Grøn omstilling er ikke længere et valg – det er et vilkår. Mens klimakrisen, social ansvarlighed og god selskabsledelse rykker helt ind på direktionsgangen, nærmer de nye EU-regler om ESG-rapportering sig hastigt i baggrunden. For små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan det føles, som om lovgivningen kun gælder “de store”, men virkeligheden er en anden: den kommende bølge af krav rammer hele værdikæden, og det betyder, at også mindre virksomheder skal have styr på tallene – før konkurrenten, kunden eller banken kræver dem.
I denne artikel zoomer vi ind på, hvad EU’s CSRD-direktiv og de nye ESRS-standarder betyder netop for danske SMV’er. Vi guider dig igennem de vigtigste nøgletal, tidslinjer og genveje, så du kan konvertere kommende compliance-krav til strategiske fordele – og undgå dyre bagefter-løsninger.
Er du klar til at finde ud af, om din virksomhed er direkte eller indirekte omfattet? Vil du vide, hvilke KPI’er banker, investorer og offentlige indkøbere allerede kigger efter? Og vil du se, hvordan du på bare 90 dage kan kickstarte din ESG-rejse med et konkret roadmap? Så læs videre – næste afsnit giver dig overblikket, du ikke har råd til at mangle.
Overblik: CSRD, ESRS og SMV’er – hvad, hvorfor og hvem er omfattet
EU’s nye bæredygtighedsregime rykker ESG-rapportering fra nice-to-have til lovpligtigt must-have for et stigende antal virksomheder – også de små og mellemstore (SMV’er). Her er det hurtige overblik over rammerne, hvem de gælder for, og hvorfor du som dansk SMV bør interessere dig allerede nu.
Frivilligt vs. Lovkrav: Csrd & esrs ændrer spillereglerne
| Frivillig ESG-rapportering (før) | CSRD + ESRS (nu) | |
|---|---|---|
| Retligt grundlag | Ingen (soft law, fx GRI, TCFD, SDG’er) | Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) vedtaget af EU + detaljerede European Sustainability Reporting Standards (ESRS) |
| Omdrejningspunkt | Valgfri, meget fleksibel | Obligatorisk, fælles EU-skabelon, dobbelt væsentlighed, data-krav, digital tagging (ESAP) |
| Revision | Som regel ingen | Minimum limited assurance fra revisor (optrappes senere) |
Hvem er direkte omfattet – Og hvornår?
- Store virksomheder i regnskabsklasse C (Stor) og D, der opfylder to af tre tærskler:
>250 ansatte, balance >150 mio. kr. (20 mio. €) eller nettoomsætning >300 mio. kr. (40 mio. €).
Disse rammes fra regnskabsåret 2025 (rapporteres i 2026). - Børsnoterede SMV’er på et reguleret marked (fx Nasdaq Copenhagen Main Market) – også selv om de er i regnskabsklasse B.
Disse rammes fra regnskabsåret 2026 (rapporteres i 2027) med mulighed for frivillig udsættelse til 2028. - Tredjelandskoncerner med >150 mio. € omsætning i EU skal rapportere på EU-niveau fra 2028/29.
Ikke-noterede danske SMV’er (regnskabsklasse B) får ingen direkte lovpligt under CSRD – men kommer til at levere data alligevel, fordi:
- Kunder i store koncerner kræver Scope 3-tal.
- Banker og investorer prissætter lån ud fra dokumenteret ESG-risiko.
- Offentlige udbud bruger bæredygtighedskriterier.
Danske regnskabsklasser & sammenhæng med csrd
| Regnskabsklasse | Typisk størrelse | Bæredygtighedskrav i dag | CSRD-påvirkning |
|---|---|---|---|
| B (mikro/små) | <50 ansatte, <89 mio. kr. oms. | Ingen §99a | Ingen direkte pligt – men indirekte via værdikæde |
| C (mellemstore) | 50-250 ansatte | Frivillig §99a (CSR-rapport) hvis >500 ansatte | Store C rammes fra 2025; mindre C kan blive leverandører |
| D (børsnoterede/finansielle) | Alle noterede + IFRS | ÅRL §99a & §132 (EU-Taksonomi) | Fuldt omfattet af CSRD fra 2024 |
Hvordan hænger det sammen med eu-taksonomien & due diligence?
