Hvorfor går nogle tradere i gulvet efter få dårlige handler, mens andre kan ride stormen af og komme stærkere tilbage? Svaret ligger sjældent i deres entry-strategi, men i den ofte oversete disciplin: positionsstørrelse. Uanset om du handler aktier, futures, valuta eller krypto, er størrelsen på din position den skjulte gearkasse, der kan skyde din portefølje frem – eller sprænge den i stumper og stykker.
På USD Finans har vi samlet 10 praktiske tommelfingerregler, som professionelle money managers sværger til, men som alt for mange private investorer ignorerer. Fra det klassiske “risikér aldrig mere end 1-2 % pr. trade” til avancerede teknikker som ATR-skalering og Kelly-light, giver vi dig et komplet værktøjssæt til at styre risikoen – og bevare roen – i selv de mest volatile markeder.
Har du nogensinde oplevet at flytte dit stop-loss “bare lige lidt” for at undgå et lille tab? Eller satset stort på et hot aktietip, blot for at se hele kontoen tage en mavepuster? Så er denne artikel til dig. Læs videre og lær, hvordan du kan:
- Overleve selv lange taberserier uden at knække kontoen.
- Udnytte volatilitet til din fordel i stedet for at frygte den.
- Optimere din kapital, så hver krone arbejder hårdt – men aldrig risikerer alt.
Klar til at give dine trades den størrelsesorden, de fortjener? Dyk ned i vores vidensbank og lad de næste minutter forvandle din risikostyring – og potentielt din bundlinje.
Risikér aldrig mere end 1–2% af kontoen pr. handel
Den mest udbredte tommelfingerregel blandt professionelle tradere er, at du aldrig bør risikere mere end 1-2 % af den samlede kontosaldo på én enkelt handel. Reglen lyder simpel, men den er fundamentet for at overleve de uundgåelige tab, alle markedsdeltagere før eller siden rammes af.
Sådan beregner du dit maksimale risikobeløb (r)
Formlen er ligetil:
Risikobeløb (kr.) = Kontosaldo × Risiko-procent
| Kontostørrelse | 1 % risiko | 2 % risiko |
|---|---|---|
| 25 000 kr. | 250 kr. | 500 kr. |
| 100 000 kr. | 1 000 kr. | 2 000 kr. |
| 250 000 kr. | 2 500 kr. | 5 000 kr. |
| 1 000 000 kr. | 10 000 kr. | 20 000 kr. |
Ovenstående tal er det maksimale beløb, du må tabe, hvis handlen når dit stop-loss. De fleste vælger 1 % som udgangspunkt og går lejlighedsvis op til 2 % i ekstra stærke setups.
Hvorfor er 1-2 % så kritisk?
- Eksponentiel beskyttelse mod drawdown
Jo mindre procentandel du risikerer, desto mere skal markedet bevæge sig imod dig, før du oplever en ødelæggende drawdown. Tabellen herunder viser, hvor mange tab i træk der kræves for at halvere din konto ved forskellige risikoniveauer:
| Risiko pr. handel | Tab i træk for −50 % konto |
|---|---|
| 1 % | 70 tab |
| 2 % | 35 tab |
| 5 % | 14 tab |
| 10 % | 7 tab |
Når du holder dig til 1-2 %, får du altså en enorm buffer til at ride storme af uden at gå i panik eller blive tvunget til at “skyde efter det store comeback”.
- Arbejder sammen med din vinderrate
Selv en moderat strategi med 45 % vindende handler og et gennemsnitligt payoff på 2:1 kan blomstre, hvis risikoen holdes lav. Omvendt kan selv den bedste edge drukne i for stor position sizing. - Mentalt overskud
Små, kontrollerede tab er lettere at acceptere psykologisk, hvilket reducerer risikoen for at afvige fra plan og “revenge-trade”.
