Er stablecoins sikre i perioder med høj markedsvolatilitet?

Stablecoins bliver ofte omtalt som kryptoverdenens faste anker - den digitale havn, hvor du kan lægge til, når Bitcoin, Ether og resten af markedet gynger i stormvejr. Men hvad sker der, når uvejret buldrer så voldsomt, at selv ankeret begynder at glide?

I de seneste år har vi set dramatiske eksempler på, hvordan en tilsyneladende stabil 1-til-1-binding til dollaren kan komme under pres: fra TerraUSD’s totale kollaps og DAI’s Black Thursday til USDC’s pludselige dyk under bankuroen i 2023. Episoderne rejser et uundgåeligt spørgsmål: Kan man virkelig stole på stablecoins, når markedets barometer viser orkanstyrke?

I denne artikel dykker vi ned i, hvordan stablecoins er konstrueret, hvordan de opfører sig under stress - og hvad du konkret kan gøre for at minimere risikoen. Du får:

• En klar gennemgang af de tre dominerende designs: fiat-sikrede, krypto-overkollateraliserede og algoritmiske.
• Et reality-check på, hvordan disse modeller har klaret virkelighedens stresstests - med tal og cases, du kan lære af.
• En praktisk tjekliste og strategi-værktøjskasse, så du kan navigere sikkert, når næste storm rammer kryptomarkedet.

Uanset om du er en erfaren DeFi-sejler eller blot har stablecoins liggende som digitale kontanter, vil artiklen give dig et mere nuanceret syn på risiko - og måske redde dig fra at drive på grund, når bølgerne går højt.

Lad os kaste los og finde ud af, hvad der egentlig gemmer sig under overfladen på kryptomarkedets roligste tokens.

Hvad er stablecoins, og hvordan er de designet?

Stablecoins er kryptovalutaer, der tilstræber en fast kurs - typisk 1 USD - for at fungere som et digitalt “kontantlag” mellem bankverdenen og den mere volatile kryptomarkedsplads. Det opnås gennem tre hoveddesign: fiat-sikrede (f.eks. USDC og USDT), hvor hver token ifølge udstederen er dækket 1-til-1 af bankindskud og kortløbende statsobligationer; krypto-overkollateraliserede (f.eks. DAI), der låser mere værdi i decentraliserede smart contracts end det, der udstedes; samt algoritmiske modeller (f.eks. det kollapsede UST), som forsøger at holde peg’en gennem incentives og elastisk udbud - men ofte mangler hårde aktiver i reserve og derfor er mest sårbare. Formålet er det samme: at give brugerne en stabil regneenhed og et hurtigt afregningsmiddel på tværs af børser, DeFi-protokoller og betalingsløsninger.

For at bevare peg’en benytter stablecoins mekanismer som indløsning (ret til at veksle 1 token til 1 USD), arbitrage (profitdrevne købere/sælgere presser kursen tilbage mod 1), reserveforvaltning (aktivporteføljer, rapportering og - ideelt set - revision), samt governance (centralt selskab eller decentral DAO, der justerer parametre). Under motorhjelmen lurer dog væsentlige risici: modparts- og bankrisiko hvis depot-banken lukkes ned, manglende eller ufuldstændige revisioner, smart-contract-, chain- og bridge-sårbarheder der kan udnyttes, samt regulatoriske indgreb som blacklisting eller potentielle stablecoin-love. Kombinationen af designvalg og operationel disciplin afgør derfor, hvor robust en given stablecoin er - især når kryptomarkedet rammes af pludselige chok og likviditet tørrer ud.

Stress-tests: Hvad sker der med stablecoins under høj volatilitet?

Historiske stress-tests har vist, at ”1 USD” ikke altid er 1 USD, når markedet brænder. Under Black Thursday i marts 2020 faldt ETH 50 % på få timer, og Maker-systemet nåede ikke at likvidere pant hurtigt nok; DAI ramte 1,10-1,15 USD og peggen var ustabil i dagevis. I maj 2022 knækkede den algoritmiske TerraUSD-model (UST) fuldstændig, da kapital flygtede fra Anchor-protokollen: UST styrtdykkede til få cent, og +40 mia. USD forsvandt på få døgn. Marts 2023 mindede om klassisk bankpanik: 8,25 % af Circle’s reserves stod i Silicon Valley Bank, og da banken lukkede, handlede USDC ned til 0,88 USD, før regerings­garantier genskabte tilliden. Selv kæmpen USDT har oplevet kortvarige 2-4 % depegs (f.eks. “LUNA-chokket” 12. maj 2022), primært udløst af tvivl om reserve­kvalitet og begrænset on-chain likviditet.

