidligt.

6. Tjekliste før første import

1. EORI-nummer oprettet og delt med speditør.
2. Importøransvar og Incoterms fastlagt kontraktligt.
3. Told- og momsgrundlag simuleret i din kalkulation.
4. Moms-konti opsat i regnskabssystemet til importtransaktioner.
5. Eventuelle IOSS/DDL-oplysninger indsamlet, hvis du driver B2C-shop.

Når ovenstående er på plads, undgår du ubehagelige overraskelser og sikrer, at din importmoms kan fradrages fuldt ud – til gavn for både likviditet og compliance.

Trin 5: Fortoldning, dokumenter, logistik og compliance

Nu er varerne på vej, og de sidste detaljer kan være dem, der afgør, om din import bliver en succes eller ender i forsinkelser og ekstraomkostninger. Sørg for, at alle dokumenter er korrekte, at toldangivelsen indgives rettidigt, og at produktet overholder alle EU-krav.

1. Saml det obligatoriske dokument­sæt

2. Indgiv import­angivelsen (customs clearance)

1. Vælg fortoldnings­kanal: Du kan:
   • Indgive selv via TastSelv Erhverv eller et deklarant-system (EDI).
   • Bruge en speditør eller kurér, der optræder som indirekte repræsentant (du er fortsat ansvarlig).
2. Angivelse af værdier: Toldværdien = CIF-værdi; importmoms­grundlaget = toldværdi + told + evt. afgifter.
3. Godkendelse og frigivelse: Efter godkendt MRN-nummer frigives varerne – men først når evt. kontrol (scanning, fysisk inspektion, dokument-check) er bestået.

3. Overhold produktsikkerhed, mærkning og standarder

• CE-mærkning: Elektronik, legetøj, maskiner, PPE m.m. skal have korrekt CE-erklæring (DoC) og teknisk dossier.
• RoHS & REACH: Gælder for elektriske produkter (begrænser tungmetaller) og kemiske stoffer; kræv test­rapporter fra leverandøren.
• Labeling: Dansk/engelsk brugervejledning, advarsler og energimærker (hvidevarer, pærer) er lovpligtige.

4. Logistik og kvalitetskontrol

1. Transportforsikring: Vælg ”all risk” og dæk hele forsynings­kæden – især ved FOB hvor du bærer risikoen fra ombordlæsning.
2. Inspektion: Book pre-shipment inspection (PSI) eller container loading check for at verificere kvantitet og kvalitet, før varerne forlader Kina.
3. Modtagekontrol i DK: Brug AQL-sampling; reklamer straks til leverandøren for transport- eller produkt­fejl.

5. Arkivering og compliance efter import

Opbevar alle importdokumenter i mindst 5 år (Toldstyrelsen kan kræve dem ved efterkontrol). Digital arkivering i PDF/A + backup i skyen letter både revision og ISO-certificering.

Ved at have styr på dokument­flow, toldprocessen og EU-krav til produktsikkerhed minimerer du risikoen for forsinkelser, bøder og tilbagekaldelser – og kan fokusere på at få dine kinesiske varer hurtigt ud på det danske marked.