ETF’er er blevet hvermandseje – men det betyder ikke, at de alle handler lige gnidningsfrit. Hvem har ikke prøvet at trykke “køb” og derefter undre sig over, hvorfor slutsedlen afveg fra den pris, man lige havde på skærmen? I en verden, hvor et enkelt basispunkt kan afgøre, om en strategi ender i plus eller minus, er likviditet samt forskellen mellem købs- og salgsprisen (spreadet) blevet en afgørende – men ofte overset – faktor.
I denne guide stiller USD Finans skarpt på syv konkrete metoder, du kan bruge til at afdække, hvor let (eller dyrt) det i virkeligheden er at handle en given ETF. Vi bevæger os fra det overordnede – som størrelse og volatilitet i det underliggende marked – til de helt nørdede nøgletal i ordrebogen og børsens mikrostruktur. Undervejs får du praktiske tips til, hvordan du minimerer dit spread i realtid og undgår de dyre fælder.
Hvad end du er daytrader, formueforvalter eller bare vil optimere købet af din næste indeksfond til pensionsopsparingen, vil du efter denne artikel kunne:
- Spotte de skjulte likviditetsrisici, der lurer bag et tilsyneladende højt handelsvolumen.
- Aflæse Level-2-data og vurdere, om ordrebogen faktisk kan absorbere din ordre.
- Forstå, hvornår på dagen – og på hvilken børs – du får den skarpeste pris.
Klar til at få knivskarpe værktøjer, der kan skære dine transaktionsomkostninger ned til et minimum? Lad os kaste os ud i de syv nøgleområder, som kan gøre forskellen mellem en billig ETF-handel og et dyrt fejlkøb.
Forstå sammenhængen mellem underliggende marked og ETF-likviditet
Før man overhovedet kigger på ordrebogen for en ETF, bør man stille sig selv ét grundlæggende spørgsmål: Hvor likvidt er det univers af værdipapirer, som ETF’en er bygget på? ETF-markedets ”magiske” creation/redemption-mekanisme kan udligne en del overfladisk illikviditet, men den kan aldrig trylle mere likviditet frem, end der findes i den underliggende kurv. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste drivere.
1. Markedsstørrelse og koncentration
- Store, dybe markeder (S&P 500, Euro Stoxx 50, amerikanske Treasuries) har typisk milliarder i daglig omsætning, hvilket gør det nemt og billigt for autoriserede deltagere (AP’er) at arbitrere ETF-prisen mod NAV.
- Smal eksponering – eksempelvis niche-temaer eller sektorer med få selskaber – giver færre modparter og større risiko for, at market makere kræver et højere spread som ”risikopræmie”.
2. Handelsdage og åbningstider
| ETF-handles i | Underliggende marked | Implikation |
|---|---|---|
| London (09-17 CET) | USA-aktier (15:30-22:00 CET) | Fuld prisopdagelse først fra kl. 15:30 → bredere spread om morgenen |
| New York (15:30-22:00 CET) | Japanske aktier (02:00-08:00 CET) | Underliggende lukket → AP’er må estimere fair value → større NAV-afvigelser |
Jo større overlap mellem ETF’ens børs og de underliggende børser, desto snævrere spreads vil man typisk se.
3. Valutaeksponering
- En single-currency ETF (f.eks. DKK-noteret MSCI Europe med EUR-underliggende) kræver kun én valutaveksling.
- En ETF med flere EM-valutaer (ZAR, BRL, INR) indebærer højere FX-spread-en omkostning, som market maker indregner i ETF-spreadet.
- Valutasikrede (‘hedged’) andelsklasser kan have to lag af omkostninger: spot + forwards.
4. Large cap vs. Small cap
- Large cap: Tæt analyst-dækning, høj omsætning, snævre spreads → let for AP’er at skabe og indløse units.
- Small cap: Færre aktier i free float, større prisudsving, højere handelsomkostninger → ETF-likviditeten stiger, men spreadet udvider sig ofte proportionalt.
5. Aktier vs. Obligationer (on-/off-the-run)
- On-the-run-obligationer (senest udstedte statsobligationer) handler aktivt og giver snævre spreads.
- Off-the-run issues eller high-yield virksomhedsobligationer er mere illikvide; market makere kalkulerer bredere ETF-spread for at dække inventory-risiko.