Husk: Procenten beregnes på nuværende kontosaldo
Når saldoen ændrer sig, ændrer dit risikobeløb sig tilsvarende. En trader, der starter med 100 000 kr. på kontoen og stiger til 120 000 kr., kan ved 1 % risiko pludselig tillade sig at risikere 1 200 kr. pr. handel. Omvendt bliver loftet lavere efter en drawdown. Det skaber en naturlig bremsel, der automatisk drosler ned, når du har modvind.
Praktisk tjekliste
- Sæt risiko-procenten (1 % eller 2 %) ind i din handelsplan.
- Beregn R forud for hver handel – ingen undtagelser.
- Sørg for, at dit stop-loss er placeret teknisk korrekt; justér positionens størrelse, ikke stoppet, for at passe risikoloftet.
- Før en journal over tab målt i R. Hvis du rammer dit maksimale daglige eller ugentlige drawdown (fx −3 R), så hold pause.
Når du konsekvent lever efter denne regel, skaber du en robust platform, hvor din primære bekymring bliver at finde gode setups – ikke om én enkelt handel kan knuse hele kontoen.
Dimensionér positionen ud fra stop-loss-afstanden
Den mest direkte måde at sikre, at du aldrig risikerer mere, end din plan tillader, er at lade afstanden til dit stop-loss bestemme, hvor stor positionen må være. Når afstanden (“stop-distancen”) kendes i kroner eller points, er resten ren brøkregning:
Positionsstørrelse = Risikobeløb / Stop-distance
1. Trin-for-trin-metoden
- Fastlæg risikobeløbet (R)
– Typisk 1-2 % af kontoen.
– Konto 100.000 kr → 1 % = 1.000 kr. - Mål stop-distancen
– I aktier: kursdifferencen mellem entry og stop.
– I futures/CFD/FX: antallet af points × værdi pr. point. - Divider R med stop-distancen → antal enheder.
- Rund af til nærmeste hele aktie, kontrakt, lot eller mini-kontrakt.
2. Eksempel – Dansk aktie
| Parameter | Tal |
|---|---|
| Konto | 100.000 kr |
| Risikopercent | 1 % |
| Risikobeløb (R) | 1.000 kr |
| Entry-kurs | 250 kr |
| Stop-loss (−6 %) | 235 kr |
| Stop-distance | 15 kr pr. aktie |
| Positionsstørrelse | 1.000 kr ÷ 15 kr = 66 aktier |
| Investeret beløb | 66 × 250 kr = 16.500 kr |
Hvis aktien rammer stop, tabes præcis de 1.000 kr (plus kurtage), uanset hvor stor den øvrige portefølje er.
3. Eksempel – Eur/usd-cfd
- Konto 50.000 kr, risiko 2 % → 1.000 kr
- Værdi pr. pip = 70 kr (0,7 kr ved micro-lot)
- Placeret stop 40 pips fra entry
- Antal standard-lots = 1.000 ÷ (40 × 70) = 0,36 lot
– Eller 3,6 micro-lots, som mægleren typisk kan håndtere.
4. Undgå disse to klassiske fælder
- “Flyt stoppet – jeg vil have flere aktier”
At øge din stop-distance for at passe en større position er det samme som at acceptere et større tab. Stoppet skal sættes dér, hvor opsætningen objektivt er ugyldiggjort – ikke dér, hvor det passer din ønskede størrelse. - “Bekymrer mig ikke om beløbet, bare 1.000 aktier”
Antals-fixering ignorerer, at tabet kan være 2, 5 eller 10 % af kontoen alt efter, hvor dit stop ligger. Tal altid i kr./R før du taler i antal.
5. Tjekliste inden ordreafgivelse
- Risk % beregnet fra seneste kontoværdi?
- Stop-loss placeret på teknisk/fundamental logisk niveau?
- Positionsstørrelse korrekt rundet ned til handelsminimum?
- Kommission, spread og evt. slippage indregnet?
Når positionen dimensioneres på denne måde, bliver resultatet et ensartet og kontrolleret tab (R) på tværs af alle handler. Du tager små skridt tilbage, når markedet går imod dig, men kan lade vindere løbe uden frygt for, at én enkelt fiasko knuser din kapital.
