Hvad sker der med penge, principper og familiebånd, når krigens mørke banker på døren? Med spillefilmen De forbandede år inviteres vi indenfor i hjemmet hos industrimagnaten Karl Skov – en mand, der har bygget sin formue på visioner, hårdt arbejde og en elektronikfabrik på Strandvejen. Men da de tyske tropper ruller ind over Danmark 9. april 1940, forvandles Skovs succes til et moralsk minefelt, hvor hvert valg har en pris, der kan måles i både øre, etik og menneskeliv.
I spidsen står Jesper Christensen som Karl, flankeret af Bodil Jørgensen som hustruen Eva og et stærkt ensemble af danske og internationale skuespillere. Sammen tegner de et dramatisk portræt af en familie – og en nation – der må navigere mellem samarbejde, modstand og de forbandede kompromiser, som besættelsens økonomi tvinger frem.
Hos USD Finans zoomer vi ind på filmens medvirkende, dens historiske kulisse og de erhvervsetiske dilemmaer, der gør historien uhyggeligt aktuel for enhver, der interesserer sig for penge, magt og moral. Læs med, når vi dykker ned i rollelisten, kigger bag kameraet og leverer de nøgletal, der gør De forbandede år til mere end bare god underholdning – nemlig et finansielt og menneskeligt drama, der bliver siddende i kroppen længe efter rulleteksterne.
De forbandede år: Et historisk erhvervsdrama under besættelsen
De forbandede år åbner på Strandvejen nord for København, hvor den selvskabte industrimand Karl Skov (Jesper Christensen) driver en succesfuld elektronikfabrik og lever et komfortabelt overklasseliv med hustruen Eva (Bodil Jørgensen) og parrets fem børn. Den 9. april 1940 ruller tyske tropper ind over grænsen, og i løbet af få timer erstattes den familiære idyl af et besættelsesstyre, der stiller nye, ubønhørlige krav til både fabriksejer og familiefar.
For at holde hjulene i gang – og beskytte sine arbejdere mod massefyringer og repressalier – accepterer Karl modstræbende ordrer til det tyske marked. Beslutningen sender chokbølger gennem Skov-hjemmet og gør spisestuen til et moralsk slagfelt, hvor børnene tager hver deres standpunkt:
- Den idealistiske søn Aksel (Mads Reuther) lader sig trække mod den spirende modstandsbevægelse.
- Broderen Michael (Gustav Dyekjær Giese) ser karrieremuligheder i samarbejdet med tyskerne.
- Døtrene Helene (Sara Viktoria) og Liva (Kathrine Thorborg Johansen) forsøger at navigere i et socialt liv, hvor hver fest, jazzklub og uniform kan kompromittere familien.
I løbet af filmens 153 minutter udfolder instruktør Anders Refn en håndfuld gennemgående temaer:
- Samarbejde vs. modstand – Hvordan bevarer man integriteten, når landets officielle politik er at samarbejde, men samvittigheden råber på modstand?
- Familieopbrud – Skov-familiens middage og maskinhaller bliver scener for generationskonflikter, klasseskel og personlige opgør.
- Erhvervsetik i krisetider – Filmen stiller skarpt på ”gråzonerne” i dansk erhvervsliv under besættelsen: Er det moralsk forsvarligt at levere til fjenden, hvis alternativet er konkurs, arbejdsløshed og mulig deportation af medarbejdere?
Med sin flersprogede dialog (dansk, tysk og svensk) og omhyggelige tidskolorit fastholder De forbandede år seeren i et 1940’ernes Danmark, hvor hvert forretningsmøde, hver jazz-toning og hvert familie-skænderi sætter spørgsmålstegn ved balancen mellem profit, ansvar og moral. Resultatet er et historisk erhvervsdrama, der gør besættelsestidens dilemmaer alarmerende nærværende – og minder om, at de sværeste valg sjældent er entydigt rigtige eller forkerte.