- Obligations-ETF’er breder likviditetslag ovenpå OTC-markedet, men de kan aldrig eliminere friktionen helt – især ikke i stressperioder, hvor NAV-beregning bliver langsom.
6. Geografisk eksponering: Emerging markets vs. Developed markets
| Faktor | Developed Markets (DM) | Emerging Markets (EM) |
|---|---|---|
| Regulering & clearing | Standardiseret, T+2, CCP | Højere settlement-risiko, enkelte lande T+3/T+5 |
| Kapitalrestriktioner | Få begrænsninger | Quota-systemer, adgangsgebyrer |
| Politisk risiko | Lav | Højere → større risikopræmie i spreadet |
| Valutalikviditet | G10, 24t-marked | Lokale valutaer med mindre døgndækning |
Konsekvensen er, at EM-ETF’er ofte handler med 2-3 gange så store spreads som tilsvarende DM-produkter – selv når de er udstedt af samme forvalter.
Take-away for investors
Se altid ETF-likviditet som afhængig variabel: den bestemmes ultimativt af likviditeten i de underliggende aktiver plus de ekstra lag af omkostninger (tidszone, valuta, settlement). Forstår man disse sammenhænge, kan man:
- Vælge den ETF-struktur, der bedst matcher ens behov for handelsfleksibilitet.
- Planlægge ordrer i de tidsrum, hvor den reelle likviditet er højest, og hvor arbitragemaskineriet fungerer fuldt ud.
- Forhandle bedre spreads med market makere, fordi man kan argumentere med konkrete likviditets-drivere.
Mål køb/salg-spreadet: quoted vs. effektivt spread
Begreberne kort forklaret
- Noteret (quoted) spread – forskellen mellem bedste købspris (best bid) og bedste salgspris (best ask) i ordrebogen, målt i øjeblikket før en handel udføres. Det er det spread, du ser i handelsplatformens top-of-book.
- Effektivt spread – det reelle omkostningsspænd, der rammer investoren, målt i forhold til mid-price (
(best bid + best ask) / 2) i det øjeblik, ordren bliver eksekveret. Formel for en enkelt handel:
Effektivt spread = 2 × |Handelspris − Mid-price|
Forskellen opstår, fordi handlen næsten aldrig eksekveres præcis på midten af citatet – særligt ikke, hvis ETF’en handles sporadisk eller i volatile perioder.
Hvad påvirker spreadet intradag?
- Intraday-volatilitet
Når de underliggende aktiver bevæger sig hurtigt, udvider market makerne deres quotes for at beskytte sig mod adverse selection. Resultat: både quoted og effektivt spread bliver bredere. - Nyhedsflow & makrodata
Regnskaber, centralbankbeskeder eller geopolitiske chok øger usikkerheden og gør det dyrere at stille likviditet. - Markedsåbninger / overlap
Spreadet er typisk bredest i de første 5-15 min. efter åbning og lige før luk. For ETF’er på USA-aktiver vil spreadet også snævre ind, når New York åbner, fordi “prisopdagelsen” flytter sig fra futures til cash-markedet.
| Tidsrum (CET) | Quoted spread | Effektivt spread* |
|---|---|---|
| 09:00 – 09:15 | 6 bps | 8 bps |
| 11:00 – 15:15 | 2 bps | 3 bps |
| 15:30 – 17:30 (US åben) | 1 bps | 1 – 2 bps |
| 17:20 – 17:30 | 5 bps | 6 bps |
* Effektivt spread beregnet som 2 × |TradePrice − Mid|. Eksempeldata, kan variere.
Sådan måler du selv effektivt spread
- Hent tick-data med både quote-opdateringer (Level 1) og handelsprint (trades).
- Match hvert handelsprint med seneste quote før handlen (fx
milliseconds − 1). - Beregn mid-price og anvend formlen ovenfor.
- Udglat over ønsket vindue (VWAP-vægtning, 5-min. buckets eller hele dagen).
Relevante datakilder
- Børsfeed: Nasdaq Nordic TotalView, Cboe Europe, LSE Millennium – giver real-tids Level 2 og trades.
- Aggregators: Bloomberg B-Pipe, Refinitiv Tick History (RTH), ICE Data – tick-historik ned til mikrosekunder.