Brug volatilitet (ATR) til at justere størrelsen
Volatilitet er den usynlige “modspiller”, der pludselig kan forvandle en ellers fornuftig handel til et mareridt. Average True Range (ATR) er et enkelt, men effektivt mål til at tage højde for denne modspiller, når positionsstørrelsen fastsættes.
1. Hvorfor bruge atr?
- Dynamisk risikostyring – ATR stiger i urolige perioder og falder i stille perioder, så din position automatisk tilpasses markedets puls.
- Objektive stops – I stedet for tilfældige, “runde” niveauer kan stoppet placeres et antal ATR under/over indgangen.
- Sammenlignelighed på tværs af markeder – 1 ATR på EURUSD er ikke det samme i kroner som 1 ATR på A.P. Møller-Mærsk, men metrikken er sammenlignelig i relativ forstand.
2. Grundformel for positionsstørrelse med atr
Position size (antal enheder) = (Risikobeløb i kr.) / (ATR × kontraktværdi)
Typisk vælges stop-loss i en afstand på 1-3 × ATR. Jo højere faktor, desto længere stop – og derfor mindre position.
3. Praktisk eksempel
| Stille marked | Volatilt marked | |
|---|---|---|
| ATR (14) | 1,2 point | 3,5 point |
| Stop-afstand (2 × ATR) | 2,4 point | 7,0 point |
| Kontraktværdi | 100 kr. pr. point | |
| Risiko pr. kontrakt | 240 kr. | 700 kr. |
| Account-risiko (1%) | 1 000 kr. | |
| Kontrakter tilladt | 4 | 1 |
Bemærk, at samme 1 % konto-risiko ender i fire gange så stor position i det stille marked som i det volatile – helt automatisk.
4. Valg af atr-vindue
- Kort (7-14 perioder) – Følsom og hurtig; ideel til daytrading og korte swing-handler.
- Mellem (20-30 perioder) – Ofte brugt til “sweet spot” mellem støj og respons.
- Lang (50+ perioder) – Glatter udsving; bruges af positionstraders til at undgå overreaktioner.
Nogle kombinerer flere vinduer: f.eks. størrelse efter ATR(14) men filtrerer nye handler fra, hvis ATR(50) er over et givent niveau.
5. Simple atr-multipler som tommelfingerregel
- Stop-loss = 2 × ATR (mest brugt)
- Trailing stop = 3 × ATR (giver plads til “normal” støj)
- Profit-target = ≥ 2 × stop-afstanden for at bevare 2:1 R:R
6. Ekstra tips
- Opdater ATR-værdien dagligt eller pr. ny barre afhængig af din tidsramme.
- Overvej at glide positionsstørrelsen løbende: Reducér gradvist, når ATR stiger, fremfor et pludseligt hug.
- Kombinér ATR-baseret stop med procentloft (1-2 % af kontoen) for dobbelt sikkerhedsnet.
- Pas på overnight gaps; ATR fanger ikke altid ekstreme spring – hold buffer eller sænk gearingen.
Ved konsekvent at lade volatiliteten styre volumen undgår du at risikere hele butikken de dage, hvor markedet opfører sig mest lunefuldt, og du får mulighed for at udnytte de stille perioder fuldt ud.
Skru ned for størrelsen ved lav likviditet og omkring events
Når markedet er tyndt eller forventes at reagere voldsomt på nyheder, er den reelle risiko væsentligt højere end det, der fremgår af dit normale stop-loss. Likviditetsmangel og event-drevne prisudsving kan få spread og slippage til at eksplodere, eller skabe natlige gaps, som springer dit stop. Derfor bør positionsstørrelsen nedjusteres markant – eller handlen helt undlades.