Medvirkende skuespillere og roller
Anders Refns storladne krigsdrama står og falder med sit ensemble. Herunder finder du en oversigt over de bærende kræfter – først den kerne, der driver Skov-familiens indre opbrud, dernæst et udvalg af biroller, som hver især farver fortællingen med politisk spænding, ungdomsoprør og moralsk tvetydighed.
| Skuespiller | Rolle | Kort om betydning i dramaet |
|---|---|---|
| Jesper Christensen | Karl Skov | Patriarken, hvis kompromisfyldte samarbejde med besættelsesmagten udløser filmens centrale morale- og loyalitetskonflikter. |
| Bodil Jørgensen | Eva Skov | Familieankeret, der balancerer huslig tryghed med stigende frygt for at miste både børn og ståsted. |
| Mads Reuther | Aksel Skov | Ældste søn, radikaliseres af frihedskampen og spejler publikums moralske vrede mod faderens samarbejdslinje. |
| Gustav Dyekjær Giese | Michael | Helene Skovs kæreste; jødisk jazzpianist, der giver krigen et ansigt og bringer racismens konsekvenser tæt på hjemmet. |
| Sara Viktoria | Helene Skov | Familiens samvittighed, fanget mellem kærligheden til Michael og faderens behov for at “holde lav profil”. |
| Lue Støvelbæk | Knud Skov | Unge Knud gengiver den tidstypiske fascination af nazistisk disciplin – et indre familiefjendebillede i miniformat. |
| Sylvester Byder | Valdemar Skov | Yngste søn, hvis barnlige blik understreger, at selv uskyldige må vælge side under besættelsen. |
| Pernille Højmark | Annelise | Husets loyale husholderske – en påmindelse om klasseforskellene bag Strandvejens facader. |
| Peter Eggers | Gustav | Tyskvenlig forretningsforbindelse, der lokker Karl dybere ind i samarbejdets gråzoner. |
| Kathrine Thorborg Johansen | Liva | Frisindet modstandskvinde, hvis forhold til Aksel tænder gnisten af aktiv modstand. |
| Cyron Melville | Svend | Arbejderleder på fabrikken, presser Karl med truslen om strejke og sabotage. |
| Claes Malmberg (SE) & Melinda Kinnaman (SE) | Kalle & Veronika | Svenske forretningsforbindelser, der tilfører et nordisk perspektiv på neutralitet og profit. |
| Joel Spira (SE/DE) | Franz | Tysk officer med smag for jazz – viser, hvordan kulturel udveksling kan camouflere brutal magt. |
Hvordan castet løfter filmens tematikker
- Sammenstød mellem samarbejde og modstand
Christensen og Reuther står i hver sin lejr og leverer et troværdigt far/søn-opgør, hvor små blikke og tavs stolthed siger mere end store taler. - Familie som slagmark
Jørgensens nuancerede portræt af Eva Skov giver publikum adgang til det private rum, hvor krigens konsekvenser mærkes mest intenst. - Moral vs. overlevelse i erhvervslivet
Eggers og Melville sætter Karl Skovs forretningssans under pres, mens Cyron Melvilles arbejderstemme minder os om, at moralske dilemmaer også gælder på gulvet. - International autenticitet
De svensk- og tysktalende biroller (Spira, Malmberg, Kinnaman, Schomburg m.fl.) understøtter filmens flersprogede realisme og illustrerer, hvor porøs grænsen mellem venner, fjender og forretningspartnere er i 1940’ernes Europa. - Tidsbilledet
Cameos fra virkelige jazzmusikere som Nikolaj Hess og Kasper Tranberg krydrer selskabet med swing, kontrast og kulturkamp.
Samlet set formår castet at lade de store historiske linjer filtrere ned i intime hverdagsøjeblikke – fra spisesalens undertrykte spændinger til fabrikshallens skingre sirener – så publikum mærker, hvor dyrebare (og skrøbelige) både familie, forretning og frihed er, når de forbandede år ruller ind over Strandvejen.
Bag kameraet – instruktør, produktion og sprog
Anders Refn er ikke kun kendt som instruktør, men også som en af dansk films mest rutinerede klippere og 1st assistant directors. Med mere end 50 års brancheerfaring – fra Pelle Erobreren til Lars von Triers Breaking the Waves og Nymphomaniac – har Refn et skarpt øje for rytme og realisme. I De forbandede år bruger han sin håndværksmæssige tyngde til at skabe et sammensurium af storpolitik og intimt familiedrama, hvor kameraet veksler flydende mellem fabrikkens mekaniske støj og stilheden i den mondæne villa på Strandvejen. Resultatet er en visuel tidskapsel, hvor patinerede plakater, periodens køretøjer og dunkle besættelsesbelysning former 1940’ernes Danmark med kirurgisk præcision.