- EFRP/OTC-rapportering: MIFID II RTS 27/28 filer kan supplere for større blokhandler.
- Retail-platforme: Saxo, Degiro og Nordnet viser top-of-book, men ofte kun med få decimals sekunders forsinkelse og begrænset dybde.
- Gratis: Cboe Global Markets tilbyder 15-min. delayed quote/trade-filer; Kaggle hoster historiske TAQ-sampledata.
Har du ikke adgang til rå tick-data, kan du stadig få et fingerpeg om effektivt spread ved at sammenligne egne udførelsespriser med midten af den quote, du så i handelsøjeblikket – fx via skærmklip eller platformens “trade blotter”.
Husk: Det er ikke selve ETF’en, der nødvendigvis er illikvid; ofte er et bredt effektivt spread bare prisen for at handle, mens uncertainty er høj. Ved at forstå forskellen mellem quoted og effektivt spread – og hvad der driver afstanden mellem dem – kan du time dine ordrer, vælge den rigtige ordretype og i sidste ende reducere transaktionsomkostningerne.
Se ud over omsætning: ADV, turnover og ‘implied liquidity’
En hurtig vurdering af gennemsnitlig daglig omsætning (Average Daily Volume, ADV) er den klassiske måde at “måle” en ETF’s likviditet på. Men ADV siger reelt kun noget om, hvor mange andele der tilfældigvis har skiftet hænder i det sekundære marked den seneste måned – ikke hvor meget kapital der kan handles, hvis du lægger en større ordre ind. Derfor bør man altid kigge et skridt videre til turnover og – vigtigst – til den såkaldte implied liquidity.
Hvorfor adv kan snyde
- Støj og slump: Enkeltdage med store blokhandler kan puste ADV op, mens stille perioder kan trække det ned.
- Markedsregime: Under høj volatilitet vokser omsætningen i næsten alle papirer – men spreadet udvides samtidig.
- Strukturelle begrænsninger: Small-mid cap og niche-obligations-ETF’er kan have meget lave ADV-tal – selv om de underliggende værdipapirer er relativt dybe.
Turnover – Størrelsen i forhold til fondens aum
Ved at sætte ADV i relation til ETF’ens samlede formue (Assets Under Management, AUM) får man turnover-ratio:
| ETF | AUM | ADV | Turnover-ratio |
|---|---|---|---|
| Global Large Cap | 3,0 mia. USD | 60 mio. USD | 2,0 % |
| Emerging Markets Small Cap | 250 mio. USD | 10 mio. USD | 4,0 % |
En lav turnover-ratio kan indikere “buy-and-hold” investorbase, men behøver ikke betyde dårlig handlebarhed – hvis de underliggende aktier er dybe nok, kan nye andele nemlig skabes på få minutter.
Implied liquidity via creation/redemption
Kernepointen ved ETF’er er creation/redemption-mekanismen. Market makere og autoriserede deltagere (AP’er) kan til enhver tid:
- aflevere creation units (typisk 25-100.000 andele) og modtage den underliggende kurv af værdipapirer, eller
- levere kurven og få udstedt nye andele.
Det betyder, at den reelle likviditet bestemmes af basketens kapacitet – ikke af hvor mange ETF-andele der allerede findes.
Sådan estimerer du implied liquidity
- Find creation unit-størrelsen i styk og i USD/EUR.
- Beregn den daglige omsætning i de underliggende værdipapirer (sum af ADV for hver aktie/obligation i kurven × vægt).
- Dividér omsætningen med kurvens værdi – resultatet viser, hvor mange creation units markedet kan “absorbere” pr. dag uden nævneværdigt impact.
| ETF-data | Underliggende marked | Konklusion | |
|---|---|---|---|
| Store Cap-ETF | Creation unit = 50k andele (≈ 2,5 mio. USD) ETF ADV = 5 mio. USD |
Kurvens daglige omsætning = 20 mia. USD | Markedet kan let håndtere 8.000 creation units (400 mia. USD) – langt over ETF’s ADV. |
| Frontier Bond-ETF | Creation unit = 25k andele (≈ 1,0 mio. USD) ETF ADV = 4 mio. USD |
Kurvens daglige omsætning = 40 mio. USD (illikvidt, off-the-run) | Kun ~40 creation units (40 mio. USD) kan handles uden større slippage – her er ADV tæt på den reelle likviditet. |
Hvad betyder det for din handel?