Typiske situationer med forhøjet likviditets- og eventrisiko
- Small/micro caps med daglig omsætning på få hundrede tusinde kroner
- Tyndt handlede futures (fx råvare- eller niche-rentekontrakter)
- Eksotiske/kryds-kryptopar uden dybe orderbøger
- Regnskabsannonceringer og guidance-calls
- Nøgletal som CPI, Non-farm Payrolls, ISM, ECB/Fed-pressemøder
- Geopolitiske begivenheder, olie-møder, G7/G20-topmøder
Hvad kan gå galt?
| Risikotype | Konsekvens | Eksempel |
|---|---|---|
| Bredere spreads | Køb/salg ligger længere fra mid-prisen → dyrere ind- og udgang. | Spread i en small cap udvider sig fra 0,2 % til 1,5 % minutter før et regnskab. |
| Slippage | Ordren fyldes i små klumper til ringere priser end forventet. | Stop-loss på 150 kr. glider til 147 kr. pga. tynd orderbog. |
| Gap-risk | Markedsåbningen springer hen over dit stop; tabet bliver langt større. | Efter CPI-tal åbner EUR/USD 70 pips under gårsdagens luk. |
Praktiske tommelfingerregler
- Nedskalér til ½-⅓ af normal størrelse i instrumenter med gennemsnitlig lav likviditet.
- I timerne op til vigtige events: maks. ¼ normal størrelse – eller stå helt udenfor.
- Sæt stop-loss uden for forventet event-range (ATR × 2-3) og beregn i stedet positionen ud fra det større interval.
- Brug limit-ordrer i stedet for market, så du ikke “jager” spiralsuperdyre spreads.
- Undgå pyramidering, short-dækning og andre aggressiv gearing-strategier i disse perioder.
- Efter store gaps: vent på, at spreads falder til mindst 2× normal størrelse, før du genoptager fuld positionering.
Sådan indarbejdes det i din risikoplan
Indfør et enkelt likviditets-flag i din handelsjournal (Grøn=normal, Gul=lav likviditet, Rød=event). På “Gul” reduceres size automatisk til 50 %; på “Rød” må maksimal samlet portefølje-risk ikke overstige 1R eller 2 % af kontoen – uanset antal positioner. Den disciplin giver dig mulighed for at overleve de uventede chok, som netop illikvide aktiver og makroevents er berygtede for.
Begræns samlet risiko i korrelerede positioner
Når du åbner flere positioner, der bevæger sig stort set i takt, kan den reelle risiko vokse langt hurtigere end din handelsjournal afslører. En portefølje med fem enkeltpositioner kan i praksis opføre sig som én stor, hvis de alle falder under samme korrelerede paraply – f.eks. halvleder-aktier, nordiske banker eller USD-kryds i FX. Derfor er det afgørende at opstille klare loftsgrænser for, hvor meget samlet R-risiko du må have i hvert “risiko-spand”.
1. Definér dine risk buckets
- Sektorer: Teknologi, energi, sundhed, finans osv.
- Temaer: Vækst vs. value, ESG, genåbning, AI, råvarer-supercyklus.
- Aktivklasser: Aktier, obligationer, råvarer, kryptovalutaer, FX-par.
En position kan tilhøre flere buckets på samme tid. Brug den mest bindinge (f.eks. både “krypto” og “høj volatilitet”).
2. Sæt eksponeringslofter i r
Et simpelt regelsæt kan se sådan ud:
| Bucket-type | Maks. samlet R | Eksempel – 200 t.kr. konto (1 % = 2.000 kr.) |
|---|---|---|
| Enkelt position | 1 R | 2.000 kr. tab, hvis stop rammes |
| Sektor | 2 R | Max 4.000 kr. tab på fx “Finans” |
| Aktivklasse | 4 R | Max 8.000 kr. tab på alle aktier |
| Portefølje total | 6 R | Max 12.000 kr. tab på tværs af alt |
På den måde kan du have to bank-aktier à 1 R hver (2 R i sektoren) og stadig have plads til andre, mindre korrelerede idéer.
3. Mål korrelation og justér løbende
- Download daglige afkast til et regneark eller brug din handelsplatforms
CORREL/ρ-funktion. - Marker par med |ρ| > 0,70 som højt korrelerede.
