12 skattefejl investorer ofte begår i Danmark

Du har gjort dit hjemmearbejde, læst regnskaberne og trykket på “køb”. Men selv den bedst timede handel kan ende som en dyr lærestreg, hvis skatten bliver håndteret forkert. Hvert år betaler tusindvis af danske investorer enten for meget eller for lidt til Skat - ikke på grund af markedsudsving, men fordi reglerne er snørklede, og de små detaljer glider under radaren.

Det behøver ikke at være sådan. Kender du forskellen på aktieindkomst og kapitalindkomst? Ved du, hvornår en ETF beskattes på lager, og hvornår på realisationsprincip? Og har du helt styr på, hvordan kryptogevinster, udenlandsk kildeskat eller tab på aktier skal indberettes i TastSelv?

I denne artikel gennemgår vi 12 af de mest almindelige skattefejl, danske investorer begår - fra misforståelser af grundreglerne til praktiske indberetningsbommert’er og internationale faldgruber. Vi viser dig, hvordan du undgår dem, så du ikke forærer unødige procenter af dit afkast til Skat - eller havner med en uventet restskat til næste år.

Sæt dig godt til rette, åbn din foretrukne porteføljeskærm - og lad os sikre, at dine investeringsgevinster også forbliver gevinster efter skattefar har været forbi.

De grundlæggende skatteregler investorer ofte misforstår

1) Forveksling af aktieindkomst og kapitalindkomst
Mange antager, at al gevinst fra værdipapirer beskattes ens, men SKAT skelner mellem to helt separate indkomsttyper med forskellige satser, bund­grænser og mulighed for modregning. Aktieindkomst omfatter udbytter og avancer på børsnoterede aktier og aktiebaserede investerings­foreninger, mens kapitalindkomst bl.a. dækker renter, obligationer, crowdlending-afkast og visse udenlandske fonde. Konsekvensen er, at en gevinst på 60.000 kr. på en aktie typisk beskattes med 27 % (op til 61.000 kr. i 2024) mod op til ca. 42 % i topskat på kapitalindkomst. Bytter man rundt på rubrikkerne i TastSelv, kan man derfor let betale 5-10.000 kr. for meget i skat - og omvendt risikere restskat, hvis man har indberettet for lavt.

2) Realisations- vs. lager­beskatning
Endnu en klassiker er at overse, hvornår man skal afregne skat. Ved realisations­beskatning (klassiske aktier og danske udloddende fonde) udløses skatten først ved salg. Ved lager­beskatning (flere udenlandske ETF’er, aktiesparekontoen og visse akkumulerende fonde på positivlisten) betaler man hvert år skat af værdireguleringer uanset salg. Mange bliver derfor overrasket, når et positivt afkast i januar - der siden er smuldret - alligevel udløser en skatteregning i juli. En simpel kontrol er at se, om fonden står på SKATs positivliste; her fremgår det eksplicit, om du bør sætte penge til side til lager­skat.

3) Regler for investerings­foreninger - udloddende, akkumulerende, aktie- eller obligations­baseret?
En investerings­forening kan virke “dansk”, men beskatningen afhænger af både udlodningstype og investerings­sammensætning:

4) Manglende brug af fradrag, tab og bund­grænser
Gevinster og tab på børsnoterede aktier modregnes indbyrdes, men mange glemmer at anmode SKAT om tab ved f.eks. konkurs eller delisting og mister dermed et værdifuldt fradrag. Andre indberetter tabet i den forkerte rubrik (kapitalindkomst i stedet for aktieindkomst) og kan derfor ikke udnytte det fuldt ud. Husk også:

• Udnyt bund­grænsen i aktieindkomst (27 % op til 61.000 kr. - det dobbelte for ægtefæller) ved at fordele salg mellem år.
• Overfør uudnyttet negativ aktieindkomst mellem ægtefæller inden fristen 1. september året efter.
• Fradrag for kurtage, depotgebyrer og udenlandske kildeskatter hører til i kapitalindkomst og kan reducere topskat.

Opgørelse og indberetning: de typiske fejl i praksis

1) Forkerte anskaffelsessummer: Når du sælger børsnoterede aktier, skal du i Danmark bruge gennemsnitsmetoden, hvor alle køb lægges sammen og divideres med det samlede antal aktier. Mange investorer tager fejl, fordi de 1) glemmer at opdatere gennemsnittet efter hver handel, 2) ikke medregner kurtage, valutaspread og andre handelsomkostninger, eller 3) benytter FIFO-princippet, som kun gælder unoterede aktier. Resultatet er, at den bogførte anskaffelsessum bliver for lav, så du betaler skat af en gevinst, du reelt ikke har haft, eller ikke kan udnytte et fradrag for tab. Et regneark eller et porteføljestyringsværktøj, der automatisk indregner omkostninger, er guld værd - især hvis du handler hyppigt.

