Skade i Krydsord Svar

Sitter du fast i krydsordet med ordet “skade”? Du er langt fra den eneste! Det lille, tilsyneladende simple ord kan nemlig gemme på alt fra ridser i lakken til mytologiske jættekvinder og snakkesalige skovfugle. Når felterne begynder at snævre ind, og blyanten gløder, er det let at gå i stå - men det behøver du ikke længere.

I denne guide samler vi de mest brugte løsninger, sorteret efter antal bogstaver, så du lynhurtigt kan springe til den længde, du mangler. Vi giver også smarte tips til, hvordan du aflæser ordklassen, tolker diakritiske tegn og udnytter krydsende bogstaver til din fordel. Kort sagt: genvej fra hovedbrud til aha-oplevelse.

Så snup en kop kaffe, spids blyanten - og lad os finde lige præcis den “skade”, der får puslespillet til at gå op!

Korte løsninger: skade på 3 bogstaver

Tre bogstaver er guldet, når krydsordet kniber med pladsen. Her optræder “skade” hyppigt i ultrakorte former, der både kan beskrive en fysisk defekt og et økonomisk eller mentalt mén. De tre oftest sete løsninger er MEN, SÅR og TAB.

MEN er den accutfri variant af mén - et varigt eller midlertidigt eftervirkende skade, fx “arbejdsmén”. Krydsord dropper som regel diakritiske tegn, så husk at tænke accentløst. Ordet fungerer både i forsikrings- og lægesammenhæng, men kan også dække over et abstrakt handicap eller ulempe.

SÅR rammer den konkrete, synlige skade - ridser, snitsår eller sår på sjælen i overført betydning; mens TAB typisk dækker en økonomisk eller moralsk skade (“kurstab”, “ære-tab”). De to ord skifter ofte plads alt efter om ledetråden er fysisk, følelsesmæssig eller finansiel.

Brug krydsende bogstaver til at vælge det rette ord: ‘?A?’ peger mod TAB, mens ‘?E?’ kan være MEN. Er første bogstav ‘S’, er SÅR næsten givet. Husk, at krydsordredaktører elsker tvetydighed - så tænk både plaster og pengepung, inden du skriver de tre bogstaver ind.

Skade på 4 bogstaver

Fire bogstaver er krydsordskonstruktørens go-to, når der er behov for et kort ord for en mindre skade, der stadig er genkendelig for de fleste. Ordene dækker både konkrete brud og mere abstrakte gener, så du kan støde på dem i alt fra mekanik og keramik til jura eller sundhed.

De fem oftest forekommende svar er:

1. FEJL - en abstrakt skade: en misforståelse, et bug i software eller en afvigelse i produktion.
2. SKÅR - et hak i porcelænet eller glas; bruges også om ære, fx “et skår i glæden”.
3. BULE - typisk en bule i bilkarosseri, men også en bule i panden.
4. RIDS - en ridse i lakken, på skiven eller i overført forstand på omdømmet.
5. SVIE - stikkende smerte ved brandsår, men i lovsprog “svie og smerte” som økonomisk erstatning.

Når du har krydsende bogstaver, så tænk på placeringen af vokalerne: FEJL passer godt, hvor E er låst som første vokal, mens BULE næsten altid kræver et U som anden position. Mangler du konsonanter i enden, er RIDS og SVIE praktiske, fordi de slutter på henholdsvis -DS og -IE og dermed låser to felter i én omgang.

Husk også diakritik: “råd” kan blive til ROD, og “skår” kan ende som SKAR, hvis opsætteren udelader bolle-å. Tjek altid om ledeteksten går på fysisk defekt, smerte, tab eller blot en ubetydelig brist - og vælg derefter det ord, der bedst matcher både betydning og de bogstaver, du allerede har lagt.

Skade på 5 bogstaver

De klassiske fembogstavsløsninger er guld værd, når du står med et næsten fyldt krydsord og kun mangler det sidste prik over i’et. Netop længden giver en fin balance: de er korte nok til at dukke op ofte, men lange nok til at bære tydelige nuancer. Her finder du de fire hyppigste bud på “skade” i fem bogstaver.

BRIST dækker både det konkrete og det abstrakte. Det kan være en revne i et rør, men også et karakterbrist eller et budgetbrist. I krydsord bliver “skade” derfor nogle gange udvidet til en “fejl” eller “mangel”, og BRIST passer perfekt til den ordlyd.