- Hvis to positioner har ρ = 0,85, reducer hver halvvejs (0,5 R) eller luk den svageste – så holder du bucket-loftet.
4. Håndtér “skjult” korrelation
- Makro-chok: Stigende renter kan ramme både vækst-aktier og high-yield-obligationer.
- Valutaeksponering: Flere udbytteaktier i USA kan give indirekte USD-risiko.
- Råvarelink: Olieservice-selskaber og CAD/JPY kan begge korrelere med olieprisen.
5. Praktiske tommelfingerregler
- Indtast korrelation og R-risiko i din handels-tracker, ikke kun antal kontrakter.
- Fylder et bucket op, skal ny kandidat være markant bedre end eksisterende for at retfærdiggøre udskiftning, ikke en tilføjelse.
- Overvej at stæppe helt ud før større events (fx OPEC-møder), hvor hele bucket’en rammes samtidig.
Ved systematisk at begrænse dit “korrelationsklump” undgår du det klassiske scenarie, hvor en enkelt makro-nyhed river tre-fire af dine ellers veldesignede handler med i faldet og sender porteføljen flere skridt tilbage.
Styr ‘portfolio heat’: Maksimér antal aktive R’s
En af de mest effektive måder at undgå, at en række uheldige handler sætter hele kontoen i fare, er at styre den samlede portfolio heat – summen af den risiko, du har ude at svømme samtidigt. I praksis gøres det ved at sætte et loft på det maksimale antal R (det risikobeløb du taber, hvis stop-loss rammes) der må være aktive på én gang.
Sådan defineres portfolio heat
- Bestem 1R pr. handel
1R = konto × procentrisiko pr. trade.
Eksempel: Konto 250.000 kr. · 1 % = 2.500 kr. pr. R. - Sæt et loft for samlede R’s
Typisk 4-6R for swing-/positionstradere og 2-3R for daytradere, afhængig af volatilitet og erfaring.
Eksempel – 5r-loft
| Handel | Risiko (kr.) | R | Akkumuleret R |
|---|---|---|---|
| Aktie A | 2.500 | 1R | 1R |
| EUR/USD | 1.250 | 0,5R | 1,5R |
| Guld-future | 5.000 | 2R | 3,5R |
| S&P 500 mini | 3.750 | 1,5R | 5R |
| (Ny kandidat) | 2.500 | 1R | 6R → afvist / nedskaleret |
I det øjeblik porteføljen rammer 5R, skal enten:
- en af de eksisterende positioner reduceres eller lukkes,
- eller den nye handel tages med lavere størrelse, så totalen fortsat ligger ≤ 5R.
Prioritér dine bedste setups
Et loft tvinger dig til at rangere mulighederne:
- Kvalificér: Hvor klart er mønsteret? Matcher det din playbook?
- Edge: Er vinderrate og R:R bedre end gennemsnittet?
- Timing: Ligger indgangen tæt på setup-stop, så 1R er lille?
Kun handler med topkarakterer bør optage dyrebar R-kapacitet.
Luk svagere kandidater proaktivt
- Når en åben position begynder at miste moment, eller prisen nærmer sig break-even, kan du reducere halvdelen og frigive 0,5-1R.
- Flyt stop til indgang (break-even). En gratis trade tæller 0R i heat-regnskabet.
- Overvej at trække stikket helt, hvis en stærkere mulighed dukker op.
Implementér en simpel proces
- Daglig scanning: Beregn samlet R for alle åbne handler før markedet åbner.
- Beslutningsmatrix:
- Heat < loft → plads til nye handler.
- Heat = loft → kun byttehandler eller downsizing.
- Heat > loft → trim positionsstørrelser straks.
- Journalfør: Notér heat-niveauet i din trading-dagbog; hold styr på, om drawdowns korrelerer med perioder hvor du overskred loftet.
Ved konsekvent at holde dig under dit fastsatte R-loft beskytter du kontoen mod eksplosive tab, samtidig med at du allokerer kapitalen der, hvor din edge er størst. Resultatet er lavere psykologisk stress og mere stabil, skalerbar performance.