- EU-Taksonomien er et klassifikationssystem for “grønne” økonomiske aktiviteter. CSRD kræver, at de virksomheder, der rapporterer under ESRS, også offentliggør taksonomi-alignment (% omsætning, capex, opex).
- Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) (forslag) vil pålægge større virksomheder at foretage menneskerettigheds- og miljø due diligence i hele værdikæden. Data og processer overlapper med ESRS – endnu en grund til at SMV-leverandører skal kunne levere tal.
Bottom line: Selv om din virksomhed ikke står på første række i CSRD-tidsplanen, vil ESG-data inden for få år blive en adgangsbillet til finansiering, offentlige kontrakter og store kunders indkøbslister. Investér tiden nu i at forstå kravene – det betaler sig senere i denne artikel, hvor vi dykker ned i nøgletal, deadlines og praktisk implementering.
Krav og nøgletal: Hvad skal måles og rapporteres (E, S og G)
I modsætning til den klassiske finansielle materialitet (hvad der kan påvirke virksomhedens værdi), kræver CSRD-rammen, at SMV’er vurderer dobbelt væsentlighed:
- Indvirknings-væsentlighed – hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker miljø, mennesker og samfund.
- Finansiel væsentlighed – hvordan bæredygtighedsforhold udgør risici eller muligheder for virksomhedens cash-flow og forretningsmodel.
Målingen foretages for hele værdikæden (up- & downstream) og danner grundlag for, hvilke ESRS-emner der skal rapporteres.
Minimumskrav i esrs 1 & esrs 2
ESRS 1 sætter de generelle principper (dobbelt væsentlighed, datapunkter, kvalitet & præsentation), mens ESRS 2 pålægger obligatoriske generelle oplysninger, uanset væsentlighed:
- Governance: Roller & ansvar, kompetencer og incitamenter.
- Strategi: Hvordan bæredygtighed integreres i forretnings- og værdikædestrategien.
- Indvirkninger, risici & muligheder: Kortlægning og prioritering.
- Målepunkter & mål: KPI’er, baseline-år, tidslinje og fremdrift.
De øvrige 10 emnespecifikke standarder (E1-E5, S1-S4, G1) bliver kun rapporteringspligtige, hvis de er væsentlige for virksomheden.
Centrale kpi’er under e, s og g
| Kategori | Eksempler på KPI’er |
|---|---|
| Miljø (E) |
|
| Sociale forhold (S) |
|
| Governance (G) |
|
Politikker, mål og handlingsplaner
ESRS kræver, at hver væsentlig KPI foldes ud i følgende struktur:
- Politik – formelt vedtaget af bestyrelsen, inkl. forbindelse til internationale standarder (f.eks. Paris-aftalen, ILO-konventioner).
- Mål/targets – kvantificerede, tidsbundne (kort, mellem & langsigt).
- Handlingsplan – konkrete initiativer, ansvarsfordeling og ressourcer.
- Fremdriftsrapportering – årlig status vs. baseline.
For klima (ESRS E1) skal SMV’er endvidere levere en overgangsplan med milepæle for CO₂-reduktion, investeringer og afhængigheder af kul, olie og gas. Planen skal være kompatibel med EU’s 2050-målsætning og vil være underlagt limited assurance fra revisor allerede i de første rapporteringsår.
Samlet set betyder ESRS, at selv mindre børsnoterede virksomheder skal sætte tal på deres bæredygtighedsindsats – ikke kun for miljø, men også for mennesker og ledelse. Med tydelige KPI’er, politikker og mål bliver rapporten både styringsværktøj internt og billet til kapital, kunder og offentlige udbud.