- Køber du ETF A: Du kan roligt eksekvere en blok på 30-40 mio. USD – selv om ADV “kun” er 5 mio. USD – fordi market makeren blot skaber nye andele og hedge’r i megalikvide large caps.
- Køber du ETF B: Du bør holde dig til en brøkdel af ADV eller bruge RFQ/blokhandel og slice ordren, da basketen er flaskehalsen.
Bottom line: ADV er et startpunkt, men implied liquidity er det rigtige pejlemærke. Analyser creation unit-størrelsen og sammenhold den med daglig omsætning i den underliggende kurv – så ved du, hvor stort et ticket ETF-en faktisk kan klare uden ubehagelige prisryk.
Ordrebogens dybde og markedsimpact
Mens mange private investorer nøjes med at kigge på Level 1-data (seneste pris og bedste køb/salg), afslører Level 2-ordrebogen det reelle “kød” i en ETF: antallet af kontrakter og kurser på flere dybdeniveauer. Det giver et øjebliksbillede af, hvor langt du kan presse en ordre igennem, før prisen kravler.
1. Sådan aflæser du dybden
| Pris | Volumen (køb) | Volumen (salg) |
|---|---|---|
| 100,08 | 35.000 | |
| 100,07 | 18.000 | |
| 100,06 | 27.500 | |
| 100,05 | 41.200 |
- Top-of-book er 100,06 / 100,07 med samlet 45.500 stk. tilgængelige.
- Dybde måles ofte som den akkumulerede volumen 1-3 ticks ud. I eksemplet kan ~86.700 stk. handles indenfor 3 bp (100,05-100,08).
- Priselasticitet = hvor meget prisen bevæger sig pr. 1 mio. USD handlet. Lav elasticitet → flad kurve → mindre market impact.
2. Estimér den “gratis” ordrestørrelse
- Find quoted spread: 100,07 – 100,06 = 0,01 (≈0,01 %).
- Mål den disponible volumen på begge sider (45.500 stk. i alt).
- Beregn top-of-book-kapacitet:
Kapacitet = (volumen × pris)
45.500 × 100,065 ≈ 4,55 mio. USD. - Handler du ≤4,5 mio. USD, kan du med stor sandsynlighed eksekvere til eller tæt på mid-price uden at åbne spreadet.
Skal du handle større, summerer du dybden flere niveauer ud – eller går helt uden om ordrebogen (se pkt. 4 & 5).
3. Market-impact-kurven i praksis
Professionelle anvender ofte en simpel lineær eller log-lineær model:
Market impact (bps) = α + β × (Order størrelse / ADV)γ
hvor ADV er ETF’ens gennemsnitlige daglige volumen. Jo større β og γ, desto hurtigere stiger omkostningen ved store ordrer.
4. Rfq og blokhandel som likviditetsventil
- RFQ-platforme (f.eks. Tradeweb, Bloomberg, Spectrum) giver dig mulighed for anonymt at spørge flere market makere på én gang. De konkurrerer om at citere et fast all-in-spread på hele blokken.
- LIS-vinduer (Large-in-Scale) på europæiske MTF’er gør det lovligt at handle store blokke uden at vise størrelsen i den åbne bog. Det beskytter mod front-running.
- En vellykket RFQ/blokhandel afregnes ofte over børsen som en “off-book negotiated trade” og rapporteres bagefter – ingen visuel effekt på ordrebogen under eksekveringen.
5. Slicing: Minimér støj, maksimer udførelse
Er RFQ ikke en mulighed, kan du slicke ordren op i mindre bidder:
- Brug TWAP eller VWAP-algoritmer, der drypper ordrer ud over et defineret tidsvindue.
- Placér aggressive pegged-to-mid-ordrer når likviditeten blusser – typisk når New York og London er åbne samtidigt.
- Hold pause ved markante nyheder eller store makro-print; spreads udvider sig, og ordrebogen tørrer ud.
- Monitorér real-time dybde: Hvis flere niveauer tømmes hurtigt, er det et rødt flag for at sænke tempoet.