Skalér ind og ud – pyramider forsigtigt
De fleste traderfejl sker, når vi enten bliver for hurtige til at fyre hele krudtet af fra start, eller når vi prøver at redde tabere ved at kaste flere penge efter dem. Begge dele kan undgås med en disciplineret pyramiderings-strategi:
-
Start med en halv eller en tredjedel af fuld position
Det giver buffer til markedsstøj og tid til at se, om din tese får medvind. Risikoen pr. handel (1R) er stadig defineret af det oprindelige stop-loss, men din initielle eksponering er lavere. -
Læg kun til, når positionen allerede er i gevinst
Fastlæg på forhånd konkrete milepæle – typisk i R-multipler eller procentvis kursbevægelse – hvor du må øge.Milepæl Handling Nyt stop-loss +1R Tilføj 25-50 % af oprindelig størrelse Flyt til break-even +2R Tilføj resterende størrelse Trailing stop: +1R På den måde risikerer du aldrig mere end 1R, men kan potentielt køre eksponeringen op til 2-3 gange den oprindelige, når markedsretningen bekræfter dit setup.
-
Øg aldrig i en tabende position
Martingale-strategier kan se forførende ud på papiret, men er dødsfælder i praksis. Gå hellere i kontanter og vent på et nyt, frisk setup. -
Tag delvise gevinster på vejen
Hvis positionen rammer f.eks. +3R, kan du vælge at lukke 25-50 % for at låse profit. Resten lader du løbe så længe trend og trailing stop tillader. -
Anvend dynamiske trailing stops
Et simpelt 2×ATR-trail eller et glidende swing-low kan sikre, at en vinder aldrig bliver til en taber. Justér gerne trailing-parametrene efter volatiliteten i det pågældende marked. -
Sæt et loft for pyramide-højden
Flere professionelle sætter maksimum 3-4 tillægskøb på én trend. Herefter er sandsynligheden for en større korrektion voksende.
Ved at kombinere kalkulerede tilføjelser, faste milepæle og konsekvente profit-beskyttelsesmekanismer kan du lade dine vindere vokse geometrisk, mens taberne forbliver lineære og kontrollerede.
Hold gearing moderat og planlæg margin-buffer
Gearing kan være et kraftfuldt værktøj, men også den hurtigste vej til store tab, hvis markedet bevæger sig imod dig. Nøglen er at bruge gearing bevidst og konservativt samt at have en solid buffer, så du ikke bliver tvunget ud af positioner på det værst tænkelige tidspunkt.
1. Fastlæg et konservativt loft for gearing
I stedet for at bruge al den gearing, din broker tilbyder, bør du definere et internt maksimum, som ofte er langt lavere end det officielle:
| Instrument | Typisk broker-gearing | Forslag til internt loft |
|---|---|---|
| CFD på større indeks (fx S&P 500) | 20-30× | 5-7× |
| CFD på enkeltaktier | 5-10× | 2-3× |
| Futures (store kontrakter) | 10-15× | 4-6× |
| Micro-/mini-futures | 10-20× | 3-5× |
| Optioner (premium i stedet for margin) | Kan svare til 20-50× | Hold samlet delta-eksponering < 5× kapital |
Den ekstra “ubrugte” gearingskapacitet beskytter dig, når volatiliteten blusser op, spreads udvider sig, eller der opstår gap-risk over natten.
2. Stress-test porteføljen mod volatilitetsspikes
- Historisk scenarieanalyse: Kig på de største intradags- og end-of-day-bevægelser i dit aktiv de seneste 3-5 år. Simulér, hvordan din nuværende positionsstørrelse ville have klaret sig.
- Procentuelt chok: Antag et pludseligt prisfald/stigning på 2-3× Average True Range (ATR) eller en ±10 % bevægelse – hvad vil det koste dig?
- Spread- og slippage-tilføjelse: Læg ekstra 0,5-1 % til tabet for at dække udvidede spreads og dårlig udførelse i stressede markeder.