Tidslinje og deadlines: Hvornår gælder hvad for SMV’er
EU’s bæredygtighedsrapporteringsdirektiv (CSRD) rulles ind gradvist – også for små og mellemstore virksomheder. Få overblikket her:
| Rapporterende selskaber | Første regnskabsår omfattet | Første rapport offentliggjort | Standard(er) |
|---|---|---|---|
| Noterede & ikke-noterede meget store koncerner (opfylder 2 af 3: >500 ansatte, >€40 m oms., >€20 m balance) | 2024 | foråret 2025 | ESRS 1-12 fuldt scope |
| Øvrige store virksomheder (regnskabsklasse C/D der krydser CSRD-tærsklerne: >250 ansatte, >€40 m oms. eller >€20 m balance) | 2025 | foråret 2026 | ESRS 1-12 fuldt scope |
| Børsnoterede SMV’er på regulerede markeder (regnskabsklasse D) | 2026* | foråret 2027* | Forenklet ESRS for LSME |
| Tredjelandskoncerner med >€150 m omsætning i EU og ≥ ét stort datterselskab eller filial | 2028 | foråret 2029 | ”CSRD-rapport for tredjelandskoncerner” |
*) Børsnoterede SMV’er kan udskyde (opt-out) rapportering i to år og først aflægge første ESG-rapport i 2029 for regnskabsåret 2028. Beslutningen skal dog oplyses i ledelsesberetningen.
Revision (assurance) – Fra limited til reasonable
- 2025-2029: Krav om limited assurance – revisor skal give negativ sikkerhed (“intet er kommet til vores kendskab…”). Fokus er på processer og datakvalitet på højt niveau.
- Inden 2030: EU-Kommissionen evaluerer, hvornår kravet hæves til reasonable assurance (ca. samme sikkerhedsniveau som på årsregnskabet). Virksomheder skal derfor allerede nu opbygge kontroller, sporbarhed og dokumentation, der kan stå distancen.
Hvad med de ikke-noterede smv’er?
De fleste danske SMV’er i regnskabsklasse B får ingen direkte lovpligt til ESG-rapportering under CSRD. Men:
- Større kunder vil efterspørge data til egne ESRS-afsnit (Scope 3 & sociale forhold i værdikæden).
- Banker og andre kapitaludbydere begynder at indarbejde ESG-nøgletal i kreditvurderingen.
- Offentlige udbud og indkøbskrav inddrager stadig oftere CO2-aftryk, diversitet mv.
Ikke-noterede SMV’er bør derfor forberede sig – f.eks. ved at anvende den kommende frivillige VSME-standard eller simple skabeloner. Jo før dataarbejdet starter, desto mindre friktion i dialogen med kunder, långivere og myndigheder.
Sådan kommer SMV’er i gang: proces, systemer og genveje
Uanset om din virksomhed er noteret eller ej, begynder en succesfuld ESG-rejse med en struktureret proces. Nedenfor finder du et praktisk “plug-and-play”-forløb, der kan tilpasses de fleste SMV’er – fra elektronikproducenten med 40 ansatte til den børsnoterede tech-scaleup.
Trin-for-trin-modellen
- Kortlæg interessenter og krav
Identificér de parter, der har (eller får) datakrav til jer: kunder, banker, investorer, myndigheder, medarbejdere, lokalsamfund m.fl. Notér hvilke standarder, der nævnes (f.eks. ESRS, GHG-protokollen, EU-taksonomien). - Udfør dobbelt væsentlighed
– Indvirkningsmæssig væsentlighed: Hvor påvirker I miljø og mennesker mest?
– Finansiel væsentlighed: Hvilke ESG-forhold kan påvirke jeres indtjening, omkostninger eller adgang til kapital?