Bag Refns vision står den erfarne producent Lene Børglum, som gennem Space Rocket Nation har specialiseret sig i samproduktioner, der tør kombinere kunstnerisk kant med international finansiering. Børglum har tidligere løftet Nicolas Winding Refns Only God Forgives og The Neon Demon; med De forbandede år vender hun blikket mod hjemlandet og tilfører projektet den logistiske sikkerhed, der kræves, når historiske locations skal lukkes ned og genskabes i detaljer – fra Købmagergades mørklægning til fabrikssets komplekse maskineri.
| Produktionsselskab | Space Rocket Nation |
|---|---|
| Instruktør | Anders Refn |
| Producent | Lene Børglum |
| Optagelser | Nordsjælland, København, Prag Studios |
En væsentlig del af filmens autenticitet ligger i det flersprogede lydbillede. Replikkerne glider naturligt mellem:
- Dansk – hverdagssproget i Karl Skovs familie og på fabriksgulvet.
- Tysk – besættelsesmagtens ordrer, forhandlinger og officersjargon, leveret af bl.a. Roman Schomburg som Willi Lismal.
- Svensk – neutralt nabosprog, der giver nuancer til modstandsnetværkets grænseoverskridende kontakter.
Sprogskiftene er ikke blot kulisse; de fungerer som dramatisk barometer. Når Karl tvinges til at tale tysk ved forhandlingsbordet, forsvinder hans kontrol. Når sønnen Aksel hvisker svensk gennem radioen til allierede kontakter, signalerer det håb om modstand. Dette sproglige lag, understøttet af Mikkel og Nikolaj Hess’ jazztoner, forankrer publikum i den kaotiske virkelighed, hvor identitet konstant forhandles.
Visuelt arbejder Refn med et dæmpet farvepalette af olivengrønne uniformsnuancer, nikotinbrune interiører og vintergråt kystlys, som gradvist mørkner i takt med historiens moralske forfald. Tidsrammen – april 1940 til sommeren 1943 – markeres diskret gennem propagandaplakater, rationeringsmærker og radioannoncer, mens realoptagelser fra datidens København flettes ind for at sløre grænsen mellem fiktion og dokumentar. Samlet set skaber holdet bag kameraet en oplevelse, hvor publikum ikke blot ser besættelsen – de indånder den.
Fakta og nøgletal om De forbandede år
| Nøglefakta | Detaljer |
|---|---|
| Udgivelsesdato (DK) | 9. januar 2020 |
| Spilletid | 153 minutter |
| Genrer | Drama · Krig · Historie |
| Oprindelsesland | Danmark |
| Originaltitel | De forbandede år |
| Originalt sprog | Dansk (med dialog på tysk & svensk for autenticitet) |
| Instruktør | Anders Refn |
| Producent | Lene Børglum |
| Produktionsselskab | Space Rocket Nation |
| Primær setting | Strandvejen nord for København (Skov-familiens herskabsvilla & den tilhørende elektronikfabrik) |
Miljø- og tidsbillede
- 1940’ernes besatte Danmark: Filmen gengiver dagliglivet i overklassen og på fabriksgulvet under pres fra den tyske besættelsesmagt. Tidsperiodens biler, uniformer og interiør er minutiøst genskabt.
- Flersproget dialog: Tyske officerer taler autentisk tysk, svenske forretningspartnere taler svensk, mens familien Skov naturligvis taler dansk – et greb der forankrer historiens realisme.
- Musikalsk tidskolorit: Swing og jazz var på retur under besættelsen, men filmen lader alligevel tonerne snige sig ind til fester og klubbesøg. Kendte jazznavne som Nikolaj Hess, Mikkel Hess, Kasper Tranberg og Anders Christensen optræder i små cameos som orkestermedlemmer og giver ekstra autenticitet til lydsiden.
- Natur & lokationer: Strandvejsvillaens udsigt over Øresund, de mørklagte gader i København og fabrikslageret fyldt med transistorrør og kabler skaber en konkret fornemmelse af 2. verdenskrigs Danmark.