Hvis et af disse scenarier bringer dit kontoniveau under brokerens maintenance margin, er gearingloftet for højt.
3. Hold 2-3× sikkerhedsmargin
Et praktisk princip er at multiplicere brokerens initial margin med en faktor 2-3 og behandle det som din personlige “virkelige” margin. Eksempel:
- Broker kræver 5 % margin på DAX-futuren ⇒ 20× gearing.
- Du lægger mindst 15 % af kapitalen til side pr. kontrakt ⇒ 6,7× gearing.
- Det giver plads til ca. 10 % ugunstig bevægelse uden margin call.
Bufferen fungerer som stødpude ved:
- Over-nat-gaps efter uventede nyheder.
- Volatilitetseksplosioner (VIX → 40+).
- Tekniske problemer, hvor du ikke kan lukke positionen med det samme.
4. Praktiske tommelfingerregler
- Én risikofaktor ad gangen: Hvis du gearer, så sænk samtidig dit per-trade-risiko-% (1 % → 0,5 %).
- Aktiver “auto-liquidate” advarsler, men regn ikke med, at brokerens system redder dig – planlæg selv.
- Kontrolrutine: Tjek dagligt din free margin; hold den > 60 % af kontoen.
- Opdel i mindre kontrakter: Brug mini- eller micro-futures, så du kan finjustere eksponeringen og reducere springet til næste trin.
- Luk hurtigt tabere: Jo højere gearing, desto hurtigere bør du skære tab – vent ikke på “breakeven”.
Konklusion
Moderate gearingsniveauer kombineret med en solid margin-buffer er blandt de mest oversete, men vigtigste, værktøjer til at sikre din kontos langsigtede overlevelse. Det handler ikke om at udnytte maksimal gearing – det handler om at bevare fleksibilitet og kontrol, når markedet bliver uforudsigeligt.
Tilpas størrelsen til din edge: vinderrate, R:R og Kelly-light
For at matche positionsstørrelsen med din reelle edge bør du gå mere nuanceret til værks end blot at sætte et fast %-loft pr. handel. Kelly-kriteriet er her et klassisk værktøj, fordi det forbinder tre centrale tal:
- Vinderrate (p) – sandsynligheden for at en handel giver gevinst.
- Payoff-ratio (b) – gennemsnitlig gevinst i forhold til gennemsnitligt tab (f.eks. 2:1).
- Tabssandsynlighed (q) – 1 − p.
Standardformlen for fuld Kelly-procenten (andel af handelskapitalen du statistisk set bør risikere) er:
fKelly = (p · (b + 1) − 1) / b
Problemet er, at fuld Kelly antager:
- at dine input er nøjagtige, og
- at du psykisk kan tåle det høje drawdown, formelen også medfører.
Derfor: Kelly-light
En praktisk tommelfingerregel er at bruge 25-50 % af Kelly. Det reducerer drawdowns drastisk, men bevarer meget af den teoretisk optimale vækst.
| Vinderrate (p) | Payoff-ratio (b) | Fuld Kelly | ½ Kelly | ¼ Kelly |
|---|---|---|---|---|
| 55 % | 1,5 : 1 | 15 % | 7,5 % | 3,8 % |
| 48 % | 3 : 1 | 20 % | 10 % | 5 % |
| 60 % | 1 : 1 | 20 % | 10 % | 5 % |
Har du fx en konto på 100.000 kr. og et setup med 55 % vinderrate og 1,5:1 payoff, vil ½ Kelly-tilgangen antyde, at du højst bør risikere ca. 7.500 kr. (0,075 · 100.000) = 7,5 % per handel. Med et stop-loss på 3 %, giver det en positionsstørrelse på 7.500 / 0,03 = 250.000 kr.
Justér ned ved usikkerhed
- Usikre estimater: Har du kun et lille datasæt, eller er markedsregimet skiftet, bør du straks skære fraktionen ned til måske 10-25 % af Kelly.
- Drift i performance: Hold løbende øje med din faktiske equity-kurve. Falder vinderraten eller øges variansen, så reducer risikoen proaktivt.