RIDSE er mere håndgribelig: en ydre, synlig skade på lakken, skærmen eller brillen. I krydsord hentyder ledetråden ofte til noget, der “ikke er alvorligt, men irriterende”. Kig også efter anvisninger som “overfladisk skade” eller “let stribe”.

SKADE (selve ordet) forekommer overraskende tit, især når krydsordet leger med “det oplagte”. Husk at det kan bøjes (SKADET) eller stå i bestemt form (SKADEN) - men fembogstavsversionen SKADE er den ubestemte ental. SÅRET er derimod resultatet - “en skade, der bløder”. Det dukker frem, når ordklassen er et adjektiv eller datidsform af verbet (han er såret). Bemærk, at accenten over Å sjældent markeres i krydsord, så ledetråden kan blot skrive “såret person” eller “skadet”.

Brug krydsende bogstaver aktivt: et B som tredje bogstav peger næsten altid på BRIST, mens et D i midten oftest fører til RIDSE. Får du derimod vokalerne A-E i positions 2 og 5, er SKADE det oplagte valg. Skulle der stå Ø som næstsidste bogstav, er SÅRET sandsynlig. En hurtig huskeregel kan ses her:

Skade på 6 bogstaver

Når et krydsord efterspørger skade på præcis seks bogstaver, er vi typisk ude i ord, der ligger midt imellem de helt korte ridser og de lange ødelæggelser. Her går vi fra ren materiel defekt til menneskelig kvæstelse og til den mere abstrakte ulempe, som kan være et tab af værdi eller et forringet resultat.

Nogle af de mest almindelige seksbogstavs-svar er:

• DEFEKT - en konkret fejl eller brist i et apparat, en maskine eller et system.
• ULEMPE - den ”bløde” skade; et minus eller en gene snarere end en fysisk ødelæggelse.
• ULYKKE - hændelsen, der skaber skaden; både materielle kollisioner og personulykker.
• KVÆSTE - verbum: at påføre en fysisk skade på en person eller et dyr.

Bemærk hvordan de fire løsningsord dækker forskellige domæner: DEFEKT og ULYKKE ses ofte i forsikrings- eller tekniksammenhæng, mens KVÆSTE hører til i lægejournaler og retssager. ULEMPE kan derimod optræde i økonomi- og miljødiskussioner, hvor skaden er mere indirekte - f.eks. ”den økonomiske ulempe ved høj inflation”.

For at ramme det korrekte seksbogstavsord må du aflæse ordklassen (substantiv eller verbum), de krydsende bogstaver og konteksten i ledetråden: spørges der efter årsagen (ULYKKE), selve fejlen (DEFEKT), følgerne (ULEMPE) eller en aktiv handling (KVÆSTE)? Kig også efter bøjninger - ”kvæster” vil naturligvis ændre ordlængden og udelukke de andre muligheder.

Længere løsninger (7–9 bogstaver)

Når rutefeltet i krydsordet giver dig lidt ekstra luft - typisk syv til ni bogstaver - åbner der sig en større palet af muligheder end de helt korte “SÅR”- og “TAB”-løsninger. Her dukker ord som SKRAMME og ØDELÆGGE op, som beskriver en konkret fysisk defekt, men også mere abstrakte varianter som FORRINGE eller SKADELIG, der pointe­rer den indirekte eller gradvise nedbrydning af værdi.

Nedenfor får du et koncentreret opslags­skema, der viser stavemåde, ordklasse og den mest typiske betydning - så du hurtigt kan krydstjekke med dine eksisterende bogstaver:

Bemærk især de to fugle­varianter: HUSSKADE og SKOVSKADE. Her er der ingen defekt involveret - ordet refererer i stedet til et medlem af krage­familien. Falder ledetråden “kvidrende skade” eller “farverig skade”, er det næsten altid et ornitologisk hint frem for et uheld på bilen.

Tip til feltafklaring: Tjek endelser! Verber slutter ofte på -E (BESKADIGE, ØDELÆGGE), mens adjektiver ender på -IG (SKADELIG). Substantiver kan optræde både i ental og flertal - “SKRAMME” vs. “SKRAMMER”. Brug de krydsende bogstaver til at afgøre ordklasse og betydning, så du ikke lader dig forlede af ordets mest oplagte fortolkning.