6. Husk det skjulte lag
Isbjerge, dark pools og AP’er, som kan skabe/fjerne units on-demand, leverer ofte yderligere (usynlig) volumen. Selv en tilsyneladende tynd ordrebog kan derfor ofte absorbere større handler, hvis du kommunikerer ordentligt med en likviditetsleverandør.
Bundlinjen: Level 2-data giver dig en konkret, kvantificerbar idé om, hvor meget du kan handle direkte på børsen. Overskrider du top-of-book-kapaciteten, bør du gå RFQ-vejen eller slice ordren klogt for at holde market impact – og dermed de effektive handelsomkostninger – i ave.
Premium/discount til NAV og iNAV-stabilitet
Når du vurderer en ETF’s handlemuligheder, bør du holde skarpt øje med præmien/rabatten til NAV (nettoaktivværdi) og den løbende intradag-indikative NAV (iNAV). Selvom ETF’en ser likvid ud på overfladen, kan vedvarende afvigelser mellem markedskurs og den reelle værdi af kurven af underliggende værdipapirer indikere, at arbitragemekanismen ikke fungerer optimalt – noget der ofte giver sig udslag i bredere køb/salg-spreads.
1. Sådan beregnes nav og inav
- NAV – offentliggøres typisk én gang dagligt efter markedets lukning og består af summen af de underliggende positioners seneste officielle priser minus/passiv for omkostninger.
- iNAV – opdateres hvert 15. eller 60. sekund under børsens åbningstid og bruger live-kurser på de underliggende, eller substitutter (futures/ADR’er) når de reelle markeder er lukkede.
2. Overvåg afvigelser systematisk
| Målepunkt | Hvad det fortæller dig | Typiske datakilder |
|---|---|---|
| Intradag premium/discount til iNAV | Øjebliksbillede af friktionen; store udsving = højere spreadrisiko | Broker-platforme, Refinitiv EIKON, Bloomberg IV |
| 30-dages gennemsnitlig premium/discount til NAV | Strukturel ineffektivitet (fx skæv creation-unit størrelse) | Fondshjemmeside, fund factsheet |
| Standardafvigelse af premium/discount | Hvor hurtigt arb-spillere normaliserer prisafvigelser | Bloomberg Excel API, Morningstar Direct |
3. Tidszonemismatch og “fair value”-justeringer
En af de hyppigste årsager til utraditionelt store afvigelser er forskelle mellem ETF’ens handelstid og åbningstiden for de underliggende markeder:
- Asien-eksponeret ETF på Xetra – når Tokyo og Hongkong er lukkede, er sidst handlede kurser fra natten før; market makere baserer iNAV på Nikkei- og HSI-futures, hvilket kan give skævheder.
- US high-yield ETF, der handler i Europa – obligationer kan være illikvide indtil New York åbner; prisfastsættelsen bygger i mellemtiden på CDS-er og futures.
For at kompensere beregner visse indeksudbydere en fair-value adjustment, der justerer lukkekurser med over-night futuresafkast. Alligevel vil en bredere usikkerheds-buffer blive lagt ind i market makernes quotes, som du ender med at betale i form af større spreads.
4. Hvad betyder stabile versus ustabile inav-relationer?
Stabile afvigelser (+/-20 bp eller mindre) over længere perioder tyder på et konkurrencedygtigt market-maker-felt og lav friktion i create/redeem-processen. Ustabile mønstre kan derimod skyldes:
- For få autoriserede deltagere (AP’er) – begrænser arbitrage-kapacitet.
- Store transaktionsomkostninger i underliggende – fx stempelafgifter eller wide dealer-spreads i EM-aktier.
- Begrænset ordredybde – små ordrer flytter prisen væk fra iNAV.
- Regulatoriske restriktioner – capital controls eller T+2-settlement der ikke matcher ETF’ens T+1.
5. Praktiske takeaways
- Handl helst, når både ETF’en og hovedparten af de underliggende markeder er åbne.
- Tjek den seneste intradag premium/discount før du lægger en ordre; >0,30 % bør give anledning til at bruge limitordre eller vente.
- Følg gennemsnit og standardafvigelse over flere måneder – store år-til-dato udsving kan være røde flag.
- Kontakt ETF-udstederens kapitalmarkedsteam for guidance på større blokke; de har direkte dialog med AP’er og kan ofte presse spreadet.