2) Valutakurser, renter og udbytter fra udlandet: Skattestyrelsen kræver, at alle beløb i selvangivelsen omregnes til danske kroner på handels- eller udbetalingsdagen. Den fejl mange begår, er at bruge dagskursen, når årsopgørelsen laves, eller at blande Årets Gennemsnitskurs ind i private investeringer. Dertil kommer, at netto­udbytter efter udenlandsk kildeskat indberettes, selv om bruttobeløbet inkl. den tilbageholdte skat skal stå i TastSelv. Renter på udenlandske konti ender ofte i rubrik 20 i stedet for 39, og omvendt for udbytter. Fejl her kan koste dobbeltbeskatning eller unødvendige bøder - og gør det nærmest umuligt at søge refusion hos det udenlandske skattemyndighed senere.

3) Manglende eller fejlagtig indberetning i TastSelv: Selv om mange banker og børsmæglere indberetter automatisk, dækker det ikke alt. Udloddende fonde uden dansk VP-registrering, optioner/CFD’er og visse ETF’er lander ikke i Skattestyrelsens system. Her skal du manuelt indtaste i de korrekte rubrikker (for aktieindkomst: 38/85; for kapitalindkomst: 20/39; for lagerbeskattede fonde: 38/48). Husk at uploade handelsnotaer eller årsopgørelser fra din broker som dokumentation, da Skattestyrelsen med stigende hyppighed beder om bilag. Fristen er 1. juli (selvstændige: 1. august); overskrider du den, udløses automatisk dagbøder.

4) Glemmer at tilpasse forskudsopgørelsen og B-skat: Flotte afkast kan hurtigt udløse en restskat på 3-6 %, hvis ikke forskudsopgørelsen justeres løbende. Mange investorer tror fejlagtigt, at banken indeholder den fulde skat; i realiteten afregnes kun en acontoskat på udbytter, mens kursgevinster først beskattes ved årsopgørelsen. Har du store realiserede gevinster, lagerbeskattede fonde eller høje udenlandske udbytter, bør du indtaste et realistisk estimat i felt 424 (aktieindkomst) og 425 (kapitalindkomst). Det reducerer eller eliminerer restskatten og mindsker risikoen for pålagt B-skat året efter - én af de hyppigste “overraskelser”, der dræner likviditeten hos private investorer.

Udenlandske og særlige investeringer: kildeskat, fonde og krypto

Internationale kildeskatter og udenlandske fonde kan hurtigt blive dyrt, hvis du ikke får papirarbejdet på plads. To klassiske fejl:

• Glemte formularer og refusion: Uden et W-8BEN (USA) eller tilsvarende dokument hos din udenlandske depotbank ryger der op til 30 % kildeskat på udbytter. Danmark giver kun kredit for 15 %, så de sidste 15 % bliver en ren omkostning, medmindre du selv søger refusion hos de amerikanske skattemyndigheder - en proces, mange springer over.
• Forkert antagelse om ETF-beskatning: Ikke-EU-fonde er næsten altid lagerbeskattet som kapitalindkomst, mens visse EU-fonde på Skattestyrelsens positivliste kan beskattes som aktieindkomst efter realisationsprincippet. Fejlklassificerer du, risikerer du både et forkert skattebeløb og bøder for manglende selvangivelse.

Særlige aktivklasser kræver også skarp skattehåndtering.

• Derivater, optioner og CFD’er: Gevinst og tab behandles som kapitalindkomst og beskattes årligt, selv om positionen ikke er lukket ved årets udgang. Mange indberetter kun slutresultatet og glemmer løbende afkast, hvilket udløser restskat.
• Crowdlending: Renter fra peer-to-peer-lån beskattes som almindelig renteindkomst; tab kan fradrages, men kun hvis lånet er endeligt tabt og dokumenteret. En misligholdt ydelse er ikke nok.
• Kryptovaluta: Salg efter FIFO-metoden skal opgøres transaktion for transaktion. Staking-belønninger, airdrops og renteindtægter fra lending beskattes som personlig indkomst ved modtagelsen, mens handelsgevinster er skattepligtige som privat spekulation. Manglende dokumentation for kurs, gebyrer og wallet-overførsler er årsag til mange store efteropkrævninger.