Skade som fugl: tænk ornitologi

Skade behøver ikke at henvise til en bule i kofangeren - i krydsord lugter ordet ofte af fjer og næb. Magpien kaldes på dansk både skade og husskade (8 bogstaver), mens dens nære slægtning i skoven er skovskade (9 bogstaver). Hvis krydset kræver latinsk snilde, kan løsningen være slægtsnavnet PICA (4 bogstaver).

Når du støder på ledetråde som “plyndrer reder”, “sort-hvid fugl” eller endda “tricktyv”, er det sandsynligvis den fjerede skade der efterspørges - ikke en defekt. Brug derfor konteksten og krydsende bogstaver til at afgøre, om du skal tænke forsikringsskade eller fuglesang; præcis som ordet matador kan skifte mellem tyrefægter, tv-serie og brætspil.

Skade i nordisk mytologi

Skade (oldnordisk Skadi) er i de nordiske gudesagn en jættekvinde, som især forbindes med ski, jagt og højfjelds­vinter. Når hun optræder i krydsord, er svaret som regel enten SKADE eller SKADI - begge på fem bogstaver - hvilket passer perfekt til de oftest forekommende feltsætninger.

I myterne gifter hun sig med havguden Njord som kompensation for, at aserne dræbte hendes far. Ægteskabet går dog skævt, fordi Skade elsker sneklædte fjelde, mens Njord foretrækker bølgegang og mågeskrig. Så støder du på stikord som “gudinde for ski”, “vintersymbol” eller “Njords hustru”, peger alting på den vinterskiglade jættekvinde - igen med de karakteristiske fem bogstaver.

Mange lader sig alligevel snyde, fordi ordet skade til hverdag betyder “defekt” eller “tab”. Ser du derfor ledetråde som “jættekvinden”, “mytologi” eller “Edda-figur”, bør du skifte spor fra ridser og buler til guder og gudesagn. Et par typiske formuleringer, der afslører løsningen:

• “Vinterskigudinde (5)”
• “Njords kone (5)”
• “Jættekvinde fra Edda (5)”
• “Gudinde kaldet Skadi (5)”

Husk, at SKADE/​SKADI næsten altid skrives uden diakritiske tegn i skandinaviske krydsord, og at fuglen skade til sammenligning bringer længderne 5 (SKADE), 8 (HUSSKADE) eller 9 (SKOVSKADE) i spil. Tjek derfor mønsteret af krydsende bogstaver, og spørg dig selv: Er der tale om en skade på bilen, en Skade i fjeldet - eller måske bare en skrattende sort­hvid spurvefugl?

Sådan finder du det rigtige svar

Begynd altid med at afgøre ordklassen i ledetråden. Spørger feltet efter et navneord, vil løsningen ofte ende på -E, -EN eller -ET (RIDSE, BRISTEN), mens et verbum typisk er i nutid eller navnemåde (KVÆSTE, BESKADIGE). Er det et adjektiv, skal du lede efter endelser som -T, -E eller -IG (DEFEKT, SKADELIG). At sortere svarmulighederne efter ordklasse skærer hurtigt listen af mulige ord ned til et håndterbart antal.

Dernæst kommer konteksten. “Skade” kan pege i vidt forskellige retninger:

• Fugl: SKADE, HUSSKADE, SKOVSKADE, PICA.
• Mytologi: SKADE eller SKADI (vinter- og ski­gudinde).
• Jura/forsikring: TAB, MÉN/MEN, ERSTATNING, ANSVAR.
• Dagligdags defekt: RIDSE, BULE, SKRAMME.

Tjek også bøjning og diakritik. Mange krydsord dropper accenttegn, så MÉN bliver til MEN, og skår kan stå som SKAAR, når bogstavet Å er skåret væk. Veksler ledetråden mellem ental og flertal, har det betydning om svaret hedder SKADE eller SKADER; tilsvarende om artiklen er -EN eller -ET.

Til sidst: Brug de krydsende bogstaver aktivt. Har du f.eks. R‒I‒D‒_‒E, er RIDSE åbenlys, mens _U‒M‒P‒E peger på ULEMPE - en overført skade snarere end en fysisk. Stil dig selv spørgsmålet: gælder ledetråden et konkret brud, ridse eller ulykke, eller handler den om et økonomisk eller moralsk tab? Ved systematisk at kombinere ordklasse, kontekst, bøjning og de faste bogstaver finder du næsten altid det rigtige krydsordssvar så hurtigt som en magpie finder blanke mønter.