Ved at kombinere løbende overvågning af premium/discount, forståelse af tidszonemismatch og kendskab til iNAV-stabilitet kan du identificere ETF’er, hvor likviditeten reelt er stærk – og dermed minimere de skyggeomkostninger, der ellers æder af dit afkast.
Market makere, AP’er og børsens mikrostruktur
Når man vurderer en ETF’s reelle likviditet, er det afgørende at kigge bag spreads og omsætningstal og i stedet fokusere på økosystemet af market makere, autoriserede deltagere (AP’er) og børsens mikrostruktur. Disse aktører og rammevilkår bestemmer i praksis, hvor stramt et spread der kan tilbydes – og hvor stabilt det forbliver, når markedet bliver stresset.
1. Hvor mange market makere og ap’er dækker etf’en?
- Antal registrerede market makere – flere uafhængige market makere skaber konkurrence om top-of-book og reducerer risikoen for, at en enkelt spiller trækker sig.
- Kvalitet & kapitalstyrke – se efter velkendte navne (Citadel, Jane Street, FlowTraders m.fl.). De har robuste balancer og teknologi til at håndtere store ordrer og volatile perioder.
- AP-dækning – AP’er er de eneste, der kan skabe og indløse ETF-andele med forvalteren. Jo flere AP’er, desto lavere friktion i arbitragemekanismen, hvilket presser spreadet mod 0.
| Kriterium | Indikator | Hvad er “godt”? |
|---|---|---|
| Market makere | > 4 aktive med formelle forpligtelser | Narrowere quoted spread |
| AP’er | > 3 autoriserede deltagere | Stabile præmie/rabat til NAV |
| Quote-dækning | ≥ 80 % af åbningstiden | Lav execution-risiko |
2. Forpligtelser: Hvor længe og hvor dybt skal de kvotere?
Børser pålægger ofte market makere minimumskrav til:
- Quote-tid: F.eks. 85 % af handelstiden.
- Maksimalt spread: Fx 3 bps eller et absolut beløb afhængigt af ETF’ens pris.
- Minimumsstørrelse: Quote size fx 50 k units eller 250 k USD notionel.
Tjek børsens “Designated Sponsor”-side eller ETF-udstederens product highlights for at se konkrete krav. Manglende eller svage forpligtelser kan forklare usædvanligt brede spreads på ellers store ETF’er.
3. Multilistinger og handelsvaluta
- Samme ISIN – flere børser: En ETF kan være noteret i fx London (USD og GBP-line), Xetra (EUR) og Borsa Italiana (EUR). Hver listing har sin egen ordrebog og egne market makere.
- Valutakrydsning: Spreadet kan se smallere ud på den børs, hvor man handler i basisvalutaen, fordi der ikke skal krydses FX. Samtidig kan en UK-investor opleve bedre priser på Xetra, hvis GBP/EUR-FX lige nu handles stramt.
- Arbitrage imellem listings: Professionelle market makere udnytter forskelle i realtid, men små detailordrer kan stadig betale en FX-omkostning, hvis broker ikke giver “multi-venue routing”.
4. Fragmentering og “venue shopping”
MiFID II har øget fragmenteringen i Europa med lit-børser, MTF’er og dark pools. Konsekvenser:
- Skjult likviditet: En stor blok kan blive matchet dark til mid-price, men top-of-book på primærbørsen ser stadig tynd ud.
- Overflytning af flow: Enkelte market makere kan prioritere low-fee venues (fx Turquoise) og kun opdatere quotes sporadisk på primærbørsen.
Brug en handelspartner med adgang til smart order routing og RFQ-platforme (f.eks. Tradeweb, Bloomberg, LSEG RFQ) for at aggregere likviditet på tværs af venues.
5. Best-execution-regler: Har din broker de rette incitamenter?
- Formelle krav: Under MiFID II skal broker søge “best possible result” målt på pris, omkostninger, hastighed, sandsynlighed for afvikling m.m.
- Reel praksis: Nogle onlinebrokere internaliserer flow eller foretrækker handelspladser, hvor de får returkommission (payment for order flow). Det kan udvide det effektive spread, du som investor betaler.
- Tjek RTS 28-rapporter: Se hvilke venues din broker faktisk sender ETF-ordrer til.