Brug en scoringsmatrix (2×2) og involvér ledelse, nøglekunder og medarbejderrepræsentanter. - Fastlæg KPI-sæt og mål
Vælg de ESRS-nøgletal, som vurderes væsentlige. Det typiske minimum omfatter:
– Miljø: Scope 1-2-3, energiforbrug, CO₂-intensitet.
– Socialt: kønsfordeling, lønforskelle, ulykker/LTIFR.
– Governance: bestyrelsesdiversitet, whistleblower-sager.
Sæt 3-5 mål (fx net-zero 2040, max 3 % lønforskel, nul alvorlige ulykker). - Etabler datakilder og kontroller
Map eksisterende data (ERP, lønsystem, energimåler, affaldsleverandør osv.) og luk huller via nye registreringer eller leverandørspørgeskemaer. Definér data-owners og minimumskrav til dokumentation (logfiler, fakturaer, billeder). - Vælg værktøjer/software
Løsningstype Fordele Ulemper Excel + skabeloner Billig, hurtig start Skalerer dårligt, høj fejlrisiko ESG-platform (SaaS) Automatisering, audit-spor, scope 3-moduler Licens- og implementeringsomkostning ERP-integreret modul Samlet data-landskab Kræver opgradering og IT-projekt - Definér governance og ansvar
Udpeg en ESG-ansvarlig i ledelsen, fastsæt rapporteringsfrekvens (typisk kvartalsvis) og etabler en intern kontrolprocedure (4-øjne-princip). Inkorporér ESG-mål i bonusordninger og bestyrelsesagenda.
Leverandørdata og scope 3: Den store elefant
For de fleste SMV’er ligger 70-90 % af emissionerne i værdikæden. Start med kategori-screening (indkøb, transport, brug og bortskaffelse af produkter) og prioriter de 3-4 vigtigste Scope 3-kategorier. Brug standardiserede spørgeskemaer (CDP, EcoVadis) og anmod om emissionsfaktorer eller certificeringer fra leverandører.
Datakvalitet & assurance
I de første rapporteringsår accepterer revisorerne limited assurance. Alligevel bør data klassificeres i tre kvalitetsniveauer:
- Level A: Revisionsbevis (måleraflæsninger, myndighedsrapporter)
- Level B: Tredjepartsoplyste data (leverandørangivelser)
- Level C: Skøn/beregninger (branchenøgletal, spend-based)
Sæt mål for gradvis opgradering til minimum 70 % Level A+B inden for tre år.
Hjælpemidler undervejs
- ESRS for LSME – forenklet EU-standard til børsnoterede SMV’er; ventes ultimo 2024.
- VSME-rammen – frivillig skabelon for ikke-noterede SMV’er, især til kundekrav.
- Brancheskabeloner fra Dansk Industri, FSR, Finance Denmark m.fl.
- Rådgivere: ESG-konsulenter, revisorer, advokater – brug dem til kickoff-workshop og kvalitetssikring, ikke til alt datatræk (dyrt).
Tjekliste: Er i klar?
- Styrelsesbeslutning og budget
- Dobbelt væsentlighed dokumenteret
- KPI-liste og baseline optalt
- Datakilder, ansvarlige og kontrol-flow optegnet
- ESG-platform valgt og pilotdata indlæst
- Kommunikationsplan for medarbejdere og kunder
90-dages kickstart-roadmap
- Dag 1-15: Ledelsesgodkendelse, interessentworkshop, væsentlighedsscreening.
- Dag 16-30: KPI-valg, gap-analyse på data, udvælg software/rådgiver.
- Dag 31-60: Datatræk & beregninger (Scope 1-2), leverandør-spørgeskema udsendes (Scope 3).
- Dag 61-75: Draft-rapport, interne kontroller, bestyrelsereview.
- Dag 76-90: Revisions-dry-run (limited assurance), publicering på website/årsrapport, lessons learned.
Med en disciplineret tilgang kan selv mindre virksomheder skabe et solidt ESG-fundament – og være klar til både lovkrav, kunder og kapitalmarked.