Læringen fra disse episoder er, at design betyder alt. UST viste, at rent algoritmiske systemer med pro-cyklisk mint/burn og egen token som reservemedie kan gå i døds­spiral, når exit-liquiditeten tørrer ud. DAI viste, at krypto-over­kollateralisering virker, men kun hvis oracle-feeds fungerer og auktioner er likvide. USDC bekræftede, at selv fuldt fiat-backede coins bærer modparts- og bank­risiko, hvis reserverne koncentreres ét sted. USDT’s sporadiske udsving demonstrerer, hvordan manglende revisions­rapporter og opaque butikker forhindrer arbitrage­ører i at bedømme reel betalings­evne - og derved udvider peg-spreadet i paniksituationer.

Likviditet, indløsning og arbitrage er de tre søjler, der holder en peg fast under pres. På CEX’er kan professionelle market-makers absorbere salgspres, men kun hvis udstederen tillader lynhurtig indløsning til 1 USD pr. token - noget Circle og Paxos har automatiseret, mens Tether kræver KYC og større minimums­beløb. På DEX’er som Curve bestemmer pool-balance og fee-parametre prisen: når poolen bliver skæv (f.eks. 90 % USDC / 10 % DAI), stiger glidningen dramatisk, og panikken accelererer. Overkollateraliserede modeller afhænger af låntagers evne til at toppe margin op; algoritmiske modeller er mest sårbare, fordi “arbitrage” foregår via mint/burn af en governance-token, som selv falder i værdi, når peggen knækker.

Når markedet gynger, bør man følge fem nøgletal i real-tid: 1) Peg-afvigelse (≥0,5 % i mere end få timer er rødt flag); 2) Likviditetsdybde på store Curve- eller Uniswap-pools samt centraliserede order books; 3) Indløsnings­hastighed og kø-data hos udstederen; 4) Reserve­gennemsigtighed - daglige T-konti, bank­eksponering, T-bills-andel; 5) On-chain indikatorer som antal unikke wallets, burn-vs-mint ratio og bridged volume. Jo tættere reelle dollars (fiat) står bag tokenet, og jo mere automatiseret indløsningen er, desto højere modstands­dygtighed. Omvendt vokser risikoen eksponentielt, når prisen på en under­liggende volatilt aktiv - eller ren tillid - skal holde peggen alene.

Praktisk risikostyring: Sådan bruger og vurderer du stablecoins i urolige markeder

Inden du konverterer dine kroner til en stablecoin, bør du gennemgå en grundlæggende due-diligence-tjekliste for at minimere surprises under markedsuro. Spørg dig selv:

• Reservetyper og -kvalitet: Er reserven 100 % kontanter & kortfristede statsobligationer (lav risiko) - eller eksponeret mod kommercielle papirer, repo-aftaler eller krypto-assets?
• Attest vs. revision: Offentliggør udstederen månedlige eller daglige attestationer (kun et øjebliksbillede), eller får de foretaget fuld uafhængig revision efter internationale standarder?
• Jurisdiktion & bankpartnere: Opererer selskabet under streng regulering (f.eks. New York DFS) eller et mere laissez-faire offshore-miljø? Hvor solide er de depoter og banker, der holder reserverne?
• Blacklisting/frysningspolitik: Kan udstederen frysningstvangsindløse dine tokens, og efter hvilke kriterier?
• Smart-contract-audits & kollateraliseringsgrad: Er koden tredjeparts-auditeret, og hvilken overkollateraliseringsmargin (hvis nogen) opretholdes on-chain?

Når din baseline-analyse er på plads, handler det om aktiv risikoreduktion:

• Diversificér mellem flere stablecoins, og mellem flere kæder - så du ikke er afhængig af én enkelt token, én bridge eller ét Layer 1-netværk.
• Sørg for en likvid exit-vej: Hav konti på mindst én CEX med dokumenteret indløsningsvolumen og kapacitet på DEX-pooler som Curve/Uniswap, så du kan handle ud uden voldsom slippage.
• Hold algoritmiske modeller (fx UST-lignende) under 5-10 % af porteføljen - hvis overhovedet.
• Vær skeptisk over for høje DeFi-afkast; de kompenserer ofte for skjult peg- eller smart-contract-risiko.

Sluttelig er der de praktiske foranstaltninger mange overser, indtil det er for sent:

• Opbevaring: Fordel mellem self-custody (kold/varm wallet) og børs; hardware-wallet giver kontrol, mens børsen ofte er hurtigere til fiat-off-ramp.
• Beredskabsplan ved depeg: Sæt alarms i portefølje-apps, definér en ≤ 0,98 $ stop-loss, og brug automatiserede swaps til andre aktiver eller DAO-styrkede stablecoins.
• Skat & regulering: Realiserer du gevinst/tab ved konvertering til/fra stablecoins? Tjek SKATs vejledninger og gem alle transaktionslogs for at kunne dokumentere værdiansættelse på depeg-tidspunktet.