6. Konkrete due-diligence-trin før handel
- Tjek ETF-udstederens “Liquidity Providers”-liste: hvor mange market makere/AP’er er nævnt?
- Åbn ordrebogen på flere børser og notér både quoted spread og dybde (Level 2).
- Spørg din broker, om de kan sende RFQ til flere AP’er for blokke > 1 mio. USD.
- Verificér brokerens best-execution-politik og historiske prisforbedring på ETF-handler.
- Handl i den handelstime, hvor både ETF-børsen og hovedparten af de underliggende er åbne – market makerens risikopræmie bliver lavere.
Sammenfatning: Spreads bliver ikke kun bestemt af handelsvolumen, men af konkurrencen mellem kvalificerede market makere og AP’er under en given mikrostruktur. Ved systematisk at analysere disse faktorer kan du som investor minimere handelsomkostningerne – selv i ETF’er, der umiddelbart ligner “smal” likviditet.
Timing og udførelse: sådan minimerer du spreadet i praksis
Selv den mest likvide ETF kan koste dyrt at handle, hvis timingen og eksekutionsmetoden er forkert. Nedenfor finder du de vigtigste praktiske greb til at holde dit faktiske køb/salg-spread så smalt som muligt.
| Gør | Undgå |
|---|---|
| Handle når både ETF-børsen og de underliggende markeder er åbne. | Handle de første / sidste 15 min. af handelsdagen. |
| Placere limitordrer tæt på mid-price. | Brug af rene marketordrer i tynd likviditet. |
| Slice store ordrer med VWAP/TWAP-algoritmer. | Lægge hele blokken i markedet på én gang. |
| Konsultere likviditets-/kapitalmarkedsteams for >5 mio. USD tickets. | Tro, at skærm-omsætningen er den eneste tilgængelige likviditet. |
- Handle når prisdannelsen er “synlig”
Spredet er typisk smallere, når både ETF’en og dens underliggende aktiver er åbne. Skal du fx købe en Asien-ETF i Europa, er kl. 9-11 CET bedre end kl. 15:30 CET, hvor de asiatiske børser for længst er lukkede, og market makerne må gætte sig til fair value. - Styr klar af åbnings- og lukkekaos
I de første minutter efter børsåbning indfinder likviditetsskabere sig gradvist, og signalstøjen er høj. Det samme gælder de sidste minutter før luk, hvor mange indekser rebalanceres. Vær ekstra restriktiv med limitprisen, eller vent 10-15 minutter. - Brug limitordrer som “sele”
Med en limitordre låser du maksimal (eller minimal) pris og undgår at “slippe” ned gennem ordrebogen. Sæt limitten en anelse inden for det noteret spread, fx mid-price ± 1 bp. På små billetter (< 50 k USD) kan man ofte få fyldt hele ordren uden at rykke prisen. - VWAP/TWAP til tunge tickets
Ordrer på 100 k EUR+ bør sjældent sendes som single-print. I stedet:
• VWAP (Volume Weighted Average Price) – algoritmen matcher markedets faktiske volumenmønster.
• TWAP (Time Weighted Average Price) – deler ordren i lige store bidder hen over en valgt periode.
Begge metoder reducerer market impact og giver et mere forudsigeligt slippage-resultat. - Udnyt ETF’ens primære marked
For tickets i million-størrelse kan brokerens kapitalmarkedsdesk matche dig direkte med en authorised participant (AP), som enten skaber eller indløser creation units. Du handler derved til en pris tæt på NAV i stedet for at suge likviditet ud af ordrebogen. Husk at indhente flere RFQ-tilbud for at sikre konkurrencedygtigt spread. - Hold øje med markedsvolatilitet
Høj VIX, centralbank-presser eller regnskabstal? Spredet udvider sig typisk i minutterne omkring events. Planlæg handel før/efter – ikke under selve udsendelsen.
Bottom line: Gennemsnitligt kan du spare 5-25 bp ved blot at optimere timing og eksekutionsstrategi. På en porteføljeallokering på 10 mio. DKK svarer det til 5-25 t.kr., der enten bliver i din lomme eller forsvinder i friktion. Brug derfor ovenstående tjekliste, hver gang du bevæger dig ind eller ud af en ETF-position.