- Psykologisk komfortzone: Hvis churnede perioder får dig til at miste nattesøvnen, er fraktionen sandsynligvis for høj – også selv med “korrekte” matematiske input.
Bundlinjen: Brug Kelly-kriteriet som et kompas, ikke som autopilot. En Kelly-light på 25-50 % giver et solidt kompromis mellem vækst og overlevelse, og den bør altid tilpasses dine faktiske resultater samt risikotolerance.
Rebalancér og revider reglerne systematisk
Selv de bedste tommelfingerregler mister deres præcision, hvis de ikke løbende kalibreres. Markederne ændrer sig, din konto ændrer sig – og dermed også den optimale positionsstørrelse. Nøglen er en disciplineret rebalancering og systematisk revision, så dine regler altid afspejler den aktuelle virkelighed.
1. Opdatér for kontobevægelser
- Månedlig justering: Har kontoen taget et dyk på -10 %? Reducér alle fremtidige risikobeløb tilsvarende, så 1 R stadig kun er 1-2 % af den nye saldo.
- Ved store gevinster: Vokser kontoens værdi med fx +15 %, må du gerne øge nominel risiko pr. handel – men fasthold procenterne og lad ikke euforien forføre dig til at skrue over 2 %.
2. Opdatér for volatilitet
Mange tradere beregner stop-afstande som ATR × k. Hvis ATR’en i et aktiv fordobles, men positionen forbliver lige stor, fordobler du reelt din krone-risiko. Derfor:
- Tjek dagligt de aktiver, du handler mest, for større skift i 10-/20-dages ATR.
- Er ATR change > ±25 % siden seneste justering, genberegn positionsstørrelserne.
- Opbevar ATR-historik i et regneark eller et script, så du hurtigt kan se trends.
3. Et rutine-framework
| Frekvens | Fokus | Checkliste |
|---|---|---|
| Daglig | Risikoforbrug | • Samlet portfolio heat (aktive R’s) • Nye signaler vs. ledigt R-loft • ATR-outliers eller news-risiko |
| Ugentlig | Performance & korrelationer | • Gennemgå journal for ugens handler • Beregn R expectancy, win-rate, payoff-ratio • Screene overlappende tema/sektor-risici |
| Månedlig | Kapital & regler | • Opdatér kontosaldo → ny 1R-værdi • Valider ATR-multipler og stop-logik • Revider caps på gearing og heat • Arkivér månedlig rapport til fremtidig backtest |
4. Få styr på din r-journal
En simpel logbog kan se sådan ud:
Dato | Ticker | Retning | Risiko (R) | Resultat (R) | Setup | Kommentar2024-05-02 | AAPL | Long | 1.0 | +2.1 | Breakout | Trailing stop ramte2024-05-03 | EURUSD | Short | 0.7 | -1.0 | Pullback | NFP-spike, exit
Når du har 30-50 handler, giver statistikken mening: Er din forventede R positiv? Hvilke setups har bedst hit-rate? Brug svarene til at:
- Skære størrelsen ned på setups med lav eller faldende expectancy.
- Øge (forsigtigt) risikoen på setups, der dokumenterer stabil edge.
5. Implementér data-drevne justeringer
- Definér udløsere (triggers) for regelændringer, fx:
- 3 på hinanden følgende månedstab > 5R.
- Win-rate under 40 % over 100 handler.
- Volatilitet stiger > 50 % i primært aktiv.
- Når en trigger rammes, sæt en køleperiode (pause eller halv risiko) og evaluér.
- Nedskriv altid, hvorfor du ændrer en regel, og hvilken effekt du forventer – så har du et audit-spor.
Konklusion: Position sizing er ikke et “sæt og glem”-system. Ved at rebalancere efter konto og volatilitet, føre stringent R-journal og indføre klare review-rutiner, konverterer du dine tommelfingerregler til et levende, datadrevet risikostyringssystem, der kan overleve – og trives – i skiftende markedsmiljøer.










